BegivenhederPlot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
gammelt venskab - Chrysagon
Vie La Mort :: Di Morga :: Terre :: Northman
Side 1 af 1
gammelt venskab - Chrysagon
af Gæst Man 23 Sep 2013 - 20:34
Tid: Omkring 1 tiden om natten
Vejr: Stjerneklart og koldt
Sted: Northman
Omgivelser: En masse mennesker og væsner
Så var der blevet klart til endnu en nat med fest i gaderne af Di Morga, hvor mange af de unge mennesker og væsner endelig kunne have det lidt sjovt. Sådan var det jo ofte med de ukloge unge folk, som ikke tænkte på alt det farlige som lå rundt omkring i gaderne og bare ventede på dem. Det var jo ikke fordi de ligefrem blev klogere af at drikke, og ikke lavede dumme ting som at tage med fremmede hjem. Det var det som Corinne så godt kunne lide ved de unge, at der ikke skulle meget til før at de ville gøre alt. Selv om det kostede dem ofte livet, men de tog jo chancen at tage ud i mørket. Corinne havde altid elsket mørket også den gang hun selv var et menneske, så var der næsten ikke noget som var bedre end den trygge mørke som hun følte at det var. Den gang viste hun jo ikke at der fandtes væsner som ville gøre alt for at slå hende ihjel, og nu hvor hun var en vampyr så var det ligemeget med at være bange. Hun var jo en af de stærkeste væsner der ude, og havde derfor ikke noget at være bange for.
Hun havde først der når klokken var ved 1 tiden, besluttet sig for at hun ville tage i byen og få sig en drink. Hun havde ikke engang gidet finde en flot kjole frem, og var bare gået ud i et par jeans og et t-shirt som viste hendes former frem. Hun havde et par militærstøvler på, som ikke så ud til noget som hun faktisk gik ud. Hun lignede jo meget en fin ung kvinde, som ikke ville gøre en flue fortræd.. næsten ligefrem lignede hun en engel. Hun gik dog en gang imellem i sine støvler, som var bedre at løbe i end et par højhælde sko. Det var ikke fordi hun havde tænkt sig at lægge an på nogen, også selv om hun godt viste at hun stadig ville få de mange blikke på hende som hun plejede. Hun havde som altid gemt en af sine knive i den ene støvle, som hun ikke ligefrem gik ofte udenfor uden. Man viste jo aldrig hvornår der var nogen der prøvede på at overfalde en, og derfor havde hun heller ikke lyst til at gå ud uden sin kniv som hun sådan set kunne bruge til mange ting. Hendes røde hår krøllede som altid ned af hendes ryg, og bevægede sig elegant i vinden mens hun gik. Hun gik bare mod Norhman, et af de få steder hvor hun aldrig havde været. Det var heller ikke fordi hun havde boet særlig længe i området, omkring en uge og på den tid havde hun jo allerede fået sig et arbejde. Hun havde dog en fridag denne aften, og havde derfor besluttet sig for at undesøge området lidt. Hun gik bare ned af gaden og kom tættere og tættere på dette sted som mange mennesker snakkede om, og som hun endelig blev ret så nysgerrig over. Hun gik bare roligt ind af døren, mens musikken blev spillet. Der var en masse mennesker og væsner, som dansede rundt omkring og drak. Hun forsatte bare op til baren, hvor hun fandt sig et sted og side "en gin and tonic" sagde hun til den første bartender der kom over til hende.
Vejr: Stjerneklart og koldt
Sted: Northman
Omgivelser: En masse mennesker og væsner
Så var der blevet klart til endnu en nat med fest i gaderne af Di Morga, hvor mange af de unge mennesker og væsner endelig kunne have det lidt sjovt. Sådan var det jo ofte med de ukloge unge folk, som ikke tænkte på alt det farlige som lå rundt omkring i gaderne og bare ventede på dem. Det var jo ikke fordi de ligefrem blev klogere af at drikke, og ikke lavede dumme ting som at tage med fremmede hjem. Det var det som Corinne så godt kunne lide ved de unge, at der ikke skulle meget til før at de ville gøre alt. Selv om det kostede dem ofte livet, men de tog jo chancen at tage ud i mørket. Corinne havde altid elsket mørket også den gang hun selv var et menneske, så var der næsten ikke noget som var bedre end den trygge mørke som hun følte at det var. Den gang viste hun jo ikke at der fandtes væsner som ville gøre alt for at slå hende ihjel, og nu hvor hun var en vampyr så var det ligemeget med at være bange. Hun var jo en af de stærkeste væsner der ude, og havde derfor ikke noget at være bange for.
Hun havde først der når klokken var ved 1 tiden, besluttet sig for at hun ville tage i byen og få sig en drink. Hun havde ikke engang gidet finde en flot kjole frem, og var bare gået ud i et par jeans og et t-shirt som viste hendes former frem. Hun havde et par militærstøvler på, som ikke så ud til noget som hun faktisk gik ud. Hun lignede jo meget en fin ung kvinde, som ikke ville gøre en flue fortræd.. næsten ligefrem lignede hun en engel. Hun gik dog en gang imellem i sine støvler, som var bedre at løbe i end et par højhælde sko. Det var ikke fordi hun havde tænkt sig at lægge an på nogen, også selv om hun godt viste at hun stadig ville få de mange blikke på hende som hun plejede. Hun havde som altid gemt en af sine knive i den ene støvle, som hun ikke ligefrem gik ofte udenfor uden. Man viste jo aldrig hvornår der var nogen der prøvede på at overfalde en, og derfor havde hun heller ikke lyst til at gå ud uden sin kniv som hun sådan set kunne bruge til mange ting. Hendes røde hår krøllede som altid ned af hendes ryg, og bevægede sig elegant i vinden mens hun gik. Hun gik bare mod Norhman, et af de få steder hvor hun aldrig havde været. Det var heller ikke fordi hun havde boet særlig længe i området, omkring en uge og på den tid havde hun jo allerede fået sig et arbejde. Hun havde dog en fridag denne aften, og havde derfor besluttet sig for at undesøge området lidt. Hun gik bare ned af gaden og kom tættere og tættere på dette sted som mange mennesker snakkede om, og som hun endelig blev ret så nysgerrig over. Hun gik bare roligt ind af døren, mens musikken blev spillet. Der var en masse mennesker og væsner, som dansede rundt omkring og drak. Hun forsatte bare op til baren, hvor hun fandt sig et sted og side "en gin and tonic" sagde hun til den første bartender der kom over til hende.
Gæst- Gæst
Sv: gammelt venskab - Chrysagon
af Gæst Tors 26 Sep 2013 - 20:03
Natten havde sat sine tydelige præg på himlen og hvem der turde befinde sig udenfor, hvilket altid havde fanget en vis interesse i Chrys, disse såkaldte børn af gud, viste ingen frygt, deres uvidenhed, deres arrogance om at de var de sande herrer over jorden, latterligt, var den eneste tanke der fløj gennem hovedet på Chrys.
Dog så trængte han til en vis form for morskab, og han kendte lige stedet, stedet var kendt for sin charme, for sin kundekreds, både mennesker og væsner, hvilket var ekstrem morsomt, det var nemt at spotte hvem der var hvad, og at spille unge, ”uskyldige” mennesker op mod andre væsner, var blot en anden form for morskab, men denne nat var anderledes, der var kun en lille skare af mennesker, ellers var det stort set vampyrer som var ude og feste, men hey fair nok, hvis de troede at de kunne bestemme det hele, så lad da endelig dem lade som om.
Vampyrer var ikke specielt bedre end mennesker, dog overgik de hans forventninger fra hvad de engang var, og så besad de også en stor viden, eller det vil sige, de fleste af dem gjorde, Chrys havde da også taget sig selv i at ville dræbe et par vampyrer for deres viden, men havde undladt det denne aften, på trods af den uendelige træng han havde til det. Men ikke alle væsner var ikke nogle som skulle fjernes ak nej, de fleste af dem var jo guds skabninger på sin vis, dog skulle der renses ud i dem voldsomt, intet man ikke kunne klare over et par få tusinde år.
Dog så røg Chrys’ tanker hurtigt væk fra hvad der skete, en ung kvinde, eller rettere, væsen, det var ikke særligt at spotte for ham, dog så var skaren af mennesker meget optaget af hendes udsende
”ubrugelige mider” lød det lavmælt fra ham, i det at han ikke regnede med at nogle ville havde overhørt ham, dog så vidste han godt at de fleste væsner, såsom vampyrerne, hvis de da havde opmærksomhed på ham, ville havde hørt hans lille væmmelse over menneskene.
Iagtagelsen af den unge vampyr kvinde som satte sig et par stole væk fra ham, bestilte en gin og tonic, og for Chrys morskab, rejste han sig op, og vandrede hen til hende, rank ryg, og rettede på sit jakkesæt ”Gin og Tonic, stammer fra Indien, hvor de britiske udstationerede soldater drak tonic som indeholder kininhar, for at undgå malaria, og den bitre smag fik dem til at tilsætte gin og citron eller lime, hvorved den drik du netop er i gang med kom til verden” Chrys smilede til hende, og satte sig ned ved siden af hende ”Chrysagon De la Crux” sagde han endelig og rakte sin hånd frem, som om det var helt almindelig viden han netop havde smidt ud, og som om hun skulle havde en eller anden chance for at vide hvem han var.
Dog så trængte han til en vis form for morskab, og han kendte lige stedet, stedet var kendt for sin charme, for sin kundekreds, både mennesker og væsner, hvilket var ekstrem morsomt, det var nemt at spotte hvem der var hvad, og at spille unge, ”uskyldige” mennesker op mod andre væsner, var blot en anden form for morskab, men denne nat var anderledes, der var kun en lille skare af mennesker, ellers var det stort set vampyrer som var ude og feste, men hey fair nok, hvis de troede at de kunne bestemme det hele, så lad da endelig dem lade som om.
Vampyrer var ikke specielt bedre end mennesker, dog overgik de hans forventninger fra hvad de engang var, og så besad de også en stor viden, eller det vil sige, de fleste af dem gjorde, Chrys havde da også taget sig selv i at ville dræbe et par vampyrer for deres viden, men havde undladt det denne aften, på trods af den uendelige træng han havde til det. Men ikke alle væsner var ikke nogle som skulle fjernes ak nej, de fleste af dem var jo guds skabninger på sin vis, dog skulle der renses ud i dem voldsomt, intet man ikke kunne klare over et par få tusinde år.
Dog så røg Chrys’ tanker hurtigt væk fra hvad der skete, en ung kvinde, eller rettere, væsen, det var ikke særligt at spotte for ham, dog så var skaren af mennesker meget optaget af hendes udsende
”ubrugelige mider” lød det lavmælt fra ham, i det at han ikke regnede med at nogle ville havde overhørt ham, dog så vidste han godt at de fleste væsner, såsom vampyrerne, hvis de da havde opmærksomhed på ham, ville havde hørt hans lille væmmelse over menneskene.
Iagtagelsen af den unge vampyr kvinde som satte sig et par stole væk fra ham, bestilte en gin og tonic, og for Chrys morskab, rejste han sig op, og vandrede hen til hende, rank ryg, og rettede på sit jakkesæt ”Gin og Tonic, stammer fra Indien, hvor de britiske udstationerede soldater drak tonic som indeholder kininhar, for at undgå malaria, og den bitre smag fik dem til at tilsætte gin og citron eller lime, hvorved den drik du netop er i gang med kom til verden” Chrys smilede til hende, og satte sig ned ved siden af hende ”Chrysagon De la Crux” sagde han endelig og rakte sin hånd frem, som om det var helt almindelig viden han netop havde smidt ud, og som om hun skulle havde en eller anden chance for at vide hvem han var.
Gæst- Gæst
Sv: gammelt venskab - Chrysagon
af Gæst Tors 26 Sep 2013 - 21:44
Corinne havde ikke i sinde at snakke med nogen som helst, det havde hun ikke ofte når hun tog i byen. Hun tog der jo hen for at få noget at drikke når hun kedet sig, også var det vel også bare pågrund af den opmærksomhed som folk lag i hende. Det betød dog ikke at hun havde lyst til at snakke med nogen som helst, men det var ikke ofte at nogen forstod det og kom ofte hen for at prøve på at score hende. Det var ikke fordi nogen klarede det godt, faktisk var de fleste forfærdelige til det! deres score replikker som bare ikke burde virke på nogen piger, og som alligevel nogle fulde piger var dumme nok til at gøre alligevel. Hun havde dog aldrig blevet fuld nok, til at gå med en fyr hen til et eller andet sted bare fordi han lag opmærksomhed i hende.
Bartenderen skynde sig ligefrem afsted når han havde fået ordren på hvad hun skulle have "så gerne" sagde han mens han skynde sig afsted, de fleste mennesker ville ikke engang have hørt ham og dog var hun jo ikke et menneske. Hun sad bare og ventede på at han ville komme tilbage, da der kom en fyr over til hende og begynde at snakke om hvordan hendes drink havde kommet til verden. Det var ikke fordi hun synes det var spændende, hun var da ligeglad et eller andet sted? hun havde ikke brug for at vide dens historie, da hun jo alligevel bare skulle drikke det. Der var dog alligevel noget ved stemmen som var så velkendt, som havde hun hørt den før og ikke bare en gang. Hun himlede med øjnene, mens hun gav et let suk ud mellem læberne "spændende" sagde hun også selv om man kunne høre på hendes stemme, at hun var ligeglad og at det endelig kedet sig over at høre historie om noget som helst. Hendes øjne blev små og helt kolde i det, når hun hørte navnet på en som hun aldrig ville glemme. En gammel ven som hun ikke havde set længe, som hun var sikker på var død for langtid siden. Det var ikke fordi hun viste det med sikkerhed, men mere fordi at hun ikke havde hørt fra ham i så mange årtier at hun ikke kunne tro andet end han var død "gu er du ej" sagde hun mens bartenderen satte et glas foran hende, hun tog bare glasset og drak en lille smugle af det "på huset?" spurgte hun om og sende ham et af de sødeste smil og blik som hun kunne få frem, som fik ham til at synke en klump og nikkede kort før han gik sin vej igen. Hun vende derefter blikket mod personen ved siden af sig, hun måtte da indrømme at han lignede ham meget og dog kunne det da ikke være ham? Hun svingede sit røde hår om på den ene skulder, mens hun sende ham et iskoldt blik som passede godt til hendes isblå øjne "jeg kender Chrysagon" sagde hun og så kort ned af ham "og du er ikke tæt på at være i nærheden af ham" sagde hun og bevægede et finger i luften, for at vise at hun bestemt ikke troet på at det var ham "jeg er Corinne Adreanna Lemarchal.. husk det navn næste gang du prøver på at fake en person som jeg kendte" sagde hun og drak bare lidt mere af sin drink, og vende sit blik væk fra ham som tegn på at hun ikke gad snakke med ham længere. Hun gad bestemt ikke bruge tid på en som prøvede på at være en anden, og slet ikke en som hun havde kendt. Hun var jo overbevist om at det ikke var den rigtige Chrysagon, og når hun endelig havde bestemt sig for noget.. så var det svært at få hende til at tro noget andet, hun var jo ikke ligefrem en af dem som havde lyst til at indrømme når hun tog fejl.
Bartenderen skynde sig ligefrem afsted når han havde fået ordren på hvad hun skulle have "så gerne" sagde han mens han skynde sig afsted, de fleste mennesker ville ikke engang have hørt ham og dog var hun jo ikke et menneske. Hun sad bare og ventede på at han ville komme tilbage, da der kom en fyr over til hende og begynde at snakke om hvordan hendes drink havde kommet til verden. Det var ikke fordi hun synes det var spændende, hun var da ligeglad et eller andet sted? hun havde ikke brug for at vide dens historie, da hun jo alligevel bare skulle drikke det. Der var dog alligevel noget ved stemmen som var så velkendt, som havde hun hørt den før og ikke bare en gang. Hun himlede med øjnene, mens hun gav et let suk ud mellem læberne "spændende" sagde hun også selv om man kunne høre på hendes stemme, at hun var ligeglad og at det endelig kedet sig over at høre historie om noget som helst. Hendes øjne blev små og helt kolde i det, når hun hørte navnet på en som hun aldrig ville glemme. En gammel ven som hun ikke havde set længe, som hun var sikker på var død for langtid siden. Det var ikke fordi hun viste det med sikkerhed, men mere fordi at hun ikke havde hørt fra ham i så mange årtier at hun ikke kunne tro andet end han var død "gu er du ej" sagde hun mens bartenderen satte et glas foran hende, hun tog bare glasset og drak en lille smugle af det "på huset?" spurgte hun om og sende ham et af de sødeste smil og blik som hun kunne få frem, som fik ham til at synke en klump og nikkede kort før han gik sin vej igen. Hun vende derefter blikket mod personen ved siden af sig, hun måtte da indrømme at han lignede ham meget og dog kunne det da ikke være ham? Hun svingede sit røde hår om på den ene skulder, mens hun sende ham et iskoldt blik som passede godt til hendes isblå øjne "jeg kender Chrysagon" sagde hun og så kort ned af ham "og du er ikke tæt på at være i nærheden af ham" sagde hun og bevægede et finger i luften, for at vise at hun bestemt ikke troet på at det var ham "jeg er Corinne Adreanna Lemarchal.. husk det navn næste gang du prøver på at fake en person som jeg kendte" sagde hun og drak bare lidt mere af sin drink, og vende sit blik væk fra ham som tegn på at hun ikke gad snakke med ham længere. Hun gad bestemt ikke bruge tid på en som prøvede på at være en anden, og slet ikke en som hun havde kendt. Hun var jo overbevist om at det ikke var den rigtige Chrysagon, og når hun endelig havde bestemt sig for noget.. så var det svært at få hende til at tro noget andet, hun var jo ikke ligefrem en af dem som havde lyst til at indrømme når hun tog fejl.
Gæst- Gæst
Sv: gammelt venskab - Chrysagon
af Gæst Tors 26 Sep 2013 - 22:31
Så det var hende, hans bagtanker om denne såkaldte skønhed havde i sandelig været korrekt, det var hans gamle ven, hvor mange år var det siden de havde set hinanden? 20? 30? 40? 50-60 år var nok nærmere korrekt når han endelig kom i tanke om det, egenligt troede han hun var død og borte, hun havde ikke ligefrem den største vampyr potentiale, ifølge ham, havde hun været for blød overfor sine ofre, men det kunne han ikke gøre meget ved.
Dog så var hun en undtagelse, fra sin ellers nedværdige race, som troede de var ligeså magtfulde som han selv var, egentligt hjalp de ham jo med at rydde op på jorden for de udskud de kalder mennesker.
”Javel” kom det næsten overraskende fra ham, selvom han ikke var, han kunne bare ikke lade være med at spille med på den, og hurtigt rystede han hovedet, som et eller andet sølle skvat af et menneske, der ikke anede hvad man skulle stille op i en situation som den her ”si…si…si…sig mig” stammede han, flere ord kunne han ikke få udtrykt, før en, selv påsat rødmen blussede op i kinderne på ham, man skulle kende Chrys yderst godt før man vidste at han faktisk besad flere egenskaber end bare hans viden og røg, mange egenskaber som han aldrig talte om, og Corinne, havde sine tvivl, det var nemt at se, og nu hvor han spillede på at han ikke var den han virkelig var ”Sig mig, ham der Chrysagon, jeg fik at vide at han var en taber, en kylling, en som ikke engang kunne finde på at afslutte en handel, eller gøre sin pligt” ordnerne var kolde og kyniske, som om at den her person han udgav sig for at være, virkelig mente det, som om at han virkelig hade Chrys ”Hvordan endte du med at kende en taber som ham?” lød det fra ham, tonelejret havde ikke ændret sig, nærmere lød det hårdere, hvorpå han genoptog sætningen ”du burde ikke være sammen med sådan en, kom med mig, og jeg skal vise dig hvad jeg virkelig er i stand til” der skød et lusket smil frem på hans læber, enhver givende person havde holdt sig langt væk fra et kryb som han havde udgivet sig for, men han kendte trods alt Corinne, eller det vil sige, hvis han huskede hende korrekt, så ville hun ikke finde sig i det, og gribe ind, hvilket havde været den essentielle essens i det, han ville netop se hvor meget hun havde ændret sig efter deres sidste møde, se om hun ville angribe ham, hvordan hun ville se situationen an.
Chrys knipsede af tjeneren som kom, næsten i slow-motion hen til ham, denne unge fnøs virkede ikke som om han gad arbejdet ”En omgang til alle, især” Chrys pegede hver enkelte af menneskerne ud i baren, og smilte skævt ”sørg ekstra godt for dem, okay?” Bartjeren kiggede skævt til Chrys ”hvordan har du tænkt dig at betale?” sagde han og lagde armene over kryds, hvilket endte med at Chrys holdte en halvkvalt latter tilbage og rakte den unge mand en pung, om det var hans egen eller en andens var svært at se på, hvorpå bartjeneren tog imod det, og begyndte straks at uddele drinks ”du regnede vel ikke med at Chrysagon stadig vil være i live? Jeg sørgede personligt for at han døde for lang tid siden” var de sidste ord han fik sagt, inden han valgte at tie.
Dog så var hun en undtagelse, fra sin ellers nedværdige race, som troede de var ligeså magtfulde som han selv var, egentligt hjalp de ham jo med at rydde op på jorden for de udskud de kalder mennesker.
”Javel” kom det næsten overraskende fra ham, selvom han ikke var, han kunne bare ikke lade være med at spille med på den, og hurtigt rystede han hovedet, som et eller andet sølle skvat af et menneske, der ikke anede hvad man skulle stille op i en situation som den her ”si…si…si…sig mig” stammede han, flere ord kunne han ikke få udtrykt, før en, selv påsat rødmen blussede op i kinderne på ham, man skulle kende Chrys yderst godt før man vidste at han faktisk besad flere egenskaber end bare hans viden og røg, mange egenskaber som han aldrig talte om, og Corinne, havde sine tvivl, det var nemt at se, og nu hvor han spillede på at han ikke var den han virkelig var ”Sig mig, ham der Chrysagon, jeg fik at vide at han var en taber, en kylling, en som ikke engang kunne finde på at afslutte en handel, eller gøre sin pligt” ordnerne var kolde og kyniske, som om at den her person han udgav sig for at være, virkelig mente det, som om at han virkelig hade Chrys ”Hvordan endte du med at kende en taber som ham?” lød det fra ham, tonelejret havde ikke ændret sig, nærmere lød det hårdere, hvorpå han genoptog sætningen ”du burde ikke være sammen med sådan en, kom med mig, og jeg skal vise dig hvad jeg virkelig er i stand til” der skød et lusket smil frem på hans læber, enhver givende person havde holdt sig langt væk fra et kryb som han havde udgivet sig for, men han kendte trods alt Corinne, eller det vil sige, hvis han huskede hende korrekt, så ville hun ikke finde sig i det, og gribe ind, hvilket havde været den essentielle essens i det, han ville netop se hvor meget hun havde ændret sig efter deres sidste møde, se om hun ville angribe ham, hvordan hun ville se situationen an.
Chrys knipsede af tjeneren som kom, næsten i slow-motion hen til ham, denne unge fnøs virkede ikke som om han gad arbejdet ”En omgang til alle, især” Chrys pegede hver enkelte af menneskerne ud i baren, og smilte skævt ”sørg ekstra godt for dem, okay?” Bartjeren kiggede skævt til Chrys ”hvordan har du tænkt dig at betale?” sagde han og lagde armene over kryds, hvilket endte med at Chrys holdte en halvkvalt latter tilbage og rakte den unge mand en pung, om det var hans egen eller en andens var svært at se på, hvorpå bartjeneren tog imod det, og begyndte straks at uddele drinks ”du regnede vel ikke med at Chrysagon stadig vil være i live? Jeg sørgede personligt for at han døde for lang tid siden” var de sidste ord han fik sagt, inden han valgte at tie.
Gæst- Gæst
Sv: gammelt venskab - Chrysagon
af Gæst Fre 27 Sep 2013 - 14:40
Corinne havde bestemt ikke lyst til at bruge mere tid på ham, men det var ikke ligefrem at han forstod hende åbenbart. Han blev jo bare siddende der og snakkede til hende, ned gjorde hendes såkaldt ven lige i hovedet på hende. Viste han ikke hvad hun var? hun var en stolt vampyr, og var ligeglad med om hele mængden af mennesker i hele verden fik det at vide.
Hun kunne mærke hvordan hendes blod ligefrem begynde at koge inde i hende, mens hun holde det væk fra at vise det i ansigtet. Hun gjorde ikke en eneste grimasse på sit ansigt, mens han snakkede og snakkede. Hun vende alligevel mod ham til sidst og sende ham et fake smil, også selv om man ikke kunne se på hendes læber hvor fake det endelig var. "Det er en lang historie, men det korte er at jeg har arbejdet sammen med ham" sagde hun mens hun holde smilet på sine læber, hun havde ikke ligefrem lyst til at slås i den mængde. Hun ville bare have at han gik sin vej! og lod hende sidde der for sig selv, som hun faktisk havde lyst til. Hun hævede bare sit ene øjebryn af ham og rystede kort på hovedet "den har jeg hørt mange gange.. men du kan lige så godt give op" sagde hun og havde ikke tænkt sig at gå med en som udgav sig for at være en anden, hvis han kunne det! hvad kunne han så ikke finde på? prøve på at komme i bukserne på hende, som et eller andet perverst dyr. Hun så bare rundt mens han pegede på hvert et menneske som var der, Chrysagon hadet jo ligefrem mennesker. Det fik hende bare til at tro mere at det ikke var ham "næste gang du skal spille en person.. så sørg for at du kender dem" sagde hun mens hun vende sit blik mod ham igen, hun skulle lige til at sige noget da han kom hende i forkøb. Hun kunne næsten ikke tro sine egne øre, at sådan en taber som denne fake person skulle have dræbt en som Chrysagon. Selv om hun var sikker på at han var død, så tvivlede hun på at det var ham som havde dræbt ham. Hun kunne mærke hvordan hendes blod begynde at koge inde i hende, og hun ikke kunne modstå længere. Det var den sidste ting hun kunne holde til at høre, og vreden kom frem i hende i det hendes ansigtudtryk ændrede sig til ren raseri. Hun smadrede sit glas mod hans hoved i en hurtig bevægelse, før hun ligefrem fløj på ham. Det blev næsten ligefrem helt stille, og alle blikke blev vendt mod dem "jeg slår dig ihjel" snerrede hun mens hun fik hevet sin kniv frem. Det var som om musikken blev stoppet, pågrund af det hun havde gjort og fordi folk ville høre hvad der skete. Hun var dog ligeglad med at folk stod og gloet på, det var det tidspunkt hvor hun ikke tænkte på opmærksomhed. Hun havde bare en tanke i sit hoved, og det var at dræbe ham eller i det mindste skære tungen ud af ham.
Hun kunne mærke hvordan hendes blod ligefrem begynde at koge inde i hende, mens hun holde det væk fra at vise det i ansigtet. Hun gjorde ikke en eneste grimasse på sit ansigt, mens han snakkede og snakkede. Hun vende alligevel mod ham til sidst og sende ham et fake smil, også selv om man ikke kunne se på hendes læber hvor fake det endelig var. "Det er en lang historie, men det korte er at jeg har arbejdet sammen med ham" sagde hun mens hun holde smilet på sine læber, hun havde ikke ligefrem lyst til at slås i den mængde. Hun ville bare have at han gik sin vej! og lod hende sidde der for sig selv, som hun faktisk havde lyst til. Hun hævede bare sit ene øjebryn af ham og rystede kort på hovedet "den har jeg hørt mange gange.. men du kan lige så godt give op" sagde hun og havde ikke tænkt sig at gå med en som udgav sig for at være en anden, hvis han kunne det! hvad kunne han så ikke finde på? prøve på at komme i bukserne på hende, som et eller andet perverst dyr. Hun så bare rundt mens han pegede på hvert et menneske som var der, Chrysagon hadet jo ligefrem mennesker. Det fik hende bare til at tro mere at det ikke var ham "næste gang du skal spille en person.. så sørg for at du kender dem" sagde hun mens hun vende sit blik mod ham igen, hun skulle lige til at sige noget da han kom hende i forkøb. Hun kunne næsten ikke tro sine egne øre, at sådan en taber som denne fake person skulle have dræbt en som Chrysagon. Selv om hun var sikker på at han var død, så tvivlede hun på at det var ham som havde dræbt ham. Hun kunne mærke hvordan hendes blod begynde at koge inde i hende, og hun ikke kunne modstå længere. Det var den sidste ting hun kunne holde til at høre, og vreden kom frem i hende i det hendes ansigtudtryk ændrede sig til ren raseri. Hun smadrede sit glas mod hans hoved i en hurtig bevægelse, før hun ligefrem fløj på ham. Det blev næsten ligefrem helt stille, og alle blikke blev vendt mod dem "jeg slår dig ihjel" snerrede hun mens hun fik hevet sin kniv frem. Det var som om musikken blev stoppet, pågrund af det hun havde gjort og fordi folk ville høre hvad der skete. Hun var dog ligeglad med at folk stod og gloet på, det var det tidspunkt hvor hun ikke tænkte på opmærksomhed. Hun havde bare en tanke i sit hoved, og det var at dræbe ham eller i det mindste skære tungen ud af ham.
Gæst- Gæst
Sv: gammelt venskab - Chrysagon
af Gæst Man 7 Okt 2013 - 20:49
Slaget fra Corinne kom bag på ham, han havde regnet med at hun ville reagere voldsomt, og ty til fysisk vold, men ligefrem at smadre hendes glas i hovedet på ham, var voldsommere end hvad han havde regnet med. Men på trods af denne voldsomme handling, så blev han nødt til at fortsætte i rollen som en anden ”Åh jov” kom det fra ham, hvorpå han spyttede på gulvet og rejste sig op, rettede på jakkesættet og fortsætte i en kold, kynisk næsten død tone, man kunne absolut ikke spotte nogle følelser i hans stemme ”Jeg kender alt til din elskede Chrys, hvad han lavede, jeg har skygget ham i flere år, og indsamlet oplysninger omkring ham og alle han kendte, hver enkelte kontakt i verden, udelukkende for at dræbe hver eneste ene af dem, for til sidst ham” Han pegede på hende og rystede kort med hovedet, hvorpå et smil skød frem på hans læber, og hans øjne langsomt begyndte at blive kridhvide af en form for tyg tåge ”Ser du, din ven er ikke den eneste med hans mere…. Unikke evner, vi er skam flere” Chrys smilede til hende hvorpå hans øjne atter blev normale ”Ingen skade sket, jeg kan forsikre jer om, mit godtfolk at denne unge, yndige pige, ikke gjorde det med vilje” fik han munteret sagt og havde vendt sig rundt mod de forskellige forsamlinger af væsner og mennesker, om de genoptog hvad de lavede før, eller fulgte med i hvad der ville ske ragede ham en høstblomst, hvorpå han med en næsten flyvende bevægelse bevægede sig tættere på Corinne og med en kold hvisken, som ville kunne få selv den koldblodigste morder til at stive ”Hvis du nogen sinde gør det igen, kan jeg forsikre dig om at jeg vil gøre ting ved dig, uforglemmelige ting, gryfulde ting, som kun dit køn kender til” han lod sin hånd glide ned over hendes kind og tog et par skridt tilbage, stadig smilende, som om at ingenting var hændt ”sæt dig” lød han beordrende, selvom han inderst inde var stolt over hendes reaktion og hvordan hun forsvarede ham nu hvor han var ’død’ så var det stadig, lige før han blev nødt til at røbe hvem han var, men alligevel tiltalte det ham ikke at røbe det endnu, trods alt, skulle han vel se hvor meget han kunne presse det her, for at få det sjoveste ud af det.
”Jeg kender til dig Corinne, alt efter hvor meget jeg nu har fået ud af det, da jeg samlede information omkring Chrys, du er en spøjs ung dame, og dine evner, de er specielle, ikke unikke, men specielle..” han tav et øjeblik og små drejede på barstolen, først til venstre og dernæst til højre et par gange, hvorpå han vendte sig om mod hende og fortsatte ”Du er ikke bange for at få beskidte negle, du går lige til den, og det ser ud til..” han tog sig til hovedet hvor hun havde hakket sit glas ned og fortsatte atter ”.. at du forsvare det eller dem som har gjort noget godt for dig, jeg vil komme med et enkelt tilbud, og jeg vil kun give dig det her tilbud én enkelt gang, hvad vil du sige til at arbejde for mit firma? Vi har før givet dig tilbuddet om et arbejde men dengang havde du takket nej og andre ting var gået i ged med det, så nu får du chancen igen” Chrys tog et lille visit kort fra sin lomme og rakte det over til hende, det ville overraske ham meget hvis hun ikke kunne genkende hans logo og det at det var hans eget firma som stod på kortet, men om han havde været tydelig nok denne gang, var et godt spørgsmål.
”Jeg kender til dig Corinne, alt efter hvor meget jeg nu har fået ud af det, da jeg samlede information omkring Chrys, du er en spøjs ung dame, og dine evner, de er specielle, ikke unikke, men specielle..” han tav et øjeblik og små drejede på barstolen, først til venstre og dernæst til højre et par gange, hvorpå han vendte sig om mod hende og fortsatte ”Du er ikke bange for at få beskidte negle, du går lige til den, og det ser ud til..” han tog sig til hovedet hvor hun havde hakket sit glas ned og fortsatte atter ”.. at du forsvare det eller dem som har gjort noget godt for dig, jeg vil komme med et enkelt tilbud, og jeg vil kun give dig det her tilbud én enkelt gang, hvad vil du sige til at arbejde for mit firma? Vi har før givet dig tilbuddet om et arbejde men dengang havde du takket nej og andre ting var gået i ged med det, så nu får du chancen igen” Chrys tog et lille visit kort fra sin lomme og rakte det over til hende, det ville overraske ham meget hvis hun ikke kunne genkende hans logo og det at det var hans eget firma som stod på kortet, men om han havde været tydelig nok denne gang, var et godt spørgsmål.
Gæst- Gæst
Sv: gammelt venskab - Chrysagon
af Gæst Man 21 Okt 2013 - 0:22
Hun gøs bare ved tanken om at en som ham, kunne have dræbt en som Chrysagon! det var bestemt ikke noget hun troet på, det var ikke noget hun havde lyst til at tro på. Hun havde vel set op til ham på en eller anden måde, og derfor kunne hun heller ikke tro at sådan en som ham kunne have dræbt ham. Hun rejste sig bare op sammen med ham, og gik et par skridt tilbage mens folk bare stirrede på dem. De havde vel regnet med at der ville ske mere, og et par stykker prøvede endda at få gang i det "kom slå ham tøs" kunne man høre nogen der råbte, men fik dem bare til at sukke når de hørte ordenen fra Chrysagon som fortalte at det ikke var med vilje. Hun havde bestemt gjort det med vilje, og kunne også finde på at gøre det igen! Hun rystede svagt på hovedet af ham "så klarede du det ikke særlig godt.. hvis du glemte mig" sagde hun og havde bestemt ikke tænkt sig at lade en som ham dræbe hende, eller nogen anden for den sags skyld. Hun havde bestemt ikke tænkt sig at dø, uden at have en kamp med i spillet.. hvor hun ville kæmpe til at hun slog sig selv ihjel.
Hun blev bare stående da han kom hele vejen hen til hende, og hun hørte de ord mod sit øre som fik hendes nakkehår til at rejse sig lidt op. Hun sukkede bare svagt, og havde det som om hun kunne genkende hans duft. Havde han virkelig stjålet den samme duft som Chrysagon havde. Hun blev alligevel bare stående da hun blev beordret om at sætte sig ned "du bestemmer ikke over mig" snerrede hun og blottede svagt sine tænder, for at vise at hun bestemt havde tænkt sig at kæmpe så længe hun kunne.
Hun slikkede sig kort hen over de røde læber, mens hendes isblå blik forblev på ham og ligefrem holde øje med ham. Hvis hun kunne finde på at angribe ham, så var han nok ikke bange for at gøre det samme med hende. Hun viste jo ikke hvad denne mand kunne finde på, hvis han nu havde dræbt Chrysagon "synes du ikke mine evner er unikke?" sagde hun også selv om hun ikke ønskede svar "jeg ville kunne slå dig ihjel og det halve af byen... uden at få blod på mine fingre" sagde hun og mente selv at hendes evner var de mest unikke der fandtes, hun havde jo sig egen lille hær som ville gøre alt for hende.
Hun skulle næsten ligefrem til at angribe ham igen, når han prøvede at tilbyde hende et arbejde... hvem troet han at hun var? hun havde bestemt ikke tænkt sig at arbejde for sådan et fjols! Hun tog alligevel imod visitkortet også selv om hun havde mere lyst til at kaste det i hovedet på ham "tror d..." hun fik ikke sagt mere, før hun kiggede ned på visitkortet og fik store øjne. Hun kunne tydeligt huske den gang hvor Chrysagon havde tilbudt hende et arbejde, og det hele bare havde gået galt. Det var sidste gang de havde set hinanden, efter hun måtte forlade byen. Der sprede sig et smil frem på hendes læber, som man ikke ofte så på hendes læber. Hun stod hurtigt foran ham og lag sine arme rundt om nakken på ham, som man nok ikke havde regnet med efter at hun havde slået ham ned. Det gik først op for hende der at det faktisk var Chrys "jeg hader dig" sagde hun før hun gav slip på ham og skubbede ham "dit store fjols" råbte hun højt, som fik nogle blikke til at vende sig mod dem igen som om de bare regnede med at hun ville slå ham igen.
Hun blev bare stående da han kom hele vejen hen til hende, og hun hørte de ord mod sit øre som fik hendes nakkehår til at rejse sig lidt op. Hun sukkede bare svagt, og havde det som om hun kunne genkende hans duft. Havde han virkelig stjålet den samme duft som Chrysagon havde. Hun blev alligevel bare stående da hun blev beordret om at sætte sig ned "du bestemmer ikke over mig" snerrede hun og blottede svagt sine tænder, for at vise at hun bestemt havde tænkt sig at kæmpe så længe hun kunne.
Hun slikkede sig kort hen over de røde læber, mens hendes isblå blik forblev på ham og ligefrem holde øje med ham. Hvis hun kunne finde på at angribe ham, så var han nok ikke bange for at gøre det samme med hende. Hun viste jo ikke hvad denne mand kunne finde på, hvis han nu havde dræbt Chrysagon "synes du ikke mine evner er unikke?" sagde hun også selv om hun ikke ønskede svar "jeg ville kunne slå dig ihjel og det halve af byen... uden at få blod på mine fingre" sagde hun og mente selv at hendes evner var de mest unikke der fandtes, hun havde jo sig egen lille hær som ville gøre alt for hende.
Hun skulle næsten ligefrem til at angribe ham igen, når han prøvede at tilbyde hende et arbejde... hvem troet han at hun var? hun havde bestemt ikke tænkt sig at arbejde for sådan et fjols! Hun tog alligevel imod visitkortet også selv om hun havde mere lyst til at kaste det i hovedet på ham "tror d..." hun fik ikke sagt mere, før hun kiggede ned på visitkortet og fik store øjne. Hun kunne tydeligt huske den gang hvor Chrysagon havde tilbudt hende et arbejde, og det hele bare havde gået galt. Det var sidste gang de havde set hinanden, efter hun måtte forlade byen. Der sprede sig et smil frem på hendes læber, som man ikke ofte så på hendes læber. Hun stod hurtigt foran ham og lag sine arme rundt om nakken på ham, som man nok ikke havde regnet med efter at hun havde slået ham ned. Det gik først op for hende der at det faktisk var Chrys "jeg hader dig" sagde hun før hun gav slip på ham og skubbede ham "dit store fjols" råbte hun højt, som fik nogle blikke til at vende sig mod dem igen som om de bare regnede med at hun ville slå ham igen.
Gæst- Gæst
Lignende emner» Et gammelt og nyt hjem! - Angelin
» gammelt (Kida=privat)
» Gammelt sind mangler emnrpartner
» Hvorfor gå sådan et sted hen.. Alt for gammelt alligevel..
» et nyt venskab
» gammelt (Kida=privat)
» Gammelt sind mangler emnrpartner
» Hvorfor gå sådan et sted hen.. Alt for gammelt alligevel..
» et nyt venskab
Vie La Mort :: Di Morga :: Terre :: Northman
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
» Athena Akademiet
» Maybe a freind? / Apolline
» The darkness - [Zakaroff]
» New experiences - [DuChance]
» Out of the ordinary - Nightrage
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
» Genkendelighed er farligt
» Music and alcohol - [Aleksei]
» Tilbage efter længere pause