et nyt venskab

tid: sen aften
vejr. lidt regn
sted: skoven
omgivelser: få dyr

gabriella gik rundt i skoven, hun følte sig meget ensom. den eneste hun rigtig havde at tale med var sin søster, som der nu lå der hjemme i sengen. "Gid jeg kunne møde nogen, bare en eller anden" sukkede hun ulykkeligt

Daelyn havde begivet sig ind i skoven for gud ved hvilken årsag. Han anede faktisk ikke, hvad han lavede her. Der var aldrig nogen mennesker i skoven; de eneste man kunne støde på her var elvere eller vilde dyr, og hvis der var noget, han i hvert fald ikke manglede, var det at få en ulv i hælene.
Og dog... det var et menneske. En pige, der åbenbart var ude at gå en aftentur. Dealyn trak på skuldrene og sprang lydløst om bag ved hende.
"Giv mig dine penge, og jeg skåner dig," hviskede han i hendes ører. Han havde virkelig brug for penge lige nu, og han var i så stor nød, at han ville stjæle fra selv unge piger.

hvor mange skal du bruge?" spurgte gabriella blidt og tog et check hæfte frem. hun var meget blid af sig, hun så aldrig det onde i folk, selv ikke hvis de stjal fra hende. hun ville hjælpe så mange hun kunne

"Eh..."
Daelyn vidste faktisk ikke, hvad han skulle svare hende. Han havde slet ikke forventet denne slags reaktion. Normalt når han sådan sneg sig ind på folk, stak de ham bare deres pung. Ikke at han gjorde det særlig tit; han plejede normalt bare at stjæle deres penge, uden at de opdagede det. Det var derfor, han boede i byen. Der var altid store forsamlinger, hvor en tyv let kunne forsvinde i menneskemængden.
"Um... Bare nogen stykker," svarede han og prikkede hende i ryggen, for at narre hende til at tro, at han havde et våben i hånden... hvilket han selvfølgelig ikke havde,

hun skrev et beløb ned. "er 1000 kr nok" spurgte hun blidt og gav ham checken. "Hvis du behøver flere, så bare spørg" sagde hun og gik videre. vinden fik fat i hendes lyse hår og blafede lidt med det

"Ja... det er fint," svarede han og tog imod checken.
Han kiggede fter hende, da hun gik videre. Det var en underlig reaktion, hun havde. Et hvert andet menneske ville have udvist bare en lille smule overaskelse eller frygt. Men ikke hende... hun måtte være lettere følelseskold eller sådan noget. Daelyn gøs bare ved tanken.
Han rystede på hovedet. Han havde sine penge nu, og han behøvede intet andet.

gabriella støttede sig op af et træ. hun havde det ikke godt. hun faldt om og lå bevistløs på jorden. hun havde givet ham de sidste penge hun enlig overhoved havde, hun havde kun tænkt på at hjælpe ham, også selvom hun faktiks havde været rigtig bange

Daelyn kiggede overrasket op, da han hørte et bump. Tøsen var faldet om på jorden, tilsyneladende bevidstløs.
"Jeezzz..." lød det fra ham. Hvorfor skulle det her også lige af alle mennesker i hele verden ske for ham? Han stak checken i lommen og rettede blikket mod hende. "Hallo... pige?" Hvis hun ikke reagerede... hvad skulle han så gøre? Gåsin vej? Han holdt sig til den mulighed.

hun kom til sig selv. "jeg må virkelig huske at drikke væske" sukkede hun. hun så ham og for så bange tilbage, hun viste nu den frygt hun havde holdt tilbage

Daelyn spærrede øjnene op, da han pludselig fór forskrækket tilbage. Først var hun totalt følelseskold, og nu var hun skræmt for vid og sans. Det var næsten som om hun kunne læse hans tanker. Helt ærligt...
"Så er dramaet begyndt," mumlede han for sig selv. Han lod en hånd glide igennem sit mørke hår og overvejede kraftigt, om han mon skulle gå sin vej.

jeg er ikke bange for dem, jeg er kun bange over at være besvimet igen" sagde hun så

Dealyn nikkede bare med sit mest overbærende ansigtsudtryk som om tøsen var mindrebegavet eller noget i den stil. Ikke fordi han havde noget imod hende personligt - han havde noget imod alle mennesker og alle andre væsner.
"Ærh... okay, det er jeg da glad for at vide, men det var ikke, fordi jeg spurgte dig," svarede han.

ved jeg godt.. alle syntes bare jeg er sær, da jeg passer min skadet søster.. og har 6-7 jobs" sagde hun. "gid jeg kunne holde mund" mumlede hun stille. det var tydeligt at hun ikke brød sig om sig selv

Dealyn hævede det ene øjenbryn.
"Hvordan kan du holde styr på så mange jobs? - nej, jeg mener... hold nu mund, kvinde!"
Han slog ud i luften med en knyttet næve. Hvorfor blev hun ved med at snakke om ligegyldige ting? Tøsen forvirrede ham. Hvorfor var hun ikke stukket af i rædsel endnu?

hun sank. "Jeg er nød til det, min søsters medicin er altså ikke billigt, og jeg er også nød til at undervise hende når hun kommer bag ud" sagde hun lidt irreteret.

(sig til hvis jeg skriver for lidt)