Halloween in ...

Med Millicent
I en bil
Lidt over atten
Halloween aften

På digitaluret i bilen kunne Andrija se at klokken var seks. Han havde siddet i ti minutter i det brede læderbetrukket bilsæde og ventet utålmodigt på at få en form for svar fra Millicent.
Ti minutter før havde han været oppe i lejligheden, lagt et afrevet stykke papir og så styrtet ud af bygningen igen, som var fanden selv i hælene på ham. Det var næsten tilfælde. Han frygtede at Millicent skulle være stået op eller andre ubehagelige overraskelser, så inden han fik for mange af dem, ville han ud.
Hvordan Millicent ville svare igen, havde han absolut ingen idé om, men hans bud var mobiltelefonen. Derfor valgte han at have den klar, lige ved hånden. I bogstaveligste forstand. Den lille maskine lå gemt i hans hånd, der slet ikke var lavet til sådan en dims. I hans ’ungdom’ havde det været godt med nogle store hænder, men med tiden var det kun blevet besværligt. Alle de små knapper og taster der pludselig var kommet, det var et rent mareridt!
Skærm lyste op, en skærende lyd gik igennem bilen og Andrija fløj op fra sædet og kiggede ned på sin telefon. Millicent havde svaret. Med spændingen lysende ud af øjne åbnede han beskeden og langsomt bredte sig et bredt smil sig på hans læbe, før han hastigt pakkede dimsen væk. Måske ville den ikke så gå op i røg, som det var sket sidste gang. Der var han kommet hjem fra Millicent uden nogle funktionel mobiltelefon.
Med i alt for ivrigt tryk på hornet, ville Andrija lige fortælle Millicent at han var hjemme ved hende. Han ville så undlade at fortælle at han havde siddet der siden klokken fire og diskuteret med sig selv.
Mens han utålmodigt ventede på at hun skulle komme ned, sad overvejede Andrija om han skulle skyde på at hun havde taget fint tøj på. Det gik han ud fra, hvilke ville blive en skam. De skulle ikke ud og danse, men ud og lege. Et sted som Andrija altid selv havde holdt vældig meget af og som han besøgt flittigt før han var flyttet til Di Morga.
Derfor vidste han også hvordan man skulle klæde sig og var endt ud med en t-shirt, cowboy jakke og et par mørke bukser. Som ekstra pynt havde han købt et par vampyr tænder, de billige man kunne købe i en legetøjsbutik. Med dem hilste han Millicent velkommen, med et stort grin, da hun kom hen til bilen og hilste på.
Ville hun spørge hvorfor han bar dem, ville han uskyldigt svare at det jo kun var halloween én gang om året og han havde ikke holdt det i mange år – og han havde altid drømt om at lege vampyr.
Forhåbentligt med en mundér tone slået an, ville han så starte bilen og køre ud til hans legeland. Han glædede sig som et lille barn og var helt indstillet på at skulle lege, uanset om Millicent ville det eller ej.
Efter at være kommet ud af byen, gik turen ud af motorvejen i fuld firspring.

Efter SMS var afsendt , blev Millicent stående lidt på samme sted . Hun så ned på papiret og de håndskrevne få linier derpå.
Med vægten skiftede fra ben til ben , i en let og glidende bevægelse , forsøgte hun at regne ud , hvad der nu skulle ske. Som med alt andet med den mand , var det ikke just det nemmeste.
Millicents krop gav et lille sæt fra sig, da et bil skabte postyr nede på gaden. Bilhornet havde øjensynligt sat sig fast , hos en vældig uheldig bilist .
Du gode... Godt det ikke var en hun kendte. Det var så pinligt når horn og alarmer hylede og bibbede på biler, enkelte folk var allerede begyndt at hæve stemmerne og råbe.
Men hurtigt faldt brikkerne på plads , naturligvis! Andrija var her allerede.... Postyret var hans.
Millicent dukkede op i vinduet og vinkede ned til ham , som tegn på hun var på vej og han skulle stoppe med dytteriet og den krig han var ved at udløse.

Oh praise the speed Of the vampire.
I al hast kom hun ud af sin teeshirt og fik smækket en sort tæt siddende kjole på. Den have lynlås i siden og var både feminin , tildækkende og afslørende på samme tid , med den skrå udskæring der gav den ene skulder helt frit spil. Kun den gennemsigtige sorte bh strop krævede sin plads på den ellers nøgne lyse skulder.
Da hun troede de skulle i byen eller ... Ja hun anede ikke rigtig hvad de skulle jo, men Andrija var ved at få et føl over hendes tøj , så hun stak sine fusser ,med de lår lange grå net strømper på , ned i et par høje sorte sko. Hun turde slet ikke andet. Bukser var helt udelukket oven på deres snak sidst.
Make up var en bitch for den skulle gerne tilpasses aftenens indhold , men klokken var kun seks , og hun havde ikke lyst til det helt vilde. Men alligevel blev øjnene markeret og tegnet op med sort og grå.
læberne... Årh de var SÅ tæt på at blive malet dukkerøde , meeeen den blev istedet stukket i tasken , igen en lille tavs rebelsk handling fra hendes side .Andrija ville uden tvivl foretrække dem blod røde.

Hun pilede ned til ham åbnede døren, og smed sin lille taske ind på gulvet, steg ind og tog plads.
Det var første gang hun skulle køre med ham i hans nye bil. Det var noget helt andet end Liget.
Hun kom til at grine da hun så Andrijas gebis. Som om det ikke var komisk nok i sig selv , så sad det også skråt. Millicent lænede sig lidt over mod Andrija , og Med en pegefinger trykkede hun det let på plads. " sådan ! Du er meget fin ... Endelig har du nogle skræmmende tænder " drillede hun og skubbede det mentale billed væk af Andrijas rigtige dæmon tænder der var den hvidehaj værdig.
Hun smilede. Fast besluttet på at blive klogere på Andrija , fast besluttet på at have en hyggelig aften og så måtte hun bare se at blive bedre til at passe på sig selv.
Se at forstå ,at folk havde andet at lave end at værne eller bare bekymre sig om hendes drømme, hendes håb... Og hendes ... Hjerte.

"Halloween .. oh .. så vi skal måske ud og høste græskar ?"hun skar en lille grimasse med læberne og så kort ned af sig selv . Andrija var afslappet klædt , anderledes end han plejede og hun... Hun var overdressed .
Typisk.

Hun samlede håret så godt det tillod, omme på ryggen , med sine hænder og slap det fri igen.

" Hmmm så du vil være vampyr Luzar? Der kan da arrangeres .... Tror du jeg kunne ... Forvandle dig ? Kan man der med dæmoner ?"
Hun anede det ikke. Måske var det kun mennesker man kunne lave til vampyrer , og ikke dem der allerede var ... En sjov ting ?

" Sååå vi skal fejre Halloween . Nu gør du mig helt spændt. Fortæl mig hvor vi skal hen ?"
Hun drejede lidt på sig i det brede lædersæde, for bedre at kunne se på Andrija, men også den flotte bil inkasserede nogle beundrede blikke fra Millicent.

Stemningen virkede til at være god.
Andrija var i et herligt humør , det var ikke ofte man så ham med et legetøjs vampyr gebis. Mon han selv havde været i en børne befængt butik og købe det ? Eller havde han mon siddet bag ved sit store skrivebord, med en alvorlig mine beordret en ansat om hun ville være venlig at skaffe ham et legetøjsgebis ? Begge tanker fik smilet frem på læberne, hos en glad Millicent.

"Nej, drop det!" Udbrød Andrija højrøstet og skubbede sig lidt væk fra Millicent, for at give sine ord mere vægt.
Han nød at se Millicent havde taget 'rigtig' tøj på, selvom det absolut ikke var praktisk til dagens leg, men det måtte hun så finde ud af. Hvis det gik helt galt, kunne de bare klæde hende af, men det ville hun sikkert nok ikke bifalde. Selv syntes han godt om tanken.
”Det siger jeg dig ikke, men du finder snart ud af det.”

Ved afkørslen imod Paris drejede Andrija fra og kørte ind i den stadig livlige by. Folk nød det lune efterårsvejr og benyttede sig af chancen for at bruge nogle penge. Den økonomiske krise var jo overstået så nu var der ingen grund til at frygte pengene skulle flyve ud af vinduet uden at nogle havde styr på det.

Inde i hjertet af byen, nåde de frem til Disneyland, et sted der lignede sig selv, bortset fra at der ud over det normale pynt også var græskar og søde spøgelser med store smil, der gav slik til de små børn.
”Her.” Andrija kiggede kort imod Millicent med et stort grin, før han så forlod bilen for at gå imod indgangen. Da de kom der hen pegede han på et skilt der reklamerede for halloween aftenen.
”10-06. Ingen frygt for at de lukker snart. Tolv timer.” Han gav hende et stort frydefuldt grin, før han så greb Millicents hånd og gik hen til damen i billetboden.
”To voksen billetter, med mindre jeg kan tælle som et barn, så er hun min mor.” Andrija gav et charmerende smil til kvinden i boden, før han trak Millicent ind foran sig, bare for at vise hvem ”mor” var for en størrelse.

Da de kom ind, gik Andrija i gang med at lege. De startede fra den ene ende af og gik igennem alt hvad der kunne prøves. Millicent blev trukket efter ham som en bamse og måtte udstå at den glæde og fryd Andrija havde ved at prøve tingende. Som en lille glad dreng slog Andrija sig fri de efterfølgede timer efter at de var kommet.

Okay...hun måtte indrømme at hun var spændt.
Hun kunne slet ikke gennemskue hva Andrijas plan var, og det var lidt...ligesom at tage på eventyr.
Efter lidt kørsel og en halv snes meget elendige jokes fra Millicent, kunne hun se skilte der ledte til Paris. Hendes tanker gled til turen i den sorte Van. Det havde været helt forrygende.Hun havde været alene med ham...de havde kæmpet med løver, kvinder...og hinanden, men hun havde følte de var kommet hinanden nærmere som par. Altså lige ind til turens afslutning.
" Paris?" Spurgte hun , men vidste Andrija ikke vill give sig, ikke før de var ved målet.

Ved ankomst gjore hun store øjne.
" Disneyland? " hun så på Andrija, og kunne allerede mærke at det ville blive svært at spille übercool, for den lille barnlige sjæl hoppede allerede rundt inden i Millicent.
Alene stedets udsmykning...det var helt i en klasse for sig.Fantastisk.

Hun nød hans greb i hendes hånd, og lod sig hale afsted.Den stakkel middelaldrende kvinde ved kassen, mumlede noget om at pædofili burde være tilladt, hvis HAN var et barn...og Millicent kom til at fnise, på vej ind i det overdådige forlystelsespark .

Millicent var helt med på ideen.Hun elskede fart og var ikke bange for højder...ikke på denne her måde, hvor man blev spændt fast i hoved og røv. Selv i hendes outfit var det okay.Sålænge hun ikke skulle på en klatre væg eller noget i den dur.

" Så....Andrija...du mangler Spacemountain, det er et must.." Måske det snart var tid til en pause, oven på alle de rutchebaner og gyngende ting , men dén måtte han lige havde med , mente Millicent.

Rundt om var der græskar i alle størrelser og alle var oplyste .Det gav parken et helt magisk skær og så var den helt enormt smukt pyntet.
Eventyrligt var ordet.
Mange kendte skikkelser gik rundt og hilste på gæsterne...de var alle i særlige halloween kostumer. lige pludselig stod et stort fjerkræ og slyngede armene om Andrija, hvilke fik Millicent til at le højt og være hurtig til at foreviget øjeblikket på sin mobil.
" Se...SE! Det er jo lille kylling..." Grinede hun til Andrija.
Den var malet helt grøn og orange , så det krævede da lidt, sådan lige at se det var den.
Efter at Andrija var viklet fri af kyllingen, tog Millicent et par billeder mere af omgivelserne.
Hun tøvede lidt da næste ide udviklede sig. Måske var det dumt...men.... hun behøvede vel ikke oplyse sine grunde, det var jo bare lidt fun stuff de lavede , right?
" Hey...Luzar....kom lige her..." Hun masede sig helt ind ved hans side og gerne under Andrijas arm, hvis han tillod det.
Hun strakte sin arm ud for at tage et billed af dem- sammen.
Hun havde indstillet det så de kunne se sig selv..
" Kom nu Andrija..,smil....jeg trykker på tre!.. En....tooooo...og " * klik*

Begejstringen hos Andrija var ikke til at tage fejl af. Han var i himlen af glæde. Millicent ville lege med ham og hun så endda også ud til at nyde det. Så havde han ikke ramt helt forkert ved at vise hans drømme verden, hvilke det var. Selvom stedet havde ændret sig meget igennem årerne, forbandt han stadig stedet med den samme glæde som da han først havde været inde i parken.
Det havde været med hans bror, første gang stedet var åbnet. Det havde ikke været så meget fordi de ville, men fordi de havde været i Paris og skulle snakke med en fyr, der befandt sig i parken. Han var aldrig kommet, men de to brødre havde også glemt ham. De havde slået sig løs og brugt dagen på at løbe rundt som to børn.
Efterfølgende havde de begge været der flere gange, men altid med hinanden. Kun de sidste tre fire gange, havde Andrija været alene. Ikke for at løbe rundt og lege, men bare for at kigge og slentre.

Efter Andrijas indvolde lå på hoved var de igen plantet på jorden og godt vindblæst efter de vilde turer. Trods kjolen havde Millicent ikke ladet sig slået ud, men ivrigt hevet ham med hvor der var mulighed for at blotte mest hud - problemet var bare at kjolen ikke viste noget. Hun holdte den nede og selvom han til tider, bare for sjov selvfølgelig, smugekiggede, var ikke mere hud end hvad der skulle blottes.
Et eller andet pælset slog pludselig armene omkring Andrija. Han ville være fløjet op af favnen, havde det ikke været så stramt. Forskrækket gloede han på dyret som han ikke anede hvad var, men før Millicent kunne nå at tage et billed, fik han styr på sit udtryk og slog armen om pælstotten.
Det næste billed indvilligede han mere end glædeligt i. Hans arm gled op omkring Millicents skuldre, mens han fandt et knap så anstrengt smil frem, som han viste frem for kameraet. Han var omhyggelig med at kigge op i linsen, frem for skærmen. Det så så dumt ud.
"Spiser du candyfloss?" Uden at vente på svar, var Andrija på vej imod en bod der solgte det pinkestads. Han fik en enorm pind med det sky-agtige sukker, som han gav videre til Millicet. Derefter købte han selv mens mærkelige tanker med klistrede læber dukkede op i hans hoved. Det var en god mulighed for at få sig et langt kys.

Millicent fik knipset sit billed og var helt glad for Andrija ikke modsatte sig. Hun ' gled' ud af hans arm igen , meget opmærksom på den musefælde hans favn var , og hvor let den kunne klappe .
" Mmm ja .. Tror jeg da " mumlede hun efter hans brede ryg, og så op fra mobilen. Hun havde ikke spist candyfloss som vampyr , men det var formodentligt lige som alt andet slik, lækkert og helt unødvendigt.

Millicent tjekkede billedet af dem , imens Andrija handlede.
Det var blevet helt godt... Især af Andrija der så både afslappet og noget der kunne fejltolkes som lykkelig ud. I baggrunden var smukke oplyste græskar hoveder.
Billedet havde taget sig godt ud i en lille fin ramme på en kamin eller et skrivebord. Uden at sige det til nogen , indstillede hun lyn hurtigt det som baggrund på mobilen. Hendes pegefinger gled over skærmen med et lille smil , og så kom den tilbage i tasken.

Millicent gik over til Andrija lige i tid til at få en stang sukkervat.Med to fingre begyndte hun at hive små lyserøde skyer af , og stoppe i munden. Hendes smagssanser var skærpet , så det var altid ret interessant at smage noget ' nyt'.
" Uhm... Lækkert " komplimenterende hun og takkede Andrija. " Det er sjovt .. Ligegyldigt hvor påpasselig man er , så klister det stads bare for vildt " små grinede hun og nikkede mod en stor båd ting " Hvad hedder den der ... En flodpram? Flod damper ?? Skal vi ikke sejle en tur med den ?" Forslog hun nysgerrigt.
Personalet ombord var iklædt gammeldags tøj og kyser nærmest , det så meget hyggeligt ud.
" Vi skal prøve så meget som muligt , men efter alle de vilde rutche baner , skal vi liiiige lidt ned i tempo " bad hun og vinkede tilbage til pluto der var held vild for at opnå kontakt.
Han havde et spøgelse med sig.
Millicent suttede på sin pegefinger , der var blevet lidt klistret , men så gik det helt bananas pludselig og pink candyfloss var ikke til at vriste at flere af hendes fingre - sjovt som det bredte sig.
Med et strålende smil , kiggede hun op på Andrija ... " So this is Your Dream World .... Charming "
Intet ironisk i det hun sagde , og ordene faldt da også bløde og milde i deres form.
Hun var lykkelig over at få bekræftet at det ikke kun var det hårde stripper miljø og afklædte natteliv der havde værdi for ham.

Andrija kiggede skeptisk på båden som Millicent pegede imod. Lige så meget på grund af de mennesker der var på båden, men også at det var på vand. Man vidste jo aldrig hvad der kunne ske der ude. Det endte dog i at han bestemte sig for at bilde sig selv ind at vandet ikke var skræmmende og der intet kunne ske, så ville Millicent ud og sejle skulle de selvfølgelig ud og sejle.
"Ja. Der er meget du ikke ved omkring mig." Svarede han, mens han selv forsøgte at gøre brugt med sin lyserøde sky. Det gik ikke meget bedre end Millicent. Det endte med at han næsten ikke kunne trække sin pege- og tommelfinger fra hinanden. Det måtte betyde at han var færdig og ikke skulle have mere.
Efter at have været forbi en skraldespand, forsvandt Andrija ind på herre toiletterne for at finde ud af om han kunne få det klistret stads af fingrene. Efter det var sket kom han ud igen, gik en stor cirkel udenom pluto og spøgelset, for så at følge Millicent ned til bådende, hvis det var hvad der stod som det næste på planen.

Millicent nikkede. Han havde ret, der var meget hun ikke vidste. Enkelte ting gættede hun sig frem til mere eller måske især mindre heldigt , men at de fleste personer aldrig kom under vesten på Andrija - det vidste hun ganske rigtigt.
Andrija forsvandt ind på herre toilettet og Millicent , en anelse mere uelegant i opførelsen , fik gnaskeri og suttet fingrene rene , aftørret i den sorte kjole. Så havde den da tjent et formål denne aften. Hun havde netop spist det sidste og ' slikket sig ren' da Andrija kom tilbage.

De kom ombord på det store flodpram hvor møllehjulet bagved straks satte i sving og ledte dem væk fra fast grund. Hun nåede at hente to fad øl og rakte det ene til Andrija .

Millicent fik guidet Andrija over til kanten , så de kunne nyde udsigten af hele den pyntede park. Efter lidt skum på næsen , og nogle mundfulde , drejede hun sig mod Andrija... " Jeg kender vist ikke engang dit fulde navn ? Hvad er dit mellem navn og ... Hedder Zoran det også ?" Spurgte hun stille for ikke at vække hans indre kriger , der synes at sove så dejligt tungt denne aften.
Som de stod der , en fin efterårs aften , begyndende nat og hyggede sig, var det let at glemme problemerne fortiden rummede. Måske for let. Men nogle af den bankede alligevel på og man kunne næsten høre dem hviske trick og treat? Hun forsøgte samle håret i nakken , med den fire hånd , imens minderne om brudekjolen og deres intime timer sammen , nær væltede hende mentalt. Men hun stod fast , selv om håret - som minderne- stak af i alle retninger.
" Hvordan går det ellers med dig ? Arbejde? ... Kærlighedslivet ?" Kradsede hun på hans dør , så ville det blive interessant om han forblev åben overfor hende , eller han ville hæve sine parader ?

"Jeg tror ikke du vil vide hvad mit mellemnavn er - og nej. Jeg er den eneste der har det. Egentlig brugte man ikke så meget mellemnavne på min tid, men min far var synsk og var meget ivrig efter at give mig et. Så kan du måske gætte dig frem til hvad mit mellemnavn betyder."
Det der med at glo på vand var Andrija ikke så meget for, så han placerede sig selv med Millicent imellem kanten af båden og sig selv. Øllen blev også holdt imellem ham og vandet, men tæt til kroppen. Den skulle ikke falde nogle steder.
"Der sker ikke så meget. Har forskellige ting at se til hvad andgår mit arbejde og mit kærlighed er gået i stå." Inden han fik sagt for meget, lukkede han munden på sig selv med en stor tår øl. "Kan vi ikke gå ind?"
Uden at vente på svar, vente han om og gik ind i huset på båden. Der var det langt mere behageligt for ham at sidde. Over i et hjørne slog han sig ned, så slap han for alle de børn der løb rundt og legede pirater.
Andrija placerede sig så han kunne se ud af vinduet og lade tankerne slippe væk hvis ikke nogle kom og afbrød ham. Først da han igen havde fast jord under fødderne 'vågnede' han og ville ud og prøve flere nye ting. Gejsten var tilbage. Denne gang skulle de kun igennem alle de sjove ting, de vildeste og det skulle ikke bare ske én gang, men mange gange. Ti gange! Tyve gange!

"Din far var synsk? Argh... Deeet" begyndte hun og forsøgte undlade at fnise .., " Kom nu Andrija ... Jeg kan da umuligt gætte dit navn ? Sig det " tiggede hun og smilede sit bedste til ham. Der var jo 1373 navne ! Navne der gik op udseende , personlighed , gode eller udfordrende træk - og som det ikke var nok , så var det jo serbisk! Her måtte han lige besinde sig lidt. Hun var trods alt ikke hans far ! Altså synsk.

Millicent lod ham slippe , til at starte med. Med sukker fanger man flest fluer , eller hvordan melodien nu lige gik, lød hendes tanker.
" Selvfølgelig, lad os gå inden for " indvilligede hun og lod ham lede an.
Millicent satte sig på en stol af tre , hvor sædet kunne dreje rundt.
Hun snurrende et par gange og greb ud efter bordkanten , for at standse igen. Hun nåede lige at rede begge øl fra at vælte ned i Andrijas skød. Gud være lovet hendes gode reflekser.
Andrija virkede til at være blevet mere stille. Stilheden var dog ikke truende eller ildevarslende , for Millicent plejede nok at kunne opfange , hvis tilfældet var det. Den føltes rar... Easy on the mind og hun forsøgte ikke trække han ud af den. Istedet sad hun og fandt glæde i nogle unger der rendte rundt og legede pirater. Millicent vinkede den over til hende og Andrijas bord. Hun fandt en sort eyeliner frem og en efter en fik ungerne tegnet dine krøllede overskæg på deres små runde hoveder. De løb gribende bort igen.

De begyndte at lege igen .... Og efter nogle timer på fuld skrue , var Milicent ved at være flad. Hun så mistænksomt på Andrija.
" Du havde ikke set breakin dawn 1 , vel? " hun kneb øjnene en anelse sammen... " Det er den hvor Edward slæber stakkels Bella rundt , de svømmer , hopper fra klipper , besøger museer , spiller spil og jeg bed ikke hvad ... Alt for at udmatte hende , så hun ikke sniger sig tæt på ham... Fysisk " hun tildelte ham et lille puf .. " altså ikk at JEG ville forsøge ,en du kunne jo måske selv være i vildrede " drillede hun og nikkede mod en bænk .

Den første del forstod Andrija udemærket, men da hun lavede en hentydning til bænken stod han helt af. "Hvad snakker du om? Vil du have at vi skal have offentlig sex?" Imens gloede han lidt frem og tilbage mellem Millicent.
Det ville sikkert ikke overraske nogle at finde ud af, at Andrija var tiltrukket af Millicent og da også havde sine små egne fantasier omkring hende. Dem ville han selvfølgelig gerne udleve, men han havde ikke lige tænkt det skulle ske på en bænk i disneyland. Egentlig var det et sted han nødig ville have det. Både fordi han ikke ønskede det offentligt, men også fordi han ikke ønskede at gøre det netop det sted, af alle steder.
"Ellers skulle vi måske tage hjem." Lød det stadig lidt overraskt fra Andrija, der for en gang skyld var taget i sengen. På ingen måde klar til den antagelse Millicent havde lavet, muligvis fordi han aldrig havde set den omtalte film.
"Vi kan også tage et andet sted hen, hvis du lyser? Det er jo ikke fordi solen står op om lidt." Han stak hænderne i lommen og kiggede afventede på Millicent, stadig usikker på hvordan hun egentlig mente med den bænk.

Hun endte op med at glo på ham, dumt...lidt fåret.
" Offenlig sex?... Ehh jeg ville sidde ned?" Sagde hun oprigtigt overrasket over hans antagelser.
" Jeg ved snart ikke hvad der overrasker mest...at du tror jeg bare føjer dig, hvis du hvisker SEX , eller at du tror det skal ske på en bænk, foran alle,...børnene og Mickey" begyndte hun at le, og vinkede til Mickey Mouse.
Millicent brød ind og stillede sig direkte foran ham...lige så forvirret som Andrija egenlig også så ud til at være.Det var da altid noget, mente Millicent- at han var overrasket over hendes tilbud, hvis det ellers havde været sådan et altså...." tage hjem? Inviterer du mig med i seng nu!" Selv om hun stadig var forfjamsket og det hele gik lidt stærkt, blev hun også en smule påpasselig.Hun havde lært på en ret barsk måde, ikke at undervurderer eller..stole helt på Andrija, og skulle den sidste del nogen siden rettes op på, så skulle han gidt nok være dygtig." tage et sted hen? " mumlede hun...." jo...altså.. Helt ærlig jeg er lidt forvirret lige nu" meldte hun ud. Millicent tog hans hånd og holdte i den med sin ene, imens hun nussede ham på håndryggen med den anden, bare imens hun stillede sit forslag. bagefter slap hun." Hvis du fortæller mig dit mellem navn og hvad det betyder, så får du lov at vælge næste stop, deal ?"

Andrija åndede lettet ud. Ingen sex offenligt. Han undlod at blive påvirket af at hun egentlig bare ville sidde ned. Lige så meget forsøgte han også at undgå at bemærke alt for meget at hun stod og legede med hans hånd, hvilke han egentlig fandt lidt romantisk midt i disneyland - i Paris. Måske var det et tegn fra guderne!
Andrija var måske den person der var mindst overtroisk eller bare troende i hele den vide hverden, alligevel syntes han det hele lød super godt og bestemte sig derfor for at gøre et eller andet. Hvis det så gik som han håbede, skulle han måske til at melde sig ind i en eller anden hemmelig sækt.
Bare tanken fik ham næsten til at himle med øjne af sig selv. Selvfølgelig ville han aldrig i sit liv finde på at gøre det, men det var til alt held også bare en tanke, selvom et par af dem han havde tænkt, nu ikke var helt så tosset endda.
"Ikke mig der vil have sex!" Udbrød han og trådte et skridt nærmere Millicent da hun slap hans hånd. Et skridt kunne man nok ikke kalde det, det stod de ikke langt nok fra hinanden til at kunne, men noget der mindede om et skridt blev det til.
"Nej, men jeg kan sige det har en betydning og altså ikke er et typisk vestligt navn." Lød det hemmelighedsfuldt fra Andrija, før han lænede sig ind over Millicent og fiskede efter hendes læber. Alt efter Millicents respons, ville Andrija så følge med. Hvis hun var tilbageholden og ikke ligefrem kastede sig ind i hans arme, ville hans kys afspejle det - var det derimod modsat, ville dette også kunne mærkes - hvis han da overhoved fik noget ind!

Millicent der pludselig følte sig som aggressoren i forholdet, blinkede et par gange med de lange vipper. " JEG vil da heller ikke have sex... Ikke med dig" bed hun ham af, for at holde lidt på værdigheden, havde hun tilføjet det sidste.Desværre kendte Andrija hende al for godt, og ville kunne se at hun stadig var aldeles påvirket af ham, og han stadig kunne trække hende rundt ...op eller ned,.. Alt efter hans lunefulde humør.
" Det er slet ikke nok...det er umuligt at gætte...og du soignerede selv brevet med alle dine initialer,såååå"
Millicent panikkede kort, da Andrija trådte nærmere. Han var ikke just en lille mand og det var faktisk ret overvældene når han brugte både korpus og personlighed til at indfange hende med. Hendes hjerte flakkede rundt bag Millicents bryst, og det sagde en hel del, når man tænkte over hvor død stille det biologisk burde stå.
Om hun ville begynde at kysse med ham? Åh for pokker.... Det var en farlig vej for hende, som en junkie der overtale sig selv til ' bare dette ene sidste fix...og så lover jeg..aldrig mere'..
Millicent fugtede sine læber, og nåede lige akkuret at lægge en pegefinger over Andrijas slt for lokkende mund, og hviskede .." mellemnavnet...for et...kys"

Det huede absolut ikke Andrija at blive stoppet, slet ikke. Man kunne næsten se dampen stige ud af ører og næse på ham. Han stirrede næsten ondt på fingeren, havde det været ham muligt.
Han kunne enten være pissemistisk og se på det, som om hun nu bare ville have hans mellemnavn og så ville kysse, bare for at få det, eller også fordi hun egentlig gerne ville have begge dele. Han kunne ikke finde ud af det. Han kunne ikke regne sig frem til det.
I kort tid lukkede han øjne, stadig med fingeren mod sin læbe, havde Millicent ikke fjernet den, før han trak sig tilbage og betragtede Millicent med et tavst blik. "Andrija Slobodan Luzar, lillebror til Zoran Luzar og Dajana Luzar, søn af Jadran og Zivka Luzar."
Nogle ville nok mene at han slet ikke behøvede at have det hele med, men det var sådan Andrija havde lært at præsentere sig selv da han var lille. Hele familien skulle med, så man kendte til de nærmeste og hvilke status familien havde. Som regelt efter faderen i familien.
"Må jeg få mit kys nu?" Millicent ville nok ikke kysse hvis hun ikke ville. Andrija valgte at være positiv omkring det hele, så han krydsede fingre og bad til guderne om at hun faktisk ville.

Millicent blev stående, ubevægelig…som hvis den midste bevægelse ville sætte en lavine af uoprettelige skader i gang.
Andrija brød sig ikke om hendes ultimatum.Det var ingen overraskelse. Han brød sig i almindelighed ikke om at folk satte grænser eller bestemte hvad han skulle. Så Millicents facon udfordrede ham, som så mange gange før- det var hun helt på det rene med.
Hun fulgte ham med hendes øjne, da han lukkede sine og fingeren mod hans læber, blev lidt mere fast.
Millicent afventede spændt hans dom, det var jo næstn som han voterede indvendig om hun skulle dumpe eller belønnes for hendes mod.
Endelig skulle dommen falde, og hun så ind i hans øjne, grå som stål og tavse idet de ikke gav nogle følelser eller reaktioner væk.
Ikke før han talte, og gav hende en fyldest gørende præsentation. Under andre forhold ville Millicent muligvis været kommet til at tisse i trusserne af grin, men der var intet morsomt over det. Andrija var en mindre milliard år gammel, og havde helt andre traditioner, end dem hun havde mødt i sit korte pige liv.Desuden var han helt alvorlig. Millicent følte faktisk at Andrija, lige her og lige nu, åbnede en af hans ellers så lukkede døre, og bød hende ind. Han gav hende et stykke af sig selv…en personlig ting…includerede hende i hans personlige herkomst.
Og det varmede hendes iturevne hjerte meget.
” Andrija Slobodan Luzar” gentog den lille papegøje efter ham, og det ville være meget svært at skjule at han imponerede hende, med sit mod.
For det VAR modigt af en mand der fungerede som Andrija, at gøre som nu…eller sådan så det ud fra Millicents opfattelse ad ting, anyway.

Han ville have sin pris og hun vidste hun valgte den farlige vej, ved at holde sit ord. Men hvordan kunne hun andet?
Hendes hænder skød hurtigt over Andrijas skuldre og lagde sig mod hans hals, så kun tommelfingrene lå over dæmonens kæbe, og svejede lidt fem og tilbage i et kærtegn.
Millicent lænede sig ind mod ham, og det krævede faktisk en hel del mod fra den spæde vampyr, at kysse Andrija.
Først et enkelt meget hurtigt kys, på mundens midte. Efterfulgt af et mere søgende et, hvor især hans underlæbe fik et blidt sug ind mellem hendes forsigtige læber.

Andrija trak i mundvigen da han fik sit smil, men først efter det andet. Det første gjorde ham næsten nervøs, men da hun gav ham lidt mere, blev der ro i både sind og krop. Hans arme gled omkring hende og trak Millicent helt tæt ind til sig, hvor hun ville blive til de var færdige.
"Men du bruger ikke mit mellemnavn offenligt." Selvom de lige havde haft deres første kys, i meget lang tid, var det alligevel vigtigt for ham at pointere det for hende, med en let ildevarslende stemme. Sekundet efter smilede han igen og trak sig tilbage. "Men er det så mig der bestemmer hvor vi skal hen ikke? Jeg har fortalt om min familie, så kysser du og så er det vel min tur?"
Hvis Millicent accepterede det, ville Andrija lede vejen ud af den allerede halvt afbefolket park. Han havde absolut ingen anelse om hvor han ville hen, men nu skulle han i hvert fald ikke have mere kærlighed i den park.

Hvor kys og tæthed bragte Andrija til en indre ro, vækkede det forstyrrelser og en flagrende tilstand i Millicent. Sommerfuglene gik helt berserk og det var som at forsøge trække vejret under vand, havde hun været et menneske.Hun vidste at det var noget nært umuligt for hende a skrive Andrija ud af hendes liv, men hun kunne ikke under nogen omstændigheder have et løst dating forhold med ham. Mon han vidste det? Ellers måtte hun lade kysset været et engangs fænomen og sørge for det aldrig skete igen.
Sommerfugle sværmen gik krassat, da hun blev trykket ind mod Andrijas hårde krop og i det sekundt ønskede hunfaktisk at det aldrig ville tage ende. Overstået var det dog, ret hurtigt efter og hun var næsten glad over hans lidt kontante krav om ikke at bruge hans navn, for det tvang hende tilbage på jorden, fra de små skyer hun havde været på vej imod.
” Nej nej…det kunne jeg da ikke finde på ” var hendes svar, men i tankerne kunne hun da udmærket se sig selv gøre brug af hele hans uforkortet navn, næste gan en alvorlig skideballe skulle sættes til sø, og så ville un nok være rimelig ligeglad med om det var under private forhold, eller foran et hav af ansatte på salles. Hun smilede .
” MMm jo, aftalen gik vist på at du fik roret, for en stund.Men jeg må sige at det har været så dejligt indtil nu, så jeg tror det bliver svært at toppe. Du er jo nærmest i konkurence med dig selv nu ” små lo hun, da de forlod parken og gik mod hans bil.
”..Men du fortalte mig aldrig hvad dit navn betød…og …en søster har du også ? Daijana..” forsøgte hun sig med korrekt udtale.
” Well…Zoran ved jeg hvor er og hvad laver, men hvad med søs…lille Andrija?” små drillede hun. Der var ved gud intet lille over Andrija. Hun havde i hvert fald da ikke oplever eller fundet det endnu så.

Andrija skulede tvært hen imod Millicent. Hun overbeviste ham på ingen måde, men han undlod at brokke sig mere over det. Hvis det endelig blev aktuelt, havde han nok også haft rig mulighed for lige at gøre det klart for hende at han virkelig mente det.
Henne ved bilen satte han sig til rette og gjorde klar til at køre væk fra parken. "I sig selv betyder ordet 'fri', men som navn bliver det ofte brugt som 'fri mand'." Efter en lille pause, hvor han fik bilen lirkede ud af centrum, fortsatte han: "Min storesøster er faktisk lille. 155 centimeter høj, men det har aldrig hindret hende i at klare sig i verden."
Selvom Dajanas højde ofte havde fået lillebror til at ligge flad af grin, især i supermarkeder, var hun alligevel ikke til at spøge med. Hun lignede en gudinde, vidste det og førte sig også frem på den måde. Hun førte sig frem som sin lillebror. Som om hun ejede hele verden.
Andrija havde ikke den vildeste idé om hvor han skulle tage Millicent hen, så han kørte noget formålsløst rundt, selvom han ihærdigt forsøgte at ligne en der vidste hvad han lavede.

Millicent klikkede sikkerhedsselen forsvarligt i. Selv om hun VAR død , var der jo ingen grund til at vifte med en rød klud , foran skæbnen.
En tavshed fulgte , da Andrija fortalt om Slobodans betydning. Hun gik så igang med at trykke på nogle af de mange knapper , instrument brættet rummede, da hun var af den overbevisning at der nok var en radio der et sted. " Nok var din far synsk , men ikke skarp nok.... Det burde have været dit fornavn " kom det så endeligt fra hende. Andrija var indbegrebet af en fri mand. Desværre for Millicent.
Hun havde håbet der betød noget andet , men det passede i det mindste godt med hun fyrede op for det , når der blev lagt brænde i ovnen.
" 1.55? Ja så er hun ikke som sine brødre da. " Millicent kunne ikke gætte sig til at hun var en female version af Andrija. Zoran havde udadtil haft stor lighed med Andrija, men af personlighed var de meget forskellige. Millicent kunne godt lide tanken om han havde en familie. Så var Andrija i det mindste ikke alene. Kun hvis han valgte det selv.
"Hvad laver hun så ? ... Din søster ?" Små skiftede hun og fulgte led hvilken vej han styrede bilen , for at se om hun kunne gætte hans mission. At han forlængest havde tabt ideen om hvad de skulle, kunne hun jo heller ikke vide. Andrija så ud til at have styr på der hele. Like always.

Hun havde så mange spørgsmål.
Alle omhandlende Andrija eller Andrija og Millicent. Hvad han egenlig ønskede fra hende , om det strakte sig ud over et ugentlig besøg med måske et vilkårligt kys til kaffen? Men taget i mende hvad hendes spørgsmål ledte til sidst, turde eller ville hun ikke stille dem.
Det var som hun altid befandt sig i en klemme , var i klemme mellem noget , når hun skulle forholde sig til den mand. Hun drejede sig langsomt en smule til venstre , for at kunne se ham.
* Andrija Slobodan Luzar.... Hvad vil du med dit liv? " hendes tanker var præg af en smule tristhed. Ikke over Andrija og deres dag sammen . Den havde været pragtfuld. Han... Havde været pragtfuld. Det var mere over tabet af ham... Over det der engang havde været. Eller ... Som hun dengang troede der var.
For ikke at snuple over se tanker og falde ned i et kedeligt hul der var alt andet end morsomt for både Andrija og Millicent selv , skiftede hun emne.
" Jeg prøver om jeg kan købe gamle Macks boghandel tilbage. Den nye ejer , Alias, er ved at etablere en strip joint der" som altid valgte hun de umulige mål i livet. Ikke mange ville foretrække en lurvet og støvet antikvariat frem for en hot tits'n ass club.Men det var altså ikke noget hun gjore med vilje.

"Jeg har absolut ingen anelse, har ikke set hende i et halvt århundrede." Svarede Andrija, halv fjernet. Stadig frustreret over at han ikke kunne finde et svar på hvor de skulle hen, så mere 'målrettet' kørsel førte dem ud af byen og ned af alverdens mærkelige landeveje. De var mutters alene ude på de franske marker, hvor ikke et græssende landbrugsdyr var at øje.
"Lyder da interessant." Andrija rakte ned til knapperne, for at slukke musikken, det var lykkes for Millicent at tænde den. Derpå løb hans hånd hen til en anden knap og med en jævn magelighed gled taget af bilen og blev pakket væk bagi sportsvognen. Turen fortsatte ud på en gammel lufthavn der havde været brugt i anden verdenskrig.
"Aftenens sidste forlystelse." Andrija sendte et stort grin, før han lavede et højlydt hjulspind og sendte bilen af sted i raketfart. Det var langt højre end en normal familiebil under normale omstændigheder ville kunne præstere, men alligevel ikke hurtigt nok til en vampyrs fart, men det ville også kun blive besværligt.
De fortsatte ned af landingsbanen i fuld fart og da de kom til stykket hvor flyet skulle lette, drejede Andrija rettet hårdt og fik med sammen med bremsen bilens dæk til at hvine af fryd, mens vognen drejede 180 grader og han så kunne fortsætte halvt op af banene, hvor han så drejede ind af en mindre vej, som flyvemaskinerne ville bruge til at komme hen til deres hangar.
Først da Millicents hår strittede ud til alle sider, ville Andrija stoppe op. Hårdt nok til at det blev pludseligt, men ikke hårdt nok til at hun tog det hen over bilens køler og han fik startet bilens sikkerhedssystem.

" Et halvt hundrede år? I dæmoner er ved Gud da et mystisk folkefærd. Jeg mener ... Du er da nød til at holde dig a jour med hvad der sker i din familie. " en tanke prikkede til Millicent. Hvis han havde en helt anderledes opfattelse af tid, end hun havde grundet han havde lever så mange år, kunne det forklare hvorfor han tog så let på alle de uger de ikke have kontakt ? For Millicent var hver dag og især uger tydelige tegn på hans manglende affektion for hende , men for ham var det måske dårligt eet sandkorn i hans livs timeglas? Hun så ud af vinduet , mens hun tyggede lidt på den. Det var en overvejelse omkring deres forskelle som hun ikke havde gjort før nu.

" ikke i musik humør ?" Hun forsøgte at daske ham over hånden, men han nåede nu alligevel at slukke for noget jazzet Bojangles agtigt noget.
" Ja ... Det bliver ... Interessant - indtil nu er vi dog ikke enige om prisen " sagde hun blot - og gloede da taget forsvandt over hendes hoved.
" woooow Luzar ... Wiiicked" sagde hun imponeret. Selen gav det lille obligatoriske klik, da hun løsnede sig. Hurtigt vendte hun sig om , så popoen strittede i forrudens retning da hun ændrede position til at stå på knæ med armene op over hovedet
" ok... Gas så op bedstefar " råbte hun og vrikkede med kroppen som en ægte lille vrikkeorm.
Millicent kom enda op at stå, men frygtede at hendes hårde greb og negle ville bore sig ind og lave hul i hans læder sæder , så efter kort tid med lidt hujen efter en forbipasserende langt mindre bil, vendte hun tilbage på rumpetten.
Hvilke var heldigt , ellers var hun nok røget ud ... Fløjet som en fugl faldt fra reden ... For Andrija gik helt amok med bilen.
Med øjenbryn i nakken og håret i alle verdens hjørner , sad hun stille lidt
" Biler ... Bikes... Rolex ... Du bruger mange penge ?" vrøvlede hun lidt usymmetrisk af hans bil ræs og så ud over flyvepladsen, hvor han havde standset brat op. Hun var nær landet i forruden , men klarede det lige da hænderne automatisk havde stemt imod.
Millicent slog døren op og stod ud. Kjolen blev trukket ned i og hun så sig omkring. " Nu kommer der ikke et fly og torpederer os vel?"

"Måske." Andrija trak på skuldrene og betragtede sit mesterværk af en vindblæst Millicent. Netop som hun var igang med at stikke sin fod ud af bilen, gassede han voldsomt op, bare for at se hendes reaktion. Reagerede han som ønsket, ved at trække sin fod til sig i en fart, ville han ligge flad af grin. Var det ikke tilfælde, ville han totalt ignorere det og stige ud af bilen, ikke helt sikker på hvad de egentlig skulle lave.
"Okay, din tur." Udfordrede han og kastede et blik på sin telefon. Uret havde han ladet ligge hjemme, ligesom sin kommentar til hans pludselige brug af penge. Det var en hemmelig hvordan og hvorfor han gjorde det. Slet ikke noget hun skulle stikke næsetippen i. Det var to helt forskellige verdener som helst slet ikke bare skulle komme nær hinanden - ikke ifølge alverdens actionfilm.
"... og nej, du får ikke lov til at køre, jeg husker stadig sidste gang." Det var ikke helt tilfælde, men han mindes noget med en ikke så god chauffør, så tanken om at hun skulle ud og punktere dæk i hans skønhed var absolut helt utænkeligt.

Millicent bøjede sit ben bagud, for at kunne tjekke sin høje hæl.Hun havde fået skrabet den i et mildt tilfælde af chok, da Andrija gassede op netop som hun skulle ud af bilen.
Hælen så ud til at være okay, kun den sorte farve var skrabet af, intet list shoeshine ikke kunne fixe, så alt var iorden. " Må jeg ikke køre? Det da bare noget...blik?" Drillede hun og ville sikkert tage livet af både bil og vampyr, hvis hun blev plantet i føre sædet.
Millicent pegede mod et lille område, aflåst men fyldt med gamle veteran fly.
Hun var ikke interesseret i fly, men spænding derimod var hun helt med på....og det var helt sikkert slet ikke lovligt at rende rundt ,ikke der hvor de opholdte sig nu....og heller ikke ved de smukke veteran fly.
" Kom...skal vi ikke se nærmere på dem?" Millicent vimsede dermed og flåede lidt i låsen, helt uden virkning.Hun så spørgende på Andrija.Kunne han ikke åbne låsen, kunne han sikkert bibbe dem derind, mente hun.
Efter det var sket...på den ene eller den anden måde, gik hun lidt rundt mellem de støvede men velholdte fly.
Hun udså sig et og steg ombord.
"Welcome to Vampire flight 166.... Please bord for the flight straight to heaven,
...your pilot on this trip will be....Millicent Walker, so you've better buckle up , that is if you wanna leve to see tomorrow " lød hendes melodiøse stemme ren og blød i den store hal.Hun smilede til Andrija, og klappede på sædet hvor co piloten ville sidde.

Andrija kiggede næsten bekymret mod flyene. Det ville være en skam at ødelægge dem med Millicent, men han kunne jo håbe på at han døde og ikke ville komme tilbage til at se vraget af en smuk maskine.
Med et suk tog han fat i Millicent og førte hende om på den anden side af hegnet, hvor han forsøgte at holde trit med hende. Selvfølgelig skulle hun finde det pæneste fly, men det var også typisk kvinder. De tænkte ikke på hvilke gaver der lå under kølerhjelmen - og selvom Andrija også godt kunne lide det etetiske og ikke var det store mekaniker, havde han alligevel en idé om hvorfor netop disse fly var så vidunderlige.
"Himlen?" Han rynkede mistænksomt bryne. "Jeg har ikke lyst til at dø i dag - i nat." Annoncerede han og stak demonstrativt hænderne i lommen, mens han kiggede efter Millicent der forsvandt ind i maskinen.
Efter lidt tid gik han alligevel efter hende og kiggede rundt i maskinen. Inden han tog plads, snuppede han en pilothat der ellers lå til pynt et sted i flyet. Med den placeret på hoved, satte han sig bag rettet på maskinen og kiggede afventende på Millicent. "Hvor skal vi så hen Kaptajn?"