This is my home now

Sted ;; Et værelse i en penthouse-lejlighed nær Sombre
Tid ;; 19.30
Vejr ;; Det støvregner udenfor. Efterhånden er vejret blevet mere gråt og kedeligt.
Omgivelser ;; Værelset henligger i et mildt kaos. Tingene er halv pakket ud, men det meste er stadig i flyttekasser eller i plastiksække. Det er tydeligt at se, at der netop er flyttet en ny beboer ind i den flotte lejlighed.

OBS: Dette emne er forbeholdt Alexei

En hånd fandt ned i flyttekassen og hev endnu en bog med op. Denne var ligeså støvet og forældet som de foregående. Men, at have beholdt visse ting gennem en hel livstid, skulle alligevel vise sig at være lidt af en opgave. Blot det at have skilt sig af med så mange ting gennem tidernes løb, var temmelig imponerende, selvom Cassie måtte indrømme at visse af de ting hun havde taget med sig var lidt... sære. De havde vel alle en form for værdi for hende, men bøger fyldt med latinske navne på planter, eller om hæsblæsende romancer mellem store historiske figurer - var måske noget hun ikke just ville bruge meget tid på, at læse igen. Alligevel plantede hun det næste støvede eksemplar efter det andet på hylden. Og de gamle bøger så faktisk fine ud, sådan som de stod og omrammede hinanden, og skabte en form for helhed.
Egentlig kunne hun stadig ikke fatte, at hun netop var flyttet ind. Aldrig havde hun boet et så fint sted, og selvom hun følte sig overordentlig velkommen, var det som om hun stadig var bange for at røre ved noget, eller skabe kaos i det 'perfekte' miljø. Farverne i lejligheden var fantastiske og varme. Men udsigten var næsten det hun elskede mest, og derfor var noget af det første hun indrettede på sit værelse - vinduet. Et par flade puder blev placeret i den brede vindueskarm og ville tillade hende at sidde ned og se på parken. I den gamle lejlighed havde hun været låst væk fra naturen, men her kunne hun indånde og betragte den, når hun ville. Den blotte tanke fik hende til at smile. Faktisk havde hun været rimelig bekymringsløs på det sidste, trods det vel kunne siges at være ulig hende. Men det hele var bare gået så... fejlfrit. En storslået skuespiller, som hun havde set så meget op til - havde rent faktisk tilbudt hende et sted at bo, når hendes boligsituation var værst. Derudover boede han et fantastisk sted som dette. Et sted hun med sin indkomst aldrig ville komme i nærheden af ellers. Det hele gik næsten lidt for godt - selvom hun for en gangs skyld ikke syntes, at tvivle på sin egen lykke.

Hun tømte det sidste indhold i flyttekassen, og satte dernæst denne på gulvet. I hænderne holdt hun nu gamle fotos fra en tid, som hun nær havde glemt. Billederne var næsten alle i sort/hvid og vidnede om en helt anden tid. Cassie rystede på hovedet, og lagde billederne i skuffen på sengebordet. Hun blev nødt til at leve i nuet for en gangs skyld.
Et mildt rabalder lød, da hun gik over gulvet, for at finde en ny flyttekasse frem. For i samme sekund, røg et nyligt ophængt maleri ned fra væggen, grundet hendes meget dårlige evner til, blot at slå et søm i væggen. Et suk gled over hendes læber. Dette ville nok tage lidt tid.