Memories from a lost time - Alina

S: Domkirken.
T: Tidligt om morgenen, solen er lige stået op.
O:  En kirkegård og den store domkirke.  
V: lys dag, men med nogle mørke skyer, det drypper lidt.
_____________________________________________________________
Matt steg ud af sin sorte bil, som holdt uden for kirkegårdens stenhegn. Han gik med tunge skridt ind af lågen og fortsatte ned mod den bagerste del af kirkegården. Da han kom fordi domkirken, lod han sine fingre glide hen over den ru overflade. Han kunne stadig huske alle de gange han havde været her da han var lille. Det var nu et par år siden han sidst havde været ude for at besøge sine forældre.

Hans guitar hang som sædvanlig over skulderen og da han nåede ned til gravstedet hvor både hans mor og far lå, satte han sig på stenene og gav sig til at spille stille på den. Han spillede en meget trist melodi, hvis toner genlød af sorg. Efter et lille stykke tid skiftede han melodien til 'You'll be in my heart'. Han lod tonerne strømme og efter at have spillet forspillet gav han sig til at synge. Han sang til han ikke kunne mere på grund af tårerne som trillede ned af hans kinder og på grund af de hulk der kom ud gennem hans mund. Han havde mistet alt. Han havde flere gange overvejet at ende sit liv, men han ville ikke forlade sin søster. Han var fast besluttet på at finde hende på et eller andet tidspunkt.

Han sad bøjet over sin guitar og læste med tårer i øjnene døds datoerne på sine forældre. Hans far havde taget sit eget liv præcis to år efter sin kone. Han havde ikke kunnet holde det ud.  Han havde skrevet et langt brev til Matt hvorefter han havde hængt sig i et af sine slips med et julemotiv på. Det var så absurd at han havde valgt et julemotiv midt om sommeren at Matt stadig kunne huske det tydeligt. Han huskede også hvordan han fandt sin far. Matt var helt fordybet i tanker om fortiden, men han sad stadig og spillede melodien fra 'You'll be in my heart'.

P: http://media1.onsugar.com/files/2014/02/09/802/n/1922564/6d43a8da13a0e379_467978497_10.jpg.xxxlarge/i/Victoria-Justice-Jamie-Chung.jpg skoen er flade i sted.

Alina var taget hjemme fra omkring kl. 4:30 fordi hun ikke kunne finde ro i sin krop, hun havde ikke set sin familie i 8 år nu og hun viste ikke hvad der var sket med den, hun var stukket af for 8 år siden da hun selv var 10 år, fordi hun uden selv og ville det have ødelagt den af ved at så hendes mor ihjel under hendes først forvandling. I dag var en af de dag hvor hun ikke havde kunne sove begrund af savnet og frygten for hvad der ville ske hvis hun fandt hendes bror eller far igen. Alina havde nu gået i et par timer, hun viste ikke hvorfor hun var på vej mod domkirken måske fordi hun havde set hendes mor blive begravet der for hun forsvandt ud af byen samme med en rødhåret dame hvis navn var Clarisse  (hende som havde bidt hende) dog var hun ikke en Alina nogensinde hvad kunne lide at være samme med, dog var nu nød til det for at lære at overleve.

Alina stoppede uden for porten til domkirken da hun så der var en anden, hun viste ikke hvem men den sorte bil gjorde hende nervøs med det samme, hun havde ikke været der før så hun viste heller ikke helt om hun skulle vende om og komme tilbage en anden dag, nej hun var ikke gået så langt for så at vende om igen også selv om der var andre på kirkegården. Hun skubbede porten op og gik end mens den knirkede lidt, hun gik langsom op forbi kirken og så der hen hvor hun huskede graven var, men blev så hel stiv i kroppen da hun så der sad en på en sten og spille på en guitar så vidt hun kunne høre, men hun kunne godt mærke uden at gå tætter på at han var ked af det.  

Alina stod og så på ham, i hvor lang tid viste hun ikke men han begynde at synge som fik det til at løbe koldt ned af ryggen, det lyd bekendt, men det kunne ikke passe det kunne det ikke, hun var overbevist om at hun selv bilde sig det ind at kunne genkende stemmen på en måde, da han begynde at hulke tvang hun sig selv til at gå hen til ham og fandt et tørklæde frem fra sin lomme mens hun roligt lå en hånd på han skulder og holdet tørklædet frem til ham så han kunne se det. Alina havde ikke set på gravstenen i nu for hendes koncentration var rettet mod ham i stedet.
"Har du kan bruge det det er til at tørre dine øjne med"
sagde hun venligt og stille, men højt nok til han ville kunne høre det.

Matt hørte godt en person komme gående, men han kiggede ikke op, da han ikke forventede at vedkommende ville komme over til hans forældres grav. Han var den eneste som havde en grund til det. Han.. og så Alina. Selvom han egentlig efterhånden havde opgivet at finde hende. Der var jo gået hele 8 år. Han vidste godt at han ikke burde have forventninger om at se hende igen.. Og da slet ikke her. Hvordan skulle hun kunne vide hvor deres moder lå begravet? Hun var jo forsvundet samme nat som moderen blev dræbt.

Han lod fortsat fingrene bevæge sig på strengene, også efter at den fremmede - men sært genkendelige - unge kvinde var kommet hen til ham. "Tak. Jeg ved godt hvad man bruger et tørklæde til." Matt lød afvisende, men det var mest på grund af at han ikke var vild med at virke svag overfor kvinder. Og da slet ikke overfor kvinder som var ca på hans egen alder.

Matt lod sit tårefyldte blik glide ned over kvinden, før han tørrede øjnene. Dernæst studerede han kvindens ansigt. Han klemte øjnene sammen, kiggede hurtigt på gravstenens skrift og så tilbage på hende igen. "Har vi ikke mødt hinanden før? For længe siden?" Han syntes han kunne genkende hende, men han var ikke helt sikker. Hun mindede lidt om Alina, men han slog det hen som ønsketænkning.

"Du er god til at spille på den guitar og til at synge"
Sagde hun lidt nervøst mens hun smilede venligt hvis nu han kiggede på hende selv om han lød til at han heller ville have hun gik sin vej igen, men det gjorde hun ikke hun skulle finde det hun var kommet for om det så ville tage helle dagen.
Han var ældre end hende så hun forstod også på en måde godt hvorfor han ikke helt var så glad for at hun så ham græde eller overhovedet hørte det, men det var hvad der skete og alle græder det var en naturlig ting for de fleste, dog ville der altid være dem som ikke var enig med hende overhovedet.

Alina så meget overrasket på ham da han kiggede på hende ikke fordi hun blive overrasket over at kan så ind i hendes ansigt, men over at han mindende hende om hendes bror, der havde være fire år mellem dem, men på 8 år kunne der været sket meget så hun viste ikke helt om hun skulle tro på det efter anden gang han mindende hende om Matt. Da han flyttede blikket ned på gravstenen vente hun blikket samme vej, Alina holdt vejret og bed sig hårdt i læben, han ville nok have hørt det hvis han lyttede efter, hun kunne ikke fatte det, hvis det hun så var rigtigt så var hendes far også død nu og  hun havde været overbevist over at han var den stærke i deres familie som havde tage sig af hendes bror mens hun gemmet sig væk få ikke at skade dem, hendes mave begynde at snøre sig samme, hun fik det dårligt, alt det har var hendes skyld og nu skulle hun finde hendes bror før han også forsvandt fra hende.

Et sted langt væk hørt hun en stemme sige noget til hende.
"Har vi ikke mødt hinanden før? For længe siden?"
Alina kom tilbage fra hendes tanker med det samme han var færdig med at snakke til hende, hun vendte sin ansigt mod ham og først der træk hun vejret igen, hendes øjne begynde at løbe i vand fordi det gik op for hende at hun ikke skulle lede nogen steder efter sin bror for hvis ikke det var ham hun stod og kiggede på nu så var hun sikker på han var død også.
"du hedder Matt..... ikke?"
Hendes stemme rystede og hun kunne ikke finde ud af hvor hun skulle gøre af hendes hænder mens hun stod meget uroligt på stedet og bed sig i læben igen, hun kunne ikke holde til det mere.
"Jeg hedder Alina.... det er dine foræld....ikk?"
Hun satte hænderne i baglommen men de blive der ikke længe hun var sikker, hvis ikke det var rigtigt vil hun løbe i det samme han sagde det ikke var det, men i sted, gjorde hun det hun mente var rigtigt lige nu og det var at give ham et kram uden at klemme ret hårdt, hvis han stadig var et menneske som det lugtede som ville hun være stærkere ind ham fordi hun var varulv.