You're... The same as me? //Manda//

Det var ved at være nat og det var ved at være fuldmåne. Det kunne kune betyde en ting, hun skulle til at forvandle sig. Det var ikke fordi hun var særlig bange for det mere, hun var ved at kunne få styr på det, men store dele af de nætter hvor hun var varulv kunne hun ikke huske. Hun havde jo ikke fuld kontrol over det endnu, men hun var godt på vej til det. Hun kiggede sig omkring for at være sikker på at der ikke var nogen der fulgte efter hende, hele vejen inde fra byen af havde hun været på vagt og prøvet at undgå mennesker. Der var nogle af hendes veninder der havde prøvet at stoppe hende og spørge om ikke hun skulle med i byen, men hun havde læbet sin vej, de skulle ikke se hende på den måde.

Hun var endelig nået til udkanten af skoven og kiggede sig omkring en ekstra gang. Der var ikke nogen. ”Hm.. Så må jeg få det her overstået..” Sagde hun stille til sig selv og sukkede. Inden at hun forvandlede sig løb hun dog hen til et hus, et forladt et som var lavet af træ. Hun stilte en sportstaske derinde som hun havde haft på sig hele tiden og derefter stak hun hovedet ud for igen at se om der skulle være nogen. Det var der heldigvis ikke. Hun løb så hen til en sø hvor hun bare satte sig til at vente. Hun tog en dyb indånding da hun kunne mærke smerterne komme og hun begyndte at forvandle sig.

Årh nej... Fuldmåne igen. Det var da i det mindste ikk så slemt for ham som det måske var for andre varulve. Der fandtes trods alt dem som aldrig ville kunne kontrollere det, dem som prøvede men ikk kunne og dem som stadig fik smerter selvom at de kontrollerede det. Men selvom at Manda selv kunne kontrollere sin forvandling, havde han mange smerter, medmindre han fik sin hale og ulveører frem, så for at undgå alt for meget bøvl derhjemme, gik han altid ud i skoven for at gemme på det. Han grinede let, han kunne huske det passende øjeblik hvor at fuldmånen var til halloween og han bare blev komplimenteret for hvor ægte hans "kostume" så ud. 

Han kiggede sig tilbage da han var endt ved skoven, hmmm, så uvidende personer som intet aner om skoven og væsnerne i den. Han smilede let før han gik videre ind i skoven. Hans hale og ulveører var kommet frem så snart han var kommet lidt ind i skoven, han sukkede lettet og kiggede på sine negle. De var blevet skarpere sammen med tænderne i hans mund. Han trak på skuldrene, nå det var den forvandling, så manglede han bare solopgangen til at dælme trængen til at forvandle sig. Han lugtede ud i luften, da han synes at finde en bekendt lugt. Hans gule øje gav et skær fra sig, "En varulv..." mumlede han interesseret. Hans sorte øje skiftede til farven gul, så han nu havde to gule øjne. Han gik tættere mod lugten, men valgte at hoppe op i et træ da han kom tæt nok på. Han kiggede på en ung kvinde, som så ud til at være ved at forvandle sig til sin naturlige form. Han fik et bredt smil frem.

Hun trak vejret dybt og prøvede så vidt muligt ikke at skrige i smerte, det gjrode stadig meget ondt på hende. Hun fald ned på knæ og derefter ned på hendes hænder så hun stod på alle fire imens hendes form skiftede.

Efter lidt tid stod hun i sin varulve form. Trak vejret tungt, men der var noget anderledes den her gang, noget.. Hun ikke helt var vant til. Normalt når hun forvandlede sig gik alting i sort, som et blackout, men det var som om at hun kunne se på en anden måde. Hun kiggede ned på sine hænder og så meget forvirret ud. Hun.. Hun kunne styre det? Hun kunne mærke der var en kamp indeni hendes krop om hvad hun skulle gøre nu. Den ene del prøvede at tage over, hvilket hun ikke villel ade den gøre eftersom hun ikke ville skade nogen, hun kæmpede alt hvad hun kunne for at den vilde side ikke skulle overtage. Hun trak vejret dybt. Hun havde kontrol lige nu. Hun nikkede still og rejste sig op, hun var ikke særlig høj, ikke engang for en varulv. Hun kiggede sig omkring og prøvede at vænne sig til synes. Hun kunne godt lugte at der var en anden i nærheden, men hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun havde været heldig indtil videre at alle dem hun havde mødt ikke ville gøre hende noget ondt, men man vidste jo aldrig.

Hun tog et par skridt fremaf og var ved at vænne sig til den nye form, den nye balance og det hele, hun håbede bare ikke at der var nogen der så med, det kunne sikkert nok se lid sjovt ud nu hvor hun ikke var vant til det hele.

Han rynkede brynene da han så på hende, hun så ud til at have virkelig ondt over det. Han havde alligevel aldrig rigtig selv prøvet en så ekstrem form for smerte, som det så ud til at hun havde. 

Han overværede spændt hendes forvandling, han havde aldrig selv set en forvandling fra en varulv. Det var mere ekstremt at se på, end en sølle animagus som bare blidt ændrede form. Han satte sig ordentlig til rette på sin gren og kiggede ned på hende mens at hun kiggede på sig selv. Han kløede sig på halsen, "Hmmm... Hun ser ikk ud til at have prøvet at have kontrol før..." mumlede han til sig selv. Han kom til at grine over at hun gik rundt sådan som hun gjorde, det lignede hun kunne falde ned hvert øjeblik det skulle være. 

Han havde næsten lyst til at gå ned og provokere hende, så hun mistede den igen, men så igen, hvor sjovt ville det egentlig være? Hans interesse var allerede vakt, men han havde ikk behov for at få noget sjovt ud af det endnu. Han hoppede ned fra træet og gik hen af mod hende, han klappede let med hænderne. "Jeg vil ønske dig tillykke med din første kontrol af din forvandling" grinede han. Han fandt det faktisk lidt sjov en tanke, han havde aldrig haft problemer med at styre sine varulve instinkter, selvom det var sjovere at følge dem. Han stoppede op da han var få meter fra hende, hold da op hvor var hun en lille varulv. Han var ikk på højde med hende, men hun var rimelig lille i forhold til hans forvandling. Han kunne sikkert nå hendes hoved hvis han ville.

Hun var lige ved at få styr på det med at gå. Det var bare mærkeligt at skulle venne sig til den nye balance, det var slet ikke hvad hun var vant til, men det gik da som sagt fremad. Hun sukkede og rejste sig helt op og gik hen til en lille sø for at kigge sig ned i vandet. Hun fik lidt af et chok da hun så sig selv som varulv for første gang, men kun kort. Hun smilede let og kiggede på hendes hænder igen.

Hun vendte sig hurtigt om og snerrede af den fremmede der var kommet. Det var en anden varulv. Hun kneb øjnene lidt sammen da hun kiggede på ham. ”Står du og gør grin med mig? Bare fordi du kan styre din varulve form og jeg ikke kan?” Snerrede hun af ham og knurrede lidt. Hvad bildte han sig da ind at han skulle komme her og så være flabet overfor hende. Hun vidste med det samme godt at han ville være stærkere end hende, så hun havde ikke tænkt sig at angribe. Det havde hun egentlig ikke alligevel. Hun kiggede op på ham, det var træls at være lille, men hun lod det ikke være i vejen for hende.

Hun kom til at tænke på at det nok ikke havde været så godt at snakke til ham på den måde, men hun kunne bare ikke tage når folk var flabede. Hun sukkede og smilede så godt hun nu kunne. ”Undskyld.. Det bare... Mmmh..” Sagde hun og rystede på hovedet og gik lidt væk fra ham, hun vidste ikke helt hvad mere hun skulle sige.

Han kiggede interesseret på hendes varulve form, på en eller anden måde var den meget ny for ham. Han så sjældent en varulve form, og man kunne vel ikk rigtig kigge på sin egen på samme måde som han gjorde på hende. Han smilede let og rystede på hovedet. Han tog hænderne lidt op ved sine skuldre, for at ligne at han var uskyldig. "Jeg gør ikk grin med dig, min tone kan dog godt få det til at lyde sådan." sagde han som forsvar. Han kløede sig på halsen og tænkte sig om, "Du kan vel sige at jeg mere bare finder det underligt at ikk alle kan kontrollere det lige så godt som mig. Kender du ikk det? Når man er bedre til noget end andre og på en eller anden måde ikk kan forstå hvorfor de ikk kan, når du kan." forklarede han. Han sukkede opgivende og tog sin hale. Han løftede den lidt frem, "Selvom det ikk ligefrem er fuld kontrol" grinede han over sig selv. Han var ikk meget for at skulle starte en slåskamp med en fuld udstyret varulv, og han var ikk i humør til det alligevel. 

Han grinede over hendes måde at undskylde på, "Du skal ikk undskylde, man er jo ikk altid lige så nem til at kende andre man aldrig har mødt." sagde han roligt. Han gik hen og klappede hende blidt på hovedet, før han sukkede over sig selv og tog sin hånd tilbage. Han kiggede på den hånd han lige havde rørt hende med, dårlig vane, men det var vel bare naturlig for den krop. Han fik blikket tilbage på hende, "Men må jeg spørge hvorfor du har så lille en form? Der er intet galt i det, men jeg troede bare en varulv var... større?"

Hun kiggede på ham med et hævet øjenbryn og nikkede en enkelt gang til ham. ”Undskyld, det bare...” Hun rystede på hovedet og fortsatte så ikke samtalen, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til ham lige nu. Hun kiggede så op på ham igen da han snakkede endnu engang. Hun trak let på skuldrene. ”Jeg har ikke været varulv særlig længe, så jeg har aldrig kunne kontrollere det og jeg har ikke haft nogen til at hjælpe mig med det.” Sagde hun og sukkede. ”Selv lige nu kan jeg mærke at den vildere side prøver at få kontrol og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre hvis den så får det.” Sagde hun og kiggede lidt ned i jorden, hun ville jo ikke skade ham, men det kunne hun jo ikke bestemme hvis hun fik en af sine blackout og bæstet så tog over. Hun kiggede på hans hale med et hævet øjenbryn og kiggede så derefter på hendes egen. ”Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre..” Sagde hun og sukkede og kiggede sig omkring.

Hun kiggede på ham da han grinede og ville egentlig ikke sige mere til det og blinkede da han klappede hendes hoved og fjernede det drilsk. Hun gik lidt rundt, hun var ved at være vant til sin nye form, men det var stadig rimelig nyt for hende, det var meget underligt, men spændende på samme tid. Hun trak let på skuldrene af det han sagde. ”Nu er jeg jo ikke særlig høj normalt, så jeg ved ikke om det har noget med det at gøre? Jeg vokser da lidt kan jeg se, men ikke meget.” Sagde hun og kiggede undrende på ham. ”Er det da normalt at blive meget større?”