My name it's Caroline, what is your? //Jason - privat//

Tøj :: http://img1.promgirl.com/_img/PGPRODUCTS/1072824/1000/white-dress-XO-6382GGS1-a.jpg
Hår :: http://uniquefreaks.files.wordpress.com/2012/02/423156_334032343294355_186830124681245_1105050_1218836858_n.jpg
Bil :: Den på min profil.
Sted :: Impure résduelle.
Tid :: Solen er lige gået ned.
Omgivelser :: Mange rige væsner som prøver at finde et sted af spise.
Vejr :: Månen lyser smukt på en sky fri himmel, og det er dejligt køligt.

Bilen kørte ind på det meget dyer sted, her skulle hun mødes med en mand hun havde skrevet med over nettet, han virkelig meget flink sidste gang hun skrev med ham enden hun skulle af sted, hun havde givet sig ud for at være 18 år selv om hun kun var 16, men det kunne man virkelig ikke se på hendes smukke krop, da billen stoppede åbnede forsædet og en meget smuk ung kvinde kom ud i en meget lårkort kjole, hendes lange tynde ben var lige så smukke som rasten af hendes krop, hendes smukke bløde hår som lå langs hendes ryg sad på en virkelig vidunderlige møde, hun lignede slet ikke en på 16, i hendes ende hånd havde hun en smøg, ikke en hvilken som helst smøg men en smøg med stoffer i, selv om denne kvinde var meget rig i sin alder havde det aldrig stoppede hende i at tage stoffer, hun var lidt af en særlig kvinde, hun har været igennem ting som mange andre nok ikke havde været igennem, men selvfølelig kunne hun ikke bide sig sikker i det, navnet på denne kvinde er Caroline Ryan, men alle hendes venner kalder hende bare for Caroline, der var kun nogen få som kaldte hende for Ryan, men det var også kun lige dem som var kommet ind i hendes liv, Caroline var altid åben overfor andre folk, selv om man ikke ville tro det hvis man kendte til hendes fortid, men nu stod hun og ventede på sin date eller hvad man nu kalder det når man ikke kender hinanden, hun stod lidt og vippede fra den ende side til den anden, hun håbede på at han ville være der snert, for hun var ved at død af sult, det var længe siden hun havde fået noget at spise, sidste gang hun fik noget var til frokost og det var flere timer siden.

P: http://g.nordstromimage.com/imagegallery/store/product/Large/8/_7233668.jpg
Bil: http://www.carinsurancecomparison.com/Images/Ford-Mustang.jpg

Mustangens motor brøllede. En mustang var det man kaldte en amerikanerbil. En meget voldsom bil. For ikke at sige stærk. Dem der ejede en amerikanerbil havde gode kontakter. Rigtig gode. Men føren af den her mustang. Var ikke bare en med gode kontakter. Han var selv en super kontakt. Han var CIA agent. Dog havde han ikke skrevet det indenpå datingsiden han havde skrevet at hans arbejde var agent. Men det kunne jo være alt. Manager agent. Bestyrelses agent. Få ville nok få den tro at det var for CIA. Og dem der fik den tro. Ville Jason bare grine af. Jason var en perfekt skuespiller. Ingen måtte vide han var CIA agent. Selvom der var 2 personer der vidste det. Kimberly Ann Campbell. Hans bedste veninde. Og Zeronium Elliot Bang. Hans bedste veninde's barndomscrush/Nuværende forelskelse. Selvom hun ikke ville indrømme det. Dog selvom han havde 2 der kendte hans hemmelighed. Den ene han er blevet sat til at dræbe. Og den anden som er hans bedste veninde. Så bliver en CIA agent også ensom. Så derfor startede han på en datingside. En hvor man var garanteret dates. Dette var hans 7 date på denne uge. Og han var ved at være træt af alle disse særlinger. Han havde mødt duller. Desperate. Sminkedukker. Indelukkede. Alle den slags tøser han ikke kunne fordrage. Men hende her var anderledes. Hun virkede meget åben. Og virkede meget rolig. Meget interessant hvis han selv skulle sige det. Mustangen kørte hen til fordøren af den fine restaurant. Før døren gik op. Og ud kom en mand der så ældre ud end hvad han var. Folk ville tro han var 24 hvilket også var det han havde skrevet på sin profil. Men i virkeligheden var han kun 20. Han så kort rundt og opdagede kvinden med det røde hår. Og smilede roligt da han begyndte at bevæge sig hen imod hende. Tog hendes hånd og bukkede svagt for hende. "De må være Caroline. Hvor det glæder mig at endelig og møde dig." Sagde han smilende og kyssede hendes hånd. Og smilede op imod hende. Før han rettede sig op.

Caroline så stille og roligt fra den ende side til den anden, mange forskellige mennesker kom fordi hende og sendte hende glade øjne, selv om hun godt viste at alle disse glade øjne bare var falsk, alle dem hun havde mødt var kun ude efter hendes penge, de få som er inde i hendes liv kendte hende som en pige uden penge, og da hun så havde fortalt dem det sagde de intet til det, hun smilede ved tanken om at de ikke tænkte på hendes penge, hun hørte en bil komme kørerne hen imod hende, det var lidt tæt på før den ville havde ramt hende på hendes ende arm, men det var også kun meget tæt på, bilen var en virkelig stærk bil der kom kærene hen til hende, hun smilede bare sødt da en meget ung mand kom ud af døren og kom smilende hen til hende, hun bukkede sødt som kvinder nu gør og grinede lidt da han kyssede hendes hånd, "Og de må så være Hr. Jason, hyggeligt at møde dem" hun smilede bare sødt til ham og ventede på hvad de nu skulle.

Han smilede roligt og grinte svagt. "Kald mig bare Jason. Jeg er ikke så meget for det fornemme møg. Jeg lever livet som det skal leves." Sagde han roligt og bukkede armen så hun kunne lægge sin arm ind igennem hans arm. Så han kunne føre hende hen til døren. Hvor der var stor kø af folk som gerne ville ind på restauranten. Han nikkede til vagten som stod i døren. Som åbnede VIP indgangen for dem. Hvorefter han førte hende hen til overtjeneren indenfor. "Jason Smith." Sagde han bare. Hvorefter tjeneren førte dem hen til deres bord ved vinduet. Så de kunne se udenfor. Jason gik roligt hen og trak stolen ud for hende. "Lidt gentleman skal man jo være." Sagde han roligt med et blidt smil. Og ventede på hun satte sig ned.

Caroline smilede pænt til ham, "Jamen så gør jeg det Jason" hun tog sin arm ind i mellem hans, hun havde det lidt koldt, hun var jo også så dum ikke at tage noget overtøj på når hun viste at de nok skulle være lidt uden for, for de skulle vel ikke hjem til den anden, eller skulle de? det havde de jo ikke aftalt det så, hun smilede til Jason som nikkede til vagten, gad vide hvorfor han fik lov til komme ind før alle de andre, hun så lidt undersøgende på ham imens hun smilede sødt? var han måske lige som alle de andre mænd som havde været efter hende, det håbede hun jo ikke for han var jo lidt noget andet, eller det var jo det hun havde læst om ham som havde gjort at hun gerne ville møde ham, det kunne jo godt være at han var en idiot lige som mange andre var.

Hun kom hen til et bor som var pyntet pænt op til dem, temaet var rødt lige som hendes hår, og hun blev lidt rød i hovedet over det, måske skulle hun havde vagt en anden farve til denne aften, men hun synes at den røde farve var bare mere passende end de andre hun normalt havde i, hun smilede til Jason da han tog hendes stol ud hun satte sig pænt ned på den og ventede sødt til han ville sætte sig over for hende, imens sagde hun roligt med en kærlig stemme, "Selvfølelig må man det" hun smilede imens hun kiggede rundt, hun synes det var lidt mærkeligt at være på date med en som var hele ny, men hun måtte jo bar tage det som det kommer, der var jo ikke andet at gøre end at vente, selv om det ville tage lagt tid, så måtte hun bare tage sig sammen.

Han satte sig over for hende med en rolig bevægelse og rakte hende menukortet. "Ja jeg har jo fortalt dig om min sygdom." Sagde han og smilede. Og mente den sygdom der gjorde at han ikke kunne spise efter solen var gået ned. Hvilket gjorde han kunne skjule at han i virkeligheden var vampyr. Mens han smilede roligt. Og vinkede en tjener hen. Og bestilte et glas rødvin til hende. Og et glas special wine til ham selv. Tjeneren forstod åbenbart med det samme hvad det var han ville ha. Og gik så efter deres drikkelse. Han så mod hende kort. "Nåh Caroline. Nu sidder vi her. Fortæl mig lidt om dig selv." Sagde han roligt og smilede. "Eller vil du ha jeg skal begynde?" Spurgte han roligt mens han så på hende undersøgende med et roligt smil.

Caroline tog pænt imod menukortet, og kiggede hurtig i det, og kiggede op å Jason igen, "Øhm skal vi så gå eller?" altså hvis han ikke kunne spise var det så ikke dumt de var taget ud for at spise? hun kiggede stille på ham imens han bestilte et glas rødvin til hende selv om noget til ham som hun ikke helt forstod hvad var? hun så bare mere på ham og sagde med en rolig emme, "Øhm jeg an godt hvis du ville" hun tog noget af sin vin og kiggede ned i boret, "Øm mit navn er Caroline Ryan, jeg er 19 år gammel, jeg bor alene, jeg er rig som du nok har set" hun kiggede svagt på ham og smilede, hun ville gerne vide lidt og ham, så hun sagde bare igen, "Fortæl lidt om dig selv, det er nok sjovere end mit liv" hun tog lidt mere sin vin og ventede på at ha ville svarer

Han så kort på hende og smilede. "Nej spis du endelig. Jeg nyder lugten af mad om natten. Så du tager endelig hvad du vil ha." Da hans egen vin kom tog han roligt imod det og tog en tår af den med et roligt smil. Og stillede det på bordet. Så på hende igen. "Der er noget jeg ikke forstår." Han lænede sig lidt over bordet med et undrende ansigtsudtryk. "På din profil står der 18 du siger du er 19 men i de informationer jeg har om dig. Er du 16. Hvad er din rigtige alder?" Spurgte han roligt og så på hende kort. Han var jo CIA agent. Han vidste hun var 16. Men spørgsmålet var om hun ville indrømme det. "Jeg indrømmer selv. Jeg selv ikke var været helt ærlig. Jeg er selv kun 20. Ikke 24." Sagde han og smilede fortsat. "Jason Smith. Agent. 20 år. Har meget gode kontakter. Og har selv en mindre formue. Ikke så nær så stor som din. Men nok synes jeg. Jeg mener. Jeg er ikke interesseret i penge. Jeg er mere interesseret i at folk kan være ærlige over for mig. Jeg vil hellere ha at folk kommer og siger at de er rige. End prøver at spille fattige. Og omvendt selvfølgelig." Han så på hende roligt med et roligt smil. Mens han tog en tår mere af sin vin.

Caroline smilede til ham og sagde roligt, "Hvis du så gerne ville havde at jeg spiser noget" hun kiggede ned på spisekortet igen og prøvede at finde noget godt at spise, til sidst fandt hun det hun ledte efter, hun vinkede til en tjener som kom hurtig hen til dem, Caroline sagde med en rolig stemme, "Øhm jeg ville gerne bede og en meget rød bøf med noget tilbehør til" hun smilede til manden som havde skrevet det ned og var på vej væk, Caroline kiggede igen på Jason som snakkede igen til hende, hun tog sig til hovedet og sagde roligt, "Okay du fik mig, jeg er 16, men grunden til jeg har skrevet at jeg var 18 fordi folk ikke skal vide at jeg er 16 og bor alene, så ville man bare spørger ind til mine forældre" hun kiggede trist væk igen tanken om sine forældre gjord hende lidt trist, hun smilede til han igen og sagde så, "Det jo lige meget om du er 24 eller 20, du kan jo gøre hvad du ville, du kan gå rundt hvor du ville" hun kiggede igen ned i sit vin, "Jeg er måske rig men de betyder ikke jeg er lykkeligt, jeg ville heller leve et normalt liv med en familie end der hvor jeg står nu i denne verden" hun kiggede stadig væk fra ham og tog imod maden som var klar til at blive spist,

Han smilede roligt og så på hende blidt. "Det vil jeg gerne ha du gør. Det er trods alt mig der gir. Der er ingen grund til at hive i tråde. Skaffe et godt bord på sådan en fin og dyr restaurant her. Hvis du ikke nyder det. Og tager noget at spise." Sagde han smilende og lænede sig tilbage imod stolen mens han fortsat så på hende roligt. Han så mod tjeneren som begyndte at gå væk efter hendes bestilling. Han vendte blikket imod hende. "Arh ja. Dine forældre. Din mor døde under fødslen. Og din far forsvandt sporløst." Sagde han roligt og så på hende kort med et roligt smil. "Jeg spørger ikke. Jeg ved ting Caroline. Så bare rolig jeg vil ikke ha du skal forklare mig hvad der er sket." Sagde han roligt og lænede sig mere tilbage i stolen. "Nej det vil jeg nu ikke sige det er. For juridist set hvis vi nu siger vi to endte med at ha noget kørende. Så ville det være pædofilisme hvis jeg var 24. Eftersom du er under 18 og jeg er over 20 og der er fem år imellem. Men fordi jeg er 20 er der kun 4 år imellem. Ergo. Ikke pædofilisme." Sagde han smilende og så på hende med et roligt blik og et fast smil. "Underligt nok. De fleste rige har det problem. Jeg vil bare gerne vide hvor jeg kommer fra. Jeg ved ikke engang hvor jeg er født. Hvem jeg er født af. Eller hvordan jeg er kommet til." Sagde han roligt og så roligt ned i jorden med et svagt smil. "Og det værste er jeg er ikke engang rig." Sagde han og grinte svagt. Før han tog en tår af sin vin igen. Og sukkede svagt med en svag antydelse af nydelse.

Caroline smilede til ham og nikkede sødt "Jamen så å må jeg jo spise noget" hun satte gaflen i bøffen og prøvede at skærer noget af den af, hun havde lidt problemer med det, men til sidst lykkes det hende at få lille tykke af bøffen , hun tog det stille i munden og ventede med at svare til hun havde tykkede om munden, "Jason kan vi ikke snakke om nogen andet, har ikke ligefrem lyst til at snakke om min fortid" hmm måske vistehan hvad hun havde været igennem, og måske ikke, men lige nu havde hun virkelig ikke lyst til at snakke om det, det gjord hende i dårlig humør, hun kiggede væk igen og sagde roligt, "Du ved måske ting, men der er nok også nogen ting du ikke ved og jeg er glad for du ikke spørger ind til det, men jeg ville stadig gerne havde vi snakker om noget andet" hun kiggede op på ham, hun kiggede på ham på en møde som mange ikke ville forstå, det så virkelig ud il hun havde glemt alt om det de havde snakket om for meget kort tid siden, hvorfor snakkede han om pædofil? troede han da at hun er forelsket i ham? eller var han i hende? det havde hvad kendt hinanden i a 30 minutter, måske mere, Caroline gik aldrig med ur fordi hun ikke ville kende tiden, hvis hun viste had dag og vad tid det var kunne hun regne ud hvornår hun havde mistede sin mødom og sine forældre, tanken gjord hendes hud lidt kold men det ville Jason nok ikke tage sig af, han havde nok selv det samme problem om hun havde nu, "Men sig mig Jason, en som dem må a havde mange kvinder omkring dig? hvorfor så vælge at gå ud med en om mig?" hun kiggede undersøgende på ham o ventede på et svar, hun tog en bid mere af din bøf og tykkede om munden og sagde igen, "Jason kan vi ikke sige at alle disse triste ting, kan vente til en anden dag? for lige nu skal vi bare slappe af og hygge os" hun mente ikke noget fræk i det med at hygge, det var bare ment på den møde at man sidder og snakker, "Hmm ville du bytte liv" hun grinede lidt efter hun havde sagt det, selvfølelig kunne de ikke bytte liv, det kan ingen, måske var nogen meget glade for det, imens andre ville ønske det.

Han grinte svagt. "Gør du endelig det." Sagde han smilende. Og så på hende kæmpe lidt med bøffen. Før han roligt vinkede tjeneren hen. Og bedte efter en steak kniv. Så det ville være lettere. Da hun snakkede til ham vendte han blikket mod hende med det samme og nikkede smilende. "Den her aften forbliver at vi to skal lære hinanden at kende. Ikke andet." Sagde han roligt med et roligt smil. Mens han tog en tår mere af sin vin. glasset begyndte at være tomt. Så¨han vinkede tjeneren hen for at be om et glas mere. Mens han duftede til duften af hendes bøf. Og smilede roligt. Jason havde aldrig smagt det. Han havde altid været som han var. Så han havde aldrig smagt kød før. Men han kunne godt li duften. Han forestillede sig smagen af det. Han så på hende roligt. "Ja Caroline det er forståeligt. Men jeg prøver bare at lære dig af kende. Åbne lidt op for dig. Så du ved at jeg ved mere end det ser ud til. Og ikke prøver at lyve for mig igen. Jeg kan ikke li folk lyver. Personligt. Så vælger jeg at lade være med at svare på et spørgsmål. Hvis jeg ikke vil lyve." Sagde han roligt og smilede roligt. Før han lænede sig frem og lod sit hoved læne sig på hans foldede fingre. Hvor albuerne var på bordet. Mens han roligt smilede. "Misforstå mig ikke Caroline. Jeg tror ikke at der vil ske noget imellem os. Men der er altid et hvis. Hvis det sker. Så det jo godt jeg ikke er ældre end jeg er." Sagde han roligt og smilede roligt til hende. Han grinte svagt over hendes ord med mange kvinder. "Det er langt fra sandheden Caroline. Jeg har ikke mange kvinder. Jeg har mange kvinder der er interesseret i mig. Men jeg har svigtet dem alle sammen. Fordi de enden har været for selvoptaget snoppet eller på en anden måde rigmands agtig. Det er derfor det glæder mig at høre du gerne vil være normal." Sagde han og smilede roligt. Hvorefter han tog imod den vin han havde bestilt. Og tog en tår af den. Vendte sig imod hende igen. "Tro mig hvis vi kunne havde jeg gjort det. Jeg ville hellere vide hvem mine forældre er. End slet ikke at vide noget." Sagde han smilende og grinte svagt. Mens han tog en tår af sin vin.

Caroline så glad på ham, der var noget helt særligt over denne Jason, og hun ville gerne finde ud af det, hun smilede da han spurgte efter en stærkere kniv til hende så hun have nemmer ved at få bøffe ud små stykker så hun kunne spise af dem, hun smilede igen til ham da han sagde at der ikke ville komme mere ud af denne aften, godt for hun havde det lidt dårligt med tanken om han måske alligevel var som de andre, "Lover du at du ikke gør mig noget? jeg har været nok igennem" hun smilede til ham og spiste lidt mere, hun var ikke særlig hurtig til at spise, for hun ville gerne spise som rige folk, selv om hun gerne ville være normal, selv om hun godt viste at det aldrig ville komme til at ske lige meget hvad, en derfor håbede hun stadig at en dag at hendes liv ville blive til noget andet, end bare en rige pige med alle pegende på 16 uden en mor og uden en far som kunne tage sig af deres lille datter som måtte stå med ting helt alene, tanken om at hende far bare forsvandt gjord hende lidt ked, og selvfølelig tanken om hendes mor gjord hende også trist, det var jo næsten hendes skyl at hun dødede i fødslen, "Hmm så må jeg vist heller fortælle dig nogen ting om mig selv" hun lade sin kniv og gaffel på boret og så ham ind i øjne, "Jason, du ed allerede jeg hedder Caroline Ryan, og er 16 bor alene og er rig, du ved min mor er død og min far er forsvundet" hun satte sig beder til rette og sagde så igen "Sig noget du gerne ville vide om mig? og hvis der er noget du nok allerede ved så bare spørger om det, så kan de se om jeg lover eller ej" hun smilede pænt til ham og så hvordan han bestilte endnu et glas vin til sig selv, hun havde dårligt nok taget noget af sin egen, så hun tog hånden rundt om glasset og tog en tår ad den røde væske, "Altså Jason, jeg er ligeglad om du var 30, det jo ar nogen tal" hun smilede sødt til ham, hvorfor tænkte han på sådan noget? hu kiggede på ham igen da han snakkede om de kvinder han havde svigtet, hun så lidt underligt på ham og sagde så igen "Hmm hvordan svigtede mener du Jason? der er mange måder at svigte på" hun smilede bar vider til han g var lidt glad over at det glædede ham at hun bare gerne ville være normal, men hvad var normal? hvad betyd ordet normalt, hun tænkte lidt over det lige end til han snakkede om hans forældre, "Hvordan kan det være at du ikke kender til din familie?" hendes smil forsvandt lidt efter det hun havde sagt, hvorfor vare det at han viste så meget om hende, men dårligt viste noget om sig selv? var der noget han holdte hemmeligt for hende? tankerne fløj rundt i hovedet på hende, uden rigtig at finde svar på tingende.

Jason smilede roligt mens han fulgte hendes bevægelser. Og nippede engang imellem til sin vin. Og grinte svagt ved hendes kommentar. "Tja det går jo an på om der sker noget. Jeg mener hvis vi ender i sengen sammen på et tidspunkt. Så det lidt svært at love jeg ikke gør dig noget. Hvis jeg kysser dig er det jo det samme. Men jeg lover dig jeg intet vil gøre imod dig imod din vilje. Jeg er ikke voldsmand." Sagde han og grinte svagt. Og så på hende roligt. Han grinte svagt. "Hvilke slags hoppier har du?" Spurgte han roligt lænede sig lidt frem. Da hun snakkede om det med 30 sukkede han svagt. Og gik i sin inderlomme. Og fandt et rundt skilt frem. Hvor der i rundkredsen stod Central Intelligence Agency. Forkortet CIA. Han grinte svagt. "Nej det er godt det ikke er pædofilisme. Jeg kan blive fyret på det grundlag." Sagde han roligt og lagde skiltet væk igen. Før han roligt tog et nip af sin vin igen. "Tjo jeg var ærlig og sige de ikke var min type og så bare gå." Sagde han roligt og smilede svagt. Hvorefter han så ud af vinduet da hun spurgte ind til hans familie. "Jeg er opvokset i et tempel. Et kamp tempel. Det eneste jeg kendte noget til. Var smerte. Mine forældre efterlod mig udenfor templet og gik. Uden at efterlade noget som helst. Intet tegn. Ingen spor om hvem de var. De lagde mig. Og gik." Han så på hende roligt igen og grinte svagt. Og satte sig op. "Men spis nu færdig. Du skal endelig ikke stoppe med at spise for min skyld."

Caroline's smil forsvandt, hvordan kunne han grine over sådan noget? han viste jo en masse om hende, så hvorfor grine over at hun spurgte om han ikke nok ville love at han ikke gjord hende noget, viste han ikke hvad hun havde været igennem med andre mænd, de havde også lovet hende at de aldrig nogensinde ville være voldlig imod hende, og hvad var der sket? de havde voldtaget hende lide så snart de gik alene, eller de udnyttede hende til at gøre ting hun aldrig havde troet hun ville gøre, hun rystede svagt på hovedet og så ind i Jason's øjne med sine egen dejlige lyse blå øjne som kunne varme selv den koldeste sjæl op, hun smilede med sit smukke smil og sagde roligt, "Jason du er ikke den første mand som siger sådan noget til mig" hun kiggede svagt ned i boret hun ville ikke siger i den sætning, for så ville hun bare græde, og hun ville ikke vise sine tårer foran ham nu og slet ikke her, der var alt for mange mennesker, hun kiggede svagt rundt for at se om der var nogen som lyttede til dem, men det så ud til at alle var optaget af deres egen samtale, hun kiggede dov imod Jason da han spurgte ind til hendes hoppier, hun smilede svagt og åbnede sin dejlige mund for at fortælle ham om hendes hoppier, "Okay ik grin, men når jeg er alene hjemme i mig lejelighed kan jeg godt finde på at synge og danse for mig selv, men jeg har aldrig vist det for nogen, og nogen gange for jeg er i virkelig godt humør kan jeg godt finde på at male" hun kiggede svagt på ham, hun var lidt bange at han ville spørger hende om hun ikke gav et nummer, hun tog sig sammen og åbnede sin mund igen, "Når hvad så med dem Jason? hvad for de tiden til at gå med?" hun smilede svagt og satte sig beder til rette for at lytte til hans stemme, hun lyttede til hvad han sagde om at blevet fyret, men hun forstod ikke rigtig, hvis han havde en chance for at blive fyret fordi han var sammen med en under 18 hvorfor havde han så valgt at gå ud med hende? hun kiggede ham ind i øjne og måtte dov indrømme at de var meget kønne at se på, hun smilede svagt og sagde roligt "Men hvis du har en chance for at blive fyret? er det så en god idé at du sidder sammen med mig her?" hun havde ikke noget imod ham, men hun ville bare ikke være grunden til at han kan miste sit arbejde, Caroline synes at de havde mange forskellige emner kørerne, på en møde var det meget dejligt fordi så sluttede deres samtalte ikke bare ud i det blå, men så alligevel var hun bange fordi hun spurgte for meget ind til hans private liv, hun sukkede svagt og sagde roligt, "Det gør mig virkelig ondt det med dine forældre, men du har stadig en chance for at finde dem, måske lever de endnu" hun smilede sødt til ham og nikkede svagt og prøvede at spise noget mere, men det var som om at hun ikke kunne få noget ned, hun havde det lidt dårligt, hun var måske også ved at blive lidt syg eller hun var svimmel, hun tog sig til hovedet og kiggede ned i boret.

// Caroline's blå øjne :: http://scm-l3.technorati.com/11/11/09/56099/Blue-eye.jpg?t=20111109141219 //