How much do i owe you? (Noémie)

Tid: 20:58
Sted: Khá's slotsgård
Omgivelser: Et lille bord var anrettet ude i slotsgården med en flaske og to glas. 
Vejr: En frostklar aften

Ærkemagerkåben var strøget og han sad sådan set bare og ventede. Han havde bestilt en ganske særlig pakke. Han havde bestilt asken fra Sct. Christoph. Det var en del af et eksperiment for at se om han kunne få styr på hans svaghed overfor helligdomme. Og hvad var bedre end at bruge de jordiske rester fra en af de mest hellige mennesker i Paris. Det var nogle år siden han havde været i Paris selv. Han havde faktisk ikke været i Paris siden de viste Phantom of the Opera. Og det var trods alt i 1918. Han kendte en der var yderst velegnet til netop dette job. Hun havde stjålet fra ham for nogle år tilbage. Han havde ikke givet til kende at han vidste hun havde gjort det. Han havde i stedet for holdt lidt øje med hende i tilfælde af han skulle bruge en som hende.

Nu havde han fået nys om hvor de jordiske rester han skulle bruge var. Og han havde selv en hel del at se til så han havde sendt bud efter hende. Hans butler Bach havde rejst over for at give hende beskeden. Dog ganske uset.

Vær hilset Noémie

Jeg kender til den type arbejde de laver og ønsker at hyre dem til netop sådan en opgave. Jeg ønsker de tilvejebringer de jordiske rester af Sct Christoph til en serie eksperimenter jeg skal lave. En serie eksperimenter de sikkert selv vil kunne bruge effekten af. Der vil være en sum af 100.000 euro til den hvis de kommer med resterne. Og hvis de tilvejebringer Sct Christoph's signetring, vil jeg stryge deres gæld til mig. Det er aldrig kløgtigt at stjæle en ærkemagers segl. Jeg glæder mig til at handle med dem og håber vi kan få et produktivt bekendtskab sammen.
Jeg vil være at forefinde på mit slot, og jeg ønsker at få varerne leveret ved næst givne fuldmåne kl 21:00

Oprigtige Hilsner Ærkemager Khá

Nu var det ved at være tid. To minutter igen. Så blev det spændende at se om hun var punktlig. Han havde stillet en flaske Djævletårer frem til dem hvis hun ønskede et glas. En symbolsk handling på en veludført handel

Hurtige skridt gav genlyd i mørket, en skikkelsegik hurtigt af sted mod slottet som lå et stykke foran og tonede sig op. Noémie var hurtigt til fods, selv når hun som nu havde sorte højhælet sko på, hendes smukke slanke krop var klædt i en smuk rød kjole der fremhævede hendes smukke former.
Det blonde lange hår fløj efter hende, imens hun gik så hurtigt som muligt, i hendes hænder holdt hun godt fast i en sort rygsæk hvori der lå meget verdifulde ting.

Noémie trådte ind på gårdspladsen, hun satte farten ned da hun fik øje på Khá som sad ved et bord tæt på hvor hun stod, hun rette sig op imens de mørkegrå øjne fik et køligt skær. Hun trådte hen til ham og kiggede på ham med hovet på skrå imens hun lagede tasken foran ham" Bonjour" lød det let fra hende på flydende fransk og et skævt smil på læberne.
Hun nåde det lige til tiden...

Påklædning
http://2.bp.blogspot.com/_kOYI3DqSPNw/S4WcRZS9plI/AAAAAAAAAXA/eFUs0T1DAqw/s1600/hm-garden-collection-red-dress

Khá hørte hende et stykke væk og hældte et glas op til dem. Han sad allerede med det i hånden og skålede til hende da tasken blev lagt på bordet. Han skubbede glasset hen til hende og gjorde tegn til at hun skulle sætte sig ned. Han fandt en taske frem med pengene og åbnede den så hun kunne se de var der. 

Bonjour Noémie.... Det er ved at være længe siden. Jeg stoler på de har varerne med. Og lige til tiden. Det kan jeg lide. Nu er det store spørgsmål så om du vil nøjes med pengene eller om du også vil have indfriet din gæld frk. 


Han smilede let og tog en tår af sit glas. Hun var blevet ganske tiltrækkende. Nu var det sjovt at se om hvor vidt hun var blevet klogere siden den gang

Noémie satte sig elegant ned, på stolen overfor ham imens hun tog imod glasset, hun kiggede let på pegene før hun så kiggede op på ham med et undersøgende blik og et hævet øjenbryn.
"der er alt hvad du bad om"svarede hun let med en fast tone før hun så smilede skævt" indfriet glæd?hvilken gæld"spurgte hun undrende imens hun let hævede glasset til sål, før hun så tog en tår før hun satte glasset fra sig og satte sig bedre til rette ved at lægge det ene ben over det andet, dette resulterede i at hendes kjole gled en anelse op.
Noémie betragtede ham let, hun kunne godt huske ham fra Paris af dog havde hun ikke regnede med at se ham igen men hun havde heller ikke ønsket det, men dette tilbud fik hendes gamle tyveri gen frem og penge var jo godt.

Han kiggede i tasken og ganske rigtigt så var tingene der. Både seglet og Sct. Christophs aske. Han tog det frem og kiggede nøje på det. Han stak fingeren ned i asken og smagte nærmest på det, inden han nikkede anerkendende. Det var ikke bare noget snyd. Seglet røg stadig lidt når det rørte hans hud så den hellige energi i det var ikke væk endnu. Så det passede perfekt til hans eksperimenter

Han satte asken fra sig og lagde seglet på bordet. Han smilede bare af hende. Hun huskede åbenbart ikke så godt. Eller også håbede hun på han ikke huskede det. Ja din gæld. For nogle år tilbage i Paris stjal du et segl fra en forretning. Det segl var mit personlige segl. Og man stjæler ikke den slags uden at jeg lægger mærke til det. Egentlig havde jeg lovet mig selv du ville blive straffet for det. Men du har gjort dit arbejde rigtig godt så jeg betragter det som din gæld er indfriet

Noémie betragtede ham stadig, hun kiggede på ham imens han betragtede de ting hun havde skaffet ham, de ting der havde været besværlige at skaffe, men med kvindelist gik det fint og de gamle tyvetricks kunne hun stadig huske.

Hun rejste sig let op hvorefter hun rejste sig elegant op, før hun gik hen bag ham og lagde let en hånd på hans skulder imens hun smilede skævt på en drilsk måde" ja det gjorde jeg, men den gang vidste jeg ikke bedre, men hvis ikke havde gjort det kendte du mig ikke og så havde du vel ikke kunne bruge mig nu"lød det drilsk fra hende imens hun nussede hans skulder ganske svagt" men det er jeg taknemlig for at du har sluttede gælden, men hvis du nu skulle bruge en som mig en anden gang så bare få fat i mig"lød det let fra hende, hun lod let sit hovet hvile mod hans ene skulder.

Han sad fuldstændig stoisk og drak sit glas. Det var noget han nød ganske meget. Det smagte fantastisk, men det skræmte de fleste hvis de vidste hvordan det blev lavet. Han lavede det også selv. Selve udvindingsprocessen var modbydelig for folk der havde en samvittighed.

Ah hvis jeg fik brug for en til den slags arbejde så skulle jeg nok finde den mest egnede. Også selvom jeg ikke kender dem. Det er blot et spørgsmål om jeg kun vil have det bedste. Så tænkte jeg de ville have en chance for at slette deres gæld. Jeg er selvfølgelig villig til at handle stadigvæk hvis der er noget jeg kan gøre for dem. Jeg har garanteret stadig noget jeg kan bruge dem til

Noémie slap ham igen, hvorefter hun igen tog plads overfor ham, hun tog igen glasset hvorefter hun let og en tår og nød de dyre dråber. De smukke mørkegrå øjne hvilende på khá, hun nikkede svagt" det var faktisk ret sjovt at arbejde for dem, så jeg vil sagtens kunne stå til tjeneste igen" lød det roligt fra hende med et let smil på læberne "men jeg skal vel heller ikke forstyrre dem længer" lød det let høfligt fra hende, da hun enligt ikke følte sig helt vildt velkommen desuden var hun begyndt at kede sig lidt.

Han tog en tår af sit glas og skulle lige til at sige noget da en tjener kom hen til ham og sagde: Undskyld Herre? Baine har færdiggjort sin tjeneste.
Khá nikkede og tjeneren forsvandt igen. Han skålede med hende og sagde: Hvis de lige vil have mig undskyldt i et par minutter.
Han gik hen til en af de udøde tjenere der gik rundt og lod en hånd hvile på skulderen. Den udøde mand sukkede nærmest lettet og blev der efter opslugt af blå flammer indtil der kun var aske tilbage. 

Han gik hen til bordet igen og satte sig. Han lagde den ene hånd på bordet og sagde til hende: Det kan sagtens være at jeg vil hyre dig til lignende opgaver igen. Men hvad er din pris så? Jeg kan skaffe eller gøre meget mere end hvad penge kan klare

Noémie drak let imens hun betragtede ham, dog vendte hendes blik sig mod tjeneren da han kom hen og forstyrrede, hun nikkede dog let"du smutter bare" svarede hun roligt.

Da han var gået rette hun let på håret, hun smilede svagt for sig selv men dog forsvandt smilet da han igen tog plads overfor hende, hun rette blikket mod ham" hmm det er et svært spørgsmål" startede hun tænkende, hun manglede så meget men han kunne ikke rigtig ændre på hendes liv, så det var svært at vælge hvad hun ville have "jeg har det fint med penge da jeg ikke rigtig ved hvad jeg ellers har brug for"svarede hun let"måske selvskab? og så nyder jeg faktisk spændingen" tilføj hun roligt.

Han tømte sit glas og skulle til at sige noget til hende, da et par tjenere kom slæbende med en mand i deres arme. De var tydeligvis udøde og sagde til at starte med ingenting. Manden de holdt fast i prøvede at vride sig fri. Han råbte og skreg af Khá da han så ham: DJÆVEL! DU ER EN SKÆNDSEL MOD UNIVERSET! GUD SKAL NOK STRAFFE DIG! EN GUDS MAND TRÆNGTE IND I DJÆVELENS FORGÅRD!


Khá var tilsyneladende gal og hans øjne blev fyldt af blå flammer igen. Vent her Noémie.....
Khá gik hen til manden og holdt fast ved hans kæbe. Khá kiggede i hans øjne, og sagde: Så du er en guds mand.... Så du kan se gud? Hvordan kan du se gud uden øjne?
Khá trak mandens nakke tilbage så han kiggede mod himlen. Manden begyndte at skrige af smerte og vred sig. FÅ DET TIL AT HOLDE OP! JEG BEDER DIG! 

Snart kom et blåt lys fra mandens øjne og blå flammer brød ud af hans øjne. Manden faldt om på jorden og holdt sig for de øjne der lige var blevet brændt væk. Smid ham i fangekælderen og start udvindingen....
Tjenerne slæbte afsted med manden og Khá satte sig tilbage ved bordet. Han smilede til hende og lagde endnu et bundt penge på bordet og sagde: Hvad siger du til en rigtig udfordring?

Noémie betragtede ham let, hans magt og styrke frygte hun på igen måde, selvom hun vel enligt burde men hun gjorde det ikke, hvorfor skulle hun? når han aldrig havde skadet hende? hun løftede et øjenbryn da hans tjenestefolk kom slæbende med en mand.

Hun stirrede køligt på ham imens han ævlede løs om et eller andet hun ikke rigtig havde styr på, men vendte dog blikket mod khá da han brændte mandens øjne væk, sikke evner bare hendes var lige så kraftige men hun havde kun en og den var ikke til megen nytte dog havde hun en skjult evne som endnu ikke havde vist sig.

Da han kom tilbage smilede hun roligt til ham som om intet var sket, hun løftede dog øjenbrynet og lænede sig let frem i stolen ved hans ord" jeg er på"svarede hun hurtigt uden nogle form for tvivl, det var det gode ved hende hun sprang bare ud i tingene uden frygt.

Han nikkede tilfreds af hende og satte sig lidt mere op i stolen. Godt Noémie. Det bliver nok ikke det svære men jeg vil meget gerne have det segl tilbage du stjal fra mig for mange år siden. Du har nok ikke noget besvær med at finde den igen. 

Han sad og tænkte efter en gang for det skulle da gøres hvis hun var så glad for udfordringer. Der var et par ideer. Han nikkede med et skummelt smil og sagde: Hvis du skaffer mig mit segl tilbage så vil jeg give dig 500.000 euro og et ønske. Hvis du fejler så får jeg dine øjne.

Han rakte hånden hen imod hende til et håndtryk og et symbol glødede blå i hans håndflade, så hun ville mærke det hvis hun accepterede. Du ville jo gerne have en rigtig udfordring ikke sandt?

Hun lyttede opmærksomt til hans ord, det lød ikke synderlig svært, da hun faktisk stadig havde seglet og hvis hun huskede rigtig lå det på hotel værelset et eller andet sted i et sæt gammel tøj fra hendes liv i Paris.

Hun nikkede let " jeg ved hvor det er, jeg har aldrig solgt det men har det stadig og det er med mig her i Di Morgan, faktisk kan du vis du har tid tage med mig"lød det roligt fra hende, dog løftede hun et øjenbryn da han afslørede hvad straffen ville være " det er en aftale"sagde hun blot hvorefter hun tog hans hånd.

Noémie frygtede ikke straffen, men hun var dog også fuldkommen sikker på at hun stadig ejede hans ting, hun gav hans hånd et klem men sagde dog ikke mere.

Da hun tog hans hånd, ville hun kunne mærke en brændende fornemmelse. Grundet hendes egen natur kunne hun genkende en "Djævlehandel" blive forseglet. 

Hans øjne blussede kortvarigt op og kort efter kom der en sort Bentley trillende om i borggården til dem. Den parkerede 5 meter fra det lille cafébord de sad ved. En meget bleg mand lod til at være chaufføren, kom ud og åbnede døren indtil bagsædet. Khá rejste sig og gik hen og ventede på hun satte sig ind. Så snart hun sad i bilen, satte han sig ind og de kørte.

Du fortæller bare Bach her hvor vi skal hen. Jeg går ud fra vi snakker den færdige pris når jeg har seglet igen?

Hun mærkede den brandene fornemmelse, men viste blot at deres aftale var faldet på plads, et smil lå let på hendes læber.

Da bilen kom, rejste hun sig og gik med elegante skridt hen til bilen, hun tog let plads på bagsædet. Da han var kommet ind smilede hul let til ham "Quatre"svarede hun kort til chaufføren, før hun vendte hovet mod khá og nikkede let " det gør vi" svarede hun let imens hun lænede sig tilbage i sædet og lod sin krop slappe lidt af.

Bilen kørte roligt afsted og han satte sig afslappet tilbage. Han overvejede om han skulle have taget kareten, men den vakte alligevel meget opsigt. Der gik ikke så længe inden de nåede deres destination og Khá gik ud. Chaufføren kom og åbnede for hende. Khá rettede lidt på sin frakke, og kortvarigt efter kom en piccolo ud og bukkede.

Mester Khá godt at se dem igen. Ønsker de deres sædvanlige plads?


Khá gav piccoloen hånden og det gjorde godt nok ondt på piccoloen men Khá var også ufattelig kold at røre ved. Nej tak jeg er her for at afslutte en handel.
Meget vel Mester Khá


Piccoloen gik igen og Khá viste hånden hen mod døren ind. Efter dem Noémie

Noémie lod tankerne vandre imens de kørte, men da de stoppe og døren blev åbnet for hende, gik hun elegant ud og hen ved siden af Khá Piccoloen kiggede kort på hende men forsvandt så da de ikke havde brug for ham.

Hun nikkede let hvorefter hun begyndte at gå ind, hun førte ham hen til elevatoren og efter kort tid stod de foran suite nummer 313, hun låste roligt døren op med sir nøglekort, før hun lod ham gå ind først, før hun selv gik ind og lukkede døren bag sig.

Suiten var pænt indrettet, dog på den store dobbeltseng lå der et par kjoler og flød men ellers var der ryddet op´" føl dig bare hjemme"sagde hun roligt og lavede en gestus hen mod sengen, imens hun selv begyndte at lede inde i det store tøjskab.

Han gik roligt med hende op og hilste på et par stykker gennem foyeren. Han gik ind i suiten sammen med hende, men valgte at blive stående. Lige nu var der ikke noget der indikerede at de skulle være her i længere tid. Så han stod bare og ventede tålmodigt på hun fandt det hun ledte efter. Hun var meget selvsikker taget i betragtning af hun ikke var så gammel endnu.

Han stillede sig hen til vinduet og kiggede ud over byen. Han stod og tænkte lidt over hvad byen egentlig havde bragt ham. Og hvordan gamle kontakter også fandt ham her. Han vendte sig om mod hende og sagde: Kan de finde det?

Noémie stod og roede rundt i skabet for at finde det segl hun ledte efter, hun smilede let idet hun trak en lille fløjels pose i rød frem, hun åbnede den og kiggede ned i den og der nede lå det.

Forsigtigt trak hun det op ad posen, hvorefter hun lagede det i sin åbne hånd og betragtede det let, ikke en eneste skramme havde det fået da hun virkelig havde passet på det.

Hun gik hen til ham og rakte det hen mod ham, med et smil på læben" det er her"svarede hun ham selvsikker og mødte hans blik.

Han tog det og holdt det op foran sig. Han studerede det nærmest og det begyndte svagt at gløde blåt lige som de flammer han kontrollerede. Seglet svævede op foran hans ansigt og drejede stille rundt. Alt det blå lys for ind i hans mund og seglet havde tabt sin farve og faldt til jorden

Han sukkede dybt og stod med øjnene lukkede lidt. Han åbnede dem langsomt og de glødende røde orber var væk og han havde nu helt smaragd-grønne øjne. Han kiggede dybt i hendes øjne og smilede: Ahhhh... sådan..... Nå nu til det spændende.... Din betaling

Hun betragtede ham let, imens han undersøgte seglet og efter han havde brugt sin magi eller hvad det nu var der skete, smilede hun blot let til ham.

Hun roede sig let i håret" min betaling?"gentog hun fuldkommen rolig imens hun langsomt gik hen og lagede sig ned på sengen, dog så hun stadig kunne kigge på ham.

Han gik næsten med en fornyet elegance hen og stod ved siden af sengen. Han kiggede ned på hende med et smil og hænderne foldet foran sig og sagde: Ja din betaling. Pengene er allesammen arrangeret, men en del af den betaling du accepterede var at du har ret til et ønske fra mig. Og vores aftale er forseglet så hvis jeg kan opfylde det så skal jeg

Noémie betragtede ham let imens hun overvejede hvad hun skulle ønske, men så smilede hun let til ham" hm det lyder vel sølle, men jeg vil gerne have dig her bare i nat" svarede hun stille imens hun prøvede at få øjenkontakt med ham.

Han satte sig hen i en stol ikke så langt fra hende og smilede ondskabsfuldt til hende. Han tog en lille flaske "Djævletårer" frem og kastede hen til hende. Det var den sødeste vin en djævel kunne drikke da den var fremstillet af flydende smerte. Hmmm der er der vel ikke noget urimeligt i. Men hvad kan du dog have af ønsker fra en udød djævel sådan en nat?