This is my case? ~ Noémie

Det var utroligt at der snart var nytår, men det stoppede ikke de mange betjente, som dag ud og dag ind, jagtede de mange folk som var på kant med loven og skulle bag tremmer. Inde på politigården var der dog ikke den store fart på denne aften, men det havde der heller ikke været i noget tid. Inde på et af de mange kontorer sad en ung mand, endnu ikke fyldt 30 i udseende vel og mærket, ellers var ham meget ældre. Han sad som de andre, foran en skærm og lavede den daglige research på den person han skulle ud efter, tidligere på dagen havde han modtaget nogle papirer og et billede af en kvinde fra Paris, en kvinde som han skulle tage sig af denne nat, men der var ingen der anede hvor hun holdt til, dog havde de fået besked om hun kunne befinde sig ved banegården, hvilket så var der han ville tage hen og lede. Ikke fordi han just troede på at han ville finde hende, ikke så nemt. Han gik papirerne i gennem endnu engang inden han skubbede skolen ud og rejste sig, greb sin jakke og gik ud gennem døren. Det var ikke nemt at se han var betjent, eftersom han var civilt påklædt, det eneste der ville afsløre ham var den pistol han havde gemt med jakken og det politiskilt i hans inderlomme.

Han gik mod banegården roligt, uden noget form for jag. Hans lange røde hår var sat op i en hestehale som svingede lige som en tøs med hestehale og ja… der havde været folk der troede han var en kvinde da de så ham bag fra. Han ankom til banegården og stillede sig lettere skjult på en af perronerne,  så var det nemmere for ham at spotte den rette person ud fra alle de andre, men nu var det ikke just fordi der var ret mange personer på perronen i aften, kun to personer en kvinde og en mand… det måtte næsten være hende, men der var bare noget der ikke passede ved den beskrivelse han havde fået. Hun skulle have langt blondt hår, denne kvinde havde kort mørkt hår. Han sukkede kort inden han stak hånden ind i jakkelommen og fiskede en pakke cecil frem. Han kunne lige så godt nyde en smøg når han havde chancen og hans chef ikke var over ham som en grib over et ådsel. Han satte smøgen i mundvigen og satte gang i den med lighteren, som var en oldschool zippo. Han klappede lighteren sammen og lå den i lommen sammen med pakken med smøger.

Han betragtede himlen og smilte, stjernerne var fremme, hver og en var kommet frem på det sorte bælte over Di Morga. Han smilte kort over det inden han tog et hiv af sin smøg og pustede det ud gennem næsen, mens han så efter om den person han skulle finde dukkede op, hvilket hun måtte før eller siden. Alt han kunne nu var at vente.

stationen lå næsen øde hen denne sene aften, men det gjorde også det hele meget letter, når man nu blot havde behov for at slappe af og tænke tingene igennem, livet var ikke altid nemt det kendte en bestemt kvinde til.
Noémie sukkede tungt idet hun trådte ned på perronen, den smukke unge hun djævel var som altid iført kjole og høje hæle, denne aften var kjolen så sort som himlen, den sad stramt på hendes spinkle krop med de smukke former og de lyse hud samt det lange blonde hår som han løst ned over den ene skulder og gik hende ca. til taljen.
De smukke mørkegrå øjne betragtede kort omgivelserne imens hun satte kursen hen mod en bænk hvor hun roligt satte sig ned for så at betragte himlen med et tænksomt blik, hun var en smuk kvinde igen tvivl desuden fandt man ikke en kvinde som hende da hu var helt sin egen.
Noémie sukke svagt imens hun betragtede månen let, hun tænkte over sit liv og hvad hun fortrød hun tidlige havde gjort, at sælge sin krop havde aldrig været hendes plan men hun var vokset op i et dårligt miljø fyldt med sex, vold og tyveri ikke ligefrem noget der skabte en god karriere, men hun var ved at ændre sig for hun ville have et normalt liv uden mænd som ville have hendes krop, hun trængte til ægte kærlighed.
Politiet i Paris viste hun at stadig var ude på at find, hun havde trods alt den gang hun boede der forsøgt at stjæle selve Mona Lisas maleri men uden held dog nåede hun at flygte, men den gang havde hun ikke været så klog den gang havde hun gjort det for en fyrs skyld dog havde han aldrig elsket hende og da hun fortalte at hun havde fejlet slog han op og fortalte at han desuden aldrig havde elsket hende.
Noémie smilede svagt og rystede let hovet "drop nu de minder" mumlede hun stille til sig selv, før hun lænede sig tilbage og betragtede himlen mere nøje.