Zankuji// hey there, who and what R U?

S: Skoven
T: 23:39
V: køligt
O: Træer

Det var en lidt kølig nat, men Sophia mærkede ingenting til kulden selvom hun kun havde en sort kortærmet T-shirt og tynde sorte bukser på. Hun var en vampyr, og vampyrer frøs ikke så let som et menneske vil gøre. Sophia var taget ud i skoven for at jage lidt. Hun havde taget der ud lige da det blev mørkt nok til at hun kunne komme ud. Hun havde ikke lige fundet nogle som hun kunne drikke blod fra. Hun vil helst ikke bare tage folks blod uden at de gav hende lov til det, ja det var mærkeligt for en vampyr, men hun havde aldrig været typen som bare tog ting, og det havde hun stadig haft selv efter hun var forvandlet. Det havde godt nok været svært at overholde det i starten, men da hun havde lært at holde sin tørst under kontrol, havde hun igen fundet frem til den ting med ikke bare at tage ting uden at ha fået lov, og det gjaldt også blod. Dog kunne hun godt finde på bare at tage blod uden at ha fået lov, hvis hun var virkelig sulten, men det skete sjælden.

Hun var kommet langt ind i skoven, og det var ikke underligt at der ikke var noget at spise her. Skulle hun alligevel tage ind til byen og prøve at finde nogle der der måske var villige til at give hende lidt blod? Hun gik langsommere nu. hun kunne jo ogs bare nedlægge et dyr, men deres blod smagte ikke godt overhoved. Hun ville aller helst finde noget andet end et dyr. Hun var nu standset helt op, og satte sig ned for at lytte. Hun lukkede øjnene for at koncentrer al sin opmærksomhed mod sin lyttesans. Hvis hun endelig skulle ha et dyr, skulle det helst være et rovdyr eller noget, men nu måtte hun jo se hvor heldig hun ville være.

Zankuji var der ude i skoven helt for sig selv da han ikke havde det vilde og lave der hjemme tænkte han nok at det var på tide at han gav sig til at træne lidt igen, så han havde taget sit sværd med som han nu havde haft i meget langt tid nu og nu skulle det svinges igen efter den tid.
Han kiggede sig omkring i denne tomme skov der ikke var ret mange folk sådan lige på denne her tid hvorfor viste han ikke helt endnu, han tog fat i sit sværd og gav sig til at stå med det som man tit gjorde når man skulle slås med en anden person. Man forstille sig jo tit når man trænede på den måde at der var en som man kæmpede i mod selvom der ikke var noget, men ved den grund ville man endeligt kunne træne mere ved at bruge sin fantasi til det.
Så nu var han endeligt bare gået i fuld gang med at træne med sit svær som var meget bred i det og halv tungt så det var godt at træne sin udholdenhed med syns han og alt det.

Sophia havde nu sider i rimlig lang tid med lukkede øjne og havde lyttet. Der var mange dyrelyde rundt om kring i skoven. Egern som dog næsten sov nu, enkelte ræve, og så en masse andre dyreracer. Hun lagde så mærke til en lyd. Den var faktisk ikke så langt væk fra hende igen. Det lød som skridt, men ikke fra et dyr. Hvad mon en person lavede ude i skoven på denne tid? Hun rejste sig hurtig op og prøvede at fange personens færd, men forgæves. Vinden kom fra siden af, og førte han færd væk fra hende. Sophia blev nysgerrig efter hvem det mon var, og begyndte at følge efter lyden.

Hun sansede op et lille stykke fra manden. Han stod o trænede sværkamp kunne hun se, men hvem mon han var, og ikke mindst hvad var han? Sophia gik lidt tættere på ham, og håbede på at fange hans færd. Sophia bevægede sig helt lydløst, men det var ikke bevedst. Hun havde alti bevæget du så lydløst, eller så længe hun lige kunne huske. Hun standsede op et par meter fra manden, og betragtede ham.