Moving In

Et skingert hvin hørtes inde fra et af værelserne og Ellie kom spændende ud af samme værelse med den ene hånd strakt frem foran sig. "Av av av av.." messede hun mens hun løb gennem køkkenalrummet for at komme hen til vasken. Hun skubbede vandhanen op med albuen og førte den ene finger, der var rødlig, ind under vandet som hun var i gang med at gøre iskoldt. "Pis," bandede hun lavmældt men kunne ikke lade vær med at grine af sig selv bagefter. Det var så typisk hende. Hun var så dårlig til sådan nogle ting. Hun kunne ikke finde ud af at male, men heldigvis var lejligheden ny og der behøvede ikke at blive malet. Til gengæld var væggene tomme og blanke, så hun havde forsøgt at hamre et søm i en af væggene på sit værelse for at kunne hænge et spejl op, men hun havde ramt sin egen finger flere gange end hun havde ramt sømmet. Hun stod stadig og ømmede sig med sin finger under vandet, da dørtelefonen ringede og afslørede at der var nogen ved døren. Hun spjættede lidt af forskrækkelse, men skyndte sig at slukke for vandet og hastigt tørre sin hånd af i et viskestykke, så den ikke var drivvåd. Hun småløb hen mod døren og nervøsitet blandet med spænding begyndte at bygge sig op i hendes krop, da hun løftede røret. "Hej," sagde hun med en lys piget stemme. "Zachary ikke? Jeg lukker dig lige ind, og så kommer jeg ned og hjælper dig, hvis du har noget der skal bæres op." Hun regnede stærkt med at det var ham der ringede på, for hun ventede ingen andre idag og de havde også aftalt, at det var idag han skulle komme. Hun trykkede på en knap, der åbnede hoveddøren med en summen, trak en hættetrøje med lynlås på og var straks ude af døren og på vej ned af trapperne. Hun var spændt på at møde ham og se hvad hun syntes om ham. Hun havde været lidt bange for at de måske ikke ville klinge, men han havde virket rigtig flink da de havde skrevet sammen så det skulle nok gå. Bare han ikke var psykopat. Det ville hun ikke bryde sig om. Hun var lettere forpustet da hun kom ned til døren og kulden udefra slog øjeblikkeligt i mod hende og fik hende til at skutte sig. Hun trak hættetrøjen tættere om sig og føjede noget af de blonde, som for en gangs skyld var løst, hår væk fra ansigtet.

Ellie betragtede nysgerrigt fyren der stod i døråbningen. "Hej," sagde hun muntert og smilede sødt til ham. "Ja, det er mig." Hun grinede let, hendes grin var lyst og piget, og tog hans fremstrakte hånd. Hun gav den et let klem og slap den så igen. Hun betragtede ham igen, da hun nu stod tættere på. Han var en del højere end hende, men det var heller ikke så svært, for hun var ikke særlig høj. Han var også ældre, men det vidste hun godt. Hun havde dog ikke noget imod at han var lidt ældre end hende. Fyre på hendes egen alder var ofte så umodne, og hun var vant til at hænge ud med lidt ældre fyre på grund af sin storebror og hans venner. Hendes storebror, Luke, var faktisk på alder med Zachary, hvilket hun syntes var lidt pudsigt. Der var et eller andet over hans ansigt der virkede mærkeligt bekendt, men hun slog det hurtigt hen. Det var sikkert ingenting. Hun slog hurtigt blikket væk og blev en anelse rød i kinderne da hun blev klar over at hun havde stirret lidt på ham. Pinligt.
Ellie smilede til ham, da han nævnte at det var pænt af hende, at ville bo sammen med ham. "Årh, det er da ingenting!" sagde hun afværgende som om det ikke betød det fjerneste. Hun havde ikke noget som helst imod at skulle bo sammen med Zach. Hun havde været lidt nervøs for hvilken type fyr han var, men han virkede overraskende rar og det var hun glad for. Han havde virket rar da de skrev sammen, men det var ikke ualmindeligt at folk var meget anderledes på skrift end i virkeligheden. På skrift kan man gemme sine dårlige sider, men faktisk virkede han sød nok. Hun trak lidt på skuldrene med et skyldigt smil. "Nej, det har ud nok ret i." Han havde nævnt for hende, da de havde skrevet sammen, at han havde boet et ret nedern sted før. Ellie havde altid været vant til luksus hele sit liv, så han havde ret i at hun nok ikke ville kunne forestille sig hvordan det var at bo i en skodlejlighed. Faktisk havde hun nok penge til at skulle betale for lejligheden selv. Faktisk havde hun penge nok til en større lejlighed, men hvad skulle hun med mere plads. I denne lejlighed havde de et rimlig stort værelse hver, der var et stort badeværelse - de skulle godt nok dele, men det gjorde hende intet - og det var et stort køkkenalrum hvor den ene ende fungerede som stuen.
Ellie fulgte hans blik ned til flyttekassen. "Okay," sagde hun munter inden hun bukkede sig ned og samlede kassen op i armene. Hun sendte ham et sidste smil, inden hun begav sig op af trapperne. De boede cirka halvejs oppe i lejlighedskomplekset, så det var ikke så galt at skulle bære kasserne op. Der var installeret elevator, men da bygningen var rimlig nu, var den ikke sat i brug endnu - Ellie havde fået at vide, at det ville ske i løbet af den næste uge - hvilket var lidt ærgeligt, da de godt kunne have brugt den til at transportere flyttetingene op. Da hun nåede op til lejligheden, satte hun flyttekassen fra sig på det værelse der skulle tilhøre ham. Døren ind til hendes værelse, var lige på den anden side af den lille gang, der førte ned til toilettet, så deres værelser lå direkte over for hinanden. Det var både hyggeligt og måske lidt irriterende, syntes Ellie, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Der gik ikke ret lang tid før hun var nede ved hoveddøren for at tage endnu en kasse - den sidste var det faktisk, og så var der kun en kuffert tilbage. Den her var lidt tungere end den første hun havde taget, og den tvang hende til at gå lidt langsommere op af trapperne, men hun klagede ikke. Hun stillede den fra sig med et støn, da hun kom inden for lejlighedens dør. Det måtte være fint. Så kunne han selv slæbe den med ind på sit værelse.

Ellie havde stillet sig med ryggen lænet op af væggen mens hun vendte på at han ville komme tilbage op i lejligheden efter den sidste omgang bagagehentning. Da han atter kom ud fra sit værelse efter at have slæbt kufferten derind, smilede hun til ham. "Årh, det er bare småting," sagde hun med et let tonefald og en fejende håndbevægelse. Måske ville hun be til ham om at hjælpe hende senere, men han var bogstaveligtalt lige kommet ind af døren for første gang til deres nye lejlighed, så hun ville lade ham udforske den og pakke ud i fred inden han begyndte at hjælpe hende. De Lejligheden var allerede fint møbleret, men den var ikke mega personlig. Ellie var sikker på at det ville komme med tiden. Hvordan kunne en lejligheden være personlig når man lige var flyttet ind?
Ellie stod stadig med ryggen lænet op ad væggen på den modsatte væg end hvor det vindue, han havde sat kursen mod var. Hun skubbede sig lidt ud fra væggen og vandrede langsomt længere ind i stuen, hvor hun sank ned på et af sofaens armlæn med fødderne på hynden, så hun havde front mod hans ryg. Ellie betragtede ham, da han vendte sig om mod hende. "Hmm," mumlede hun tænkende og rynkede panden. "Jeg går stadig i skole." Hun sendte ham et blik der var en på samme tid var skyldigt og genert. Ellie var jo kun 17 år, så hun havde endnu ikke færdiggjort sin skolegang. Men efter det, vidste hun ikke hvad hun ville.
"Hvad med dig? Hvad laver du?" Hendes blik var interesseret. Faktisk var Ellie en ret privat person og hun kunne bedre lide at snakke om andre end sig selv. Hun prøvede dog på at blive bedre, for det var svært for hende at stole på folk og omvendt, var det også svært for folk at stole på hende når de ikke vidste noget om hende. Hun havde bare altid haft problemer og dårligt oplevelser med at udlevere information om sig selv og derfor var hun blevet godt til at holde en stod del af sig selv hemmelig for andre. Ikke at det var noget hun brød sig virkelig meget om. Hun ville elske at være åben og have et ærligt forhold til en ven eller en veninde. Hun ville elske at have en hun kunne stole på, men det krævede meget af begge personer hvis sådan et forhold skulle fungere og hun var ikke vant til den slags. Hun var vant til at det meste drejede sig om magt, kontakter og penge. Hun var vant til at folk kun snakkede med hinanden fordi det var godt for deres omdømme. Hun gad ikke det kunstige liv mere og det var også derfor hun var skredet. Hendes mor havde været godt tosset og hendes far vidste det ikke endnu. Hun håbede ikke at han fandt ud af det lige med det samme og hun håbede slet ikke at han fandt ud af hvor hun var flyttet hen for det ville hverken blive kønt for hende, lejligheden eller Zach.