It might be stormy now... - Aphrodite

Lawrence sukkede roligt som han kiggede ud af vinduet og så hvordan regnen roligt gled ned af ruden. Klokken var på vej til halv tre og selvom Lawrence normalt ville ligge og sove nu, så fandt han sig alligevel siddende i sin stol på Desiré Noir. Skylar havde skrevet hun sov ved en veninde, og det gav Lawrence en grund mindre til at tage hjem. Den sidste tid havde været meget forvirrende og omtåget og Lawrence havde brug for bare at sidde i stilhed og tænke, og det var det han havde gjort de sidste fire timer imens alle andre var taget hjem.

Der var ikke et menneske i bygningen, ikke udover de vagter der var rundt omkring for at tjekke at ingen lavede ballade og at ingen kom ind eller ud når de ikke skulle. Lawrence besvarede en sidste email og lukkede så roligt computeren sammen, han havde ikke brugt så mange timer på kontoret i lang tid fordi han havde prioteret tid til kærligheden, og derfor havde han haft en de ting at ordne.

Lawrence sukkede som han rejste sig, han havde et mørkegrå jakkesæt på med slips og sorte sko. Han lagde sin computer i sin sorte lædertaske og gik så roligt i mod døren, Lawence gik igennem de mange gange, det var underligt. Den stilhed der var denne aften, det var ikke en som man oplevede så ofte, normalt farede der modeller forvirrede rundt, assistenter, redaktøre og meget mere. Men lige nu, total stilhed.

Påklædning Beklædning dog uden solbriller

På trods af regnen, havde Aphrodite aldrig holdt sig væk fra noget hun skulle nå. Hun var en kvinde der md små ord gik efter noget hun ønskede til hun ikke kunne andet end at tabe. Med hænderne i lommerne, sin taske hen over skulderen gik hun mod Desiré Noir, hun havde en aftale med en af designerne, hvorfor tidspunktet var så sent vidste hun ikke, men modebranchen var heller ikke det nemmeste fag. Tit bestod jobbene af at stå tidligt op også stadig se godt ud, selvom man måske var mere end blot træt. Hun smilede, kørte en hånd igennem det våde hår, private sig lykkelig med at hun var kommet i bil, så var turen fra parkeringspladsen og til hoveddøren ikke så lang og derved blev hun ikke så våd igen.
Med et fast greb åbnede hun døren og begav sig stille ind. De blå øjne betragtede i stilhed den godt efterladte bygning, før hun begav sig mod det eneste punkt hvor hun kunne hører bare en smule liv. Hun lagde armene over kors, gik stille ind og mødte en ung mands blik "undskyld mig de kunne vel ikke hjælpe mig?" spurgte hun og det var først det sekund hun havde udtalt ordene den unge herres identitet gik op for hende. Hun smilede og trådte ind på hans kontor "Lawrence...længe siden" hun lagde hoved på skrå og betragtede ham stille. Det var noget tid siden hun sidst havde mødt ham, manden der ganske vidst var kendt for sit ansigt, dog havde hun aldrig følt sig tiltrukket af ham, som alle andre kvinder syntes at gøre. Snarer beundrede hun ham, han fremstod stærk og var viljefast, noget mange gerne selv ville ønske at have i sig, men kun så få havde

[Vidste ikke helt hvordan jeg skulle starte dette op]

Lawrence var nærmest i sine egne tanker denne nat, nok mest af alt fordi han var bekymret over at han ikke kunne få fat i Skylar, hun havde blot sagt hun sov ved en veninde men som altid så vidste Lawrence ikke helt om han kunne stole på hende. Det var ikke kun fordi han var bange for om hun så andre, faktisk var det ikke noget han forventede hun gjorde, men han forventede måske at nogen ville gøre hende noget, og det måtte bare ikke ske.

Han løftede blikket da en ung kvinde talte til ham og et roligt smil kom frem på hans læber: "Aphrodite" sagde han overrasket, han kunne sagtens genkende hende selvom det efterhånden var en del år siden de havde set hinanden, men hun lignede sig selv bare i ældre udgave og det var da også derfor at hans læber nu gled op i et lille smil, det var nu rart at se hende igen: "Arbejder du der?" spurgte han, Lawrence havde slet ikke styr på hvem der arbejdede i sit firma efterhånden, der var så mange og han stod alligevel ikke for ansættelserne.

"På denne tid?" tilføjede han så og kiggede kort ned på sit sølvfarvede rolex ur, der var ikke mange der gik rundt på Desiré Noir på denne tid, og han havde egentligt troet han var den eneste: "Sid ned, hvordan går det?" spurgte han med et smil, om hun vidste at han ejede stedet anede han ikke, og egentligt så var han også ligeglad. Så højtidelig var Lawrence nu på ingen mulig måde.

Hun nikkede og så rundt "jeg fik skrevet en kontrakt med stedet her for noget tid siden. Må sige det er ganske specielt...ikke som det i england" det var for hende rart at se et bekendt ansigt, selvom hun ikke just bar tillid til mange var Lawrence en af dem hun ren faktisk nød at snakke med også selvom han kun kendte til den perfekte facade der lå omkring hendes liv. Hun klukkede blidt, lagde sin taske og åbnede jakken, hvorpå hun satte sig foran ham "det ser sådan ud, jeg havde en aftale med en af designerne der skulle vise mig tøjet til imorgen" sagde hun og refererede til et fotoshot hun havde. Problemet var bare at hun ikke kunne finde frem til det sted også havde han ikke rigtigt givet hende et mødested...så med andre ord var hun en smule lost.
Hun kørte igen hånden igennem håret "det går skam meget godt, tingene skrider fremad som de nu altid gør og man har hele isen flere jobs" englelig kunne hun ikke brokke sig, men det var jo altid de sandheder der aldrig kom frem. F. Eks hendes familie og hendes brors løsladelse fra fængslet. Hun fortalte normalt sandheden, men vise ting så meget som viste hun ikke i sin mine eller tanker. Englelig var alt ved hende blidt, hverken øjnene eller noget andet røbede hvad hun følte angående hendes bror.
Hun sukkede lg lagde benet over kors "hvad mere dig mr. Watson. Noget interessant nyt siden sidst?" spurgte hun med en drillende undertone.

Lawrence smilede roligt til hende og vippede så let sit hovede på skrå: "Ja Di morga er noget... For sig selv" sagde han blot, hele hans familie boede udenfor Frankrig og det var også der at Lawrence var opvokset, Di Morga var meget speciel med de mange væsner, og før Lawrence flyttede hertil havde han aldrig set andre væsner end dæmoner og vampyre, som han ikke kunne fordrage.

"Men jeg håber da du falder til" sagde Lawrence blot i et afslappet smil, han var egentligt meget glad for at det lige netop var hende han var stødt ind i denne rolige aften: "Ikke så meget, jeg blev gift for tre år siden, men min kone omkom desværre for to år siden" sagde han og forsøgte at komme med et lille smil, han havde det jo trods alt bedre med det nu end han tidligere havde haft.

"Også har jeg mødt en ny pige... Som jeg ser lidt til nu" sagde Lawrence blot, meget mere var der jo nok ikke sket. "Nå ja også ejer jeg firmaet her" sagde han med et afslappet smil, han var ganske glad for det også selvom han ikke vidste specielt meget om mode.

Hun nikkede, hun kunne kun give ham ret. Di morga var skam noget helt for sig selv, aldrig havde hun set noget der mindede om dette og det vidste hun ikke helt hvordan hun skulle tage. Hun havde dog ikke tilbragt nok tid i byen for at kunne finde ud af hvordan stedet helt præcis var, men en ting kunne hun dog få på det rene, dette var ikke et ferie sted, mord skete og det skete tit. Det var ikke et sted man tog sine børn med, ikke hvis man ville risikere slemme ting for dem.
Hun smilede og det nåede hende op til øjnene, det var nu englelig noget der glædede hende, at det var netop ham hun stødte ind i, det var længe siden hun havde snakket med ham og det var rart at gøre det igen "mange tak, det håber jeg også" hun mente det, hun håbede faktisk at dette sted ville blive bedre end det andet. Hun lyttede interesseret med i hvad han fortalte, da han fortalte hvad der var sket. Hun rynkede brynet, da han fortalte om sin kones død, dog smilede hun da han med et fortalte om at han var sammen med en ny kvinde.

Hun kørte en hånd igennem håret, stadig smilende. Hun var glad for hans vegne, at han havde fundet en...det var bedre end at være alene "jeg er glad for dine vegne" sagde hun smilende. Hun lagde hoved på skrå. betragtede ham let. Hun klukkede "det forklarer jo alt, da jeg spurte en ung kvinde nede i byen, hvem der ejede stedet, rødmede hun og så vidt jeg husker sagde hun og jeg citere: "stedet har den lækreste chef" også tror jeg at hun var ved at omkomme" klukkede hun og rystede på hovedet.