Ha they got one! (Aphrodite)

Tid: 23:30
Sted: En snusket lille bar ved havnen
Omgivelser: En bar hvor man kan blive væk og hvor man kan snakke privat

Carver havde nogle dage nu gået ned til havet hver dag. Og han havde blevet der længe. Men hun dukkede ikke op igen... Havde hun fortrudt? Var der sket noget? Eller var det endnu et tilfælde af en der ikke kunne acceptere ham for hvordan han var?
Det var alle sammen spørgsmål der havde kørt rundt i hovedet af ham alle døgnets timer. Denne aften havde han været nede og tage en undergrundskamp for at vinde lidt penge inden han så besluttede sig for at tage ned og få en øl. Det blev en lille bar gemt væk nede på havnen, en bar han havde fået anbefalet for flere måneder siden. Grunden til at han valgte den, var at han nok kunne få lov til at passe sig selv.

Han parkerede motorcyklen udenfor baren og sukkede en gang inden han gik inden for. Han var iklædt slidte jeans, en simpel hvid t-shirt og så en læderjakke, selvfølgelig med solide støvler til.
Som han kom indenfor, var der en fuld mand der væltede ind i ham og sagde vredt: "Hey watch it fucker!" Med et blik der ville skræmme selvden hårdste biker, puffede Carver ham væk som var han lavet af papir.
Derefter gik han efterfulgt af mistænksomme blikke op til baren, satte sig og sagde koldt: "A cold beer"
Bartenderen tørrede et glas færdig inden han skænkede en fadøl op til Carver.
Egentlig var han faldet lidt hen i sine egne tanker da han alligevel opfangede noget. Henne ved et bord små fem meter fra ham, sad to mænd klædt i slidt bikertøj og grinede lidt for sig selv.
Den ene af dem tog en tår af sin øl inden han sagde: "Have you heard? They got one........" Den anden trak lidt på skuldrene og sagde: "A what?" "The fishlady!"
Dette fik Carver til at springe fra sin stol, hen og gribe staklen hvorefter denne blev klynget op af væggen. Carver slap kun lige nøjagtigt nok til at manden kunne svare.
"Where did they take her?!"

Manden havde tydeligvis ikke forventet nogen ville overhøre de, endnu mindre en der ville regere på det. Skræmt så han på carver, i alt fald indtil han prøvede at vride sig løs. "Let me go fucker!" brøllede han retur og kæmpede imod, hans ven forsøgte at komme ham til hjælp. "Hey! If you want the little mermaid, go ask the bartender, he was the one talking about it earlier..." svarede han bestemt. Hvad angik den lille havfrue, var hun blevet gemt om bag baren, i en tom lade hvor de frit kunne glo og gøre ved, uden af nogen ville afbryde dem.

Aphrodite var blevet fanget igen, og var endnu engang endt i et akvarium. Problemet var bare, at situationen var ved at være kritisk. Om et par timer ville månen stå højt på himlen, en fuldmåne.. hendes fuldmåne. Hun kunne fornemme effekten af månen på sig, og det kunne de mange mænd der stod og gloede også. De blev draget af hende, uden selv at kunne styre det. Hendes krop udskilte stoffer der dragede det modsatte køn til sig, og selvom der var mange mænd, var ingen af dem brugbare. Selv hvis hun skulle udnytte dem, ville det ikke efterlade andet en stribe af døde mennesker, og hun ville selv lade livet. Denne fuldmåne, var hendes fuldmåne, hun skulle finde en partner som skulle give hende den næring hendes krop havde brug for for at leve, men var også årgangen var barn til voksen. Hele pointen var, at finde den eneste ene, der ville overleve et kødligt samvær med hende, og naturligvis afsætte et aftryk i form af et barn.. hvis ellers tidspunktet var korrekt. Aphrodite havde opgivet, og sad på bunden af akvariet, krøllet helt sammen. Mændene stod og diskuteret hvordan de skulle gribe det an, hvem der ville gå først. De trak lod, og stillede sig i kø, mens vandet langsomt blev drevet af akvariet, og en dør åbnet. En mand trådte derind, og trak hende ud. Hun var fysisk svag i forhold til den enorme mand, og at kæmpe imod hjalp ikke. Hun blev smidt for fødderne af den første mand, og langsomt, forsvandt halen og blev til ben. Manden slikkede sig om munden, mens Aphrodite satte sig op, og forsøgte at komme på benene. "Oh no no.. you are staying right there, I have paid a lot for you.." lød det fra manden der greb om hendes ene ankel og trak hende mod sig, inden han gik igang med at lyne bukserne ned. "Please don't.." tiggede hun mens hun forsøgte at trække sig væk og kravle væk.

Som det blev nævnt at bartenderen vidste noget, slap Carver manden som om de ikke betød noget mere. Uden at skænke det en tanke, sprang han mod bartenderen der havde trykket på en knap. Inden bartenderen kunne komme væk, havde Carver fat i hans krave og knurrede med en stemme der blev ildevarslende dyb: "If you value your life in any way..... YOU TELL ME WHERE SHE IS! NOW!!!!"
Carvers hænder blev varmere og panikken sagde bartenderen:
"Th... Th.... The Barn out back! Please don't hurt me!!!" Med det samme slap Carver ham og lød ud bag ved.

Manden havde lynet ned og grinede ildevarslende men blev afbrudt da en håndlanger noget panisk sagde: "We have company!"
Manden grinede bare men grinet blev afbrudt af panik da en serie af brag ramte porten der ind.
"Hurry! Shoot the bastard!! "
Manden trak selv en pistol og rettede mod døren. Kort efter lød et voldsomt brag og porten faldt. Der stod Carver med rødlig hud og øjne der brændte af klare flammer. Porten havde brændmærker og man kunne se Carvers hænder brændte.
"Let her go! Or you will die!!!"

Pludselig lød der larm, og nogen prøvede tilsyneladende at komme ind. Det var nok til at distrahere manden foran hende, og hun forsøgte rent faktisk at bruge benene, og rejste sig vaklende op. Braget fik hende dog næsten i knæ igen, men heldigvis nåede hun at genvinde balancen. Ligesom Carver havde lært hende, prøvede hun at gå, problemet var bare, at hun var ret elendig til det uden støtte, og fordi hun var i panik, så det var et pinligt forsøg på at flygte. Manden havde da også hurtigt fangede hende, og holdt hende i et stramt greb ved håret. Hun gispede i smerte, men glemte det straks som en velkendt stemme brød ind. "Carver! Please help.." tiggede hun med tårefyldte øjne. Manden strammede blot sit greb. "One step closer, and it will be the death of her.." lød mandens trussel. Aphrodite så forskræmt mod Carver, blikket tiggende om hjælp, og hun rystede simpelthen af frygt. Hendes ven så dog ikke glad ud, og noget sagde hende, at det vil gøre ondt på de her mennesker.

Carver så ud til at være så varm der stod varmebølger fra ham som han stod der plus hans dæmonform var fremme. Han var ikke så monsteragtig som så mange af sin art men ikke desto mindre et frygtindgydende syn.
"Don't worry..... You did two very big mistakes.... One.... You threatened her..... Two.... You should have brought a bigger gun...... "
Carver vidste det ville blive knebent men det ville han ikke vise så han begyndte at gå målrettet mod manden der holdte hende.
Manden sigtede på hende og snart lød der et højt brag. Da lyden lagde sig, stod Carver inden foran pistolen og var blevet ramt i maven. Dette lod dog ikke til at gøre specielt meget.
Carvers flammende øjne kiggede på manden imens han tog ved hånden så manden blev tvunget til at slippe hende. Imens manden begyndte at vride sig af varmen der brændte, sagde Carver: "That hurt..... " Med den ledige hånd, gav Carver manden en baghånd over kæben hvilket fik mandens nakke til at brække og han faldt livløst om.
Carvers blik vandrede nu over de bange mænd der ikke vidste hvad de skulle gøre.
"You have even smaller guns..... " Mændene lignede nogen der ikke vidste om de skulle skyde eller løbe

Pludselig var dimsen rettet mod hende, for ja.. den søde lille dæmon havde stadig ikke styr på det der med pistoler og alt det, hun kunne bare regne sig frem til at det var et våben, og den var farlig. Skuddet lød, men hun blev ikke ramt, i stedet gjorde Caver. Chokeret stirrede hun mod ham, men hun var da blevet sluppet og mistede nu balancen hvor hun endte på sin flade, sekundet efter lå den perverse stodder livløs i nærheden. De andre mænd var i konflikt med sig selv, men endte med at tage flugten. "Caver.. please.. don't be angry.. are you hurt..?" hun var igen på ukendt terræn og ville bare have han skulle falde ned.

Carver flyttede ikke sit blik fra mændene på noget tidspunkt, men sørgede derimod for at de løb. Først da han ikke kunne se dem længere og hørte hendes stemme, kiggede han på hende og hjalp hende på benene.
Han tog et par dybe indåndinger hvorefter hans hudfarve igen blev normal og øjnene igen lignede dem hun havde set ind i så mange gang. "I.... I am sorry.... I did not want you to see me like that....... "
Så ømmede han sig lidt inden han så på såret i sin mave hvorefter han svarede: "Nothing i can't handle..... But i might need your help to remove the bullet..... Let's get out of here....."

Hun blev hjulpet op mens han forvandlede sig tilbage. Åh nej, han blødte! "You are hurt, we must stop the bleeding.." hvor galt det stod til med det sår, anede hun ikke, men hun kunne først gøre noget ved det når de kom ud et sted hvor der var vant, og igen... han ville kun overleve det hvis han var heldig. Et kys fra en af hendes slags, kunne være dødbringende, hvis det ikke var den rigtige person. I bedste fald, ville han heale, i værste.. ville han dø.
Hun støttede ham, og fulgte selv med på vaklende ben.

"It is okay..... I have tried worse..... But let us get out of here so we can fix it......."
Så tog han jakken af og lagde om hende imens han sagde: "When we go..... Only look forward.... Don't look at anyone....."
Så begyndte han at gå sammen med hende og gik i den forbindelse ud igennem den lille bar. Folk havde tydeligt hørt hvad der var sket og var ved at falde over hinanden for at komme væk fra ham. Derefter tog han hende med hen til motorcyklen hvor han stoppede op og kiggede på hende.
"Where do you want to go?"

Hun nikkede hastigt, håret var stadig vådt og dryppede, og hun var nøgen.. hvad han gjorde noget ved som han dækkede hende til. "Alright.. I will.." lovede hun som hun bare fulgte med, og støttede ham så godt hun kunne. I baren veg folk væk, og hun var ret sikker på det mere skyldtes ham end hende. Heldigt, for han var såret og skulle helst heales.
De nåede udenfor, til hans motorcykel, og hun betragtede dimsen. Den kendte hun ikke, sidst havde de kørt i en bil. "I don't know. If there is water around, I can try and heal you, but there is risks of me killing you instead.." et jag af smerte skød gennem hende ganske brat, og hun gispede let. Øjnene strålede et øjeblik gyldent, og kroppen udskilte en energibølge der spredte sig for tyve meters radius, og ville tiltrække sig enhver mand. De ville simpelthen ikke have noget valg, andet end at ønske at komme hende til hjælp. Hendes blik gled mod himlen, og hun sank. "It is fullmoon, Caver.." hviskede hun stille. "We have to get away, otherwise.. we will soon be surrounded by men wanting to please me.." lød hendes stemme desperat. De havde talt om det før, men nu blev det alvor..

Han nikkede af hendes ord, de havde jo talt om risikoen før men det ændrede ikke på hvad han ville gøre for hende.
da hun så nævnte at de skulle skynde sig væk, nikkede han og hjalp hende op på motorcyklen hvor hun så fik hjelmen på. Han undværede. Kort efter sprang han op på motorcyklen og måtte allerede sparke en mand væk inden han startede den og sagde: "Hold on!"
Lige så snart hun holdt ved, ømmede han sig en gang og satte farten voldsomt op. Uden skyggen af tvivl satte han kursen ud mod havet mere specifikt til en forladt bådebro.
Han sagde ikke rigtig noget da han skulle koncentrere sig om at køre. Som de nåede bådebroen, stoppede han motorcyklen, tog hjelmen af hende og tog hende i sin favn inden han løb det sidste stykke ud til bådebroen

Han hjalp hende op på drimsen, og det var virkelig underligt at sidde der på den måde, og uden særlig meget på, men hun klagede ikke. En hjelm blev puttet på hendes hoved, og den var ret stor, men igen, klagede hun ikke. En eller anden mand var dukket op, tydeligvis tiltrukket af den kropsduft hun udskilte, men blev sparket væk. Carver var hurtigt på motorcyklen, inden den kom til livet med et brøl. Hun blev bedt holde fast, og gled armene om ham. Han ømmede sig, og hun undskyldte, og så var de ellers af sted.
De kom tættere og tættere på havet, det kunne hun mærke, og da de stoppede op og han løftede hende op, så hun bekymret mod ham. Hendes hud brændte dog, og hun vidste det snart var tid, men hun måtte tage sig af hans sår først. Bådebroen var forladt, og som han satte hende ned, skubbede hun hans jakke fra sig, og den landede på bådebroen. "Get off your clothes.." sagde hun hastigt. Månen stod allerede højt på himlen, og hun mærkede effekten af den så tydeligt. Et nyt jag af smerte skød gennem hende, og hun gispede let og bed tænderne hårdt sammen, endnu en trykbølge fulgte, og hendes øjne strålede. Hun kontrolleret sig dog for nu, tvang sig selv til at fokusere, og så snart han havde smidt tøjet, bad hun ham lægge sig på ryggen på bådebroen. Hun rakte ud over broens kant, bøjede sig ned, og fangede en håndfuld vand, som hun placeret over hans sår. Det ville nok gøre ondt, vandet var trods alt saltet, men sådan var det jo bare. Selv havde hun sat sig ved siden af ham, strøg hans hånd ganske blidt med den ene hånd, og søgte hendes blik. "Sure you want me to do this? When our lips touch, there will be a chance of me killing you.. I have no control on this.." hun havde aldrig kysset nogen der havde overlevet kysset, hvorfor det blev betegnet for dødens-kys.

Han vidste det skulle gå stærkt hvilket også var grunden til at han var så fokuseret. Mange ville nok betragte det som hasarderet kørsel men tiden var ved at svinde ind så han kørte så hurtigt motorcyklen overhovedet tillod ham.
Da hun så bad ham om at smide tøjet, skyndte han sig at smide alt hvorefter han så gjorde hvad hun ville og lagde sig ned på ryggen afventende.
Ganske rigtigt så var vandet på ingen måde behageligt men han bed det i sig og gav sig kun en lille smule. Som hun sad der ved siden af ham og spurgte hvor vidt han var sikker, nikkede han og svarede:
"Yes i am sure...... What happens, happens.... I am not afraid....."
Det var han heller ikke så han ventede bare på hvad hun gjorde

Hans svar fik hende til at synke, og hun nikkede. Et lille bøn blev messede, inden hun lænede sig ned mod ham. Kort tøvede hun, inden hun lagde hånden hen over det blødende sår, og trykkede læberne blidt mod hans. Straks gled vandet længere ind i såret, vred patronen rundt, og den blev skubbet ud og trillede ned over broen. Blodkarene blev lukkede sammen, musklerne healede langsomt, og huden lukkede sig til slut. Roligt, og smertefrit. Kysset blev brudt ligeså stille som det var startede, og.. han havde stadig en puls. Overrasket så hun mod ham, og rettede sig op. "We did it.." sagde hun lavmælt. "How are you feeling..?" hun kunne ikke tro sine egne øjne.

I det øjeblik måtte han indrømme at han også var nervøs men det ændrede ikke på hans beslutsomhed. Han tog et sidste dybt suk inden han så tog imod kysset. Som såret lukkede sig, mærkede han nærmest ingenting og han var faktisk ikke sikker på om han var ved at dø.
Men da hun så satte sig op og virkede så overrasket, smilede han lidt og strøg sig over læberne imens han satte sig op.
"I feel..... Warm...... Full of life..... I feel.... Amazing....... How are you feeling?....."
Han vidste jo ikke om der skete mere eller om der var sket noget med hende også

Han satte sig op, og virkede til at have det fint. Han tilmed smilede. Hun var helt overrasket, blikket hvilede fascineret mod ham. Nej.. nej det her var overhoved ikke det hele, kysset havde været for at hun kunne heale ham, hendes forvandling havde absolut intet med det at gøre.. hvad han burde kunne mærke. Som enhver anden mand, burde hendes hormoner påvirke ham, og han burde snart begynde at mærke effekten af hendes tiltrækningsevne, noget hun ikke kunne styre, og som nu brød ud for fuldt flor, fordi det var fuldmåne, og det var hendes forvandlingsfuldmåne. Hendes skuldre sank dog i lettelse for nu. "You are alive.. I can't believe it.." mumlede hun stille. Endnu engang blev en bølge af hormoner udskilt fra hendes krop.

Selvom han måske ikke forstod det hele, så havde de jo snakket om hvad det ville indebære og hans beslutning holdt stadig ved.
Måske tog hormonerne lidt længere tid med at nå ham fordi han trods alt var det han var men ganske rigtigt så tog de også effekt.
Han var fuldstændig låst fast i hendes øjne men det var ikke kun på grund af hormonerne. Han var jo betaget af hende allerede inden det skete.
Stille rakte han op og strøg hendes kind med hans solide hånd alt imens han sagde: "Well.... Here we are......"

Han rakte op og strøg hendes kind, og hun rynkede brynene svagt. "You do realize what you are saying yes to, right? You cannot go back when this happens. You will forever be tight to me, and every month, when the moon is full, I will use your body, otherwise I will die. All this however, is only possible if you survive this.. or if I do..also, I have never been with a man before, this is my first time, because I am turning 201, which is the she when I am considered an adult.." forklarede hun for ham så han vidste hvad han gik ind til og hvordan det hang sammen.

Han nikkede med en ro i blikket man ellers sjældent så hos ham imens han så svarede:
"I am fully aware of what i am saying yes to.... I was certain before.... And i am certain now.... I care nothing for this world if i have to endure it alone..... So whatever happens, happens.... My choice still stands..... And maybe you have not been with a man before.... But it will come to you surprisingly naturally...... Don't think.... Just feel......"
Han måtte jo siges at være noget mere erfaren på det område så han kunne også hjælpe hende det hun havde brug for så oplevelsen også blev så god for hende som overhovedet muligt

Tænk han havde det sådan, det var da forfærdeligt at han ikke følte han havde nogen grund til at leve, og her havde han gjort så meget for hende. Hun sank, bevæget over alt det han havde gjort for hende. "You are truly amazing, and thank you for coming after me today. You didn't have to, but still you did. I have never met a person as yourself, and you are a true man.. I am a lucky woman to be able to have you as a lover, even if that would be just for this night.." svarede hun ærligt og lige fra hjertet. Hendes krops behov voksede sekund for sekund, og et nyt boost af hormoner spredte sig omkring dem. Hun kunne nu mærke den fysiske effekt af det, behovet der meldte sig. Et blik mod himlen fortalte hende hvorfor, og ja.. der stod månen i fuld flor, rund, fuld og strålende ned mod dem. Hun rakte ud efter ham, og strøg hans kind. "I don't want to hurt you.." hviskede hun frygtsomt.

Sandt at sige havde han jo aldrig valgt at skulle til jorden og hans tid her havde aldrig været nem. Han var altid blevet udfordret på det ene eller det andet, folk havde forladt ham eller forsøgt at dræbe ham eller fordrive ham.
Men han var her jo endnu så det var ikke lykkedes for nogen.
"You have me for far more than just this night..... I have always felt that i was never complete.... As a part of me was missing.... But no more......"
Den nye bølge af hormoner ramte ham og hans trang meldte sig lige som hendes gjorde, men det havde hun jo også sagt om fuldmånen. Så kørte han hånden langs hendes side og ved hendes hofte imens han sagde: "You will not hurt me...."

Hans ord var så søde, og hun troede ham, det gjorde hun altid når nogen fortalte hende noget. Aphrodite var bare for naiv og alt for godtroende og sød til ikke at falde for det mindste man sagde, heldigt at han dog var ærlig så hun ikke just bragte sig selv i mere fare end normalt.
Hans hænder strøg mod hende, og hun stolede på ham, og troede på det. "I.. I trust you" svarede hun stille, inden hun rykkede sig ligeså forsigtigt op på skødet af ham. Hænderne strøg over hans skulder, rundt om hans nakke og hun kærtegnende ham blidt mens hun prøvede at finde ud af hvordan de skulle gribe det her bedst muligt an. Hun rykkede sig let igen, så hun denne gang sad overskrævs på ham, hud mod hud. En nye bølge af hormoner med udsendt og fik hende til at stønne dæmpede. De kom oftere og oftere nu, og forsøgte dermed at få ham til at miste fatningen og bare tage hende.

Han elskede hvert eneste kærtegn hun kom med, og han var absolut tændt på mere. Men han vidste også det var hendes første gang så han ville ikke bare "tage for sig"
I stedet for valgte han at guide hende og så kunne de altid se hvad lysten sagde dem bagefter.
Efter den sidste bølge af hormonerne lænede han ryggen en lille smule tilbage så hans faste lem nu var rettet mod hendes underliv.
Så pressede han lidt til så deres underliv mødtes men ikke så han gled op i hende. Hans hænder kørte ned af hendes ryg til hendes lænd imens hans øjne intenst betragtede hende.
"Press against it..... Let it fill you slowly... We won't hurt each other...."

Hun kunne mærke et let pres mod underlivet, men ingen forening, hendes krop vidste hvad der ventede sig, og den tog over af sig selv. Hans opfordrede hende til at presse imod, og hun gjorde præcis som han sagde, ligeså forsigtigt. Hænderne hvilede fast mod hans skuldre, og hun bed sig i underlæben da hans lem blev mødt af modstand et øjeblik, inden foreningen var komplet. Et gisp brød hendes læber, og hun skød brystet en anelse frem mens hovedet blev lagt tilbage. Hendes hud skinnede der i mørket, og hormonet hun før havde udskilt lagde sig nu om ham. De forskellige farvede øjne var ligeså strålende som resten af hende, og hun påbegyndte en dyb og jævn rytme ind over ham, lod instinktet tage over og nydelsen fylde sin krop.

Han forholdt sig først helt stille så hun selv kunne styre tempoet når det nu var hendes første gang, men som han også havde nævnt for hende så virkede det til at gå overraskende naturligt.
Som foreningen blev komplet, sukkede han selv dybt og hans øjne skiftede. Det var som om farven i hans øjne blev udskiftet med en forførende ild.
Hun var et helt igennem betagende syn og som hun begyndte den dybe rytme, fulgte han hendes bevægelser med hofterne for at øge nydelsen yderligere