Mit navn? - Enero

Sted Havnen.
Omgivelser en masse forskellige væsner inklusiv nogle få mennesker hvor Graciela er en af dem.
Vejret temmelig overskyet som om det næsten ville trække op til regn på et eller andet tidspunkt.
Påklædning det slidte tøj viser at Grace ikke lige frem har haft råd til at købe nyt tøj på det seneste, hun går for det meste i nogle slidte cowboybukser, slidte tennissko. En top som er sort og en ret så tynd jakke.
Tid bliver nævnt.

Vejret gjorde altid et eller andet ved folks humør, men det havde aldrig generet Grace så hun blev sur eller noget. Faktisk blev hun mere glad end når det var varmt og dejligt, faktisk kunne hun ikke lige frem li når der var for varmt, men hvem kan det? Hun elskede at være ude i kulden da hun havde været barn. Men det gjorde hun nu stadig, lugten af fisk ramte hendes næsebor så hun en enkelt gang snussede ind for at lugte til den lug der nu var. Hun havde faktisk aldrig brugt sig om fisk og da slet ikke om at spise fisk, så ville hun da meget heller have kød.

Selv om vejret så ret så kedelig ud var det nu alligevel ret så sikkert at det ville begynde at regne, efter som Grace ikke rigtig kendte stedet altså havnen anede hun ikke rigtig hvor hun skulle gå hen så der for valgte hun at sætte retning imod den nærmest bænk. Så kunne hun da slappe lidt af inden hun smuttede videre, og eventuelt fandt et sted hvor hun kunne overnatte. Selv om klokken kun var ved at nærme sig fem tiden om aften, det var heller ikke særlig mørkt endnu men mørket skulle hurtig komme. Og hun ville ikke lige frem bryde sig om hvis hun stødte på vampyrer især hvis de var tørstige efter blod. Grace var vokset op i Di Morga så hun kendte selvfølgelig godt til de forskellige væsner, men der for havde hun ikke mødt særlige mange af dem, kun hendes egen race mennesket.

Et suk røg ud af hende slæber mens hun lod en hånd glide igennem det lange krøllede hår som faktisk mere eller mindre lignede en høstak, hun havde ikke lige frem fået fingrene i en hårbørste siden sidst hun havde overnatet hos en sød gamle dame. Men hun havde dog forsøgt at rede det ud med sine fingre så godt hun nu kunne. Et smil gled hen på hendes læber mens hun vendte blikket op ad mod himlen.