Frost ~ Frances.

Alane sad på en af bænkene i parken, som hun trak vejret kunne man se hendes ånde som en lille tåge glide ud af hendes mund. Hendes hænder var begravet dybt i hendes bukselommer. På overkroppen bar hun en tætsiddende sort vinterjakke der var bundet med et bånd omkring hendes liv og fremhævede hendes feminine former. Derudover bar hun et par lysegrå tætsiddende jeans samt sort vinterstøvler. Hendes lange hvide hår var sat op i en høj hestehale, kinderne og ørene var lettere røde grundet kulden. De skovgrønne øjne var rettet mod den mørke himmel hvor stjernerne allerede var helt klare at se, det blev fuldmåne om ikke mange dage kunne hun se som hun sad og betragtede den mørke vinter himmel. Let rejste hun sig op, måske det var på tide at komme hjem af? Kulden var rar men lige nu var pejsen i hendes stue mere tiltalende hvis hun skulle være ærlig. Let bevægede hun sig langs stien i parken mod udgangen. Hendes øjne gled roligt omkring og betragtede parken som hun gik gennem den.

Påklædning [urlhttp://style.mtv.com/wp-content/uploads/2011/08/frances-bean-cobain5.jpg]trøje[/url] trøjen går hende til midt på låret, er svagt hullet, derudover har hun et par sorte skinny jeans, og et par støvler

Røgen gled op og forenede sig med himlen, netop som mere gråt røg blev pust ud. Der lød et hiv og mere røg kom ud af et par lettere røde læber. Egeren af disse læber var den af udseende 24-årige forsanger af bandet Blood diamonds Frances Clair Moran. En kvinder der på mange måder gjorde hvad det passede hende. For pressen og alle dem omkring hende, der ikke kendte den "sande Frances" var hun typen man næppe inviterede med hjem, hun var typen der ikke var bange for at slå fra sig og en der gerne væltede sig i enten alkohol eller stoffer. Som sin far, førhen havde hun også samme problemer med at kunne kontrollere sig. Hun var ikke bange af sig og irriterede pressen hende, var hun ikke rad for at vise sin fine finger der sad pyntende i midten.
Bag facaden var hun meget anderledes end hvad man lige skulle tro, ganske vidst havde hun problemer med rusmidlerne, men hun var helt anderledes når først man lærte hende af kende. Mange der kendte hende tæt på, ville beskrive hende som en der bare har brug for et stort kram og kærligt hjerte. Hun grinede, smed smøgen efter sit sidste sug, hvorpå hun maste den under sin støvle. Med hænderne i lommerne, gik hun englelig stille rundt i parken. Hvad pokker hun englelig lavede her, anede hun ikke, hun havde vel bare brug for noget tid hvor hun kunne ånde også slappe af.
Hun gik stille og nynnede et par sange, uden rigtig at havde opdaget det, fuldkommen i sin egen verden gik hun ind i en pige. Hun blev næsten kastet ud af sin "drømme verden" så straks på pigen "det må du undskylde" skyndte hun sig at sige, smilede svagt og betragtede hende stille