Tomme idéer og blanke papirer - Drew.

Papiret der lå fint og blankt på bordet foran hende, var tomt. Ikke ét eneste ord stod på papiret. Alle Belles tanker kredsede om den 3 år ældre pige, Valentine, hun havde stødt på ved et uheld. Efter den nat havde Belle ikke kunnet koncentrere sig om sin børnebog. Hun havde derfor besluttet at begive sig ned på biblioteket - her var stille ... alt for stille hvis man spurgte Belle. Så sent som igår var hun begyndt at ommøblere, igen. Det måtte være noget hun havde arvet fra hendes mor - Heather elskede forandringer, i modsætning til Belles far. Daniel kunne ikke fordrage forandringer. Derfor valgte de at gå fra hinanden. Det havde i den grad påvirket Belles tanker, for ikke nok med det, så havde Valentine også smuttet ind i hendes tanker. På en måde var deres kærlighed også falsk, en løgn. Heather havde brugt sin lokke kræft på Daniel, og selvfølgelig hoppede han i fælden. Efter det kom Belle til verden, med samme evne som sin mor.

Omhyggeligt krøllede Belle papiret sammen og rejste sig. Hun passerede en skraldespand, hvor hun kastede papiret ned i. I stedet forsvandt hun ind mellem bogreolerne. Hun blev nødt til at give op. Valentine og hendes forældre sad fast, og ville ikke forsvinde fra hendes tanker.
I dag skulle have været en afslapnings dag, så Belle rendte rundt i et par shorts, en top, et par solbriller i håret og klipklapper - hun havde ikke i sinde at få det til at storme, ikke i dag. Men hun kunne aldrig vide noget med sikkerhed. Stadigvæk efter 54 år, havde Belle ikke lært at tage magten over hendes magier. Hun kæmpede, men måtte overgive sig hver gang.
Belle rakte ud efter bogen på den midterste række, i den sidste bogreol. Hun studerede forsiden og åbnede så bogen op hvorefter hun bladrede igennem og lagde bogen på plads. Belle tog sine solbriller ud af håret og kørte frustreret en hånd igennem hendes lyse hår. Hvis bare hun havde haft koncentration, havde hun været på vej hjem nu.