Sushi inspiration, kold te og våde papirer - Dean Sanders.

Isabelles blå øjne gled fra den ene ende af sushi baren, til den anden. På bordet foran hende stod en bakke med sushi, en skovbær te - der sandsynligvis var blevet kold - et par papirer, hendes notesbog med alle hendes idéer, og en blyant. Papirerne var tomme, ligesom hendes notesbog. Normalt plejede der at ligge tonsvis af idéer i den notesbog, men denne gang, lige præcis denne gang, lå der ingen. Hun var blevet idéløs.
Det måtte være Valentines skyld. Hvorfor skulle hun også stjæle alle Belles tanker, lige nu, når hun havde mest brug for dem. På et punkt bebrejdede hun Valentine, men på et andet punkt bebrejdede hun også sig selv, for ikke at stoppe med at tænke på hende.
En vibrerende lyd fra hendes mobiljakke fik hende til at spjætte. Hurtigt skævede hun ned til mobilen, men lod den ligge der og pillede i stedet på toppen af papiret - en vane hun havde fået, den kom mest når hun tænkte for meget og havde brug for at køle af.
Sushi rullen foran Belles næsetip lå så fint og ventede på at blive spist. Nu når Belle tænkte over det, så synes hun det var lidt synd for fiskene der blev dræbt ihjel så de kunne blive mast sammen med et stykke grønsag og sushi ris. Men fiskene blev jo ikke dræbt uden grund. De var jo føde til alle menneskene!
Belle rakte ud efter sushi rullen, dyppede den hurtigt i lidt soya og lod sushi rullen glide ind i hendes mund, i én enkel bevægelse. Hun tyggede blidt på den hvorefter hun sank og kiggede igen ned på hendes tomme papirer. Belle tog en nervøs indånding, pustede ud og tog et godt tag om hendes blyant. Hun lod hendes hånd glide hen over papiret og op i hjørnet.

Skuffet lod Belle blyanten lægge sig på bordet igen. Hun lagde tæppet godt op over hendes små skuldre og pakkede sig ind i det. Hun følte sig tom, virkelig tom. Vejret udenfor var gråt og kedeligt, og det var også derfor Belle havde valgt at tage en smule farverigt tøj på - ikke så det tiltrak al for meget opmærksomhed.
Hendes ben bar et par dyreprintet leggings, hun havde taget en top på, og en cardigan på, af ren polyester. På hendes fødder havde hun sneakers, og hendes hår hang løst og dinglede på hendes skuldre. Over stolen hang hendes jakke og hendes tørklæde lå fint og pænt foldet i hendes skød.
Belle havde aldrig håndteret uheld særlig godt, faktisk gjorde hun aldrig særlig meget ved uheld, hun stod normalt bare fast frosset. Hendes te, der efterhånden var blevet kold, stod fint ved siden af sushi bakken. I en hurtig bevægelse rejste Belle sig op, men ikke alle tingene blev stående. Teen væltede og al indholdet landede på Belles notesbog og hendes tomme papirer.
Efter et par sekunder opfattede Belle hvad hun lige havde lavet; et uheld.

Det var nu en uge siden at Dean var kommet hjem fra England, han var virkeligt glad for at hans datter havde det godt, han havde savnet Nicole meget. HUn var igang med en universitets uddannelse og havde også fået en kæreste som Dean godt nok var en smule skeptisk overfor, men han virkede vel egentligt flink nok på bunden. Dean var bare glad for at det gik hende godt, hun fortjenede ikke at ende som sine forældre og hun fortjente uden tvivl at leve et normalt liv blandt mennesker. Dog prøvede Dean også at forandre sig til det bedre, men det ar som om at hver gang han prøvede så endte det bare galt.

Denne aften var Dean på vej i mod sushi baren, han var sulten og lige nu var fisk det eneste som han havde lyst til at spise. Normaltvis ville han være på vej ud og drikke sig stiv og egentligt var tanken da også ganske fristende, men han vidste bare at han ikke kunne styre det og han viste at alkohol ville ende med ikke at være nok, og han ønskede ikke at blive en idiot endnu engang, han havde været idiot i så mange år.

Dean nåede knapt ind af døren før han scannede rummet, en ganske typisk Dean ting - eller generelt nok en typisk mande ting. Han kiggede over i mod en ung blond der i samme sekund væltede sin te udover det hele og det fik Dean til at smile let og ryste på hovedet. "Brug for hjælp?" spurgte han afslappet med en hånd i sin lomme. Han havde mørke cowboy bukser på og en lys ternet skjorte der hang løst over hans skuldte, med en sort t-shirt indenunder.

Notesbogen og papirerne var efterhånden blevet godt våde, for Belle havde intet gjort. Manden som havde serveret for Belle kom fortumlet over mod hende, hvilket hurtigt fik hende til at kigge væk. Ingen øjenkontakt - det ville ikke ende godt, tvært imod. Manden forstod hurtigt hendes hentydning og forsvandt kort tid efter. Belle kørte en hånd igennem hendes hår og lukkede øjnene for en kort stund.
Døren til sushi baren blev åbnet, og vindens tuden kunne høres udefra. Belle spærrede øjnene op og kiggede hen mod døren, hvor en mand trådte indenfor. Han var høj, en del højere end hende selv, men hun havde jo heller ikke stiletter på. Men lige meget om hun havde stiletter på eller ej så ville hun aldrig blive høj.
Belle kiggede ned i gulvet. Nogen gange ville hun ønske hun ikke var anderledes. At kunne lokke mænd - eller kvinder - i fælden var ikke ligefrem noget hun var særlig stolt af, især ikke når hun til sidst fik følelser for en. Sommerfugle i maven havde hun hver gang hun så Valentine og hver gang hun var sammen med hende lavede hun ikke andet end alle mulige sære og skøre ting. Belle gik tit rundt og lignede en forelsket idiot, bare ikke lige nu.

"Nej." Svarede Belle ligeud. Hendes stemme kunne snildt tilhøre en yngre årig, selvom Belle var oppe i de 54 år og hun efterhånden havde vænnet sig til hendes lyse, klare og rene stemme, irriterede det hende altid en lille smule. Belle havde aldrig været god til samtaler. Normalt svarede hun bare ligeud hvis hun blev spurgt, og i dette tilfælde var det i den grad hvad hun gjorde.
Belle skyndte sig at finde noget papir. Hun prøvede forsigtigt at tørre teen væk, men hendes hænder rystede ualmindeligt meget. Det endte med at teen væltede ned på gulvet, endnu et mindre uheld. Belle smed det halv våde papir ud, samlede sine våde papirer og sin notesbog som hun efterfølgende lagde ned i hendes taske. Hun tog sin jakke på hurtigt, samt hendes halstørklæde. Hendes taske tog hun i hånden og lagde den over hendes ene skulder.
Belles blå øjne lå først på gulvet, få sekunder efter lå hendes øjne på manden der havde spurgt hende. Lige meget hvor stor en del af hende kæmpede, så ville øjenkontakt altid vinde. Belle gik forbi ham, uden at løsrive sig fra øjenkontakten, og først da hun var helt henne ved døren, lod hun sine blå øjne lægge sig på dørhåndtaget.

Dean sukkede kort for sig selv og lod en hånd glide igennem det sorte hår, han var nok inderst inde også en smule træt af at blive stemplet som et røvhul, men på den anden side var det jo også sådan han havde omtalt sig selv i mange år. Fordi at han ikke kunne finde ud af noget og fordi han altid sårede de folk han gik omkring. Kun en gang i hans liv var Dean blevet rigtigt såret og det var dengang han havde mistet Kajika, ja såret var jo ikke engang ordet, det var en sorg som han på ingen måde kunne begynde at prøve at beskrive.

Den unge pige han stod få meter fra var nu egentligt ret lækker, aspara. Det kunne han lugte på lang afstand og derudover var hun blond hvilket fik Dean's hjerte til at slå en smule hurtigere, der var bare noget over blonde piegr og han kunne nævne de første 50 blonde piger som Dean havde været nær, brunetter var også fine, men blonde piegr var bare noget helt helt HELT specielt. Kajika havde jo også været blond og det samme havde Audrey, hvor hans egen smukke datter havde arvet hans mørke hår.

"Slap af... Sorry!" sagde Dean irriteret, kælling alligevel. Så prøvede han bare at være venlig også kom hun bare med sådan en truntesur bemærkning, han vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende og han satte sig derfor blot på en stol ikke ret langt fra hende og kiggede på menu kortet imens han dog stadig skuede i mod hende.

Manden havde en anden personlighed end lige de fyre hun normalt stødte på. Men for tiden holdte hun sig indendørs, gemt bag hendes lukkede og låste døre. Hun ville bare langt væk. Så langt væk at ingen dreng, pige, kvinde eller mand følte sig tiltrukket af hende. Hun ville gøre alt for at slippe af med hendes evne, eller race, eller hvad man kunne kalde det. Lige meget hvad så afskyede Belle at være aspara, helt ualmindeligt meget.
Dørhåndtaget var lige foran Belles næse, men i hendes hoved føltes det som om det var flere meter fra hende. Hun rakte ud efter det, men fik ikke fat i andet end luft. Endnu engang sad Valentine fast i hendes hoved, men denne gang var hun ikke ene om det. Mandens ord sad også fast i Belles hoved og kørte frem og tilbage. Hun prøvede at spille episoden igennem hendes hoved, men allerede nu havde hun glemt alt det der var sket. Hun havde en korttidshukommelse. På mange punkter kunne man godt sammenligne Belle med en hund - de var nemlig lige dumme og havde meget små hjerner.

"Beklager men ..." Startede Belle ud med og vendte sig om mod manden. Nu var hun ligeglad med om hun var aspara og øjenkontakt, hun havde brug for at dele alle hendes tanker med en helt fremmed, hun aldrig nogensinde havde set før - i dette tilfælde blev det manden, der før havde tilbudt hjælp.
"Kender du det når man er håbløst forelsket i en, du alligevel ikke ved du ender med, og ligemeget hvad du gør så vil personen kun elske dit falske dig. Du kan ikke tænke på andet end den person, og alle dine tanker kredser om personen," Belle snakkede derud af og kunne slet ikke stoppe. Hun slog sig ned på stolen overfor manden og kiggede på ham, da et lyn udenfor fik hende til at spjætte. Nogen gange kunne hendes magier drive hende til vanvid, især weather modification.
"Jeg føler mig slet ikke rigtig, på nogen punkter. Men en enkel person kan få mig til at føle mig ... i live. Som et normalt menneske, der ikke render rundt med sære kræfter, og er totalt mærkelig. Der er bare så mange ting jeg endnu ikke har kunnet opleve, for det ender altid ud i en katastrofe! Og ikke at tale om fremtiden. Hvad skal jeg gøre hvis jeg bliver idéløs og ikke kan tjene penge? Der er så mange der fabler om at de har fundet ud af hvad de vil være ... men jeg prøver og prøver, og intet kommer mig til gode. Den eneste person der overhovedet betyder noget ... ser ikke andet end en skør - og ikke mindst vanvittig person." Alle ordene væltede bare ud af Belles mund, og før hun overhovedet nåede at stoppe sig selv ... havde hun afsløret en meget vigtig hemmelighed - faktisk den eneste hemmelighed hun aldrig nogensinde måtte fortælle videre.

Belle spærrede øjnene op, og udenfor, udviklede lynene sig og blev endnu større end hun nogensinde havde kunnet forstille sig. Belles evner var åbenbart vokset uden at hun havde opdaget det selv. Men, det var da noget godt. Og for en gangs skyld, var Valentine fløjet helt ud af Belles tanker.

Dean sad i stilhed og kiggede ned i menuen, han kiggede ikke engang over i mod hende selvom det var en smule svært, for hendes smukke lyse hår tiltalte ham noget så frygteligt, hvordan kunne man se så smuk og elegant ud på ingen ting? Det var sådan noget kun blonde asapara piger kunne og det var jo langt fra første gang at Dean var faldet i den fælde som mange andre mænd, dog virkede denne kvinde heldigvis ikke ligefrem som en der ville forføre mænd mod deres vilje.

Da hun vendte sig om i mod ham og pludseligt begyndte at tale, ja tale var måske ikke engang ordet med plapre og fortælle ham alle mulige ting han knapt kunne få ind i sit hoved som hun sagde dem, afventede han blot roligt. Dean var dårlig til smalltalk, på det punkt var han da glad for at hun bare talte, for lytte det kunne han da lige overleve: "Nope, det kender jeg ikke" sagde han blot og rystede kort på hovedet, Dean havde kun været sådan virkeligt forelsket en gang, og det var i en kvinde han ahvde været sammen med i et par år, inden hun døde. Dean var aldrig kommet sig over det og var heller ikke sikker på han nogensinde ville.

Dean kunne ikke lade vær med at komme med et lille grin: "Wow det var mange ord på kort tid" bekræftede han og kiggede over i mod hende, han havde næsten allerede glemt halvdelen af de ord hun havde sagt, men gjorde da alligevel et forsøg på at få hans langsomme hjerne til at følge med: "Så glem ham, gå i byen... Knald nogen fyre... det gør vi andre" sagde Dean blot, det var ikke en måde der løste problemerne, og alligevel var det den metode Dean altid havde brugt fordi det dræbte hans hjerne og hans tanker et øjeblik og som hende var hans problem også at han overtænkte, han sagde det bare sjældent højt.

Stilheden i sushi baren lagde sig da manden foran Belle fik sagt det sidste. Det gav jo ingen mening ... for der var ikke nogen 'ham'. Valentine var en pige. Og det var der det gik op for hende - hun var forelsket i sit eget køn. Belle havde heller aldrig følt hankønnet tiltrak hende særlig meget, det havde altid været hunkønnet, også i skolen og i hendes unge dage.
Belle var imod det. Hun ville ikke se det i øjnene at hendes følelser lå i hænderne på en 3 år ældre kvinde. Det var både skræmmende og ualmindelig klamt at tænke på, for Belle var faktisk 54 år. Hun var bare fastfrosset i en alder af 19, og det havde hun været i rigtig lang tid nu. Det var derfor hun allerede nu havde besluttet en ting; hun ville aldrig blive gravid, for ligemeget hvad ville barnet blive aspara.
Og nu hvor hun tænkte over det, manden som sad overfor hende virkede ikke til at være særlig påvirket af Belle, hun var jo aspara, så det opfangede hun hurtigere end hvis hun havde været menneske. Faktisk så det ud som om at han slet ikke var påvirket, hvilket gjorde Belle mere afslappet. Som aspara havde hun et slags skjold hun kunne slå til og fra, i dette tilfælde havde hun slået det fra. Hun var mere afslappet nu, før havde hun været anspændt.

"Ham?" Spurgte Belle forvirret. Havde hun ikke nævnt Valentine? Åbenbart ikke. Hun havde ikke lyst til at snakke om Valentine, offentligt, med en mand hun aldrig havde snakket med før. Tænk hvis han begyndte at kunne lide hende. Så ville Belle slet ikke kunne tænke på andet end dem sammen, men sandsynligheden var nok ikke så stor alligevel.
Belle kørte en hånd igennem hendes hår. Hun vidste ikke om hun skulle bare skulle rejse sig og forsvinde, eller blive og fortælle hvem hun var vitterligt forelsket i. På den ene side var det jo meget godt at få talt ud, men når det på den anden side var så nemt bare at forsvinde ... beslutningen lå hos Belle.

"Hun mener du nok. Valentine hedder hun." Mumlede Belle, ikke særlig højt, men heller ikke særlig lavt. Hendes blik landede udenfor på et træ. Hun havde ikke lyst til at snakke om Valentine, for hun havde nemlig lige indrømmet at hun godt kunne lide hende. Træet udenfor stod og svajede frem og tilbage. Det så ikke helt så stabilt ud, så derfor kneb Belle øjnene sammen og fokuserede på træet. Efter få sekunder stoppede træet med at svaje.
Belles evner var virkelig vokset, helt ustyrlig meget.

"Du er et meget forvirrende menneske til en mand der har hovedpine" sagde Dean og lod en hånd hvile kort på hans pande inden han lod hånden glidere videre igennem sit hår, han var meget glad for at han havde stødt ind i nogen der snakkede så meget, mest fordi at hans egne problemer så hurtigt forsvandt, han havde allerede glemt alle de ting hun sagde næsten, Dean var langt fra den klogeste mand i byen. Han var måske en af de flottere, måske endda at han også var en af dem der var både gode i sengen, vidste hvordan man rullede en god joint og kunne drikke flere dage i træk uden at sove, men det var vidst også hans eneste talenter, og dem kunne man jo ikke bruge til meget nu om dage.

"Oh... Du er lesbisk... Kinky" sagde Dean og fik et lille skævt smil på sine læber og tog en tår af den flaske vand han havde sat på bordet inden han kort rystede på hovedet, okay han burde tage sig sammen og ikke tænke på sex hele tiden men på magisk vis var det altid det første der hoppede ind i hans hoved når folk sagde... ja næsten hvad som helst.

"Men hyggeligt at møde dig, undskyld jeg virker lidt disthret, jeg er ikke vant til at kønne piger taler til mig i ædru tilstand" sagde Dean, det var nok den mest ærlige sætning han ahvde sagt i flere måneder og det fik ham til at sukke let, hvorfor sad han så overhovedet og sagde det til en fremmed, var det fordi hun var blond? Ja hårfarven gav han skylden for meget: "Jeg hedder Dean" sagde han venligt og forsøgte sig med et lille smil, og tog så en tår af sin vand.

Belle brød sig i den grad ikke om at blive omtalt som ’lesbisk’. Det var helt nyt for hende. At have følelser for hankønnet var meget nemmere end at have følelser for hunkønnet. Det var også derfor et lille smil kunne anes på hendes læber da han sagde ordet ’kinky’. Belle var faktisk slet ikke pinlig berørt over alle dem hun havde været sammen med, for hun kunne tælle dem på hendes fingre; zero. Hun havde slet ikke været sammen med nogen – nærmere sagt ville hun ikke være sammen med nogen, for det ville ikke ende som et kønt syn, bestemt ikke for Belles vedkommende.

Manden – Dean – havde hovedpine. Det havde Belle også haft tidligere på dagen, men det var såmænd bare gået væk. Hun rodede i hendes taske efter den lille plastic bøtte, hun næsten altid havde med. Der lå alle de piller hun behøvede. Selvfølgelig lå der en panodil. Roligt tog hun den op, lagde den på bordet og pakkede hendes plastic bøtte væk. Hun kiggede fra Dean til panodilen og skubbede den blidt hen mod ham. ”Så kan du måske holde til at høre på lidt mere.” Sagde Belle med et smil på læben.

”Mit navn er Isabelle,” svarede hun ham. Han havde ligeså fortalt hans navn, så hun følte sig uforskammet hvis ikke hun også fortalte hendes. ”Men jeg bruger aldrig Isabelle. Du kan kalde mig Belle.” Tilføjede hun hurtigt. Hun havde brugt Isabelle da hun var yngre, men da hendes forældre gik fra hinanden, stoppede hun med at kalde sig Isabelle. I stedet blev det Belle.

Kønne piger? Sætningen sad fast i Belles hoved og kørte frem og tilbage. Synes han at hun var køn? Det var ikke noget nyt. Som aspara kunne hun næsten ikke undgå at blive kaldt, køn, smuk, lækker eller noget i den stil. Det fik Belle til at rødme, ikke meget, men lidt – hvilket jo ingen mening gav, for hun havde følelser for Valentine. Hun valgte derfor at kigge ned på hendes hænder. ”Også hyggeligt at møde dig. Og du siger bare til hvis jeg snakker for meget.” Fik Belle sagt da hun efter et stykke tid kiggede op fra hendes hænder. ”Det føltes befriende uden skjold.” Mumlede Belle for sig selv. Hun kiggede hurtigt ud mod træet, fra før, men hendes opmærksomhed lagde sig til sidst på ham.

Dean kiggede i mod de små piller hun smed op på bordet og et øjeblik stivnede han helt, ja det var smertestillende og han burde slappe af, men nu var det bare sådan at Dean havde været afhængig af stoffer i de sidste mange år og han prøvede at komme ud af det og indtil nu havde han da været clean i 5 uger, et gik da fremad selvom et for mange ikke var ret lang tid. Han havde været misbruger af alt, alkohol, hash, coke... Alt hvad han kunne finde. Alligevel rakte han roligt frem efter den lille hvide pille og slugte den roligt efterfulgt af en anden og drak så en smule af sit vand til.

"Snakker du altid så meget?" spurgte han og forsøgte at smile let til hende, Dean var ikke ligefrem en smilende person og selvom han havde et kønt smil så følte han sig altid så akavet når han gjorde det, han smilede kun sådan rigtigt når hen havde været sammen med Kajika eller Nicole, men tiden havde ødelagt ham og selvom Dean var en god fyr på bunden og i fortiden havde haft det sjovt med sine venner, så havde tiden og arene sat sine spor.

Dean kunne ikke lade være med at komme med et lille grin da hun sagde at han skulle sige hvis hun talte for meget: "Taler alle piger ikke for meget?" spurgte han i et lille grin og måtte holde en kommentar inde der indeholde hendes mund og hans pik, Dean var så vant til den sjagong, han var så vant til bare at være pervers, direkte og en kæmpe idiot som pigerne endten havde sex med for så at skride, eller som de gav en lussing. Dean havde endda voldtaget to kvinder, Audrey og Kajika, det var godt nok et par år siden efterhånden, men det fik ham også til at se ned på ham selv. Hvem ville dog gide hænge ud med ham hvis de vidste det?

Varmen bredte sig hurtigt i Belles krop, hvilket også fik hende til at smide jakken. Ikke sådan smide-smide, men hun tog den af, og lagde den i hendes skød. Halstørklædet lod hun blive, mest af alt grundet hendes hals. Hun havde haft utrolig ondt i halsen her til morges, og det ville hun helst undgå at nyde mere af. Roligt begravede hun sine kolde hænder i hendes skød, samme sted hun havde lagt jakken. Belle havde normalt kolde hænder, hun vidste ikke hvorfor, og hun kunne ikke gøre noget ved det. Det var bestemt ikke en aspara ting, så hvor det kom fra, havde hun ingen idé om.

Belle måtte ærligt ryste på hovedet, for normalt snakkede hun ikke så meget som hun gjorde nu. Det måtte være en del af nye Belle ... og bare tanken fik hende til at gyse. Den gamle Belle var ubeskrivelig på den gode måde. Men den nye Belle derimod ... var også ubeskrivelig, bare på den dårlige måde.
”Nej,” svarede Belle. Hun snakkede normalt aldrig så meget som hun lige havde gjort. Belle havde det bedst med at holde sine tanker for sig selv. Hun brød sig i den grad ikke om at dele hendes tanker med andre end hende selv, og hendes notesbog selvfølgelig. Da den sidste notesbog hun havde udfyldt var propfyldt havde hun brændt den med det samme. Alle hendes tanker skulle bare ikke deles med nogen, aldrig i livet.
”Normalt holder jeg alle mine meninger og holdninger for mig selv ... beklager, jeg ved ikke hvad der går af mig lige i øjeblikket.” Tilføjede hun, og det var ikke engang løgn. Hun kunne næsten ikke finde hoved og hale i sig selv mere. Det var blevet ét stort kaos at være Belle.

”Det ved jeg ikke. Har aldrig været typen med særlig mange pigevenner.” Svarede Belle. Hun havde altid hængt mest ud med drengene, men alle hendes drengevenner og hende var efterhånden vokset fra hinanden ... de var vokset fra Belle. I dag ville de ældste være noget omkring de 58 år. Men som aspara var Belle for evig tid fastfrosset i alderen 19 – og det var også begyndt at blive kedeligt at være 19.

For at holde samtalen igang blev Belle nødt til at spørge om noget, interessant. ”Bor du her i byen?” Røg det bare ud af hende i det samme hun tænkte på hendes lejlighed ... og Valentine. Faktisk boede hun ikke særlig langt fra Valentine, og hun kunne jo bare smutte forbi og hilse, men det ville nok ikke være en klog idé, for Valentine var Belles svage punkt, det havde hun fundet ud af allerførste gang hun havde set hende.

//AGG! Havde svaret også slettede den det.. Svarer i aften//

Egentligt så havde Dean vel ikke ngoet i mod at hun snakkede så meget for det betød jo at han var fri for at sige noget. Dean var ikke genert og det var ikke fordi han ikke kunne lide at tale, men han havde bare aldrig fornuftige ting at sige. Dean mødte sjældent folk når han var ædru, for det meste var han bare fuld, skæv og liderlig når han så nye menensker. Men lige nu følte han sig bare rolig og en smule hjælpeløs. Selvom turen til London havde været fantastisk så havde han nok også indset at han intet godt kunne gøre for Nicole, hun havde det bedre uden sin far og det var ikke rart at tænke på, især fordi at Dean elskede hende højt og ville ofre sit liv for hende hvis det var nødvedigt.

"Det er okay, jeg taler ikke så ofte med folk" svarede han blot da hun let undskyldte og han kom så med et lille smil og løftede blikekt i mod hende, hun var en køn pige og han elskede hendes lange lyse hår, han var uretfærdigt meget tiltrukket af blondiner og han vidste ikke helt hvorfor. Audrey og Kajika havde begge været blondiner, det samme havde Kajika's søster, han kunne ikke engang huske hvad hun hed mere.

Dean smilede kort: "Ja jeg bor inde i Terre, har boet der i 30 år" sagde han roligt, så han kendte byen ud og idn og var vel egentligt også ganske glad for det selvom byen var hård til tider: "Hvad med dig, har du bboet her længe?" spurgte han roligt i et forsøg på small talk, han var bare alt for dårlig til det, sådan nogen ting var bare så meget nemmere når man var fuld.

"Hvorfor?" Røg det ufrivilligt ud af hende. Hun vidste slet ikke hvor al den nysgerrighed kom fra. Det måtte være Valentine. Belle blev simpelthen nødt til at tage sig sammen. Hun tænkte for meget på Valentine og hendes fremtid. Hun havde brug for bare at slå sig løs, og ikke med sushi, med noget ... stærkere. Og Dean havde tidligere nævnt ædru tilstand, det kunne kun betyde én ting. Han var sikkert klar på et par shots - sådan udstrålede han i hvert fald. Men hun snakkede om en helt anden slags 'stærk' drikkelse. For hendes vedkommende manglede hun venner fra hankønnet, som kunne banke noget fornuft ind i hende angående Valentine.

30 år. Det var virkelig mange år, og Belle synes slet ikke at Dean lignede en der var over 30. Men det blev skubbet ud af hendes hoved i det han stillede hende spørgsmålet. "Jeg flyttede hertil for 2 uger siden, så nej. Byen er hel ny for mig." Svarede Belle med et smil på læben. Hendes første håndsindtryk af byen var ikke just særlig hyggelig. Hun var blevet truet med en vase 5 minutter efter hun var landet i Terre. Men det tænkte Belle ikke særlig meget på mere, for det var skyld i hun mødte Valentine ... pigen hun var ualmindelig meget forelsket i.

Belle skyndte sig at skifte emne. Hun havde ikke lyst til at tænke på Valentine mere, i hvert fald ikke lige nu. "Rå fisk er ikke særlig inspirerende og jeg har brug for at glemme Valentine ... bare en enkel aften," startede Belle ud med og kiggede på ham. "Kan jeg byde på en kop stærk kaffe?" Spurgte Belle i håb om at få et svar hun kunne bruge noget til. Hvis Valentine havde siddet foran hende havde hun slet ikke opført sig som hun gjorde nu. Men det her var ikke Valentine, det var Dean - og det gode ved ham var at han var af hankønnet. Stærk kaffe og Valentine måtte være Belles svage punkter, for ellers ville hun aldrig knække under så hurtigt.

Dean løftede blikket i mod hende, det var dog et underligt spørgsmål og ikke ligefrem et han fik særligt ofte og han måtte derfor overveje sit svar en smule imens han rynkede på brynene: "Fordi folk er idioter" svarede han blot og sukkede så, det var jo sandhed, folk var idioter og ha havde det sjældent godt sammen med nogen. Dean havde alle kunne lide andre end sig selv, ikke engang som teenager. Hans første foreslkelse var mere en forelskelse i en anden verden end i et menneske, det var kun Kajika han sådan rigtigt havde været forelsket i.

"Wow, hvorfor så Terre?" spurgte han og følte sig om ikke andet bare en smule nysgerrig, hvem ville dog flytte til Terre for bare to uger siden også endda som aspara også ikke være løbet skrigende væk endnu? Han forstod det ikke, Dean var kun i Terre fordi han ikke havde andre steder at tage hen, for så fed var byen trods alt ikke. Den var fyldt at idioter, narkomaner og vampyre der bare var ude på at slå ihjel, Dean havde da i det mindste lært at forsvare sig selv men en ung pige som hende også endda en aspara, tjah han tvivlede på hun vlle klare den specielt længe.

"Og hvem var Valentine igen?" spurgte Dean og lagde kort hovedet på skrå, hun sagde simpelthen så mange ord at nogen af dem endnu ikke havde sat sig helt fast, han kunne da huske hendes navn og for ham var det en meget god start. Dean rynkede let på brynet: "Hvad mener du med stærk?" spurgte han og lod sin mund bevæge sig ind i en hård linje, han tøvede kort med at svare, ville hun drikke ham fuld? Hun havde ikke set ham fuld og det ønskede hun sikkert heller ikke hvis hun vidste hvad det gjorde ved ham.

Idiotiske folk i Terre? Belle måtte søreme ikke have nødt mange, for hendes indtryk af dem alle var faktisk ikke så værst. Dog havde hun kun mødt Valentine, og hun var da ikke idiot? Det synes Belle i hvert fald ikke, og hun ville have sagt ham imod, hvis hun turde. Som han sad der på stolen, så han faktisk pænt skræmmende ud, hvilket også var forklaringen på hvorfor Belle sad hun smule nervøst på sin stol.

"Fordi det er her al inspirationen kommer fra. Det er en spændende by, og nogen spændende mennesker, så jeg har ikke i sinde at flytte lige i øjeblikket." Svarede Belle, hvorefter hendes tanker endnu engang kredsede om Valentine. Rettere sagt ville Belle ikke forsvinde, for så ville hun komme til at savne Valentine al for meget. Hvis nu hun ikke havde været der, så var Belle allerede ankommet til en ny by, for denne by virkede ikke som det bedste sted hun ville kunne forholde sig.

"En kvinde jeg - på mystisk vis - er blevet forelsket i." Svarede Belle på hans spørgsmål. Det var sandt nok, for det var mystisk. At forelske sig i en på én enkel aften var altså både uhyggeligt, men også meget mystisk. Nogen gange kunne Belle ikke rigtigt forstå sig selv, og i dette tilfælde, kom det hende ikke til gode.
Belle løftede sit ene bryn i ren undren. Havde hun ikke nævnt kaffe? Det måtte hun vidst have glemt at fortælle. "Kaffe, stærk kaffe." Svarede Belle. Han kunne gå fra at være smilende, til at være hård, så det gjorde Belle aldeles bange. Men på et punkt virkede han skræmmende, men på et andet punkt virkede han slet ikke skræmmende. Det var altså meget forvirrende, især når man hed Belle.

Dean nikkede let, tøsen var jo tosset hvis hun ville blive boende i byen. Der var sikkert allerede de første 20 vampyre linet op til at slå hende ihjel, Terre var bestemt ikke en sød og fredelig by og før eller siden ville hun nok opdage det, hun var dog ikke forvandlet endnu så de værste havde hun nok ikke mødt. Dog var Trey jo heldigvis død, og han var en af de stærskeste i byen, hvilket Dean var glad for - altså at Trey var død. Dylan var dog stadig løs, han var mindst lige så stærk som Trey, om ikke mere. Men heldigvis ikke helt så aggresiv.

"Nej tak, jeg er ikke til kaffe" sagde han med et lille smil og kiggede i mod hende, faktisk drak Dean sjældent varme drikke, det var bare ikke lige ham. En kold øl eller en flaske vodka det vidste man hvad var, dog var det sjældent at han havde disse ting med sig, han prøvede virkeligt at holde sig ædru, han ville ikke ende i samme hul som før.

Hendes kommentar omkring kvinden hun var forelsket i fik ham til at smile kort: "Oh... kvinder er også skønne" medgav Dean blot, Dean var selv til begge køn, men han udnyttede ofte drenge langt mere end piger. Piger var søde, smukke og til at score, drenge skulle bare gøre som han sagde og acceptere hvad han bad dem om, hvorfor det var sådan vidste han ikke helt, men sådan var det for det meste for ham: "Så knald hende og få det overstået" sagde Dean blot og tog en tår af sin vand, som altid sagde han blot hvad han mente, uden omsvøb.

Belle stirrede på ham. Hvem kunne ikke lide kaffe? Kaffe var jo ... ens bedste ven om morgenen, eller sent hen af aftenen, det kom sådanset an på om man arbejdede om natten eller morgenen. Belle selv, arbejdede om natten, da der var mest stille og roligt. Få gange arbejdede hun om morgenen, men kun hvis hun virkelig tog sig sammen. Han måtte virkelig være en mærkelig en, hvis han ikke drak kaffe. Men hvad? Det måtte han jo selv om. Belle kiggede først ned på hendes hænder, men løftede til sidst blikket.

"Det er ikke bare noget der skal overstås Dean ... det her er virkeligt." Svarede hun. Valentine var ikke bare en ting der skulle overstås, hun var faktisk noget særligt ... specielt. Især da hun - ud af det blå - havde taget det første skridt ved at kysse Belle. Det endte dog med en lussing, noget Belle var professionel til. Både knytnæver og lussinger var hun fantastisk til, for hun havde prøvet det rigtig mange gange. Men som aspara blev Belle nødt til at forsvare dig selv. Det kunne hun med hendes fantastiske lussinger og knytnæver.

Belle kunne ikke holde det inde mere. Hun var både nysgerrig, men også forvirret. Der var jo gået et par minutter ... eller nok nærmere en halv time, og han var stadig ikke påvirket af hendes race som aspara. Han var altså lidt mærkelig i Belles øjne, men det gjorde nu ikke Belle noget. "Du er ikke påvirket af mig, hvordan kan det være?" Spurgte Belle. Hun lød hverken nysgerrig eller forvirret, snarere bekymret. Tænk hvis han også var aspara? Så havde han været i gennem det samme som hende. Blive voldtaget og ting som det. Men han lignede nu ikke en aspara, han så meget mere ... mandlig ud.

Dean grinede kort: "Jeg giver aldrig råd, men her kommet et gratis: Hold dig fra kærlighed, det slår dig ihjel" sagde han ganske bestemt, og nu talte Dean jo trods alt af erfaring, han havde begået selvmord flere gange hvis han kunne, men der var jo desværre ting der ikke fungerede optimalt når han var engel for han ville bare ønske at han kunne forsvinde til de mørkes rige og blive der altid, han ville dø, han ville langt væk fra verden og han ville bare gerne være sammen med Kajika, selvom han vidste det aldrig nogensinde igen ville blive en mulighed.

Dean kiggede roligt på hende og trak så på skuldrende: "Fordi jeg er en lige så eftertraktet race som dig, eller bare fordi jeg har lært at styre mig selv" sagd ehan som grund, a han ahvde da bestemt også lyst til at komme tættere på hende, naturligvis var hun tiltrækkende, især med den smukke krop og det lyse hår, men Dean havde lært at styre sig selv, ihvertfald når han var ædru. Når han var fuld var en helt helt anden snak.

Dean sukkede let og kiggede på uret: "Jeg burde snart gå inden jeg bliver smidt ud" sagde han roligt, han havde jo trods alt ikke købt noget endnu og han kune ikke væe sikke rpå at han ikke snart ville ryge ud derfra.