Bathed in Blitz (Marishka)

Tid: omkring 22:00
Sted: Teatrets hovedsal
Omgivelser: Et hav af prominente gæster strømmer til deres pladser for at se de mange modeller

Dørene blev lukket og folk begyndte at finde på plads til det store modeshow der var startskuddet til aftenens modeevent. "Sanguine Couture" var blæst en hel del op i medierne og alle der betragtede sig selv som noget værd inden for mode var til stede. Ganske vist gjorde Caleb ikke så meget i mode men han var en prominent herre generelt og kunne sagtens se fordele i en event som denne. Så han havde accepteret tilbuddet om at hans firma "DeBayle Creative" skulle være hovedsponsor for aftenens event. Terre havde givet et fantastisk boost i forretning så han havde flere penge end nogensinde før. Han havde også valgt at slå sig ned så han havde købt sin penthouse-lejlighed i stedet for at leje den. Men i aften stod den altså på modeevent i Terre's fineste teater. Det var jo en 'High-Fashion' event så de gamle lokaler gav det hele noget mere klasse. Udover penge var det det eneste Caleb havde bestemt for aftenen. Der var naturligvis sørget for den fineste buffet og alt hvad hjertet kunne begære at drikke. 

Til aftenen havde Caleb selvfølgelig været ude og investere i nyt tøj. Sko fra Frankrig, og et skræddersyet jakkesæt i helt sort med en blodrød skjorte for at matche eventens navn. Og så med sort slips. Det sad så den lækre krop var markeret men ikke så det så anstrengt ud. Signetringen var pudset og håret redt lækkert tilbage. Den blank-sorte Aston Martin var parkeret og de første mange blitz-lys skyllede over ham og de andre gæster. Han blev roligt vist hen til sin plads allerforrest ved catwalken. De dyreste pladser havde stadig små borde til deres glas. Dog havde Caleb fået et lækkert glas blod fra unge engle. Noget han betragtede som en sand delikatesse. Mange kom hen og ville give hånd inden det hele gik igang. De fleste ville nok bare fedte. "Mr. DeBayle! Mange ak for deres generøse donation!" En sætning der begyndte at blive triviel. Han kunne altid håbe der var noget spændende i vente.

De sidste blev gennet på plads og konferencieren annoncerede: "Velkommen venner! Velkommen til 'Sanguine Couture'! Lad jeres øjne hvile på de skønheder der vil vise jer det sidst nye i Haute Couture! Og en stor tak til DeBayle Creative for donationen! Ikke mere snak! Lad aftenen begynde!" Han hoppede ned fra scenen og lyset blev slukket. Så tændtes projektørerne på catwalken og musikken startede. Caleb sad nu spændt

Ude bag scenen, i det dæmpede lys og gemt godt væk mellem pudderkvaster og pudderstøv, der hang som en tåge i rummet, bagerst i lokalet sad hun… Marishka, vampyren med den naturligt blege, fejlfri hud, der som altid kun var sparsommeligt sminket. Hun havde fået den sorte streg omkring de lysende øjne, mascaraen på de lange vipper, som næsten så falske ud med mascara. Lige nu sad hun og var ved at påføre den blodrøde læbestift. Den passede perfekt til nattens tema. Hendes hår var allerede sat til den ene side, sparsommeligt krøllet i enderne, hvilket gav et meget fint finish. Hun hørte hvordan de andre modeller begyndte at snakke og fnise, det var sikkert over ham som havde doneret penge til projektet… Ja hun måtte nok også selv indrømme at der var noget over ham som var tiltrækkende, udover han var vampyr.

Hendes blik rettede sig mod scenen da hun hørte præsentationen og så spotlights blive tændt. Det var showtime! Hun rejste sig roligt fra stolen og tog sine stiletter på. Hun var som altid den første der var klar til at gå på scenen, men denne gang var hun ikke før til sidst. Hun hadede det, men et eller andet sted gjorde det hende heller ikke noget… Så havde mændene noget at se frem til når det var hende der kom på scenen.  De andre modeller blev færdige og en efter en begyndte de at gå ind på scenen, med jævne mellemrum, en efter en.

Nu var det hende. Med selvsikre skridt gik hun ud på catwalken. Alle blitzene blindede hende ikke længere, hun var blevet så vandt til alle de folk som tog billeder af hende. Hun gik op for enden af catwalken og stillede sig i positur. Hun kunne mærke de mange øjne på hendes krop. Hun mærkede hvordan mænd betragtede hende og hvordan kvinderne så misundeligt på hende over udseendet. Hun vendte omkring og gik tilbage til baglokalet hvor hun skiftede…En kjole som var hvid for oven, lignede mest en ærmeløs skjorte, som sad løst over hendes bryster, kjolens sorte del strammede omkring hendes hofter og fremhævede hendes kvindelige former. Et par sorte handsker som gik over hendes albuer og der til de samme stiletter. Hun var allerede klar igen. Hun gik igen ud på catwalken, gjorde akkurat det samme, men denne gang var sidste gang hun skulle på scenen. Hun beholdt tøjet på og satte sig ned på sin plads for at få sin sædvanlige drik… Blod, mens hun ventede på der var fri bane til at komme ud sammen med de andre modeller, trods det ikke just var det hun havde mest lyst til, men hun skulle jo ud og have sin ”takkegave” eller hvad man nu skulle kalde det. Ind til da… Nød hun sit glas blod.

Han sad og gabte nærmest inde i sig selv over de fleste modeller. De var da okay smukke men der var ikke noget ved dem der rigtig fangede ham. Udover den sidste. Hun var vidunderligt smuk. En vampyr med en unik elegance. Han fulgte hende med øjnene meget intenst og hans øjne glødede svagt nede i mørket blandt de mange blitz-lys. Da hun gik ud, viftede han konferencieren over. "Mr DeBayle?"
Caleb kiggede stadig betaget mod scenen og spurgte: "Hvem var hende den sidste?"
Konferencieren smilede slesk og sagde: "Det er Marishka... En særegen skønhed. Hun kommer ud blandt gæsterne med de andre modeller bagefter"
Calebs smil voksede lidt og han sagde: "Det vil jeg glæde mig til"


Efter showet var færdig, begyndte folk stille at rejse sig og der startede noget levende musik og folk gik rundt og snakkede med hinanden. Det var næsten ulækkert at se de ældre og middelaldrende mænd der stor klar til når modellerne kom ud. Det var da også en stor del af eventen men Caleb havde dog mere klasse end de mænd der nærmest stod og savlede. Han minglede egentlig bare en smule og hilste på de forskellige. Men han var hurtig til undskylde om at skulle snakke med en anden så han kunne komme videre. Han fandt et bord hvor han kunne være mere diskret. Modellernes manager kom dog hen til ham og sagde: "Jeg håber de nød showet mr. DeBayle"
Han nikkede og sagde nærmest henkastet: "Jeg er ikke just nogen modebaron men det var et glimrende show" 


Manageren gik ud til modellerne og Caleb stod  non chalant med trommede stille på glasset med hans skarpe negle. Han kunne ikke helt stryge tanken om hende. Noget havde hun åbenbart ramt. Han grinte lidt for sig selv og tog en tår af det lækre blod

Showet var slut og nu var der bare selvforkælelse med både mad og drikke. Hun blev siddende et stykke tid i baglokalet inden hun så sig selv i spejlet, greb ud efter en serviet og tørrede blodet af læberne inden hun rejste sig. Hun måtte nok hellere følge med de andre ud. Lyden af levende musik fyldte hendes ører, stemmer i massevis og så duften af mad… Hun bed sig kort i underlæben da hun kom ud mellem de flere hundrede gæster og lå meget hurtigt mærke til alle de gamle mænd som nærmest stod og tog imod modellerne som de kom ud fra baglokalet. Hendes næse rynkede og hun pressede sig nærmest bare igennem dem, ignorerede deres opråb efter hende, mens hun fortsatte gennem mængden.

Hun mærkede en hånd der greb hende i armen og hun skulle lige til at stikke personen en flad, men det var inden hun så det var hendes manager ” Miss Swart… Jeg har en du skal møde” lød hans stemme inden han begyndte at hive hende af sted.  Som altid måtte hun følge med, hun kunne ikke gøre andet ” Slip mig.. Jeg er ikke et barn længere, jeg kan gå selv” sagde hun med en skarp stemme idet hun rykkede sin arm til sig. Hun kunne personligt ikke lide sin manager, men det var mere fordi han behandlede hende som om hun var et stykke porcelæn. Ganske vidst var hun over 150 år gammel, men det var jo ikke fordi hun ikke kunne tage vare på sig selv. Hun sukkede kort inden hun fortsat fulgte efter.

”Miss Swart.. Dette er Mr DeBayle… Det er ham som donerede pengene” sagde han og stillede sig til side så hun blot skulle vende hovedet. Hun så ud i lokalet og hørte ikke rigtigt efter ” En pervers… Gammel… u” mere nåede hun ikke at sige inden hun drejede hovedet og så på Caleb. Hun ville ønske hun kunne trække sine ord tilbage.. Det var så akavet. Hendes manager skubbede til hende så hun kom nogle skridt tættere på ham ” Jeg beklager Miss Swart’s ord Mr DeBayle… Sådan har hun altid været” managerens stemme lød næsten bange, den dirrede. Selv stod hun bare og lignede en komplet idiot efter at have sagt de ord, mens hendes manager stod og puffede hende i ryggen for at få hende til at sige noget til ham, men hun sagde intet.

Caleb så det på lang afstand hvordan manageren hev hende afsted. Han blev nærmest gal indeni over hvordan en så frastødende mand kunne behandle en skønhed sådan. Men en vis ro var alligevel forventet fra ham så han holdt masken til de kom hen til ham. Han kunne ikke helt lade være med at grine af hendes ord men kunne godt forstå dem, så han tog ikke anstød af dem overhovedet. I stedet vendte han blikket mod manageren og sagde nærmest forførende: "Jeg kan godt forstå hun har den opførsel hvis hun bliver behandlet sådan.... "
Manageren kiggede nærmest forvirret på ham og sagde: "Jeg.... Er ikke sikker på jeg forstår mr. DeBayle?"
Caleb smagte kort på sit glas og sagde næsten vredt: "Hun er ikke bare en genstand... Slip hende... Hun kan godt selv..."


Manageren kiggede forvirret og slap hende inden han gik videre lidt konfus. Caleb trommede let på sit glas og gjorde tegn til en tjener om han skulle have et glas mere. Så vendte han de svagt glødende øjne mod hende endnu en gang. Han smilede dragende og kyssede ganske let hendes hånd og sagde: "Det er en fornøjelse at møde dem ms. Swart...."


Kort efter kom tjeneren med endnu et glas blod fra unge engle og Caleb rakte det elegant til hende. Så smagte han en tår mere på sit og lænede sig lidt mod det høje bord. Hans forførende øjne blev støttet af et nærmest drilsk smil da han sagde: "En pervers gammel hvad?" Det kunne ses på ham men også høres at han på ingen måde var sur over det, men nærmest morede sig lidt over det.

Hun så på Caleb med et smil på læben, hvorefter hun lod blikket glide over på hendes manager. Endelig en mand.. Mr DeBayle, som faktisk forsvarede hende. Hun så manageren gå fra dem, efterlod hende alene sammen med Caleb, hvilket sikkert nok skulle blive sjovt efter det hun havde sagt, men heldigvis ikke fik færdiggjort. Hendes blik rettede sig igen mod ham ”Tak” sagde hun og smilte. Hun kunne ikke lade være med at tænke over de ord hun havde startet… Hun havde ikke regnet med at DeBayle var vampyr og så ud som han gjorde, havde hun bare vidst det havde hun ikke sagt noget…

Hun mærkede han svagt tog hendes hånd og plantede et diskret kys på hendes håndryg. Hun blev helt forfjamsket, sidst der var en mand der kyssede hendes hånd var da hun blev forlovet… For 160 år siden, da hun stadig var et simpelt menneske, som var så dum at forelske sig i en vampyr og endte selv som en. Hun kom tilbage til virkeligheden og lå derefter mærke til hans negle. Lange, spidse… Som en rigtig vampyr burde være. Hun kunne mærke hvordan hans øjne gled ned over hendes krop, kort kopierede et billede ind i hovedet, et billede til gemmebogen. Bare tanken gav hende næsten myrekryb, men nu var det vel okay? Han var trods alt ikke en gammel, pervers og ulækker mand.

Da tjeneren kom med et glas til hende tog hun fat i det, og duftede til indholdet. Engel.. Nej ikke blot engel, men ung engel. Hendes øjne glimtede med et rødligt skær og den gråblå farve blev hurtigt overvundet af den smukke røde farve.  Da han lænede sig ind over bordet så hun på ham med et smil inden hun lænede sig ind med ham ” En gammel… Pervers… Ulækker mand, der elsker unge let påklædte kvinder i stiletter” sagde hun og smilede skævt til ham inden hun tog en tår af blodet og trak sig væk.

En noget mere tydelig latter kom fra ham efter hendes svar hvorefter han vendte blikket ud over mængden. De fik heldigvis lov til at stå for dem selv uden nogen kom or forstyrrede dem. "Det er vel ikke så mærkeligt at de tror det. Dem er der jo nok af i det her selskab. Lad os nu ikke blive alt for formelle. Rart at møde dem ms. Swart. Kald mig endelig Caleb. I et selskab som det her ender jeg med at få hovedpine af mit eget efternavn"


En enkelt dråbe gled ned af hans glas hvilket hans tunge meget hurtigt stoppede. Han stod kort og så en smule tænkende ud imens han kørte sin negl op af glasset. Det var en gammel vane han ikke lagde mærke til. Men det var tydeligt hvor skarpe og spidse hans negle rent faktisk var. Der var også en ganske svag trommen mod glasset fra hans signetring. Han var fast besluttet på at han ville få hende til at slappe mere af og måske endda nyde hans selskab. For han nød rent faktisk hendes selskab.

Han blev noget betaget af hvilken effekt glassets indhold havde på hende. Det var... dragende og spændende. Måske ville han finde ud af mere på det punkt. Han skålede stille med hende og tog en tår. Det var hans egen personlige favorit når det kom til blod. Den lækre sødme der alligevel prikkede på tungen ganske let. Det var nu rart at hun også turde svare igen selvom hun virkede lidt forsigtig. Det kunne være hun løsnede op. Med en lokkende og drilsk undertone, sagde han: "Hmm... Gammel? Jo det kan jeg ikke løbe fra. Om hvor vidt jeg er ulækker og pervers? Hvad synes du? Og ja de stilletter klæder dig virkelig godt"

Hun sendte ham et kort smil inden hun nikkede ” Hvis det er på den måde kan De kalde mig Marishka” sagde hun efterfulgt af endnu et smil. Hendes blik gled ned på hans glad og dråben af blod der langsomt gled ned. Hans tunge fangede den, hun var som fanget i hans spind allerede. Han var spændende, pirrende og langt fra den perverse, gamle ulækre mand som hun havde troet han var. Lyden af hans negl der gled mod det finde glas fik hende til at lukke sine øjne ganske kort, nød lyden og så derefter på ham igen.

Der var ingen tvivl om at hun nok skulle falde til ro, hun kunne allerede mærke det bare efter de få mundfulde blod hun havde fået. Hun så på ham med store øjne da han kommenterede hendes stiletter ” Syntes du? Jeg har nogle der er bedre… efter min smag i så fald” sagde hun og sendte ham et blidt smil. Langsomt løsnede hun op og greb fat i en af stolenes ryglæn og hev den ud så hun kunne sætte sig. Hun så på ham og fniste kort ”Gammel… Ja det er vi vidst begge to… Nu hvor vi er vampyrer. Pervers og ulækker… Ikke den side jeg har set i aften” sagde hun inden hun igen hævede sit glas og tog en diskret tår af blodet. Den røde farve tog snart over og der ville ikke være mere tilbage af den klare farve som hun normalt havde.

” Nu undrer jeg mig… Hvad var grunden til du ville donere så mange penge? Interesse eller fordi du mente det var på tide Terre fik noget at se på?” spurgte hun med et smil på læberne inden hun satte glasset fra sig. Hun måtte holde igen ellers ville hendes blodtørst bare vokse og det ville gå galt, hvilket hun ikke ønskede denne aften, det ville være endnu mere pinligt end det hun havde sagt for få minutter siden.

Lyden af hendes stemme der blev kaldt op, fik hende til at dreje hovedet efter navnet, men da hun så hvem det var himlede hun med øjnene ” Caleb… Hjælp… ” sagde hun næsten med et tikkende blik. Manden var en hun for mange år siden havde datet, men ikke havde set længe. Hun så mod personen igen og fortrak næsten en irriteret mine ” Yazu… Hvilken overraskelse… Er du kommet efter mere blod..hmm?” sagde hun og så på sit glas inden hun smilte kort til Caleb. Man kunne godt se på Yazu’s ansigt at han havde regnet med at hun var alene som hun plejede, men da han fandt hende med Caleb blev han nærmest skuffet. Nu sad hun selv og bad til at Caleb hjalp hende…

Han tog endnu en salig tår af det nu kun kvartfyldte glas og lyttede fokuseret på hvad hun havde at sige. Hans stemme var helt rolig og havde en helt naturlig dragende tone. Og hans øjne var kun et lille eksempel på den store interesse han havde for hende. "Hmmm det kan være jeg skal se dem en gang så Marishka.... Ja hvorfor smed jeg så mange penge efter det? Byen har været sund for mit arbejde og så synes jeg det var en beskeden måde at returnere tjenesten"


Hendes blodtørst var ganske tydelig, men i stedet for at blive nervøs blev Caleb kun mere nysgerrig. Det var endnu en pirrende side af hende. Hun havde så absolut hans udelte opmærksomhed."Haha ja 400 er jo ingen alder. Hvis jeg selv skal sige det så holder jeg mig da okay godt. Og du Marishka... Henrivende...." Det var en dristig blanding af drillen og pirren i hans toneleje.

Hans opmærksomhed blev dog brudt af den mand der nu tiltalte hende. Han svarede hendes blik med et der nærmest sagde: 'Det her skal jeg nok klare' Han stillede sig imellem hende og denne Yazu. Han havde en stoisk rolig stemme da han sagde: "Jeg er ked af det hr. men de forstyrrer min samtale. Vil de være så venlig at forlade stedet?"
Yazu pustede sig op og sagde: "Det er hende jeg skal bruge... Rigmandsnar...."
Han prøvede at slynge sin arm hen og få fat i hende men Caleb tog meget hårdt ved Yazu's kæbe og smilede nærmest manisk af ham. "Jeg sagde de forstyrrede min samtale med denne henrivende unge dame... Så nu forlader du stedet... Ellers....." Caleb kørte sin ene negl ned af Yazu's kind og skar en klar linje. Yazu begyndte at ryste lidt og bævrede i stemmen: "Fair.... Jeg skrider.... For nu.... Bitch...."


Calebs øjne glødede lidt stærkere og en negl borede sig ind i Yazu's hals til man ikke kunne se neglen mere. Yazu vred sig men turde ikke rigtig gøre noget. Calebs stemme var noget mere dyster: "Nej nej.... Ser du på hende igen så det er ubehageligt for hende... Så tager jeg dine øjne...." Caleb satte ham og Yazu løb der ud fra igen meget skræmt. Caleb tørrede blodet væk med et silkeklæde og vendte opmærksomheden tilbage til hende. 
"Det beklager jeg Marishka.... Kan jeg gøre andet for dig?"

Blikket i Calebs øjne da Yazu greb fat i hende, fik hende til at trække sig tilbage så han ikke ramte hende. Usikkert bed hun sig i underlæben da hun så på Yazu og Caleb. Hun ville ønske han bare skred… Så var hun fri for at se ham lide, for inderst inde vidste hun at Caleb var interesseret i hende… Sikkert mere end hun anede. Deres samtale gjorde hende lettere utilpas ” Yazu gå nu bare” sagde hun stille og så på ham inden hendes blik gled tilbage på Caleb. Det var typisk hende… Hun bragte folk i problemer og fik dem skadet… Men det var som om at det var noget andet denne gang, altså for hendes skyld kunne han bare dræbe Yazu. Hun havde intet at bruge ham til alligevel.

” Yazu gå nu!” hvæssede hun og blottede sine tænder. Hun skulle lige til at rejse sig i stolen og give ham sådan en flad inden hun så hvordan Calebs negl borede sig ind i halsen på Yazu. Hun kunne se frygten i ham, kunne se hvordan han inderligt ville væk derfra og lade hende være alene sammen med den anden vampyr. Da han stak af åndede hun lettet op og hun så på Caleb igen. Hendes hjørnetænder var stadig nemme at se. Nu ville hun sikkert blive opdaget, hvis hun ikke allerede var det. Hendes blik gled ned i gulvet som hun følte sådan skam over at have blottet sig på sådan måde og så i sådan et selvskab.

Calebs stemme fik hende til at se op. Hendes øjne var du fuldkommen røde og glødede nærmest af den had hun havde til Yazu, som bare var bluset endnu mere op. Hun tog en mundfuld blod og sukkede ” Tak Caleb.. Havde det ikke været for dig havde jeg sikkert slået ham ihjel… Eller det var gået som sidste gang jeg mødtes med ham” sagde hun og så på ham med de glødende øjne. Hans tilbud om at gøre mere for hende hang kort i luften ” Nej ellers tak, jeg tror jeg klarer mig ind til videre” sagde hun og sendte ham et smil inden hun tog endnu en mundfuld blod.

Caleb havde stadigvæk en nærmest rovdyrsagtig glød i sine øjne imens hans øjne hvilede på hende. Det ville være en anelse uheldigt at hun blev opdaget grundet de mange dødelige der var her. Så han måtte få hende til at falde til ro lidt hurtigt. Han lagde stille sin hånd på hendes skulder og sagde med en underlig forførende ro: "Du kan være ganske rolig Marishka det vil blive en fornøjelse du og jeg vil komme til at dele... Den type finde jeg stærkt frastødende. Og han fortjener slet ikke at hvile sine øjne og slet ikke andet på en skønhed som dig"
Han vidste nogenlunde hvor forskellige nerver sad så han lod sin ene negl glide ganske let i nakken på hende uden der gik hul. Det ville give en behagelig varme i hende så hun kunne få den nødvendige kontrol

Så satte han sig roligt på stolen overfor hende og smilede venligt til hende. Han tømte det sidste af sit glas og tænkte lidt efter. Hun skulle forkæles mere end blot at være til skue for gamle mænd. Og han havde en god måde at gøre det på. Det her selskab var alligevel ikke noget for nogen af dem. Ikke rigtigt. Og noget sagde ham at hun nød det finere så det kunne jo ikke skade

Stille satte han sit glas og kneb kort øjnene sammen som tegn på han fik en ide. "Jeg fik en ide.... Du lader ikke til at være fan af det her selskab og det er jeg sådan set heller ikke. Hvad siger du til at spise middag hos mig i morgen aften? Ikke nogen bagtanker andet end jeg gerne vil lære mere om dig... Fri for situationer som den vi lige var i"
Han skubbede elegant et visitkort hen til hende med hans adresse på hvis hun skulle acceptere tilbuddet selvfølgelig

Hun fald til ro hurtigt efter Yazu var gået, men Caleb’s rolige stemme og med hans hånd på skulderen, virkede det meget bedre. Hans stemme fik hende til at blusse lidt op i kinderne, men det var ikke meget farve der kom, da hun ikke just havde meget blod i sig.. Hun var trods alt død, så det blod som var i hendes krop var det som hun fik fra sine ofre. Et smil kom frem på hendes læber som hun mærkede hans negl glide ned over et af hendes weakspots ” Tak Caleb” sagde hun og bed sig ganske kort i underlæben. Der var et gemt budskab i det han havde gang i… Det var hun overbevist om, men hun havde dog heller intet imod det, hvilket han sikkert også kunne både se og mærke på hende. Hvis hun havde haft noget imod det var hun allerede gået, men der var et eller andet over denne vampyr som hun godt kunne lide. Bare det han lige havde redet hende fra Yazu… Det gjorde noget ved hende som hun ikke kunne forklare selv om hun ville.

Han havde ganske ret i at hun ikke just var begejstret over dette selvskab… Gamle mænd der savlede over de unge piger, Yazu og alt det med hendes manager. Så jo hun ville væk her fra, hvor det var hun endte var hende lige meget, bare hun kom væk. Da hans tilbud kom ud smilede hun. Det var uden tvivl en fremragende ide. Hun lod kort tanken glide gennem hovedet på hende, gennemtænkte hendes svar og tog imod visitkortet. Hvorfor ikke? Hun havde intet at miste og Caleb virkede yderst interessant. En mand efter hendes smag. Hun nikkede kort ” Jeg takker mange gange Caleb… Jeg vil meget gerne spise middag sammen med dig, det ville være mig en ære” sagde hun og smilede inden hun tømte glasset med blod.

Hun lod blikket glide rundt på de mange gæster og rynkede på næsen. Hvor ville hun ønske det var nu de tog væk her fra, men mon ikke hun med lidt overtalelse kunne få ham med på ideen? I så fald ville hun gøre forsøget.  Hun lænede sig ind mod ham og bed sig kort i underlæben ” Caleb? Skal vi ikke smutte her fra? Tage ud og jage efter et ordentligt bytte?” spurgte hun og smilede inden hun fortsatte ” Jeg vil for alt i verden væk her fra” sagde hun og bed sig kort i underlæben igen inden hun lænede sig tilbage i stolen og ventede på hans svar.

Han blinkede lokkende til hende og sagde: "Nu skal du se en rigtig god fordel ved at være hovedsponsor..." Han kiggede rundt og viftede konferencieren over. Han kom halsende som en lille hundehvalp der var klar til at kysse Caleb bagi. "Mr. DeBayle? Jeg håber de nyder festen?" 
Caleb kiggede kort over på hende og derefter tilbage på konferencieren. "Jeg vil trække mig tilbage for nu. Jeg har et forretningsforslag jeg vil drøfte alene med ms. Swart"
Konferencieren kiggede meget forvirret og sagde: "Men... Ms. Swart er blevet betalt for at undeholde resten af aftenen?" Calebs blik skiftede til noget langt mere vredt og hans stemme bar præg af en nærmest uhyggelig autoritet: "Jeg er sikker på min donation dækker omkostningerne. Og hvis de betragter hende som en simpel genstand igen.... Så vil de aldrig arbejde igen. På den ene eller den anden måde.." Konferencieren bukkede og skyndte sig skræmt videre.

Caleb tog let hendes hånd og sagde: "Kom vi tager bagindgangen så slipper vi for mængden Marishka..." Han strøg ganske let hendes kind med en negl dog uden der gik hul. Så gik han hastigt med hende gennem teatret og ud i en gyde så de kunne komme uset hen til hans bil. Den flotte Aston Martin var kun endnu et bevis på hvor mange penge han havde. "Kom.... Der er masser af kærestepar ude i skoven der uvist kan blive aftensmad..." Så hjalp han hende elegant ind i bilen hvorefter han satte sig ind og begyndte at køre

Hun så på Caleb med et smil og så hvordan konferencieren kom tøffende over mod dem, som en hund der havde gjort noget forkert. Hun kunne ikke lade være med at smile over det, Caleb havde virkelig kontrol over folk på dette sted, hvilket bare gjorde ham mere interessant. Hun hørte godt konferencierens ord og kneb svagt sine øjne sammen. Aldrig om hun havde hørt mage! Hun var netop blevet tiltalt som en form for objekt som blot var til leje… Som om hun var en eller anden prostitueret.. Og lige nu var det ikke just her hun havde lyst til at være, med alle de gamle mænd omkring hende, sådan som deres øjne udforskede de unge kvinders små kroppe på… MODBYDELIGT! Hun ville med Caleb væk… lige nu.

Hun så efter konferencieren da han var gået og lod derefter blikket glide over på Caleb ”Tror det er bedst… Jeg kan efterhånden mærke mine instinkter tage over” sagde hun og bed sig kort i underlæben inden hun greb fat i Caleb’s ærme, så hun bedre kunne følge med. Da de kom ud i gyden og hun så bilen stoppede hun op. Hun troede ikke sine egne øjne og var fuldkommen mundlam. Havde Caleb sådan en bil? Hun havde godt gættet han havde mange penge, men at han ligefrem havde en Aston Martin? Hun smilede kort for sig selv og gik over til bilen. Da Caleb åbnede døren for hende, blev hun nærmest forfjamsket. Hun var ikke vandt til der var nogen mand der var sådan overfor hende… Eller det var i hvert fald længe siden hun sidst havde oplevet det. Hun satte sig ind og ventede på han satte den i gang.

” Tak Caleb” sagde hun med et blidt smil på læberne inden hun tog selen omkring sig og satte den fast. Nu hvor han havde sådan en bil… Hvordan var hans hus så ikke? Bare tanken alene, fik et smil frem på hendes læber. Tænk at en mand med så mange penge havde interesse i hende… Marishka Morini Swart! En lille storby tøs som altid har fået hvad hun ville, altid været storsnudet overfor de fleste mænd… Men ikke ham… Der var noget over Caleb hun ikke kunne forklare, noget tiltrækkende på en måde hun ikke havde oplevet før, men det gjorde hende ikke noget. Egentlig havde han jo lige redet hende og gud ske tak og lov for det…

Motorens rolige brummen var den eneste lyd omkring dem et stykke tid inden der igen blev sagt noget. Så kiggede Caleb over på hende og lagde ganske kort hans hånd på hendes knæ, men ikke skummelt eller noget. Men Calebs blotte berøring fik en svag sensuel varme til at brede sig i hende. Dette var ikke noget han tænkte over kunne ske. Den følelse i kroppen blev meget værre hvis han valgte at bruge sin evne aktivt. "Det var skam så lidt. Må jeg ikke vise dem mit hjem? Så kan de få chancen for et bad hvis de ønsker det. Og jeg er sikker på vi godt kan finde lidt godt til halsen"

Han parkerede ved det fine lejlighedskompleks og hjalp hende ud af bilen. Så holdt han sin arm i en bue så hun kunne hvile sin arm der som de gik ind i foyeren. Receptionisten fik øje på dem og skyndte sig hen til dem. "Ah mr. DeBayle. Velkommen tilbage. Hvem er den unge dame hvis jeg må være så fri?"
Caleb smilede nærmest stolt og sagde: "Det er min særdeles gode veninde og kollega ms. Swart. Vil de ikke sende en flaske 'Angelus Infantis' op?"
"Jeg får den sendt op med det samme mr. DeBayle"

Så tog Caleb hende med i elevatoren hele vejen til Penthouse-etagen. De skulle igennem en kort gang hvorefter han åbnede ind til selve lejligheden. "De må gerne komme med ind hvis de ønsker det. Værsgo"
Hvis hun valgte at gå med, kunne hun i første omgang se den kæmpestore stue med et 'kogeø-køkken' i den ene ende. Alt var i meget moderne stil med sort og børstet stål. Men rummet fik en rigtig behagelig varme af de antikke møbler, malerier og andre antikviteter. Hun kunne også se ud på badeværelset der dog var anderledes indrettet. Det var indrettet i marmor, nærmest som et romersk kurbad med toilet, bruser og stort badekar i mørkblå marmor.