Walking unsuspected (Marishka)

S: Gågaden
O: Butikker og masser af folk
T: 19:32
V: Slud og let vind, mørket er faldet på

Baalichi havde trukket sit hat godt ned over ørene, mens han gik ned ad gågaden i snevejret. Det forundrede ham, at der var så mange mennesker alligevel ude på gågaden. Og dog.. Han var jo selv herude for at... Ja hvorfor fanden var han her? Kort stoppede han op og kløede sig i det buskede overskæg, som han havde ladet gro frem under sin næse. Det kløede ubehjælpeligt, når han huskede på, at han havde det. Hvorfor skulle han nu også få det lorte skæg? Der var intet charmerende ved ham nu. Nu var han bare grim...
Men... Hvad var det nu han skulle tænke over? Hvor var han? Han kiggede sig omkring. Hvor fanden var... Nå, ja... Han var på gågaden.. Han skulle.. Hvad var det han skulle? En gave? Nej, det var han jo for alene til... Nå, ja en gave TIL SIG SELV! Kæft han var glemsom i dag. Han gned sig i øjnene og begyndte at kæmpe sig fremad i sneen... Eller... Han gik fremad, men han hadede sne s meget, at hver gang han gik igennem det, var det en kamp mod det... Måske skulle han bare give op og komme hjem... Men nej... Han var jo snart ved den butik han skulle købe ind i... En tobak og alkohol...
Kort kom han til at snuble over sine fødder, hvorved han faldt lige så lang han var med ansigtet direkte i en hundelort. Baal sukkede.... Dette var bare hans dag i dag. Langsomt kom han op og fik tørret hundelorten af. Han kunne godt se, at folk skævede til ham, men ingen hjalp ham. Hvor er folk da bare hjælpsomme.

Lyden af folk, som jublede og klappede kunne høres stort set over alt i gaderne. Der var mode show, hvilket dog var underligt, eftersom der var begyndt at blive vinter, men det skulle åbenbart ikke stoppe modeshows. Der var en stor scene, hvor modellerne gik frem og tilbage uden stop, dog hver eneste gang med noget andet tøj på. De viste de nyeste pelse af mink, ræv og ulv, hvilke dyr der nu blev brugt. Det var sådan noget kun dem med mange penge havde råd til, så derfor var der mange fisefornemme mennesker blandt folket, som var kommet for at se på, mens de høje, slanke modeller gik over scenen.

Der var en hvisken og tisken i krogene om hvad der var hot og hvad der var not. Mange af de væsner som var mødt op, havde en vis forkærlighed for minkpelsene og rævepelsen. Personligt ville den høje, slanke og mørkhårede model, men det meget dyriske udseende, personligt vælge ulven, men det var fordi hun elskede ulve. Et suk undslap hendes læber inden hun trådte ud på scenen og gik ned af det lange gulv, ud mellem væsnerne. Folk tog billeder, som blindede hende, men hun kæmpede for ikke at falde, eller snuble i de tårn høje stiletter som hun var udstyret med.

Baal kunne se henne i midten af gågaden, hvordan folk havde samlet sig. Så han fik tørret lortet af sit ansigt og vasket det med sneen, og gik hen for at se, hvad pokker folk havde samlet sig om. Da han kom nærmere kunne han se, at det var et modeshow. Åbenbart holdte de stadig modeshow, selvom det var ved at blive vinter, men nu skulle de rige, fornemme mennesker alligevel også have noget at se på i vinterkulden.
Baal kunne lugte noget umenneskeligt i modelflokken. Han kunne ikke bestemme, hvem af dem, der var ikke-menneske, eller hvilken magisk race vedkommene er, men det var også lige meget, så længe, racernes eksistens ikke blev tilkendegjort for hele menneskeracen.
Da en mørkhåret, slank model kom ud på cat-walken, kunne han klart mærke snerten af magisk væsen. Ergo måtte det være hende her. Hun gik rundt i høje stiletter, og det var tydeligt for Baal at hun havde svært ved at holde balancen. Så han smilte til hende gennem sit skæg og begyndte at klappe højlydt for at opmuntre hende. Selvom hun nok ville sende ham "blikket", ville han alligevel være opmuntrende for hende.
Snart begyndte vinden at tage til, og kulden kunne nu for alvor mærkes. Baal skuttede sig i vinden. Han måtte snart komme videre hen til butikken, hvor han skulle købe en gave. Men alligevel var han betaget af modellen, der var på cat-walken. Der var noget dragende ved hendes skønhed.

Hun stoppede på cat - walken og viste sig kort frem, inden hun vendte sig om og gik tilbage hvor hun kom fra. Hun lå godt mærke til manden med det udenlandske look, som stod og klappede af hende. Hun sukkede kort over ham og fortsatte så ud bagved. Det var hendes sidste gang denne aften på walken, så nu kunne hun tage hjem og slappe af, hvis det nu var det hun ville. Hun tog sit normale tøj på og slungede et sort halstørklæde omkring hendes hals inden hun greb hendes frakke og gik ud mellem de mange mennesker.

“ MARISHKA!! RISH! “ lød en stemme mellem mængden af mennesker “ VENT!” råbte personen igen, hvilket fik hende til at stoppe op og vende sig om mod personen “ Yazu? Hvad laver du her?” sagde hun med en irriteret stemme. Hun burde være mere glad for at se ham, men det var hun ikke… Hun begyndte igen at uden at vende sig om og se på ham mens de ‘snakkede’, hvilket man ikke ligefrem kunne kalde et, eftersom de ikke så på hinanden på nogen måde. Yazu greb hendes arm og stoppede hende “ Kom med Rish… Der er noget du skal se” sagde han og hev hende med i en anden retning end den hun var på vej imod.

“ Du vil bliver overrasket!” sagde han med en glad stemme. Hun himlede med øjnene og sukkede “ Yazu…. Kan du ikke bare lade mig være? Skal du virkelig have det som du fik det sidst? Mærkerne på din hals viser du er en slave af mørket… og ikke mindst mig!” sagde hun irriteret og hev sin arm til sig “ Fortæl det senere” sagde hun og puffede kort til ham inden hun igen begyndte at gå i den retning som hun startede med.

Baalichi valgte lige så stille at gå efter hende, da hun var gået ned fra cat-walken. Det var tydeligt, at hun havde fået øje på ham, så hvorfor skulle han ikke lige tjekke hende ud? Det kunne jo være, at han ville være heldig. Derudover var det heller ikke så vigtigt at få købt den skdie gave i aften. Han kunne bare få det gjort i løbet af i morgen! Det ville være lettere for ham.

Idet en eller anden fyr løb hen til hende og råbte hendes navn holdt Baal sig lidt tilbage. Fyren snakkede ivrigt til hende selvom hun ikke rigtigt kiggede på ham. Hun virkede ret irriteret på ham, hende Marishka. "Marishka", mumlede Baal for sig selv, ikke højt. Det smagte underligt i munden. Og dog... alligevel behageligt. Nu havde fyren taget fat i hende.. Hvad fa'en bildte idioten sig ind, når hun åbenlyst ikke gad ham? Hun fik ham puffet væk, så Baal rykkede tættere på ham. Fyren havde nogle mærker på halsen, der viste, at han var slave af mørket. Baal fik det meget ambivalent, da han selv var både engel og dæmon. Men måske kunne han bruge fyren til nogle ritualer til sit monster. Ja... Det kunne være fedt. Baal fik stille hevet en lille, men kraftig pind ud af ærmet, og listede sig nærmere fyren. Det gjaldt om, hurtigt at få ham slået ud. Nu var Baal lige bag ved fyren, og han holdt sig åndedræt. Han lagde sin arm på fyrens skulder og hævede pinden.