Djævlenat - Azreal

Tid: 23.47
Vejr: vindstille, sommer aftenluft.
Stemning: Glade/fulde mennesker


Der var gået noget tid nu siden Emilia sidst havde bevæget sig ud, hun havde haft travlt med nogle opgaver og havde været væk fra byen i nogen tid, men nu var hun tilbage og hun kedet sig.
Hun var taget ned til byen for at have noget at lave, og så for at finde sig en partner for en time eller to.

Hun gik ind på baren, og skabte med det samme en masse opmærksomhed, hvilket også var klart efter som hun havde et anderledes udsende og en helt særlig udstråling.
Mænd vende hovedet efter hende og mange af dem kom også med et smørret smil, kvinder så misundeligt efter hende, og blev sure på deres fyre fordi de åbenlyst så over mod Emilia.
Men enlig kunne de jo ikke gøre for det, for det var den virkning Emilia havde alle steder.

Emilia satte sig op i baren og smilede til den bartender der også stod og gloede "En blody marry tak" sagde hun med en kælen stemmen.

Azreal var først bevæget sig ud af sin lejlighed da solen var gået ned. Han havde brugt det meste af dagen på en ny hjemmeside, og forsøgt at behage en meget besværlig kunde. Kvinden som han kun havde talt med over telefon og mail, havde ingen ide om hvor lang tid ting tog at lave og hvad der var en mulighed og ikke var.
Han havde derfor i frustration slukket computeren ned og forladt lejligheden. Hans første plan havde været lidt frisk luft, men da det ikke havde virket som planlagt besluttede han at prøve alkohol.

Da han trådte ind på baren ramte varmen og lugten af alkohol ham som et slag i ansigtet. Han sukkede svagt og bevægede sig op imod baren. Han satte sig og overvejede hvad han skulle forsøge at drunke stressen i, da han hørte en kvinde tale ved siden af sig. Han skævede kort til siden og så på Emilia. Hun var smuk, og klart en pige man ville vende hovedet efter på gaden. Han overvejede det lidt og sagde så ”ja, også mig” til bartenderen ”en bloody mary”

Emilia lage hurtigt mærke til den stemme der lød ved siden af hende. Hun så ud af øjenkrogen, og kunne ikke helt lade vær med at vende hovedet lidt efter hun havde set et kort glimt af den fyr der sad ved siden af hende.
Et lille smil mødte hendes læber, det var underligt, for der var noget ved ham der ikke virkede som andre fyre på hans alder, for hun kunne tydeligt se at han ikke var en MAND som der normalt ville fange hendes opmærksomhed.

Hun så tilbage mod bartenderen da han kom med begge deres drinks. Hun tog stille fat i sugerøret, og lod det køre en enkelt gang rundt i hendes glas, så isterningerne klingede. Noget hun havde for vane at gøre.

Azreal betragtede Emilias smil og rynkede brynene. Smilede hun af ham? Han vendte langsomt opmærksomheden imod sin drink og fjernede sugerøret. Han slikkede kort væsken af det og lagde det på bordet.. Med et tankefuldt blik kørte han fingrene rundt og tegnede små mønstre på ydersiden af glasset. Så drak han en slurk og vendte igen opmærksomheden imod Emilia. Der var noget ved hende der ikke helt stemte, og han kunne ikke sætte fingeren på hvad det var. Det irriterede ham mere end det burde.

Emilia lagde mærke til de små tegninger Azreal lavede på it glas inden han drak. Hun tog selv en lille og beskeden tår.
Hvorefter hun ikke helt kunne lade vær med at smile lidt.
Hun vende sig en anelse på stolen, stadig med sit glas i hånden "skål" sagde hun med denne samme kælende stemme.
Nu kunne hun rigtig få lov til at betragte ham, og se hvad det mon var der var så interessant ved ham.

Når hun nu havde vendt sig, kunne man også tydeligt se den smarte sorte kjole hun havde på, de sorte stiletter, og den lidt blege men stadig velplejede hud, og det næsten hvide hår.
Hendes grønne øjne var peget mod ham, og hun lagde bestemt ikke skjul på at hun gav ham elevator blikket.
Hun rakte sit glas frem med et sødt lille smil.

Azreal var iført en par mørke, slidte cowboybukser. Ud over det en grå, lidt stor T-shirt og et par mørke sko. Håret var lidt rodet og uberørt af plejeprodukter. Hans grønne øjne så ind i hendes, idet han løftede glasset og svarede ”skål”. Der var noget ved måden hun talte på der gjorde ham urolig. En følelse af at hun ville have noget af ham, eller muligvis føre ham bag lyset. På den anden side var han mistroisk ved de fleste mennesker han mødte, men det var også af en god grund.

Emilia tog en tår mens hun lod sit blik hvile på ham. Hun tog gladset og lod hendes tunge slikke de dråber der stadig sad på hendes løbe af.
Hun satte glasset, og rakte sin hånd frem i stedet "Emilia" sagde hun med et lidt mere skævt smil.
Det var underligt, normalt ville hun ikke have spildt et sekund på en fyr som ham men denne fyr var noget særligt, og hendes øjne kunne ikke holde op med at betragte ham.

Azreal fulgte hendes tunge med øjnene og blinkede en gang da hun talte. Han rykkede blikket fra hendes læber til hendes øjne ”Azreal” svarede han og satte glasset fra sig, for efter at tage imod hendes hånd og give den et høfligt klem. Han trak hånden til sig lidt hurtigt og lagde den på sit ben. Noget ved hende stemte simpelthen ikke med resten af lokalet.. tanken om at hun måske ikke var menneske strejfede ham og fik ham til at smile. Selvfølgelig.

det gav et lille sæt i Emilia da Azrael tog hendes hånd. Nu havde hun mod en hel del væsner gennem sit liv, og der var noget i Azraels krop der skreg til hende... et væsen?.. men hvilket. Da han trak hånden til sig, kunne hun ikke helt lade vær med at smile.

Så var der måske ikke så meget at sige til at han virkede både anderledes og mere moden ind andre på hans alder.
Hun tog endnu en tår af sin drink, og lod derefter hendes blik stille glide rundt i lokalet, bare for ikke at virke HELT opslugt af ham.

Derefter ramte hendes blik atter hans "kommer du tit her?" spurgte hun bare for at virke lidt interesseret

”Nej, det gør jeg ikke” svarede Azreal og drak det sidste af sin drink ”det er første gang” han satte glasset fra sig, og overvejede om han burde bestille noget mere. Han så på Emilia og overvejede hvilket væsen hun var. Djævel var det første der kom til ham, men han kunne slet ikke være sikker. Han havde ikke mødt mange djævle siden han kom til jorden.. han håbede mest af alt hun ikke var en engel.

Han så på bartenderen "jeg skal have en til af dem der" sagde han så.

Emilia smilede bare og bed sig kort i underlæben. "heller ikke jeg... jeg plejer at komme lidt" hun stoppede sig selv og så undt på de mange fulde mennesker der vældede rundt, og derefter tilbage på ham og fortsatte "lidt pænere steder" sagde han så med et lille grin.
Hun sad lidt og betragtede ham, og besluttede sig så for at prøve noget.
Hun lukkede sine øjne i og prøvede at manipulere med Azrael.
Men kort efter spærrede hun øjnene op. En Djævel... det var de eneste hendes magi ikke virkede på, dem og så engle... men dem kende hun alt for godt både lugten og fornemmelsen af.
Hun kunne ikke helt lade vær med at smile.

Azreal fulgte Emilias blik imens hun talte. ”Du ser ud til at have en del beundrere..” sagde han, da et par fyre der havde stirret på Emilia i smug hurtigt så væk. Hans blik blev ved fyrene i et par sekunder og så tilbage til Emilia. ”Men det er der måske også de finere steder” han tog sin drink og var glad for at han ikke blev stirret sådan på når han gik ud af huset. Det ville ganske enkelt få ham til aldrig at forlade sin lejlighed igen.

Emilia svang elegant med håret "jeg har et anderledes udsende... så ja, der er mange der kigger" sagde hun og lod sit blik flade direkte på ham. Hun smilede skævt, og lænede sig lidt frem mod ham "men det er jo ikke spørgsmålet hvis der beundre mig.. men hvem JEG beundre" sagde hun og så ham direkte i øjne med sine grønne øjne hun var ikke meget mere ind 15-20 cm fra ham.

Hun rykkede sig endnu tættere på og helt op på siden af hans kind, "hvad er du?" hviskede hun ind mod hans øre.
Der var mange af de andre fyre der stiirrede noget da de bemærkede Emilias handling.

Azreal følte en usikkerhed i kroppen da Emilia lænede sig ind mod ham og havde øjenkontakt. ”Uhm..” begyndte han, idet hun lænede sig helt ind mod ham. Han rykkede sig bagud med en bevægelse der overraskede ham selv. Det havde været lidt for hurtigt og lidt for pludseligt. Før han fik set sig om var han havnet på gulvet. Der var et par stykker der grinede lidt rundt omkring og han satte sig tøvende op.. han havde hørt hendes spørgsmål og han var ikke sikker på om han havde lyst til at give hende et svar.

Emilia blev næsten forskrækket da han fladt på gulvet.
Hun så lidt bekymret på ham, men kunne heller ikke lade vær med at smile lidt da han enlig kom op.
Hun lagde sin hånd på hans "det er okay" sagde hun og lænede sig lidt hen mod ham igen, og lukkede så sine øjne, og åbnede dem igen, men denne gang lyste de lidt, noget kun Djævle kunne. hun skyndte sig at få dem tilbage til normal igen.
Bartenderen kom hen da han havde set Azrael falde på gulvet "er alt som det skal være?" spurgte han men henvende sig mest til Emilia.
Emilia så på ham "Alt er i den fineste orden og..." hun viftede med sit tomme glas "kan vi få 2 af dem her på huset" sagde hun og så bartenderen lige i øjnene. der gik et kort øjeblik hvorefter Bartenderen bare smillede "selvfølgelig" sagde han og gik om for at lave dem.

Hun vende atter blikket mod Azrael "hvad havde du troet jeg ville gøre ved dig?... eller du havde måske ikke regnet ud hvad jeg var" spurgte hun med en sød og næsten kælen stemme

”...” Azreal så på hendes hånd og derefter på hendes ansigt. Da hendes øjne lyste følte han et stik af genkendelse. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare på hendes spørgsmål. Hvad havde han egentlig regnet med hun ville gøre?.. og var han sikker på hun ikke ville gøre det? Han satte sig på sin plads igen og rømmede sig. ”Aha..” sagde han så da bartenderen var koncentreret om at lave drinks ”djævel.. jeg var vidst ikke helt opmærksom” mumlede han og ærgrede sig over at hun havde kunne overraske ham på den måde.

Emilia kunne ikke helt lade vær med at grine lidt.
Hun så på ham "du er vidst ikke så gammel?... så ville du have bemærket det for længst" sagde hun med denne samme kælende stemme.
Hun så kort rundt i rummet. "når men vi nåede da at få Alles opmærksomhed" sagde hun med et grin.

Hun lænede sig lidt væk fra ham igen "det er længe siden jeg har mødt en af os..." sagde hun, og stoppede med at snakke da bartenderen kom med deres drinks.
Hun holde øje med at han gik igen efter at have sat dem, og så derefter på Azrael igen "hvem er din kronprins?" spurgte hun så

Azreal så usikkert på Emilia. Han var.. ikke gammel, men heller ikke helt ung. Når han ikke var særligt hurtig til at opfange andre djævle, skyldtes det at han simpelthen var svag. Det var der selvfølgelig ingen grund til at fortælle den fremmede djævel..

Han rykkede sig lidt tilbage så der kom mere afstand imellem dem. Han tog drinken for at bryde øjenkontakten og tog en slurk ”Belial..” svarede han modstræbende.

Der kom et smil frem hos Emilia "så er det derfor du fangede min opmærksomhed så hurtigt" sagde hun med et smil. "det er jeg også" sagde hun og tog en tår af sin drink.

Hun kunne ikke helt lade vær med at kigge på Azreal det var underligt, men han havde virkelig taget ALT hendes opmærksomhed, normalt var hun allerede gået med en eller andet nu.

”Virkelig?” Azreal kunne ikke lade være med at se nysgerrigt på Emilia. ”Det havde jeg ikke regnet med..” han så lidt mod bartenderen der var optaget af noget andet. ”så, hvilken slags magi kan du?” spurgte han. Han fortrød det hurtigt, han havde ikke lyst til at virke alt for interesseret i hende. Men det var ikke særligt tit han mødte andre djævle.. og slet ikke med samme kronprins.

Emilia smilede blot da han spurgte og så mod bartenderen "det med de 2 drinks på huset var et af dem... jeg kan manipulere med folks tanker og hoveder... og så kan jeg gøre folk tiltrukket af mig.. altså sexueldt... det kan dog kun gøres gennem et kys" sagde hun og trak på skuldrende

"hvad med dig selv?" spurgte hun og lod sin hage hvile på hendes hånd.

Azreal overvejede om han skulle finde på noget, eller svare ærligt. Han besluttede sig for det sidste, i tilfælde af hun ikke havde sagt gele sandheden og også kunne læse tanker eller andet i den stil. ”Jeg kan noget med planter..” sagde han tøvende ”og.. gøre folk seksuelt opstemt ved øjenkontakt..” det sidste sagde han uden at se på hende og drak hurtigt af sit glas.

Hun kunne ikke helt lade vær med at grine af hans tydelige 'uskyldighed'
Hun smilede til ham "det må være nemt " sagde hun og smilede skævt til ham.

Hun skulle lige til at sige noget da hun blev afbrudt af en fyr der stide sig ind mellem dem, Han vende sig mod Emilia "hey smukke... hvorfor bruger du dog tid på en lille dreng som ham der?... hvad med en rigtigt mand?" sagde han med en flirtende stemme.
Emilia vrængede ansigt både fordi han lugtede fælt af sprut, men også fordi det han sagde fil det til at vende sig i hende.
"skrid nu bare" sagde hun og så væk fra ham.
Han tog fat om hendes hage og vende Hendes ansigt mod hans "du spiller nok korsbar hva?... men det gør ikke noget lille skat det elsker jeg" sagde han med en klam stemme

Azreal så lidt overrasket på manden der stillede sig imellem dem. Han overvejede om ikke fyren havde ret, han virkede i hvert fald ikke som om han havde noget imod at være tæt på Emilia. Det tog dog kun et enkelt blik på Emilia at se at hun ikke følte det samme. ”... jeg ville ikke gøre det der hvis jeg var dig” sagde han og tog en tår af sin drink ”jeg tror hun kan tage dig”

Fyren vende sig mod Azrael for en kort stund "bland dig lige udenom tøsedreng!" vrissede han og vende sig mod Emilia igen og skulle til at sige noget "du skal ikke tale sådan til ham" kom det bestemt fra Emilia.
Fyren grinte lidt "den grønskolling er jo ikke noget værd.. hvad vil du med ham?" sagde han med en hånende stemme.

Emilia så direkte på ham, "nu skal du høre rigtig godt efter.. jeg siger det kun en gang" kom det bestemt fra hende.
fyren te stille og stoppede helt op. "nu lader du os være... du går hen til bartenderen og ligger alle dit creditcart sammen med koden, og siger at du giver til alle... derefter går du.. helt ud til havenen... og selvom dine fødder gør godt, så fortsætter du med at gå... og selvom havnekanten kommer... så bliver du ved med at gå." Emilia førgede for ikke at sige det så højt at andre ind de tre kunne høre det.
Kort efter vende fyren rundt, fandt sit kort frem og gjorde præcis hvad Emilia havde sagt..

Emilia sad med et tilfreds smil og betragtede fyren gå, mens hans venner fulgte efter fordi de ikke forstod hvorfor han pludselig bare gik.