Et nyt bekendtskab - Azreal

S: skoven
T: formiddag
V: tørvejr og sol.
O: træer

Det var tidligt på formiddagen, men alligevel utroligt varm. De fleste dyr lå og hvilede sig for at spare på alt deres energi, og brugte den kun hvis det var yderst nødvendigt. På trods af varmen sang alle fuglene fornøjet i trækronerne. De var helt ligeglade med hvor varmt der var. De fleste andre dyr havde prøvet at finde et køligt sted, så nogle af dem var kravlet ned i en hule for at slippe for varmen der nede. Det var nok sådan en dag hvor de fleste ville blive hjemme i deres køligere hus for ikke at få hedeslag. En stor los kom farende gennem skoven på trods af heden. Den jagtede en lille forskræmt hare. Lossen kom tættere og tættere på haren. Den kunne snart bare rakke den ene pote frem og nå kaninen. Det gjorde den skam også. Den fik fat på kaninen, og dræbte den på stedet. Lossen var meget sulten, ellers kunne den aldrig ha fundet på at dræbe den kanin, ikke tale om. Den åd kaninen, og gik derefter videre men langsommere denne gang. Nu havde den jo heller ikke noget den skulle fange. Den kom til en lille å som snoede sig gennem skoven, og den var meget tørstig, så den gik ned og tog noget at drikke, igen noget den ikke lige ville gøre medmindre det var højst nødvendigt. Den fandt det faktisk frastødende, underligt nok, men lossen var heller ikke en helt normal los. Det var en han som hed Godric, og han var ikke en los men et menneske som kunne forvandle sig. Godric elskede sine dyreskikkelser, men ville helst ikke dræbe dyr medmindre at det var yderst nødvendigt. Han fik meget dårlig samvittighed, for han følte at alle dyr var hans ven.

Godric gik videre ind i skoven da han havde drukket nok vand til at kunne overleve lidt længere. Han havde planner om at finde et flot sted hvor han kunne ligge og hvile sig. Han fortsatte længere ind i skoven, som han kendte det meste af. Han kom til udkanten af det han kendte. Han stod nu over for et ukendt sted, og blev nysgerrig. Skulle han gå ind i det ukendte land og undersøge det nermere? Ja det skulle han, og derfor gik han ind i ukendt land, og fandt snart et sted der var meget rart. Han lagde sig ned, og lukkede øjnene for at slappe af. Forhåbentlig blev han ikke forstyret, men man vidste jo aldrig, så derfor var han på vagt for alt.

Azreal udstødte et udmattet støn og fortrød atter engang at han havde forladt sin lejlighed. Han plejede ikke at forlade sit hjem, medmindre han manglede forsyninger til huset eller en sjælen gang imellem havde lavet en aftale. Det var derfor imod alt forventning at han nu befandt sig inde i skoven, på en af de varmeste dage han kunne huske.. i hvert fald nu hvor han stod midt i det og ikke kunne komme væk.

Han var iført en hvid T-shirt og et par sorte shorts. Om hans skulder han en brun lædertaske hvor i han havde fyldt bøger, reagensglas, et forstørrelsesglas, en blok og en kuglepind. Han havde brugt det meste af dagen før, på at se naturprogrammer om spiselige svampe og havde derefter set et program om mennesker der påstod at være shamaner og at svampe kunne have helbredene evner. I sofaen omgivet af magiske bøger og kedsomhed havde historierne virket lokkende og fulde af mystik. Nu, i lyset og varmen, følte han en stærk mistro ved programmet.

Han traskede med tunge skridt af sted, imens han lyttede til fuglesangen foroven. Han lukkede øjnene og smilede taknemmelig, da en blid brise slog mod hans ansigt og for et kort øjeblik jagede varmen væk.

Da der ikke var sket noget som helt i noget tid, besluttede Godric sig for bare at slappe af, og ikke være så meget på vagt som han havde været. Han lukkede sine øjne i, og tog en dyb indånding inden han gabte stort, og så lod sig hvile sig helt.
Han var mere eller mindre blundet hen da noget vækkede ham, men han blev dog alligevel liggende lidt endnu. Han slog så langsomt øjnene op, og missede mod den skabe sol, og strakte så sin dovne krop, Inden han gabte, og rejste sig op. Han så sig lidt rundt, på jagt efter det som havde vækket ham fra hans lille middagslur i solen, men der var ikke rigtig lige nogle at se. Han løftede hovedet en anelse op i luften og snusede så til den, for at se om han kunne opfange noget, men uden held. Han sukkede indvendigt af sig selv, og lagde sig så ned igen, og lukkede øjnene halt i, da der pludselig kom en skikkelse til syne et lille stykke de fra. Godric holdte mistroisk øje med denne fremmede person, og hvæsede så da han kom en smule for nær. Selvom Godric ikke var et rigtigt dyr, opførte han sig altid meget lig sit dyr når han var i skikkelse af det.

Azreal var vandret videre ind i skoven, og havde fået øje på nogle svampe i nærheden af et træ. *Endelig..* tænkte han lettet og bevægede sig imod dem. Det gav et spjæt i ham, da han hørte en knurren og han så sig omkring. Hans blik faldt på en los der og så på ham. Han blinkede lidt med øjnene og sukkede så. *selvfølgelig.. skoven er fyldt med rovdyr, de burde sætte skilte op eller sådan noget* tænkte han og overvejede om han burde holde sig på afstand eller fortsætte mod svampene. Han holdt øje med lossen, imens han langsomt tog et skridt imod det træ hvor svampene lå.

Lossen betragtede ham noget mistroisk, og slog en smule med halen. Han havde let åben mund så man kunne se hans syle spidse tænder. Den måde han trak vejret på lød lidt som om han hvæsede halvt hver gang han åndede ud, men det gjorde han ikke. Han så på den fremmede man, og rejste sig halvt op da manden tog et skridt. Godric havde ingen planer om at angribe, men han ville være sikker på denne mand ikke gjorde ham noget, da han ikke var så glad for fremmede. Han besluttede sig dog for at rejse sig helt op, strække sig kort, og så luske et lille stykke væk, men holdte samtidig øje med hver en bevægelse denne fremmede lavede. Det undrede lidt Godric at der var nogle som havde valgt at tage ud når det var så varmt som det var lige nu. Det var meget svært at køle sig ned her ude, så hvorfor havde denne person ikke blevet et meget køligere sted? Ja Godric var her selv, men han havde ikke e sted han bare kunne tage hen, som var køligt. Han havde intet hjem. Vent, måske havde han, manden foran Godric heller ikke noget hjem? Eller måske havde han bare været dum nok til at tage ud alligevel. hvem ved?

Azreal fjernede ikke blikket fra den sandsynligvis fjendtlige los. Han kom hen til svampene og gik ned på knæ. Godt nok var han ikke bange for at blive slået ihjel, men han var sikker på at hvis den fik tænderne i ham, ville det gøre ondt.. og det var ikke noget han orkede lige nu og da slet ikke i denne her varme. Han fiskede et af glassene op fra sin taske og kom nogle af svampene i. Han fjernede blikket fra lossen et øjeblik, for at se om de nu også lignede dem han var på udkig efter. Derefter så han hurtigt op på lossen igen for at sikre sig at den ikke havde rykket sig, eller gjort andet faretruende i mellemtiden.

Han blev ved med at betragte denne person. Da manden kiggede ned på svampene, gik Godric et par skridt mere bagud. Han ville ikke i kamp, faktisk ville han hellere væk her fra, så han vende sig om, og løb ind mellem træerne, men standsede op i ly af træerne, og vendte sig så om, og betragtede den unge mand. Hvad mon han skulle med de svampe? Godric var nysgerrig, men turde ikke at gå hen og spørge. Han forvandlede sig dog alligevel, men ikke til sig selv, men til hans ulv. Det var en ret flot ulv, men speciel. Den var halv hvid, halv sort. Hans hvide halvdel havde et grønt øje, mens hans sorte halvdel havde et lyseblår øje. Han gik stille ud af sit skjul, og over mod manden, ikke truende eller noget, men hvad han ville sige til at se den her ulv, var ikke godt at vide.