Dangerous game you got into... XXX

Der var intet som den svag lyd af havet der langsomt slog ind i mod land, han kun hører det svagt i hans søvn, selvom han var et sted drømmeland var hans sanser stadig mindre aktive på den tid af dagen, det var blot et mindre forsvar som tillod ham og være lidt mere opmærksom på at der ikke ske et større eller mindre indbrød i villaen i mens at han sov.  Han lå stille i den stor seng, en dyne var trukket godt op om ham, den ene arm var trukket op foran hans ansigt mens at den anden var langt hans krop, ansigtet lå som altid godt gemt i den stor pude foran ham og der var ikke mange tegn på liv. Han var vampyr og derfor lå han altid lige så stille som en død person, ingen puls, intet liv. Udødelig var han men dog stadig ikke sand udødelig, han kun stadig dø, dagen var et farligt tidspunkt, han var total sårbar overfor solen, hvis den altså fik chancen for komme ind i lokalet, på under et minut ville han brande væk fra verden, døden ville kom og krave ham.

Langsomt trak han vejret ned i puden, mens at han flyttet sig om på siden, hans drøm var ikke ligefrem den bedst, faktisk var den et mareridt på en større plan, han drømt tilbage i tiden til den gang da han var blev forvandlet til vampyr, ikke en umildbar rar nat og tænke på men i det mindste var hun der ikke længere til drive ham til vanvid, hun havde forvandlet ham fordi at hun syns at han så smuk i de sidste øjeblik hvor at han lå på et sted mellem liv og død og døden var så langsomt ved og trak ham med ned, men han fik ikke lov, hun tog ham med i evigheden som vampyr, væk fra alt det som han havde elsket og holdt af, og ind en kold og blodig verden som han ikke kun slip væk fra. Meget sympati havde kvinden ikke haft omkring ham, og det lykkes ham først og dræb hende da han havde været i live i over to hundred år, selvom hun stadig var stærkere end ham havde det lykkes ham og gør hamselv fri fra hende.

Igen trak han kort på sig før at han putte sig god under den store dyne, det sorte sengen tøj passet perfekt omkring den bleg fejlfri hud, han var et smukt væsen som vampyr, perfekt hos et hvert menneske, men os et sandt momster, med mere end tusind år på hans alder, kun han ikke sige at han var ung mere, men han tilpasset sig det liv som han havde, et liv i luksus meget af tiden..

Et spil truth or dare, virkede som en fantastisk leg en kedelig nat, men at den udviklede sig og gik hen og blev mere og mere modbydelig. Antallet af hvor mange folk der var kommet til skade havde de ikke længere tal på. tiden var gået stærkt, men den lille flok af fire mennesker fortsatte deres syge leg, men flyttede det udenfor, da solen alligevel var kommet frem og varmede omgivelserne op. Det blev middag og de havde holdt sig kørende længe, men alkoholen og stofferne havde uden tvivl også taget deres revanche efterhånden, det kunne i hvert fald mærkes. Alkoholen var de stoppet med, eller rettere løbet tør for, stofferne var der stadig noget af, men det bestod af joints og coke. De var på vej ned mod stranden, hvorfor? Ingen af dem havde nogen anelse, ikke i denne tilstand de var i.

Det var nu blevet hans tur til at vælge. Dare… Han havde glemt alt om, hvordan diverse ting var gået hen og blevet… Modbydelige, aldeles modbydelige og direkte ondskabsfulde. De andre slog hovederne sammen så han ikke kunne høre hvad de planlagde for ham. Indbrud? Overfald? Han så ned mod stranden og fik næsten et ondt smil frem på læberne og mærkede så en hånd på sin skulder. De havde besluttet sig.  Indbrud. Han så på dem med et hævet øjenbryn og grinte kort. Det var det rene barnemad for ham… Han havde jo ikke været inde i spjældet for ingenting. Hans blik gled mellem de andre inden han nikkede som et ja på han nok skulle gøre det.  

Han havde fået at vide huset tilhørte en vampyr, så det ville være nemt at bryde ind, da vampyren sikkert alligevel lå og sov på denne tid. Han fik spottet huset og så på de andre med et hævet øjenbryn. Var det virkelig dette de ville have ham til? Han sukkede kort inden han greb fat i den kæde han havde siddende i bukserne, snoede den to gange omkring sine knoer og hamrede den gennem ruden i døren. Han fik svinget kæden omkring den indvendige lås og fik den åbnet. Der var nu fri indgang til det store hus. Han trådte varsomt for ikke at tricke nogen alarm, men der var ikke nogen der gik i gang. Langsomt sneg han sig rundt i huset, fandt dog intet der var noget for ham. Da han kom til det han formodede var soveværelset gik han indenfor, uden så vidt muligt at vække vedkommende.

Vampyren sov som der var blevet forudset. Et smil kom frem på hans læber da han langsomt lænede sig ind over ham. Han var i live… Perfekt! Et koldt smil kom frem på hans læber i det han hev sin kæde frem og lå hen over halsen ” Dont worry… Im not stealing your stuff.. I got people for that” han strammede kæden omkring halsen på vampyren i håb om det ville vække ham. Han kunne mærke dette blev en god leg.

Han vågnet ganske kort da lyden af glas blev smadret, dog sat han sig ikke bevist op da han vist ikke at han ikke kun tjek det ud, solen kom ham desværre grueligt i vejen, men han havde stadig en alarm som der ofte sendt folk på flugt når de brød ind i huset. Han trak vejret langsomt mens at han lod sig gå tilbage til drømmen men han vendt sig dog først om på ryggen, der lå han så ubekymret omkring den person der havde valgt og bryde ind i hans hjem.

Han blev da først igen opmærksom på at han ikke var alene da et objekt kom i kontakt med hans hud, en stor smerte skod da igennem ham og han åbnet da øjne og mærket hvordan sølvet startet på brande ned i huden på hans hals, et større hyl af smerte kom fra mens at sølvet blev mast længere ned i hans hals og en stemme lod da, han kiggede op og så en ung mand foran ham eller vente det var ikke bare en mand men et andet væsen, som åbenbart der havde kendskab til en vampyrs svagheder.

Han hørt de ord som den ung mand sagde "Then what do you want from me? My blood?" det virket åbenlyst mest som det som alle var ude efter normalt, vampyr blod var blev et større hit indfor stoffer og han var jo en perfekt kilde og tag det fra eftersom at han var en ælder vampyr..

Han hørte godt vampyrens stemme, men svarede ikke til at starte med og stod blot og lyttede efter om de andre gjorde deres del af jobbet. Han kunne ikke høre noget, så det betød vel han måtte gøre det hele selv? Hans blik gled ned over vampyren inden han igen strammede omkring hans hals ” That could be a start… But since” han hævede stemmen så han var sikker på de andre kunne høre ham og fortsatte ” The other pussies! Arent helping me… Well I gotta take care of you alone” sagde han og lænede sig ned over vampyren blot få centimeter fra hans læber inden han lod hans tunge glide over hans læber ” I could take it all… and just leave you laying here” sagde han og trak sig igen tilbage inden han løsnede kæden omkring halsen, men kæden blev hurtigt erstattet af hans hånd.

Det truth or dare var gået fra forstanden og alle de andre folk, som var ankommet sammen med han var sikkert løbet skrigende væk. De troede sikkert ikke på at Evan kunne finde på det… At bryde ind ved denne vampyr og overfalde ham? Det var jo for meget! Men det var den virkning både alkohol og kokain havde på ham. Han gjorde alt hvad han fik at vide han ikke turde og det var sikkert også derfor han havde været inde og sidde så mange gange, men alligevel ikke havde lært noget som helst af det.

Han sukkede kort inden han indfangede hans ene arm i kæden og slyngede kæden omkring for at holde den så han kunne indfange den anden hånd og sætte den med ind i kæden. Et smil kom frem på hans læber ” Oh yes.. I hope you dont mind loosing blood.. Unless its to bad” sagde han og fiskede en lille kniv frem fra lommen i bukserne. Langsomt lænede han sig ind mod vampyren og ned mod hans hals ” Those things i could do to you” sagde han og bed sig kort i underlæben inden han lod kniven glide ned over vampyrens kind. Kniven efterlod et fint lille mærke som langsomt begyndte at pible med blod, sparsommelige dråber. Han lænede sig ned mod vampyren og lod sin tunge glide over det friske sår. Med et kunne han mærke hvordan blodet påvirkede ham på en helt anden måde end almindelige stoffer. Dette var noget helt specielt som ikke kunne beskrives med ord. Han måtte have mere… Koste hvad det koste vil.

"It seems like that... But they are just lucky because that means that I will never get the opportunity to hunt them down after this ends... If i'm still alive.." Den sidste del sagde han forholdsvist stille da han ikke havde lyst til og give den unge mand flere gode ideer, til djævlens held var der ingen mulighed for at han ville byde fri derfra og da sølvet kom længere ned imod hans hals piv han blot igen kort "I hope this will hold because if I get out this.. Then I am sure to kill all of you" sagde han ganske kort mens at han stadig havde blikket op på ham.

Da kæden blev løft fra hans hals gav han et kort højt hvæs før at han igen mærker hvordan at den begyndt og brande igennem huden omkring hans led, hans kun svag bevæg hans hænder, men ikke mere end det, smerten var for stor til at han ville gøre mere fysisk bevægelse med hans hænder "Losing blood, it not like I will run out anytime soon, but then again if you have to take it then take it the right way" sagde han kort, han snakket kort om drik dirket fra de åre som der sad ved pulsen i halsen.

Han hævede det ene øjenbryn og grinte kort over vampyrens ord ” Oh yeah? Well Ill tell you what” han lænede sig ned over vampyren og ned til hans øre ” Im not afraid of you at all” sagde han og trak sig væk. Han kunne godt se vampyren ikke just nød dette, men det var jo heller ikke det som var meningen. Et kynisk smil kom frem på han læber da han så rundt i rummet. Gardiner… Hmm det skulle nok blive nødigt før eller siden, men nu var der ikke just brug for det, han havde vampyren under kontrol.

Han hørte vampyrens ord omkring blod og sendte ham et smil ” Who said i wanna drink it now? Why not make a little bottle and spare it for later?” sagde han og lod kniven glide fra vampyrens kind og ned til halsen, hvor han svagt pressede den mod det sted kæden havde været. Hvor var det dog fristende bare at skære halsen over på ham lige nu og her, tappe blodet og skride.. Men der var noget over denne vampyr som fik ham til at blive på stedet, nærmest lege med ham i stedet for. Han vidste at ville han have denne vampyr skadet skulle det være i dagstimerne, ellers var der ikke nogen tvivl om at vampyren havde fordele, men det havde han til gengæld også. Han smilte blot over tanken over at vampyren måske fandt ham en gang om natten, i hans eget hjem…

” Oh dear vampire.. Im not gonna drain you… Totally” sagde han og sendte ham et smil inden han lod kniven skære gennem den sarte tynde hud på vampyrens hals. Hvor kniven havde skåret kom et fint sår, hvor blodet begyndte at løbe ned af halsen på ham ” Your blood looks so delicious” sagde han og lænede sig ned mod vampyrens hans og lod sin tunge glide over såret. Efter at have synket blodet kunne han mærke effekten. Stort set den samme som ved coke, bare… Bedre og mere intenst.

Han sagde noget ganske kort for hamselv, lige meget hvad var han den der var fanget. Et legetøj som den her djævel kun udnyt til at han blev træt af det og de var intet som han kun gøre for og gøre modstand, han så blot til mens at han prøvet og regn ud hvad det var som djævelen fortog sig i soveværelset "Don't even think about playing with thoughs!" sagde han kort da han så hvordan at han kom tæt på de stor gardiner som der holdt solen ude af lokalet. Hvis den djævel var så ond som Dante kun tænke sig til kun han nemt bare trak fra og dræbe ham på ganske kort tid, han havde ikke et forsvar til tag solen og derfor havde han os en vis frygt for at den nogle sinde slap ind i lokalet.

Igen kom den unge mand tilbage til ham og han mærket langsomt hvordan at han bevæget kniven ned og den allerede skade hud, det sveg blot en smule eftersom at smerten tog en mindre tid og komme over og han havde da slet ikke forventet af den unge mand ville cut halsen op på ham, han lavet en svag lyd mens at han mærket hvordan at blodet langsomt begyndt og løb ned fra hans hals og videre ned i sengen, blodig blev hans seng. Måske for blodig "Then don't waste it so much since I will need more to re-create the blood I lost later" sagde han kort..

Han så på vampyren med et smil på læberne ” Buhuu…. I won’t kill you quite yet vampire… Actually Ill just use you for an experiment…” sagde han mens han stadig var nede ved såret, hvor blodet stadig kom ud og løb ned på hans seng. Der var ingen tvivl om dette var noget blodigt, men han elskede det… Elskede at se hvordan vampyren lå under ham, hjælpeløs uden at kunne gøre noget. Sølvet omkring hans håndled som brændte ham og efterlod ar som der var på halsen på ham også. Kniven som lavede små fine sår, hvor blodet piblede ud af. Gardinerne som kunne trækkes fra og brænde vampyren, ikke for at dræbe ham, blot for at pine ham… Tanken fik ham næsten til at gyse. Han var bare glad for det ikke var ham som lå nederst og var vampyr i dette tilfælde.

” Oh so i can get back for more? Hmm sounds like a good plan” sagde han med et skævt smil på læberne da han rejste sig op fra vampyren og gik over til det ene gardin og greb fat i det ” How about some light… ” hen rev gardinet fra og solen kom ind i rummet og landede på vampyrens seng, ganske få centimeter fra hans ansigt ” So.. If you move few centimeters.. Then the sun is going to burn that pretty little face of yours” sagde han og grinede kort inden han atter satte sig ind over vampyren og greb fat I kæden, som var omkring hans håndled. Med en rolig bevægelse bevægede han vampyrens hænder over mod sollyset  ” Can you feel it? The heat from the sun?” sagde han og bed lænede sig helt ned over vampyren, kun med millimeter mellem deres læber ” Wanna taste your own blood? Mhhm its sooo tasty” sagde han og lod to fingre glide over det sår han havde lavet på halsen af vampyren og lå den mellem deres læber ” Taste it” sagde han og pressede mod hans læber i forsøget på at åbne hans mund og tvinge hans eget blod i munden på ham.

"An experiment?... Huh?" sagde han kort men han blev dog hurtigt tavs da han opdaget hvad djævlen havde i sine tanker "Don't even think about that" sagde han kort før at han så til mens at han gik over imod gardinerne og der kom det. Lyset var næsten lidt for voldsomt og han prøve mere eller mindre trak hans hænder op foran hans øjne så lyset ikke var for voldsomt for ham men det lykkes ikke rigtigt for ham, han smækket øjnene i mens at et lavt hvæs kom frem fra ham "Have you gone mad?" hans stemme lod dyster men stadig voldelig på samme tid mens at han langsomt åbent hans øjnene.

Solen var stadig voldsom hos ham mens at han prøvet og vende sig til den, men nu var han os tilbage ved ham og han kun nemt hører hvordan at det var ham der havde den total magt over hans skæbne, langsomt mærket han hvordan at han flytte hans hænder og en anden slags frygt kom ind over ham "Ow I will feel it" sagde han ganske kort mens han at gjorde et større forsøg på slip væk fra solen..

Han så på ham med et smil på læberne ”Me mad? Well you can say that” sagde han og begyndte at grinte inden han greb fat i kæden og hev hans arme ned mod sengen igen ”Cant handle some light hmm?” sagde han med et smil og lænede sig ned over vampyren og brugte sin frie hånd til at holde kniven. Han havde så mange ideer til hvad han skulle gøre ved denne vampyr, dog ville de ikke tage livet af ham, men ar og sår ville han uden tvivl få ud af det. Han satte kniven i vampyrens mundvige ” Cmon… Smile alittle.. Or should I make a perfect smile for you?” sagde han og begyndte svagt at presse kniven mod kanten af hans mundvige.

Han så på sengen og smilede ” What a mess you made… ” sagde han og lod en hånd glide nedover lagnet som var godt dækket af blod. Han hævede hånden og greb omkring vampyrens kæbe inden han lænede sig helt ned til ham, denne gang uden der var nogen form for mellemrum mellem dem. Ganske enkelt kyssede han vampyren før han igen trak sig væk. Et smil kom frem på hans læber, men det var ikke et af de venlige. Det var dystert og koldt, som om man kunne se hvad han ville gøre. Med en hurtig bevægelse rev han vampyrens hænder over mod solen ” Wanna feel how the sun is once more?” sagde han og trak langsomt vampyrens hænder over lagnet og tættere på solen.

"Like I ever could love it... I'm a vampire it nature that I hate everything about the light" sagde han kort mens at han kiggede op på ham, den smerte som der gik mere eller mindre igennem ham var ikke til beskrive men han hold den dog nede på så stor plan som han nu kun "What do I want to smile about?" sagde han kort men inden at han fik sagt så meget mere var knive nede på siden af hans Læber, han vendt sig voldsomt som hans krop nu tillad ham men ikke med det store held. Uden hans arme var det ligesom ikke rar nemt og flyt ham fra ham men det lykkes dog med en lille smule held i uheld. 

Havde han været bevist om at solen fik lov til rør huden på hans hænder havde han aldrig forsøgt og flyt ham til start med, et større skrig af smerte lød faktisk i lokalet mens at han fik trukket begge hænder til ham. Han var i sikkerhed i skyggen dog kun han god mærke hvordan at solen lige havde fået lov til brande en smule af huden og videre ned, uden blod ville det komme til heal i nær fremtid. Faktisk var blod start på og komme godt op i hans tanker, han var sulten efter det mest fordi at hans krop havde brug for kun lap de skader sammen som han havde fået og blodtabt hjalp hellere ikke det store hos ham "Please stop that, it hurt like hell" sagde han kort..

Han så på ham med et skævt smil ” Smile, cause I’m here.. And I’m not going to kill you… Yet” sagde han med et grin i stemmen. Da vampyren vred i kroppen var han næsten ved at falde ned, men fandt hurtigt styringen igen. Vampyrens hænder blev brændt, netop som han havde regnet med ville ske. Han lænede sig ned over vampyren og ind mod hans hals ” Ohh so it does… Poor vampire. And know, for healing you need blood… Such a shame you can’t have any” sagde han og trak sig væk igen. Han havde ikke tænkt sig at tilbyde ham noget af sit eget blod og så alligevel… Hvis vampyren healede, så var der igen mere plads at gøre skade på… Et dystert smil kom frem på hans læber da han tog kniven ind i hånden og lukkede omkring den. Med en hurtig bevægelse kom der et åbent sår i hånden på ham ” You heal with blood… Take some cause then i have more space to cut you and let the sun burn you” sagde han og satte hånden foran munden på vampyren og holdt den der, så han var tvunget til at tage blodet fra hans hånd.

Han lukkede kort sine øjne. Det var begyndt at svimle for ham, det var sikkert efter at have skåret sig selv i hånden bare for at give denne latterlige vampyr noget blod, for han selv havde mere plads at udnytte sin kniv på. Han bed sig kort i underlæben og så på vampyren med et smil inden han lænede sig ned over ham og begyndte at slikke blodet fra vampyrens hals. Så længe han fik selv fik blod, ville der ikke ske noget, men hvis han først besvimede… Så var han dødsdømt.

Han mumlet svag mens at stadig prøvet og vende sig af med smerten, men den forblev der trofast. Han havde ingen metode til komme af med den på eller havde han, det var i det øjeblik da han hørt den ung djævle sige at han ville give ham sit blod blot så han forsæt det lille spil som de havde gang i. "Do you really think i'm gonna let you control this sick game forever?" sagde han kort mens at han kiggede op på ham og der efter på hans hånd som der nu var fuld af blod, det fristet ham utroligt meget og det ville os give ham en del af hans styrke tilbage men så igen han havde ikke meget lyst til lad den her leg forsæt som den var lige nu.

Han kiggede stadig på blodet foran ham og et eller andet sted i ham våget trøsten langsomt op i ham og han flyttet sig langsomt op imod blodet foran ham "No more games then?" sagde han kort mens at han kiggede på ham med et kort blod før at slikket kort til blodet før at han lod munden luk omkring hans mund omkring såret hvorfor at han langsomt bed en smule ned i hans hånd før bed god til ned i hans hånd. Hans gab næsten umuligt og komme fri af mens at han start på drink fra såret, langsomt begyndt de mange sår og skader og heal sig selv indtil at hans styrke var ved og komme op til toppen, hans øjnene lukket indtil at han igen var ved og være ham selv.

Langsomt åbnet han de røde øjnene og helt andet blik sendt han ham kort den ung djævle før at hans begge hænder ned i jorden og så kom det sving som han havde forvente at han kun lave selv under større fysisk smerte lykkes til ham og for vride djævlens håndled nok om til at det ville forsag en større smerte hvis ikke en forstuning hos ham..

Han vidste godt at han ikke ville kunne holde denne vampyr nede hele dagen, da det på et eller andet tidspunkt nok skulle blive nat og det var der han ville være stærk nok til at kunne tage over.  Han hævede det ene øjenbryn og fnøs kort ” I know the night is comming sooner or later vampire.. But at that time im already gone. Vanished into thin air.. And you.. Let here trying to heal” sagde han og smilte kort inden han fortsatte ” I will never let you get me.. “ sagde han og lænede sig helt ned til ham ” Never”.

Han kunne ikke lade være med at smile over vampyrens ord. Havde han virkelig regnet med at denne leg var slut bare fordi han havde fået noget af hans blod så han kunne heale? Aldrig i livet. Han havde kun givet vampyren sit blod, for at have yderligere plads at få solens stråler til at brænde ham. Han mærkede hvordan vampyren bed ned i hans hånd, så hvordan sårene heale, men mest f alt.. Grebet som vampyren havde taget omkring hans hånd og bare holdt fast. Med nogle ryk prøvede han at få hånden fri, men vampyren havde særdeles godt fat. Måske var det alligevel ikke så god en plan at have givet ham blod. Han prøvede fortsat at få hånden til sig, men kunne ikke. Da vampyrens øjne åbnede sig, kunne han straks se hvad han havde i tankerne… Hans håndled, det var den største fejl han havde lavet! Han mærkede hvordan smerten bredte sig og med et.. KNÆK!

Lyden fik ham til at trække hånden i fuld kraft tilbage. Hans håndled var brækket.. Vampyren havde fået styrke fra hans blod ” No sick games you say! Is this what you call a normal game vampire? Breaking my wrist!!! You must be stupid it you think that will stop me!” skreg han og prøvede at bide smarten I sig. Han kunne ikke løbe fra at smerten ikke just var specielt rar, men han måtte bide det i sig.. Måtte gøre dette arbejde færdig! Han tog hånden til sig og så på vampyren med et skævt smil ” You’re going to regret this”  sagde han og trak sig væk. Det var ikke slut endnu, han skulle bare finde en måde at give større smerte på vampyren, dog nu kun med en hånd..

Han slap ikke hans hånd før at han var helt sikker på at han kun gøre så meget skade som overhoved muligt, men den skade som han fik lavet var os den som han havde forvente, han slap først taget da efter at han hørt det større knæk og et mindre smile kom næsten frem på hans læber"You were the one... How broke into my home and tried to kill me! Don't think I wan't waste my time just by letting have the upper and because that will be a mistake that you don't want to have on your ass.." sagde han kort før at han kiggede på ham "You might keep my hands into a persuasion where can't use them at all... But trust me I still know how to place a hit or two... And this is only a beginning... I can promise you that much..." han stoppet da med snakket. Selv hvis han at han var mere eller mindre uden et godt forsvar havde han stadig en del styrke som han kun brug via hans ben, selv hvis han havde flere planner for ham skulle det ikke ske uden en større kamp imod ham.

"Sick games?... You brought this on yourself... And I just happen to do as the americans would... I defend myself and my home to the last!" sagde han kort efter "ow i'm sure that you can do so much to me with one hand? It not like it will be easy for you to abuse me or take control of me now... Heh i might even have to laugh about it all..." sagde han kort mens at et flabet smile kom frem på hans læber, hele øjeblikket virket bare som en mærkelig drøm, der var blot det at han var vågen ikke i den dalve som eller havde fortaget sig indtil at hans var brudt ind i huset..