The waiter ~ Cora

Timber rodede lidt i en kommode med tøj. "Hvor fuck har jeg lagt dem?". Han kastede et par trøjer og nogle malplacerede underbukser over skulderen. Han ledte efter sine nøgler, som han, i et forvirret øjeblik, havde lagt fra sig.  "Fuck fuck fuck". Endnu et par bukser røg over skulderen. Han skyndte sig videre ud i gangen hvor han åbnede en skuffet, greb en lighter som han lagde i lommen i sine bukser. For tyvende gang klappede han sig selv på lårene og tjekkede også baglommerne. Hans paniske tilstand stoppede da han hørte noget klirre fra en af baglommerne. Hans nøgler. "For helvede da" mumlede han, stak en cigaret i kæften og smuttede så ud af hoveddøren.


Bagdøren slog op. Timber stod og så ind i restaurantens køkken. Et par af kokkende smilede til ham, mens en af dem så specielt sur ud. Dale, ejeren af restauranten, kom hen til ham. "Det er tredje gang i denne uge du kommer for sent". Timber så ned i gulvet. En edderkop kravlede hen over det, og blev så kvast af Timbers størrelse 45. "Jeg ved det godt. Der skete et uheld på vej herover. En gammel dame blev kørt ned." - Timbers stemme lød nedtrykt og Dale fik omgående et medlidende udtryk i ansigtet, og klappede ham på skulderen. "Det er jeg ked af, men du bliver virkelig nødt til at komme igang med dit arbejde". Timber kiggede op, rettede lidt på sin uniform og bevægede sig ud af køkkenet for at betjene kunderne.

Påklædning + Sko

Aften var efterhånden godt over den stille franske by, der i forhold til hendes elskede hjemby var overraskende stille og dog var der flere mord. På trods af at hun havde levet længe og efterhånden burde havde vænnet sig til hvordan verden konstant forandrede sig omkring hende, kunne hun stadig ikke slippe følelsen, som havde hun lagt sig til at sove i tusind år og alt omkring hende var anderledes. De blide brune øjne og det ellers så blide ansigt, røvede hende bare som en engel. De milde træk der fik alle omkring hende til at tro hun aldrig kunne gøre nogle ondt og dog kendte mange jo heller ikke til den dæmoniske del af hende.
De brune øjne betragtede nærmest alt omkring hende, af nysgerrighed og spænding. Hendes mørke hår hang nede af den bare ryg. Det var efterhånden en vane for hende at gå rundt i det tøj hun havde haft på som levende. Det gav hende en større følelse af at være hjemme. Dog i stedet for at gå i bare tær, gik hun i et par mørke ballerina sko.

Som hun gik ned af gaderne, blev hun mødt af hvad der lignede en restaurant, noget hun aldrig rigtig havde fået taget sig sammen til at besøge. Mest fordi hun på trods af sin alder, ikke var tryk omkring folk fra dette århundrede. Hun havde svært ved at snakke med dem og nogle gange førte det mere til at hun enten stak af eller gik i sit dæmoniske hjørne. Med en tøvende hånd åbnede hun døren og trådte langsomt ind. I blandt alle de andre, lignede hun mere en engel end et menneske. Det blide blik og smilet der lagde sig over hendes læber. Tøjet havde hende allerede afsløret at hun var helt klart ikke fra denne tid af.

Timber så op fra et bord som han var ved at betjene. "Og en coca cola til mig" sagde en middelaldrene kvinde. Timber griflede ned på sin notesblok, smilte til damen og hvad der måtte være hendes mand, og skyndte sig så hen for at hente deres drikkevare. Han gik om bag i baren og begyndte at skænke et glas rødvin, og fylde cola i en kop. Mens han ventede på colamaskinens afslutning så han op mod døren og den nyankomne.
Hans pupiller trak sig hurtigt sammen og udvidede sig så igen da han zommede ind på kvinden med sit blik. Hun lignede noget der netop var trådt ud af en film om det gamle Grækenland. Filmen 'Gladiator' dukkede op i hans hoved, og han smilede let. Hendes blå dragt viste mere af hende end normen var på restauranten, men Timber var ret ligeglad. Hun var en kunde, og en køn en af slagsen, så han gav hende et lille smil, og tog så bakken med drikkevare ned til deres ejeres bord.
Han bevægede sig hastigt hen mod døren, gav den nyankomne et stort smil, og spurgte han hvad han kunne gøre for hende. Han fornemmede en aura, der ikke helt passede til de andre gæster i restauranten. En varme bredte sig i Timber da han nu var kommet tættere på. Om det var på grund af den overnaturlige aura eller den overnaturlige skønhed, var han ikke sikker på.

Hun så forbeholdt på den unge mad der gik hen mod hende. Tøvende smilede hun til ham, normalt var hun ikke typen til at snakke med så mange, der var mest når den dæmoniske side af hende kom frem at hun gjorde det ene eller andet. Dog på trods af alt i hende skreg på at stikke af, var dette noget hun skulle gøre. Hun kunne ikke leve sit liv gemt væk fra alt omkring hende, for som alt så ud ville teknologien kun blive værre og intet ville være som før.
Hun bed sig i læben, smilede blidt til ham da han spurgte hvad han kunne gøre. Cora var en blid kvinde og hun var samtidig også god til at gemme frygt, samt andet lignende væk. Det var ikke ofte man kunne se om hun var bange, medmindre hun ønskede man skulle. Hun nikkede og samlede sit hår på den ene side af hendes nakke, hvilket efterlod hendes svanehals bar. Grundet de mange år i solen hun havde tilbragt før hun døde, havde hun en smuk solbrun hud, man kunne nærmest føle varmen på hende blot ved at se på den.

Hun lod blikket glide ud over de mange borde "de kunne vel ikke skænke mig et bord" spurgte hun blidt og trådte et tøvende skridt mod ham. Hendes stemme var fin, blid og rømmede alt den blidhed hun havde i sig. Samtidig afslørede den også fra hendes accent, Frankrig næppe var hendes hjemland. På trods af de mange år der var gået, talte hun stadig med en stærk accent, der fik hende til at trække r'erne ud, de rullede nærmest på hendes tunge og lod som spandt hun.
Hun betragtede ham blidt, nysgerrig over hans skæg. Hun var ikke vant til at se unge mænd med så meget skæg, og en nysgerrighed spredte sig i hende. Hendes øjne gled stille over hans ansigt, dog forlod ikke et eneste ord hendes læber. Hun var vant til ikke at snakke til dem der var over hende, medmindre de snakkede til hende