Leave me alone, im not the gold digging bitch anymore ! -Romain

Nataliee's firma havde denne aften reserveret lidt over hundrede menneskers lørdag aften. Firmaet havde nemlig denne aften besluttet sig for at holde åbent galla, så alle der så nogenlunde ordentlige ud, kunne komme få lov til at komme ind. Nataliee's kollegaer havde kun lige fået hende overtalt til at komme med, det var jo åbent galla, så det kunne være det blev anderledes end de andre. Dog tvivlede hun kraftigt. Hun kunne ikke lide at være med til disse åndsvage gallafester, det var altid så kedeligt. I hvert fald i følge hende, de fleste andre så ud til at hygge sig. Hun havde en rød kjole på, der gik til lige over knæene, og trekvart ærmer. Hun havde mascara, og naturlig øjenskygge på, samt en læbestift der matchede den røde farve på hendes kjole. "Miss Benson" sagde en velkendt stemme, hun mærkede et blidt prik på hendes skulder. Hun vendte sig om, og så på sin med-chef, Frederisco, der i modsætning til hende, elskede gallaer. -"Frederisco..." hilste hun høfligt, og trykkede den fremstrakte hånd. "Har du set dit navn står på skiltet udenfor? Begge vores navne faktisk. Så man ved at det er os der har stået for festen. De andres navne står der selvfølgelig også, men vi står øverst !" sagde han begejstret. Hun trak svagt på smilebåndet, og spillede glad, selvom hun i virkeligheden var pisse hamrende ligeglad. -"Hvor skønt! Så var det nok meget godt, at jeg dukkede op alligevel." . Et skævt smil gled ind over Frederiscos læber. "Nå jeg må videre, maden kalder" Hun nikkede blot, og ønskede ham god appetit.

En tjener kom hen til hende, og tilbød hende et glas vin. Hun takkede høfligt ja, og tog det med mindst rødvin i. Hun stillede sig lidt hen for sig selv, og så på de mange mennesker, der snakkede op spiste. Hun bevægede let glasset, så den røde væske blev snurret rundt, og derved iltet. Hun fugtede kort sine læber, og så ud over mængden. Et suk gled over hendes læber. Gallaen var præcis som de andre, præcis som hun havde regnet med... Hun skulle alligevel være blevet hjemme. Hun så kort ned ad sig selv, den røde kjole sad som den skulle, og passede fint til hendes let spinkle krop, og de sorte stiletter gjorde hende en fin højde. På højde med de andre fintpåklædte damer, der var lidt under gennemsnitshøjden.

Hun forstod ikke meningen med åbne gallaer. Selvom hendes navn stod på skiltet udenfor, med folk der arrangerede det, havde hun faktisk kun stået for økonomien. Og hun var nærmest blevet tvunget med til festen, så hun forstod ikke hvorfor hendes navn skulle stå på det åndssvage skilt. Men det gjorde vel ingen skade, så det var vel fint nok. Altså, hvad kunne der ske ved at hendes navn stod på et skilt?

Romain smilede skævt til sit spejlbiled, denne dag var der en hævngerrig glød i de olivengrønne øjne, han stod ude på sit badeværelse og var ved at gøre sig klar til en ganske særlig galla fest. Han havde klædt sig i en hvid pæn skjorte, en hvid smoking jakke med sorte detaljer, og om halsen hang en pæn butterfly som matche de sorte tætsiddende bukser og på fødderne bar han et par pæne sorte lædersko med lang snude.
Han nikkede let, før han rette det sidste på det sorte strittende hår som dog denne dag var redt tilbage med en smule voks, så det var lidt mere galle egnet.
Han smuttede ud af badeværelset og så let rundt i stuen før han tog sin mobil ned i lommen, hans kat Spike løb roligt hen til ham for så at blive løftet op og nusset blidt, det var dog ikke sådan en kat som alle elskede næhh denne var en hårløs kat.

http://24.media.tumblr.com/tumblr_lkwi7pwIvv1qajhjjo1_500.jpg
påklædning

To timer senere... Romain stod nu foran sted hvor festen skulle afholdes, han betragtede skilte hvor navnene på dem der havde arrangerede festen, det skæve smil gled igen frem*jeg skal nok få dig Nataliee*tænkte han koldt. Han smuttede indenfor og fik hurtigt skaffet sig et glas vin, imens han stille gik rundt imellem folk, for at prøve og genkende den kvinde der havde stjålet penge fra ham for et par år siden, han havde dog aldrig glemt hende og da han havde hørt om festen her tænkte han at det var på tide at kontakte hende.
Romain stod midt i det hele og så rundt, men fik så øje på en genkendelig skikkelse over i hjørnet, han satte elegant kursen mod hende, imens han stak hænderne i lommerne og satte et falsk glad smil på læben" Bonjour"lød det let fra ham, med hans let hæse stemme.

Nataliee stod og så lidt rundt, da hun fik øje på en velkendt person, der netop var trådt ind til festlighederne.Af alle mennesker, så lige ham. Det kunne ikke være et tilfælde. Måske var han bare kommet, for at vise han var kommet videre? Hun håbede ikke at han var kommet for at hævne sig. Nu havde hun holdt sig på afstand i 2 år, i sikkerhed, det skulle han ikke bare lige komme og ændre.
Og hvis han da så var kommet for at hævne sig... Kunne man bare håbe han var sulten først, så hun kunne nå og stikke halen mellem benene og flygte.
En tjener kom endnu en gang hen til hende. "Dit glas, miss Benson?" spurgte han høfligt. Hun stillede sit glas, og smilede venligt til tjeneren. Hun ville gerne have ham til at gå, så de ikke skabte for meget opmærksomhed. -"Hvad siger De til at slappe lidt af? De har knoklet så meget, sæt dig da og tag en bid mad." sagde hun, og lavede en lille præsenterende bevægelse med armen, mod det store bord. "Jo øhm.. Hvis du siger det Miss." svarede han nervøst, og gik hen mod bordet.
Hun skulle lige til at gå hen mod indgangen, da hans velkendte stemme lød foran hende. Hun havde slet ikke opdaget at han var gået hen til hende. -"Romain... Hvad laver du her?" spurgte hun snerrende, og rykkede et halvt skridt baglæns. Hun sank en klump. Et nervøst suk gled over hendes læber, og hun kørte en hånd igennem det lysebrune, næsten blonde hår. Hun så på vinglasset i hans hånd, men så tilbage på ham. Hun så ham direkte i øjnene, man kunne tydeligt spore had i hendes øjne.
Hun var bange for hvad han havde tænkt sig at gøre ved hende. Han var vidst ikke lige typen, der ville lade hende slippe godt fra det hun gjorde. Men hvis hun nu bare sørgede for at blive til festen, der kunne han ikke gøre hende fortræd. Håbede hun... Hendes tunge gled langsomt hen over hendes underlæbe, hvorefter hun blidt pressede de bløde læber sammen for at fugte begge læberne.

Romain betragtede hende nøje, hun var stadig køn af et menneske at være, og hun lignede sig selv ville han mene måske bare beder klædt denne aften men det var han også selv, normalt ville han ikke klæde sig i smoking jakke det var kun til ganske få lejligheder. Han var rolig og gik med lange elegante skridt, indtil hans stoppede op foran hende, han bukkede kort for hende" de husker mit navn"lød det overrasket fra ham" jeg troede ellers du ville glemme alt om mig"fortsatte han roligt imens han mødte hendes blik, hans grønne øjne bar et koldt blik som nærmest gennemborede hendes blik.
Romain lo kort" hvad jeg laver her??"han fnøs køligt" jeg kom da for at møde en tyve tøs, en ussel tyv" hvæssede han lavmælt imens han nøje så på hende.
Han trådte let et skridt frem imod hende da hun trådte tilbage" tror du virkelig du ville slippe af med mig??at jeg ville lade dig gå ustraffet hen?"han lød hånlig nu imens han let greb fat i hendes arm" Hvis du ikke går med mig udenfor nu, bliver det pinligt for dig, jeg vil med glæde fortælle selvskabet her at du er en tyv"lød det truende fra ham. Han skubbede hende let hen mod døren ud til haven"du gør bedst i bare at følge med"hviskede han spydigt i hendes øre, imens han kort strammed grebet i hendes arm.
Romain havde nok aldrig været den smarteste at stjæle fra, han så ikke lige frem stærk ud men man skal ikke skue hunden på hårene, for han er trods alt en stæk kløgtig djævel med et lunefuldt temperament . Man vidste aldrig hvornår hans humør ville vænne eller hvad han kunne finde på. Hvis hun ikke fulgte med ville han af lunges fulde kraft, fortælle folk om at hun havde stjålet penge, flok ville tro på en charmerende fyr som ham uden tøven.

Hun smilede kort, på en flabet måde til ham, og sagde så. -"Jeg ville ønske jeg kunne glemme alt om dig."Endnu et skridt baglæns, fik hendes ryg til blidt at læne mod vægen. -"Man kunne da håbe..." Hun sank en klump, da han truede hende med at fortælle hele selvskabet om deres fortid. Et par af hendes største kunder sad til bords. Hun prøvede at rive sin arm fri, men han strammede grebet om hendes arm, hvilket fik det til at gøre en smule ondt. -"Fint... Jeg går med..." sagde hun lavt, men arrigt. Hun åbnede døren ud til haven, og gik derud, hvorefter hun lukkede døren bag dem. Hun bed sig nervøst i underlæben, og fugtede endnu engang sine læber. Hvad mon han ville gøre ved hende? tæve hende? forlange sine penge tilbage? Hun vidste det ikke. Hun havde håbet han var kommet videre, men det var han ikke. Det var også en stor sum penge, så selvfølgelig havde han ikke tænkt sig at lade hende gå ustraffet for det hun gjorde.
Hun strøg en lok af sit bølgede lange hår tom bag øret, og så på den charmerende dreng. Hun vidste faktisk ikke hvor gammel han var, men hun vidste han var djævel. Hun vidste heller ikke om han var blevet stærkere siden sidst.
-"Hvad har du så tænkt dig at gøre ved mig?" spurgte hun koldt, og så op på ham. Hun prøvede at skjule hun var helt enormt utryg. Hun vidste han godt kunne finde på at gøre hende ondt... Mon han havde i sinde at dræbe hende? Hun så kort rundt, for at se om der var andre, der måske kunne fornemme der var noget galt, og så hjælpe hende. Hen selvfølgelig var der ingen. Og nu var hun alene med Romain, der lige nu nok var rigtig hævngærrig og vred. Hun sank endnu en klump.

Romain smilede hånligt" mig slipper man ikke af med" hviskede han koldt i hendes øre, imens han fulgte efter hende udenfor. Her strammede han grebet og skubbede hende hen bag en pæl for at de blev skjult så man ikke kunne se dem inde fra huset. Han pressede hende let ind mod den kølige pæl dog ikke med meget styrke men nok til at hun ikke kunne flygte.
Han betragtede hende let med hovet på skrå" det tror jeg ikke du ønsker at vide smukke" lød det køligt fra ham før han lo køligt. Han tænkte over hvad han engeligt skulle stille op med hende, men lo så let da han havde fundet på en genial ide.
Rundt omkring de to, begyndte en tåge at danne sig, denne tåge begyndte at søge ind i hendes næsebor og ville få hende til langsomt at falde hen, i en form for trance hvor hun ville sove. Efter kort tid så han afventende på hende, når hun var faldt i søvn, ville han smide hende over sin skulder og gå ned bag i haven, hvor han så ville flyve væk med hende.

Når hun åbnede øjende, ville hun side fast spændt til en stol, inde i et stort soveværelse med en kæmpe dobbeltseng. Romain ville sidde stille på sengens kant, med sin kat på skødet( se profil) de store blå katte øjne ville være rette mod hende. Han smilede køligt til hende" nå, jeg kan se din karrierer har ændret sig en del snuske"lød det nysgerrigt men på en farligt måde fra ham.

http://www.shelterness.com/pictures/modern-bedroom-inspiration-8.jpg soveværelset

Han skubbede hende op ad en pæl, og hendes ryg blev let presset op ad den. Hun skulle lige til at svare igen, da en tåge samlede sig om dem. Hun så ham bange i øjnene, og kneb let øjnene sammen. -"Hvad.. Er det he..." længere nåede hun ikke med sin sætning, før hun døsede hen, og nu kun blev holdt oppe af ham.

Hun vågnede med et z, men ikke det samme sted hun var døset hen. Hun så kort ned ad sig selv, hun var bundet til en stol. Så så hun rundt i rummet, og der... Der sad Romain, og kælede med en grim hårløs kat, der kiggede på hende med sine gennemborende blå øjne. Hun kiggede hadefulgt på hende da han snakkede til hende. -"Ja bestemt. Jeg brugte dine penge på at starte firmaet op." sagde hun hånligt, og vred sig lidt i stolen. -"Jeg må sige, det er et imponerende værelse du har dig her. Jeg gætter på det er dit?" sagde hun koldt, og så ham direkte i øjnene. Folk til gallafesten ville ikke bemærke hun var væk, og hvis de gjorde, ville de nok bare tro at hun havde sneget sig væk fra festlighederne som sædvanligt. Hun fugtede kort sine læber og så på ham. Den flabede måde hun opførte sig på, var kun for at skjule frygten der virkelig raserede inde i hende. Hun var alene, med en mand hun havde snydt, og hun var bundet. Kunne det blive værre?

Hun så ned på rebet der var spændt om hende, det så ikke ud til det var noget hun lige kunne komme fri af, måske hvis hun var et overnaturligt væsen ville hun kunne, men hun var jo bare et menneske... Et svagt, og lige nu, hjælpeløst menneske.

Romain lod roligt sin kat Spike hoppe ned fra sig, hvorefter den begyndte at vandre rundt om hende imens den stirrede på hende næsten som en vagthund. Han betragtede hende nøje men fnøs så"Ja det ville jo være skrækkeligt selv at tjene pengene til sit firma" svarede han fuldkommen køligt, imens han let kørte en hånd igennem håret så det kom tilbage til sin pjuskede form igen.
Han rejste sig op og slog ud med armende" ja dette er mit, men prøv nu ikke at snakke udenom snuske "lød det let fra ham, imens han gik hen og stillede sig foran hende. Romain greb fat i hendes kæbe og tvang hende til at møde hans blik, et blik der tydligt viste at hun havde dummet sig" jeg har forfulgt dig i to år, jeg ved hvor du bruger dine dage, jeg ved hvad du spiser og jeg kender alle de folk du har snakket med"hviskede han køligt imens han stirrede på hende, med et skævt smil" det går stråledne for dig, men sørgeligt at du må være sygmeldt i et stykke tid"svarede han så koldt, før han slap hendes hage og stak hende en syngende lussing som efterlod et håndaftryk på den ellers smukke kind.
Efter slaget, trådte han et skridt tilbage og så tænksomt på hende, han nød at kunne mærke hendes frygt og at han havde magten over hende det var en skøn følelse. Romain gik hen til en skuffe hvor han fandt et læderbælte frem, før han så igen stillede sig foran hende igen" nå lad os se hvor meget du kan holde ´til smukke"lød det håndeligt fra ham med en legende klang i den let hæse stemme, han løftede bæltet før han slog enden med et højt smæld ind i hendes ene læg. Han havde mange planer med hende, måske han endda skulle voldtage hende, han kunne mærke trangen til sex med en person som ikke ønskede ham. Han skulle ´give hende en omgang hun aldrig ville glemme, hun ville stønne og måske nyde det når smerten blev en vane eller forsvandt en smule.

Hun sukkede kort af ham. Han havde jo ret, hun prøvede at snakke udenom. Hendes øjne blev let spærret op, da han tog fat i hendes kæbe, og tvang hende sådan til at kigge på ham. Hun bed sig let i læben, da han fortalte at han havde forfulgt hende i 2 år. Tænk at hun ikke havde set ham en eneste gang, hvor dumt af hende at tro han havde glemt hende. Hun valgte dog bare at tie stille. -"Et stykke tid? hvor lang tid har du tænkt dig at holde mig her?" spurgte hun. Hendes hoved drejede med, da den syngende lussing ramte hendes kind. Hendes kind summede og brændte. Hun så hadefulgt på ham, og kunne bare mærke hvordan hans håndaftryk var plantet i hendes ansigt. Hun fulgte hans bevægelser hen til skuffen, hvor et læderbælte blev trukket op. Hans hånlige stemme skar i hendes øre, hun hadede at andre havde totalt magt over hende. Et lille smertestøn gled over hendes læber da han slog hende med bæltet på læggen. Hun bed sig i læben for ikke at skrige over smerten. Gad vide hvad han ellers havde tænkt sig. Hun håbede han ville holde sig til lussingerne og bæltet, men hun tvivlede stærkt. Hun sank en klump, før hun begyndte at snakke. -"Du.. Du slipper ikke godt for det her, det ved du godt ikke?" sagde hun med let sammenbidte tænder. Hendes klare blå / grå øjne strålede af had da hun så på ham. Han skulle ikke slippe godt for det her... Det skulle hun nok sørge for.

Hun så rundt i værelset, for at se om han havde nogle toturinstrumenter liggende rundt omkring, men lige ved første øjekast kunne hun ikke se nogle. Godt for hende selv.

Romain lo koldt, latteren skar igennem alt kort før den forsvandt" jeg har ikke travlt"lød det koldt fra ham, imens han trådte nærmere. Han lod let en finger glide ned ad hendes kind for så at køre ned ad resten af hendes smukke krop, tænk at han var faldet for hendes charme den gang, at han ikke havde gennemskuet hende, men efter dette ville hun nok fortryde det hele.
Han så tænksomt på hende før han smilede koldt" tror du, du kan gøre skade på mig?? eller noget der ligner det"lød det hånligt fra ham, før han let gav hendes kind et kys.
Efter kysset begyndte tågen igen, og når hun denne gang var faldt i søvn og vågnede igen, ville hun ligge halvnøgen på hans seng med armene og bene spredt, og bundet fat til sengen med bælter der var strammede godt til. Romain ville sidde ovenpå hendes mave, kun iført boksershorts, så hele hans veltrænede krop var blottet for hende" jeg har magten, husk det"lød det koldt fra ham, imens han stirrede på hende med et charmerende blik.
Hun kunne have tjent kassen, vis hun blot havde indgået et ægteskab med ham, for han ville for en hver pris forkæle en hustru. Men det ville hun aldrig blive efter alt hun havde gjord, han ville aldrig få sådan følelser for en der havde snydt ham for penge. Nu sad han blot og ventede på hendes ord, dog kunne han ikke lade være med at nusse hende tæt ved det ene bryst.

Nataliee rykkede irriteret hovedet da han kysssede hende på kinden. -"Når jeg slipper væk herfra, kommer du ikke til at føle andet end smerte.." sagde hun truende, og så rundt, da røgen igen samlede sig om dem. -"Nej.. Hvad har du nu tæn.." Hendes øjne lukkede sig, og hendes hoved faldt ned og hang slapt.

Som før, vågnede hun med et z. Hun blinkede et par gange med øjnene, for at få fatningen tilbage. Det første hun lagde mærke til, var Romain der sad på hendes mave, hvilket gjorde det lidt mere besværligt for hende at trække vejret. Hun så derefter på sine håndled og ankler. De var spændt fast med bælter... Og hun var halvnøgen. Hun så nervøst op på Romain. -"Hvad har du tænkt dig at gøre Romain?" spurgte hun, og bed sig svagt i underlæben af nervøsitet. Hun lavede et kort ryk med sine arme, for at prøve at få sine arme fri, selvfølgelig uden held. Hun kunne ikke lide at være så blottet overfor ham, selvom hun havde været det før. Men det var før han havde tænkt sig at tage hævn, faktisk før han overhoved kendte til hendes lille plan. Hans hånd der nussede hende tæt på hendes ene bryst irriterede hende grænseløst, men hun turde ikke rigtig sige noget til ham. Hun fortrød lige nu at hun havde taget de penge fra ham. Hvorfor ikke en anden mand, der ikke havde viljestyrken eller nosserne til det her? eller bare en der ikke var en så god sporingshund som ham.

Hun var virkelig galt på den her. Han havde alt magten, den hun plejede at have. Både i sit firma, og når hun havde med mænd at gøre. Hun sank en klump, og gav ham kort elevatorblikket. Han var også halvnøgen. Det gjorde hende virkelig bange faktisk.

Romain sad stille og kiggede på hende, da hun vågnede smilede han iskoldt, før han så smilede skævt" hvem har magten? troede du virkelig at jeg ville lade dig slippe ustraffet, vær glad for jeg perssonligt og ikke bare meldte dig til politiet" lød det koldt fra ham før han lo let.
De grønne øjne betragtede hendes smukke krop, imens han nød at have magten over hende, han trak hendes trusser af imens han så hende dybt i øjnene. Vilddyret som man aldrig rigtig så var sluppet løs, og hans øjne virkede mere skrækindjagende en nogle sinde før.
Romain lagede sig helt ned ovenpå hende, hvorefter han begyndte at gnide sit lem mod hendes underliv dog stadig med boxershorts på, da han først ville gøre hende våd.
Han løsnede hendes bh og smed den ned på gulvet, før han begyndte at kysse hendes nippels blidt før han kyssede hende hele vejen op af halsen og stoppe tæt på hendes læber"nyd det, ellers bliver det være for dig"hviskede han drilsk i hendes øre før han nappede hende blidt i øreflippen. Han bevægede stadig sin underkrop i lange små stød.
Han vendte tilbage til hendes bryster og kyssede dem blidt før han så lod tungens spids røre dem forsigtigt for at tænde hende. Hendes krop ville nok kæmpe imod til at starte med, men til sidst ville den overgive sig til nydelsen og bløde op. Når hendes krop ville nå det punkt, ville han smilede sine boxershorts før han så ville lade hans lem røre hendes skamlæber drillende før han ville lade det glide ind i små stød. Hans krop ville igennem det hele presse hende ned i madrassen så modstand ikke ville nytte spor.

Nataliee's vejrtrækning blev dybere, som nervøsiteten og angsten steg. -"Men så ville du ikke kunne tage din hævn." Svarede hun koldt. Hendes øjne blev spærret op, da hendes trusser blev trukket af hende. -"Romain nej please! Jeg beder dig, du kan få alle dine penge tilbage... Dobbelt så mange tilbage, bare ikke det her.." Sagde hun panisk, og vred sine arme og ben. Hendes ben blev dog hurtigt stoppet i at bevæge sig, da hele hans krop nu lå ovenpå hende. Han fjernede da hendes bh, så hun nu lå fuldstændig blottet. Hans lem kørte op og ned ad hendes underliv. Hun kunne mærke bulen der begyndte at udforme sig, hvilken en klam tanke at han tændte på hende stadigvæk. Han kyssede blidt hendes nippels, før han kyssede hende hele vejen op ad hendes hals. Hun kneb øjnene hårdt sammen og sank en klump. -"Du drømmer hvis du tror jeg kommer til at nyde det her..." Ligemeget hvor meget modstand hun prøvede at gøre, nød hendes krop det mere, end hendes hjerne gjorde, så hun begyndte at blive våd. Da han trak sine boxershorts af, så hun bedende på ham. -"Nej Romain... Alt andet end det.. Kunne du ikke bare holde dig til at piske mig med det fucking bælte?" Sagde hun, inden han drilsk svagt berørte hendes skamlæber med sit lem. Da han var inde, kom der et lavt støn fra hende. Men ikke ad nydelse, af smerte. Smerten fortsatte, som han blev ved med at bevæge underdelen af hans krop i små stød. Hun prøvede at rykke ham, men hans krop stoppede alt hendes modstand så let som ingenting.

Romain mærkede hvordan hendes panik voksede, han nød det og følelsen af endelig at have fået hævn var skøn nærmest ubeskrivelig, det skabte adrenalin i kroppen på ham. Han fnøs køligt af hendes ord, men efter lidt tid stoppede han og trak sine boxershorts på igen, før han så mod hende" det var vist noget af lærerstregen" lød det koldt fra ham. Han rejste sig op fra hende, før han så igen ville bruge sin evne og få hende til at falde hen, imens hun var væk, ville han give hende undertøjet på igen, før han ville ligge dynen over hende for så at løsne hende så hun kunne komme op og stå.

Når hun vågnede ville han ikke være der, men hun ville kunne se at døren stod på klem og lys slap ind, lyden fra et tv ville også kunne hørers. Hvis hun fulgte lyden ville hun ende inde i stuen hvor han roligt sad iført en T-shirt og et par nye boxershorts, på hans skød ville den hårløse kat sidde mageligt og kigge hen på tv`et hvor nyhederne kørte. På sofabordet stod et par dåser øl og der lå også et par pakket smøger samt nogle lighter. Hvis hun gik hen til hoveddøren ville den selvfølelig være låst, ligesom døren ud til altanen og til køkkenet også ville være umulige at åbne.

Nataliee mærkede hvordan han endelig stoppede, efter et stykke tid med dunklende smerte. Hun kunne mærke få tårer trille ned ad hendes kinder, men hun havde givet op med at stritte imod. Hun havde lukkede øjne, så hun opdagede først røgen da hun stille døsede hen.

Da hun vågnede igen, lå dynen varmende over hende, og den svage lyd fra et tv i et andet rum kunne høres. Hendes arme var frie, og hun havde det sorte undertøj på igen.
Hun så kort rundt, før hun rejste sig op, og gik lydløst ind i stuen hvor lyden kom fra. Romain sad med den utroligt grimme kat på skødet, og så nyheder. Hun rømmede sig kort, og så fortsat på ham. -"Lad mig nu gå..." sagde hun træt, og tog sig til hovedet. Hun havde den sygeste hovedpine, hun kunne mærke hvordan hendes hoved dunkede og dunkede.

Hendes største ønske lige nu var at slippe væk derfra. Få et bad, og fortrænge nattens grufulde minder. Og så vende tilbage til hverdagen som chef for det store firma, der tjente styrtende med penge.

-"Hvor lang tid har du seriøst tænkt dig at holde mig her?" spurgte hun, man kunne nærmest høre hendes beden om at slippe hende fri i hendes stemme.

Romain slappede roligt af, han drak lidt øl før han så zappede ´lidt rundt for at finde et nyt program, dog vendt han hovet da han fik øje på hende" Så du er vågnet?det var godt" lød det et fra ham.

Han satte Spike fra sig før han rejste sig op og gik hen til hende, her stoppede han op og så nøje på hende før han smilede koldt" sikke travlt du har, men jeg er vist også ved at være færdig, dog vil jeg meget gerne have du sender en check med et højre beløb end det du stajl" lød det let fra ham. Han greb fadt i hendes arm for så at trække hende hen til døren, her lukkede han hende ud og smækkede døren lige foran hende. Hun ville ikke få sin kjole, hun måtte smutte hjem som hun var, han havde det fint med at smide hende ud halvnøgen.

Romain smuttede hen til sofaen igen, hvor han satte sig med en ny øl i hånden og et smil på læben imens han så på tv`et endnu engang...