Im not the gold digging bitch anymore, leave me alone ! - Phillip.

Nataliee's firma havde denne aften reserveret lidt over hundrede menneskers lørdag aften. Firmaet havde nemlig denne aften besluttet sig for at holde åbent galla, så alle der så nogenlunde ordentlige ud, kunne komme få lov til at komme ind. Nataliee's kollegaer havde kun lige fået hende overtalt til at komme med, det var jo åbent galla, så det kunne være det blev anderledes end de andre. Dog tvivlede hun kraftigt. Hun kunne ikke lide at være med til disse åndsvage gallafester, det var altid så kedeligt. I hvert fald i følge hende, de fleste andre så ud til at hygge sig.  Hun havde en rød kjole på, der gik til lige over knæene, og trekvart ærmer. Hun havde mascara, og naturlig øjenskygge på, samt en læbestift der matchede den røde farve på hendes kjole. "Miss Benson" sagde en velkendt stemme, hun mærkede et blidt prik på hendes skulder. Hun vendte sig om, og så på sin med-chef, Frederisco, der i modsætning til hende, elskede gallaer. -"Frederisco..." hilste hun høfligt, og trykkede den fremstrakte hånd. "Har du set dit navn står på skiltet udenfor? Begge vores navne faktisk. Så man ved at det er os der har stået for festen. De andres navne står der selvfølgelig også, men vi står øverst !" sagde han begejstret. Hun trak svagt på smilebåndet, og spillede glad, selvom hun i virkeligheden var pisse hamrende ligeglad. -"Hvor skønt! Så var det nok meget godt, at jeg dukkede op alligevel." . Et skævt smil gled ind over Frederiscos læber. "Nå jeg må videre, maden kalder" Hun nikkede blot, og ønskede ham god appetit.

En tjener kom hen til hende, og tilbød hende et glas vin. Hun takkede høfligt ja, og tog det med mindst rødvin i. Hun stillede sig lidt hen for sig selv, og så på de mange mennesker, der snakkede op spiste. Hun bevægede let glasset, så den røde væske blev snurret rundt, og derved iltet. Hun fugtede kort sine læber, og så ud over mængden. Et suk gled over hendes læber. Gallaen var præcis som de andre, præcis som hun havde regnet med... Hun skulle alligevel være blevet hjemme. Hun så kort ned ad sig selv, den røde kjole sad som den skulle, og passede fint til hendes let spinkle krop, og de sorte stiletter gjorde hende en fin højde. På højde med de andre fintpåklædte damer, der var lidt under gennemsnitshøjden.

Hun forstod ikke meningen med åbne gallaer. Selvom hendes navn stod på skiltet udenfor, med folk der arrangerede det, havde hun faktisk kun stået for økonomien. Og hun var nærmest blevet tvunget med til festen, så hun forstod ikke hvorfor hendes navn skulle stå på det åndssvage skilt. Men det gjorde vel ingen skade, så det var vel fint nok. Altså, hvad kunne der ske ved at hendes navn stod på et skilt?

Det var da helt utroligt, at man flyttede væk fra sine problemer. Håbede på et nyt liv, inden for musikken også ende det bare i problemer. Det hele var de mange væsner skyld, sådan var det for Phillip. De mange væsner havde overtaget hans liv, eller… sådan mente han at det var. Det var dog bare ham som havde havnet ude i problemer, med stoffer og ikke mindst væsner. Hvis man spurgte ham der, så var det ikke noget han fortrød og ikke havde tænkt sig at stoppe. Han kunne bare ikke se hvor meget de ødelagde hans liv, men sådan kunne de fleste narkomaner da heller ikke?
Han havde lovet sig selv at glemme sin fortid, når han flyttede til Frankrig. Det var blot et par dage siden han havde hørt navnet, på en kvinde som han aldrig havde håbet han ville se igen. Natalie Benson… den kvinde som snød ham, udnyttede hans følelser og blot forsvandt med hans penge. Lysten til hævn, havde med det samme komme ind i ham. Hvis blot han var stoffri, så havde han nok bare ladet det ligge.
Han havde dog hørt om denne gallerfest, som blev afholdt i hendes navn. Det var jo det perfekte øjeblik at se hende i øjnene igen, og ikke mindst tage sin hævn.
Han havde brugt det meste af aftenen, på at gøre sig perfekt til denne fest. Han havde vel lidt som en pige som gjorde sin perfekt, for ikke at vise sin eks kæreste at hun havde blevet såret.
Han sad på en af sine stole, med hovedet lænet tilbage og tørrede roligt det hvide pulver væk fra sin næse. Han blev siddende der i et par minutter, før han hurtigt rejste sig op og med et skummelt smil på læberne. Det tog ikke længe før han havde forladt sin lejlighed, med en cigarret mellem sine læber og med et flot jakkesæt på.
Det var ikke fordi han skynde sig igennem de kølige gader, for at komme hen til denne fest som alle snakkede om. Han havde da hele aftenen, til at se hende i øjnene og hvis hun ikke var der… så skulle han nok finde hende en anden dag!
Han blev mødt af en rød løber, med levende lys på begge sider. De fleste ville nok synes det var underligt, at en alene mand gik hen over den røde løber. Når de fleste der ankom, ikke var alene i det.
Det blev hurtigt varmt når han kom indenfor, og hans blik blev mødt af de mange mennesker som dansede rundt. Han kunne ikke lade være med at smile, om det var pågrund af stofferne? Eller fordi han nød sådan nogle steder? Var ikke til at sige.
Han blev hurtigt mødt af en tjener ”en drink.. min herre?” spurgte han om og holde et fad med glas, som indeholde vin og andre væsker.
Han tog bare et af glassene og nikkede kort ”mange tak” sagde han, før tjeneren vende sig om og forsvandt ud i mængden igen.
Han hælde bare væsken ned i halsen på sig selv, mens hans blik gled rundt på de mange mennesker.

Nataliee hilste på nogle nyankommende gæster, der var gået hele vejen ned i den anden ende af salen, blot for at hilse på hende. Den ene havde lige startet et firma, og den anden var vidst konen. Nataliee gjorde alt hvad hun kunne for at lyde interesseret, og det lykkedes også meget godt. Hun så kort hen på en mand der kom alene, det lignede... Nej ! Phillip Morrison... Af alle mennesker, så lige ham ! Det var et par år siden hun sidst havde set ham, og der var hun stukket af med hans penge... Hvorfor nu? hvorfor her? hvorfor? -"Men velbekommen." sagde hun, for ligesom at få afsluttet samtalen hurtigst muligt. Hun så kort rundt, og overvejede situationen. Det ville være det sikreste at blive til festen, så ville han ikke kunne gøre hende noget... Ville han? Hun vendte ryggen til forsamlingen, og gik hen mod bagindgangen. Så ville hun kunne komme hurtigt væk, hvis han besluttede sig for noget.
Hun håbede virkelig at det bare var et tilfælde, og at han slet ikke ville lægge mærke til hende... Men hun tvivlede kraftigt. Af alle mennesker, så lige ham. Det kunne ikke være et tilfælde. Måske var han bare kommet, for at vise han var kommet videre? Hun håbede ikke at han var kommet for at hævne sig. Nu havde hun holdt sig på afstand i 2 år, i sikkerhed, det skulle han ikke bare lige komme og ændre.
Og hvis han da så var kommet for at hævne sig... Kunne man bare håbe han var sulten først, så hun kunne nå og stikke halen mellem benene og flygte.
En tjener kom endnu en gang hen til hende. "Dit glas, miss Benson?" spurgte han høfligt. Hun stillede sit glas, og smilede venligt til tjeneren. Hun ville gerne have ham til at gå, så de ikke skabte for meget opmærksomhed. -"Hvad siger De til at slappe lidt af? De har knoklet så meget, sæt dig da og tag en bid mad." sagde hun, og lavede en lille præsenterende bevægelse med armen, mod det store bord. "Jo øhm.. Hvis du siger det Miss." svarede han nervøst, og gik hen mod bordet. Hun pustede lettet ud, og så hen mod Phillip.. Hvor var det nu han var?


//Undskyld længden, mooooobile :(