Need some drugs! - Zann

Tid: 23:40
Sted: Gyderne
Vejr: Køligt, omkring 5 grader
Omgivelser: Få væsner der af og til gå forbi, eller nærmest lusker forbi.

Mørket var for længst faldet på, Cinderella havde været så rastløs hele dagen, og hun havde ikke kunnet vente til mørket var falde på. Hendes krop trængte til stoffer, hun havde fået uden i omkring fire dage. Omsider havde hun fået skrabet nogle penge sammen til bare lidt håbede hun på. Priserne på stoffer steg og faldt, og derfor vidste hun virkelig ikke om det her var nok. Hun var dog klar til at gøre hvad som helst for lidt lige nu. Hendes krop og især hænder rystede, hun var bleg, fik svedture og var generelt utilpas og nervøs.

Da hun forlod sin usle og beskidte lejlighed satte hun retningen mod gyderne. Hun var klædt i slidte gamle hulede jeans, og en forvaskede trøje der så ud til mindst at være tre størrelse var stor. Halsudskæringen var stor, ærmerne for lange, og den nåede ned over hendes lår. Den ene skulder var blottet grundet den store halsudskæring, håret pjuskede men rent og velduftende alligevel.

Hun stoppede ved de smalle mørke gader, så sig nervøst omkring inden hun pillede derind og gennem gaderne indtil hun nåede gyderne. Her stoppede hun et øjeblik, så sig over skulderen, og lagde armene om sig selv inden hun listede videre hen mod en gyde hvor hun vidste der var nogen der solgte. Hun stoppede ved gydens indgang, og sank en klump "Hey..?!" hviskede hun dæmpede, spørgende.

Da lyden af stemmen der hviskede hey ind i gyden kom. Gav det et svagt ekko hele vejen igennem gyden. Hvorefter der blev helt stille igen. Svage skridt kunne høres gå igennem gaden. En rød læderjakke kunne svagt ses blafre i vinden. Tydeligvis en lang jakke der gik hele vejen ned til anklerne. Manden som bar jakken kunne svagt ses. Dog ikke ansigtet. Det kunne ikke ses endnu. De store militæriske bukser kunne ses. Samt Et par tykke militæriske støvler. Der svagt begyndte at give højere og højere genlyd som han nærmede sig udgangen af gyden. En fast og markeret krop kom frem i lyset. Man kunne se den flotte eightpack mursten. Som havde formet sig på denne mands mave. Den faste brystkasse som så ud til at være lavet af sten. Samt et par flotte faste markeret arme. Hvor læderjakken var smørret op lige på midten af overarmen. Et par fingerløse handsker som fremviste et par stærke faste fingre. Langsomt begyndte hovedet go komme frem. Det kridhvide hår der gik til under ørene var det første man kunne se. Derefter kunne man svagt ane et fast ansigt. Med flotte kindben. En svagt spidsede hage. Flotte runde øre. Og til sidst et par flotte øjne. Der på nuværende tidspunkt var røde. Men som skiftede farve alt efter hvilken personlighed der var fremme. Det røde betød dog at han var ham der gik under navnet Zork. En svag stemme kom fra manden med et roligt smil. "Cinderella Marvic. Sikke en overraskelse. Tænk du stadig er i byen." Sagde han roligt. Stemmen virkede fuldt kontrolleret og fast. En magtfuld og mandig stemme. Som fremviste at denne mand skulle man ikke komme på tværs af. Da lyset gled lidt hen over hans hoved. Kunne man svagt se håndtaget på det store 2 håndssværd som sad på ryggen af ham. I en holder som læderjakken var formet efter. Hen af brystkassen havde han en enkelt rem. Det var den rem sværdet sad fast på. Den gik også over skuldrene. Men det kunne ikke ses på grund af læderjakken. Han smilede roligt til hende. Og gik roligt hen foran hende. "Hvad skyldes denne smukke overraskelse." Sagde han roligt og tog hendes hånd som han roligt kyssede svagt.

Det føltes som om hun stod der i en evighed inden der omsider kom en reaktion. Et øjeblik mistede hun helt modet og var ved at vende om på hælen da lyden af tunge skidt nåede hendes hørelse. Hun åndede lettet op, og stod tålmodigt og ventede på at han skulle komme nærmere. Hendes blik fulgte ham, eller nærmere, det der kunne ses af ham. Langsomt kom han til syne, del for del, og hun betragtede ham nøje om end hendes blik var alt andet end fokuseret.

Hans muskuløse krop viste sig snart, og et langt øjeblik hvilede hendes øjne på den del af ham inden hun omsider løftede dem mod hans ansigt. De røde øjne møde hende, og hun holdt vejret. Åh nej. At han huskede hendes navn var måske ikke så godt alligevel, men hun var ligeglad, hun havde virkelig behov for de stoffer! "Ja, jeg fatter heller ikke jeg stadig er her" svarede hun blot. Selv mente hun at hun ikke kunne fatte hun stadig var i live, så godt som den forgående uge havde hun været indlagt med en overdosis. Det var som om Gud straffede hende ved ikke at tage livet af hende.

Han trådte nærmere, hun lagde hovedet tilbage og så op på ham. Han tog hendes hånd, løftede den op til sine læber. Formentlig kunne han fornemme hendes rystende hånd, for den rystede ikke så lidt. Hans spørgsmål var muligvis overflødig, hun havde alle symptomerne så han kunne nok godt se det, men selvfølgelig skulle han spørge "Jeg har brug for noget..du ved" svarede hun. Normalt vil hun smide pengene og kræve stofferne, men det var netop problemet, hun havde ikke så mange penge, derfor var det ikke så smart at spille overlegen og arrogant.

Et svagt smil kom fra ham. Hendes kommentar kom ikke uventet. Heller ikke hendes reaktion. Af alle de personer der skyldte Zork penge. Var Cinderella nok den der skyldte ham flest penge. Hvilket var syndt for det smukke syn. Godt nok havde Zann været væk i 3 år. Men han kunne stadig huske hende klart og tydeligt. Og han var pænt sikker på hun også vidste hvem han var. Specielt kendte hun hans personlighedspaltning. Eftersom han vidste Zann også prøvede at hjælpe hende engang imellem. Mens Zork altid havde hevet hende tilbage. Han var glad for at se hun stadig var et helvede. Så havde det i det mindste ikke ændret sig. Han smilede lidt over hendes kommentar. "Du virker så overrrasket over at støde på mig. Har du virkelig håbet på jeg var død efter du ikke har set mig i 3 år?" Spurgte han roligt. "Jeg er glad for du stadig er her. Det kunne jo ikke gå jeg skulle finde dig. Du skylder mig en masse penge." Han fandt en lille bog frem fra sin lomme. Og fandt hendes navn i den. "Omkring 20.000 euro. Og ja det jeg sagde jeg gav dig gratis har jeg talt med. Intet er gratis." Han lagde en hånd på hendes hofte og pressede hende op imod væggen lige ved siden af dem. Hvorefter han brugte sin frie venstre hånd til at læne sig imod væggen. Så han var lige foran hende. "Jeg havde jo håbet på at få noget." Han grinte svagt og lod sin hånd fra hendes hofte glide ned og tog hende på røven.

Da hun sagde hun ville ha mere grinte han svagt. "Jeg kan godt give dig det. Nedsat pris. Ligesom altid. Men denne gang koster det så din krop i stedet." Sagde han med et svagt smil. Det var tydeligt at Zork havde fået meget større selvtillid end han plejede fra sidst. Og det gjorde også at han virkede mere forførende. Mere badboy agtig. Mere farlig. På den frække måde. Typen man burde holde sig fra. Men man bare ikke kunne.

Hun havde håbede på at han var forsvundet, død måske? Nej ikke helt, der havde været noget over ham, og hun ønskede end ikke sin værste fjende død, blot givet dem en lærestreg i stedet for. Hvad angik ham her, ville hun måske ende med at ønske ham død. At det var hans skyld hun aldrig var kommet ud af sit misbrug, ja det tænkte hun ikke over. Hun kunne give grunden til mange andre, deriblandt sig selv, han havde blot været et middel til at skaffe stofferne på. Sandheden var dog en anden, han havde formentlig lokkede hende i mere fordærv, og hvor Zann havde forsøgt at hjælpe, havde Zork ødelagt alt arbejdet ved blot at vifte med lidt af satset han solgte. Han havde endda givet hende noget gratis engang i mellem, eller, det havde hun i alt fald troede.
"Død? Nej dog ikke, jeg ved trods alt godt du ikke er let at slå ihjel, og dø frivilligt vil du næppe" svarede hun med et træk på skulderen. Det var vel sandheden, manden var old gammel, ikke just let at slå ihjel. Pludselig nævnte han de penge, og hun krympede sig, lige hvad hun havde brug for at blive påmindet om, da han så hev en lille notesbog frem og fortalte hende præcist hvor meget hun skyldte ham tabte hun underkæben. Det var umuligt! Hun havde aldrig købt for så meget! Eller havde hun? Forklaringen faldt sekundet efter, det svin! Han havde snydt hende, men hvad.. hun havde ikke de penge, og hun stod faktisk med knap 45 euro på sig i øjeblikket og håbede på at kunne få lidt for dem. "Det kan du ikke mene!" hvæssede hun til svar for pludselig at mærke hans hånd mod sin hofte og sekundet efter var hun skubbede op imod den kolde mur med ham over sig. Hun så vredt, sammenbidt og træt op på ham. Det der havde hun virkelig ikke overskuddet til. Hun spændte i kroppen som han fortsatte og snart tog hende på røven, med en sløv bevægelse skubbede hun hans hånd væk. "Stop det.." skændte hun og stemte hænderne imod hans bryst i et forsøg på at skubbe ha væk. Pokkers! Hun var for svag og smadret til at det ville lykkedes. Han var ikke sjov på nogen måde, og at han pludselig ønskede hendes krop... hvad skete der lige for det?! Var Zann overhoved derinde et sted. "Jeg har 45 euro, hvad kan du give mig for det...?!" svarede hun i stedet for. Han kunne godt droppe det, hun havde trods alt en smule penge, det burde hun kunne få lidt for!

Han grinte svagt Hvorefter han roligt lagde den lille blog i lommen igen. Hvad troede hun? At hun bare kunne komme og vifte med 45 euro? og så løbe noget? Hun skyldte ham 20.000?! Hans øjne blev svagt mere røde. "TRor du det er en leg." Sagde han hårdt. Og trak sin pistol som han havde siddende på lænden bag sig i læderjakken. Og pressede pistolen imod hendes mave. Hvorefter han drejede hovedet lidt. Så på hende fast. "Du skylder mig 20.000 euro. Og så tror du du kan komme her? Til min gyde? Mit sted? Og købe flere stoffer? Tror du jeg er idiot?" Han grinte svagt. Hvorefter han roligt lod sin ene hånd glide ned fra væggen over hende og aede hende på kinden roligt. "Vi kan lave en aftale. Ja jeg snød dig med det jeg gav dig gratis. Men hvis du giver mig din krop for en nat. For det første får du en masse stoffer gratis. Samt alle de stoffer jeg har sagt du har fået gratis sletter jeg fra din gæld. Det vil gøre din gæld falder med næsten 7.000 euro. Resten må du selv finde ud af hvordan du betaler tilbage. Jeg skal have dem om en uge. Eller også lukker jeg kassen. Og du ved lige så godt at en som dig ikke bare kan købe hvor som helst. Du er van til topkvalitet." Han smilede roligt og så på hende svagt. Mens han så afventende på hendes reaktion.

Pludselig havde han fundet en pistol frem og stod nu og truede hende med den. Hun bed tænderne hårdt sammen og vendte blikket op mod ham. Deres blikke mødtes, hans røde øjne lyste og selvom det ikke just skræmte hende, så var det ikke et behageligt syn. "Hvis du skyder mig får du sgu ikke en skid ud af det!" lød hendes svar vredt og hårdt, hvem troede han lige han var?! Okay, han var i bedre position til at true end hun var det, men at sælge sig selv for stoffer?! Det havde aldrig været nødvendigt.
Hun forsøgte at bruge sin ene evne, sende stråler af sin Aspara side ud i håb om at finde planter et sted i nærheden at gøre brug af. Hun kunne for fanden ikke bare gå med til at have sex med ham som betaling! Hans berøring var kvalmende og hun flyttede hovedet til side og ude for hans rækkevidde for nu. "Hvad siger Zann til det tilbud?!" kommenteret hun hårdt og havde taget sine hænder til sig efter at have opgivet at få flyttede ham.
7000 euro! Det var alligevel en del, på den anden side kunne han let snyde hende igen og hun havde virkelig brug for de stoffer! "En uge?! Hver lidt mere realistisk..om jeg så fik et fuldtidsjob vil jeg ikke kunne tjene 13 tusind på en uge!" svarede hun forfærdet. Han var da tosset hvis han troede det der var rimelig. Ja okay, hun havde skyldt ham penge rimelig længe men alligevel.

Han smilede roligt mens han så på hende. Og grinte hånligt. "Hvem siger jeg dræber dig? Jeg kan skyde din fod af og stadig tvinge dig til at give mig mine penge." Sagde han med et svagt smil. Hvorefter han satte pistolen på plads på holderen på hans lænd. Hvorefter han grinte endnu mere. Hendes kommentar var et latterligt angreb. Det bedste forsvar hun havde var et angreb. Og det vidste han. "Zann siger ikke en skid. Ham og jeg har lavet en aftale. Vi skiftes til at være fremme. Første uge er jeg fremme. Anden uge er han fremme. Og tredje uge er vi begge fremme." Sagde han med et hårdt smil. Hvorefter han greb fat i hendes lår og løftede hende op fra jorden. Så hendes underliv selvom hun stadig havde tøj på var lige ud for hans skridt. Han pressede hende roligt imod skridtet. "fint så lad os sige at første gang ryger 7000 fordi det hvad jeg gav dig gratis. Og for hver gang derefter så betaler du 1000 euro af din gæld. Samt får en uge ekstra for at skaffe pengene." Sagde han med et roligt smil. Hvorefter han roligt førte sin ene hånd op omkring hendes hals. Hvor han holdte fast. "Hvis du prøver at bruge dine evner så brænder jeg dig. Jeg har udvilket mine flammer. Dengang var de bare normale flammer. Nu kaldes de deamon fire. Og skader de lyse væsner kraftigere end mine flammer nogensinde gjorde." Sagde han med et hårdt smil mens han så på hende afventende.

Han var sgu hård! Og han havde vidst ikke i sinde at lade hende gå. Åh hvor havde hun dog bare brug for de stoffer lige nu. Hendes krop var på underskud og hun kunne ikke rigtigt tænke klart. Pistolen stak han væk, og aftalen ændrede han, problemet var så bare at han snart tog fat i hende og løftede hende op. Hun gispede og forsøgte igen at skubbe ham væk. "Stop! Jeg har ikke givet min samtykke til noget Zork, slip mig!" hvæssede hun og forsøgte at komme fri. Hans greb om hendes nakke var hårdt, hans truende ord skød igennem hende næsten omgående, og hun stoppede sind færd med at lede efter planter i nærheden.
"Vil du ikke nok slippe mig, hvad vil du i bund og grund med en som mig.. du kan få enhver tøs derude som du kunne tænke dig" fortsatte hun håbfuldt. Hun var sgu da end ikke et ordentligt syn, normalt så hun bedre ud end det her, men alligevel var han pludselig efter hende. Siden hvornår han var begyndt at afkræve sex som betaling anede hun ikke, og hun forstod det ikke. Hun tog sig i at overveje hvad han havde i sinde at gøre hvis hun sagde nej til det han ønskede af hende.

Han grinte svagt da hun begyndte at brokke sig over hun ikke havde givet sit sammentykke. Og bukkede sig frem så han kunne hviske hende i øret. "Hvem siger jeg behøver dit sammentykke? Se på dig. Du er en narkoman som er så svag hun ikke engang kan skubbe mig væk. Jeg er en mægtig og stærk mand der har voldtaget kvinder stærkere end dig. Jeg giver dig kun muligheden fordi at jeg synes det er syndt at voldtage dig når Zann engang kunne li dig lidt." Sagde han svagt og grinte hånligt. Pressede sit skridt imod hendes underliv. Før han så på hende kort. "Ja jeg kan få hvem som helst. Men jeg vil ikke ha hvem som helst. Når først jeg har sat mig i hovedet at gøre noget. Så gør jeg det." Sagde han og grinte svagt. HVorefter han langsomt sænkede sin hånd så han kunne åbne sine bukser. Så hun for alvor kunne se at han var dyb alvorlig over det han sagde. Mens han roligt spændte sine bukser op. "Fatter du hvor dybt ude i lort du er efterhånden?" Spurgte han hårdt mens han roligt hævede sin hånd efter at ha lynet sine bukser op. Og tog hende roligt om halsen. Og holdte hende fast. Afventende på hvad hun ville sige til dette.

Hun gloede på ham, helt målløs. Hvad?! Voldtage hende?! Åh Gud ikke igen "Stop please!" tryglede hun og forsøgte at gøre sig fri, dog uden held. Han var virkelig stærkere end hende, og hendes krop samarbejdet ikke lige nu. "Bare slip mig, jeg skal nok skaffe dig alle dine penge.. men" hun så bedende på ham, det her kunne han sgu da ikke gøre imod hende. Men hvad, ingen ville nogensinde tro hende hvis hun fortalte om det her, og hun endte med at sukke. "Kan jeg i det mindste ikke få stofferne først?" lidt at styrke sig på i det mindste, hvem vidste, så gjorde hun det måske frivilligt. Hvor følte hun sig dog billig, ja nærmest som en luder, men.. hun kunne ikke uden de stoffer.. og i sidste ende havde han tydeligvis ikke i sinde at give slip så hvilke andre muligheder havde hun lige?! Ingen. Hun stod med lort til halsen, det havde hun efterhånden fattede, det ændrede dog ikke på at hun intet kunne gøre ved det længere. Hun var ligeglad, alting kunne være ligegyldigt. *Bid ham, og tag flugten* tanken faldt hende brat ind, og hun hun overvejede faktisk at følge det.

Han smilede roligt da hun tiggede ham om at stoppe. Han grinte svagt. Og hviskede hende i øret igen. "Hvorfor skulle jeg? Jeg er mere magtfuld end du nogensinde bliver? Bare vær glad for jeg ikke gør dig til min slave." Hviskede han roligt i hendes øre med et svagt smil. Hvorefter han roligt lyttede til hvad hun sagde. Han begyndte at grine. "De første 7000 skal jeg ha idag. De andre kan du give mig om en uge. Men de første 7000 skal jeg ha idag." Sagde han hånligt. Da hun så valgte at sukke og spørge om hun måtte få stofferne først. Han stoppede kort op og placerede hende ned på jorden. Hvorefter han roligt fandt en lille pose frem med noget hvidt pulver. Der var meget lidt i. Og slet ikke nok til hende. Han grinte svagt. Hvorefter han viftede den foran hende. "kom med mig hjem. Der har jeg masser forskelligt." Sagde han med et ondt smil. Og så afventende på hende. Forventede at hun ville følge ham. Han havde stadig sin ene hånd om hendes hals så hun ikke kunne stikke af. "Jeg ved du har brug for det. Jeg ved du har brug for en stor portion. Og jeg har det. Jeg har hvad du skal bruge. Hvis du giver dig hen til mig. Permanent. Så kan du få alt det du har brug for." Sagde han. Dette var dog kun et forslag. Hun ville ikke blive tvunget ud i at blive det som tydeligvis lød som hans slave. Men han ville blive ved med at tvinge hende til at ha sex med ham. Igen og igen. Ligemeget hvordan han skulle gøre det.

Slave?! Så vil han sgu fortryde det. Hun var slet ikke typen der lystrede, tværtimod hvilket kun ville give ham problemer og kamp til stregen. Han var dog streng, og urimelig, og hun hadede ham inderligt for sin nederdrigtighed. Da han slap hende var hun overrasket, han slap hende faktisk! Et øjeblik troede hun at hun var frelst, men glæden var kortvarig for han slap hende nu ikke helt. Hun flyttede sig ikke, hans greb forhindrede hende i det, og snart havde han fundet en lille pose med hvidt pulver i. Glæden ved synet var tydelig, men det var ikke så meget han havde der. Pludselig brød hans stemme stilheden igen, og hun så fra posen mod ham "Permanent?" svarede hun spørgende, hvad mente han med det? Som i alt evighed?! Han kunne tro nej! Hans egen sex-slave, det var hvad han gjorde hende til. Et øjeblik overvejede hun om hun kunne betale gælden af med sex, det kunne være billigt sluppet i sidste ende, men det ville nok ikke ske, og han kunne let snyde hende. "Hvordan kan jeg være sikker på du ikke bare snyder mig igen?" spurgte hun med rynkede bryn, dum var hun trods alt ikke, bare lidt sindsforvirret grundet alle de stoffer.

Han smilede roligt og så på hende fortsat. Hendes frustration om slave fik hendes øjne til at flakke rundt. Som om hun ikke helt kunne fatte han overhovedet sagde det. Et svagt grin kom fra ham. Hendes glæde strålede frem fra hende da pulveret kom frem. Hendes spørgsmål fik ahm til at grine. "Ja permanent. Du har sex med mig hver gang du løber tør. Og så får du en hvis mængde af nogle stoffer du gerne vil ha. Alt efter hvad det er du vil ha. Samtidig med du betaler din gæld af." Sagde han med et roligt smil. Hvorefter han drejede hovedet lidt. Hendes næste spørgsmål fik ham til at grine. Før han roligt hævede sin hånd. "Når en dæmon giver hånd på noget. Så er det et ubrydelig løfte. Og selvom jeg er halv engel gælder de regler stadig for mig." Sagde han roligt og så på hende afventende om hun ville give ham hånden. Mens han stadig havde fat om hendes hals. Og så afventende på hende.

På en måde var det et tilbud hun ikke kunne sige nej til, på den anden side gav han hende ikke et valg, det havde han jo gjort klart for hende tidligere. "Så..min betaling for stoffer for fremtiden vil være i form af sex og ikke penge?" svarede hun, hun skulle bare have det på det ene, ingen penge, men sex. Det sparede hende problemer, så skulle hun 'bare' betale ham tilbage for den gæld hun havde og så var alle hendes problemer løst.. eller næsten.
Hendes blik gled til hans hånd, og hun så tøvende på den. I princippet gjaldt denne handel så længe hun fik brug for stoffer, skulle hun en dag stoppe gjaldt det ikke.. ikke at hun bare fra den ene dag til den anden kunne stoppe, eller ville for den sags skyld. Hun havde det godt på stoffer, eller det overbeviste hun sig selv om i alt fald. Igen, hun havde ikke et valg i øjeblikket, og derfor endte hun tøvende med at lægge sin hånd i hans *I det mindste er han ikke en grim fyr* tanken var flygtig, måske en slags beroligende middel til hende selv, eller en undskyldning om at hun nu fik stoffer og sex oven i. Inderst inde var hun dog kvalm, tænk hun skulle ende sådan her.

Han så på hende svagt. Et smil bredte sig over hans læber. Da hun så ud til at være ved at beslutte sig for at gøre det. Det sidste spørgsmål måtte hun jo bare tage med. Som om han ikke var klar nok i det han sagde. Og han grinte svagt af hendes spørgsmål. "Nemlig. Så snart vi er færdige med at afslutte aftalen. Tager vi hjem til mig. Og snakker om hvor meget du får i mængde af gangen." Sagde han roligt og grinte svagt. Hvorefter han roligt hævede sin hånd som sagt. Og ventede på hun gav ham hånden. Og hun gjorde det også tøvende. Men så snart hendes hånd var i hans. Kom der nogle røde flammer rundt om deres hænder. Det var hans måde at forsegle en aftale på. Det gjorde egentlig ikke noget. Men Zann var god til at bluffe. Han smilede roligt. "Aftalen er på sin plads. Hvis du bryder den. Vil du brænde op." Sagde han svagt og smilede roligt til hende. "For hvad du ikke tænkte over. Er at jeg sagde jeg ville opretholde dit stofmisbrug permanent. Det betyder du ikke må få fra andre." Sagde han med et svagt smil. HVorefter han roligt rettede sig op. Og stillede sig lidt til siden. Før han svagt bukkede. Og svang hånden imod udgangen af gyden. Hvor han roligt trykkede på en knap på en lille fjernbetjening i lommen. Hvorefter et svagt bip kom fra rundt om hjørnet. Langsomt begyndte han at gå imod hvor bip tonen kom fra. Holdt øje med hun ikke prøvede at stikke af. Da de nåede ud på gaden. Holdte der en Mustang Shelby GT500 2013 model. Hvorefter han roligt gik hen og satte sig ind på føresæddet. Og ventede roligt på hun satte sig ind

//Mustangen: http://images.passionperformance.ca/photos/1/0/0/100936_2013_Ford_Mustang.jpg

For helvede! Den idiot. Hvor havde hun dog lyst til at tæve ham ihjel, en sær følelse måtte man sige, men ikke desto mindre kunne hun ikke gøre en skid alligevel. Hun skulede olmt af ham, aftalen var forseglet og hun troede på det sluder han sagde, måske fordi hun bar bange, måske fordi hun ikke tænkte klart da hendes krop virkelig var i behov for de stoffer, ja det var ikke helt til at sige. Hun fulgte efter ham ud af gyden og dog uden at se hvor de gik henne. Hun havde det ikke for godt, følte sig rastløs, og havde svært ved at være stille. Hendes vejrtrækning var tung, og igen var hendes skælven taget til. For pokker hvor skulle hun dog bruge nogle stoffer lige nu! At tænke klart var hun dog nød til, han ville formentlig udnytte at hun var så rastløs til et eller andet igen.
Pludselig stod de foran en bil, og hun krøb ind ved siden af førersædet og lukkede døren efter sig. Bilen føltes for stor og ren til en beskidt tøs som hende, og hun lukkede bare øjnene og lod hovedet lægges mod ruden mens han kørte af sted. Hun modstod fristelsen til bare at give sig til at tudbrøle, eller falde i søvn. I stedet for sad hun der, skælvende og fuldkommen smadret.

Et svagt smil kom fra ham. Han var dæmon. Hvad havde hun regnet med? Dæmoner og djævle var kendt for deres måde at snyde folk på. Så hvorfor skulle Zann være anderledes? Han så roligt imod hende. Hvor rastløs hun var. Og tænkte kort over det. Ja hvorfor ikke. Da de nåede bilen og havde sat sig ned. Fandt han den lille pose frem med en smule hvidt pulver frem. Hvorefter han roligt fandt en lille plade frem. En form for skriveblok. Som han roligt hældte pulveret ud på. Og begyndte at lave en lille bane. Som han så roligt rakte hende. Der var som sagt ikke nok til en misbruger. Det var mere sådan en bane en begynder ville tage. Men det var muligvis nok til at hun ville få det lidt bedre og kunne klare abstinenserne indtil de nåede hjem til ham. Han ventede kort til hun havde taget det. Før han roligt smilede. Hvorefter koblingen blev trådt ned. Og lyden af motoren som startede hørtes. Den voldsomme motor som var en betegnelse for at det var en amerikaner bil. En voldsom stærk bil. Langsomt satte han gearstangen i første gear. Og med en hurtig reaktion så hurtig motoren ikke nåede at gå ud. Slap han koblingen og trådte på speederen. Så motoren brølede af sted. På under 5 sekunder nåede den op til 100. Hvilket var hurtigt her på vejene. Men det rørte ikke Zann. Han tændte roligt musikken og smilede roligt. Da han opdagede at han stadig havde den nye Showtek Og David Guetta i. Bad. Han smilede svagt. Hvorefter han hev i rettet. Og lod bilen drifte igennem et sving. Og satte så kurs imod Quatre hotel. Hvor han på nuværende tidspunkt boede fordi han intet havde hørt fra sin ekskæreste Sonya som han engang var flyttet ind til. Efter ikke at ha hørt noget fra hende i et par måneder. Flyttede han ud af det hus som de boede sammen i. Og flyttede i stedet ind på Quatre. Indtil han vidste hvor han ellers skulle bo.

// Motorlyden: https://www.youtube.com/watch?v=EXf12ZvjgDs

Hun så ikke mod ham som de sad i bilen, og derfor fangede hun ikke op på hvad der foregik før han henvendte sig til hende. Synet af stofferne var en velsignelse, også selvom det var så lidt, lidt er bedre end ingenting. Hun tøvede ikke med at tage den bane han tilbød hende, og lænede sig ellers tilbage igen med en god følelse i kroppen allerede. Pludselig brølede bilen så hun næsten hoppede i sædet inden han satte den i gear og drønede gennem gaderne så hun blev kylet tilbage i sædet. Fuck! Hun turde end ikke sige noget men sad blot og klamrede sig til sædet mens hans kørte med hvad der føltes som 500 Km/t. ikke sandsynligt, men hun var for træt i hovedet til helt at fokuser alligevel. Hvor de præcist var på vej hen anede hun ikke, han havde sagt de skulle hjem til ham, men hun vidste ikke hvor han boede. I sit stille sind overvejede hun at flygte, men hun kom i tanke om deres aftale, at brænde op ville hun alligevel ikke. Eller ville hun? Ville det være så slemt at dø? Med disse tanker til at aflede sig faldt hun faktisk til ro i sædet og slappede af. Banen hun havde fået var også ved at give sin effekt, og hun skælvede ikke længere så meget eller var så uklar i hovedet som hun hade været. Måske kunne hun overleve det her. Tanken om at han skulle røre hende, det var ikke just rart, men igen, hun havde indgået en aftale med ham og det kunne hun ikke komme uden om.

Et svagt grin kom fra ham ved dette velsignende nærmest tilbedende blik. Hvorefter han lod hende tage den bane. Og satte så igang i sin bil. Bilens motor brølede som en sindssyg da den fløj af sted i farten. Farten fløj bare op. Og jo hurtigere han kørte. Desto mere brøllede motoren. Svagt vendte han blikket imod hende. "Hvad siger du til at gå igang allerede nu?" Spurgte han roligt. Kiggede kort ligeud for sig. Hvorefter han vendte blikket imod hende. Havde blikket direkte imod hende. Mens motoren stadig fortsatte med at køre. Og farten holdte sig på de 100 kilometer i timen. Han så kun på hende. Det betød at han kunne ramme hvad som helst. For han holdte ikke øje med vejen. "Ellers bliver jeg ved med at kigge på dig. Og før eller senere rammer vi noget." Sagde han med et svagt grin. Hvorefter man foran bilen. Kunne se at der blev rødt i et lyskryds. Men det virkede ikke som om han så på det overhovedet. Det var som om han ikke havde lagt mærke til det faktisk. Han holdte bare farten på de 100 kilometer i timen. Så han på den måde tvang hende til at sige ja til det. Da de så nåede så tæt på at det var sidste chance for ham at bremse. Trådte han på bremsen. Stadig kiggende på hende. Hvorefter bilen stod helt stille lige foran den stive linje ved lyskrydset. Han kiggede stadig på hende fortsat og grinte svagt. "Så heldig er jeg ikke altid." Sagde han med et svagt ondt grin. Mens han fortsat så på hende. Og så snart lyskrydset blev grøn. Satte han bilen i gear igen. Og satte farten op igen. Imens han stadig så på hende.

Pludselig følte han for at lege, hvad fanden havde han gang i. "Idiot, vi er begge halvengle, jeg dør næppe og hvis jeg kommer til skade så healer jeg bare" svarede hun irriteret mens han ikke så ud til at have i sinde at vende blikket mod vejen. "Det bliver rødt!" påpegede hun skarpt og da hun troede de ville støde ind i de andre biler, standsede han brat så hun nær var røget ud af huden. Hun slog armen temmelig hårdt, men værre var det ikke heldigvis. Hun så olmt mod ham. Hvor dum var han lige, kunne han ikke vente til de kom hjem? Og hvad forventede han egentlig, at hun bare kravlede på på skødet af ham eller gav ham et blowjob? Never, om han så holdt en kniv for hans strube. Under alle omstændigheder ville han ikke kunne koncentrer sig om kørslen så det kunne være ligegyldigt. Opførte han sig ikke pænt, kunne hun altid bruge vingerne og flyve ud af vinduet. Det bildte hun sig i alt fald ind, hvordan man åbnede vinduet på denne tingest kunne hun dog næppe regne ud.

Et svagt grin kom fra ham. "Den dårlige nyhed er at jeg dør nok ikke. Eftersom jeg er 2 halvdele af magtfulde væsner. Du er et svagt og et magtfuldt. Og hvis jeg rammer imod et andet køretøj der køre bare 40 kilometer i timen imod mig. Så vil kraften være nok til at selen vil brække vores begges nakker. Og lige meget hvor magtfuld du er i dine evner. Så vil det stadig slå dig ihjel." Han smilede svagt. Og sænkede roligt hånden mens han fortsat så på hende. Og trykkede på en knap. Hvorefter et lille icon lyste hvor der stod 'Airbag Off' Nedenunder. Svagt så han imod hende kort igen. Mens han fortsatte med at køre. "Hvad med du vælger at sutte min p** så kan vi altid snakke om mig der køre i trafikken." langsomt drejede han så han kørte ind i den modkørendes kørebane. De fleste biler nåede at se det. Men flere var tæt på at ramme dem. Hvis hun ikke snart svarede noget hurtigt. Ville de højst sandsynligt ramme en lastbil. Selv ikke en fuldblods dæmon ville overleve det. Langsomt trykkede han på en knap mere ved hans dør. Hvorefter alle dørene gik i lås. Børnesikring han havde fået installeret. Selv ikke engang knappen til vinduet virkede længere på hendes side. Kun hans. "Jeg er ikke dum Cinderella. Jeg er både ældre og klogere samt stærkere end dig. Hvis jeg ville kunne jeg som sagt voldtage dig. Men hvad er der sjovt ved det?" Spurgte han roligt og smilede svagt.

For pokker da også. Hun så på ham med det hadefuldt blik "Det der er ikke en turn on you know! Du er blevet kvalmende med årene Zork!" hvæssede hun irriteret og så stædigt på ham. Hendes krop var i for meget panik over hvad han kunne finde på at hun rigtigt kunne gøre en skid. Pludselig kørte han ud i den modsatte kørebane, og slog airbag fra og låsen til. Fuck hvor var han belastende! "Så charmerende i ordvalget du dog er!" skændte hun. Hendes blik gled over trafikken, den idiot mente det virkelig, det kunne hun for pokker se! Hun havde ingen chance for at tænke sig om og endte med en irriteret brummen at klikke sikkerhedsselen op. "Fint, lænd dig tilbage" beordrede hun irriteret. Korrupt og sindsforvirrede ækel dæmon, hun skulle nok tage hans liv en dag!
hun fik knappede hans bukser op og lynede dem ned inden hun fik hans manddom trukket ude i det frie. Han var ikke så stiv, men det skulle hun nok hurtigt få gjort ham mest for sin egen skyld end for hans, hun ville gerne have det her overstået. Hun gav sig forsigtigt til at stimuler ham med hånden og plantede rolige og blide kys indtil hun opnåede sit formål. Herefter tog hun ham i munden og snoede tungen om ham, bevægelserne blev mere hårde og intense efterhånden.

Et svagt grin kom fra ham. "Nej er blevet mere seriøs. Sådan er det når man indser at ens liv er intet værd." Sagde han roligt hvorefter han blinkede til hende kort. "Kald mig bare ondskaben hvis du vil. For jeg er ligeglad. For mig er kvinder intet andet end noget for mig at lege med. Og jeg opnår altid mit mål. Og jeg prøvede at gøre det på den søde måde sidst." Sagde han roligt. Hvorefter han så på hende med det fortsatte blik. Hvorefter hun roligt kommenterede hans ordvalg. Han grinte igen. Dette var sjovt. Han havde ikke haft det så sjovt siden han kom ud af det sorte rum. "Dette er hvad et kulsort rum uden lyd uden nogen former for chance for lyd i 3 år." Sagde han roligt. Hvorefter han nikkede kort. Hun havde endelig forstået han var seriøs. Og det var godt. Langsomt rettede han blikket imod vejen. Og lod roligt skifte vejbane. Hen på den rigtige vej. Hvorefter han lænede sæddet tilbage. Og satte farten ned til det lovlige. Og lod hende så lyne ham op. Efterhånden som hun nåede den. Ville hun sikkert opdage at det var det eneste dæmoniske kendetegn. Hans lem var ikke normal. Den havde en længde på 29 og en omkreds på 14. En stor en ville man højest sandsynligt kalde den. Han havde haft 2 kendetegn for hans dæmoniske side. Men da han blev halv forsvandt hans tunges slangeagtige udseende. Dog beholdte han størrelsen. Langsomt skiftede han et gear ned så de var i 5 i stedet. Hvorefter han lod motoren brøle af sted. Og lod hende gøre ham tændt. Han lukkede svagt øjnene. Og åbnede dem igen. Da han smilede roligt. "Det føles godt Cinderella. Jeg tror faktisk du selv nyder dette." Sagde han med et svagt smil. "En mand der ved hvordan han skal afpresse dig. En mand du udemærket ved kan give dig alt hvad du peger på. Men som har en pris." Sagde han svagt med et ondt smil. Hvorefter han roligt lagde sin frie højre hånd ned på hendes hoved. Og nussede hendes hår. Mens han bare nød hun var igang dernede.

Hvad der var sket over årene havde hun af gode grunde ingen anelse om. Men han var værre end hun huskede ham! Hvordan Zann tillod at Zork overtog på denne måde fattede hun ikke, og den fyr hun kendte så slet ikke ud til at kæmpe for at komme frem. Mon der var en måde at ødelægge denne ondskabens side af ham på? I så fald skulle hun være den første til at forsøge den imod ham, måske.. hun var dog for doven til at prøve, dovenskab, ligegyldighed og mangel på ambitioner eller en mening med livet havde bragt hende ud i det lort til at starte med, og nu kunne hun ikke finde ud af at komme ud af det.
Snart blev hun fortrolig med denne side af ham, og hans størrelse var ikke som noget hun havde set før. Overraskende stor, og tanken om ham i hende var skræmmende, øm skulle hun nok blive. Hun kunne mærke han sænkede farten og hun faldt mere til ro om end hun ikke just var særlig glad for dette. Hun hadede blowjobs, fandt det frastødende og ulækkert om end han åbenbart var i den syvende himmel af nydelse og tilfredshed. Hun kvalte et fnøs som han påstod at hun kunne lide det og klemte blot hårdere om ham i håb at han ville tie stille. 'Så, du endte som luder længe før du havde troede det ville ske' kommenteret hun om sig selv i tankerne, det her ville bare ikke ende godt, det vidste hun.
Hans hånd fandt hendes hår, ikke at hun skænkede det så mange tanker alligevel. Hun lod tungen sno sig om ham, pirrer ham og samlede læberne tæt om ham.