Cheesecake, Micheal Bublé and Downtown Abbey.

Sted: Der er alt for mange forskellige områder vi befinder os. Men det forgår forholdsvis lidt i Di Morga og dernæst i Storbritannien.
- Alt andet er, eller vil, blive skrevet ned i emnet. Emnet er forbeholdt til Evelyn Swift.

”AARGH!” råbte hun. Hun havde lige slået et af hendes mest følsomme steder imod sengekanten. Nemlig hendes lille tå. Tess bed tænderne sammen, mens hun hoppede på et ben, imod sit klædeskab. Indtil videre havde hun kun pakket kjoler ind, da det var det eneste hendes mor ville se hende i. Hun kunne ikke fatte hun skulle se sine forældre og søskende i dag. Hun havde ikke set dem i så lang tid, på grund af de aldrig kunne få det til at hænge sammen medhensyn til tiderne. Hun glædede sig dog til at se sin lille nevø. Navnet var ikke nævnt endnu, men det blev det sikkert over middag. Hendes mor havde understreget til hende, at det blev en stor middag, for vi kunne endelig fejre hendes bror, Terry, og hans kone, Alley. Mens Tess var i gang med at lukke sin taske bankede de lige pludselig på døren. Tess løb ud og sit værelse og over til sin dør.

”Oh Ellen!” sagde hun og kastede sig i armene på en yngre pige. Hun var ikke ældre end de sytten. Pigen smilede og krammede igen. ”Hvor er Muffin henne? Hvad skal jeg gøre og hvordan?” lige pludselig var hun ikke så stille, Tess rystede tankerne væk og fokuserede på den rødhårede pige. ”Ja. Naturligvis. Kom med mig” sagde hun og gik stresset ind i køkkenet. Det var nemlig meningen at, Ellen, skulle passe på hendes kat, mens hun var væk. Så hun forklarede pigen hvad katten elskede og hvad den ikke elskede. Hun kunne ikke fatte, at hun skulle forlade sin mand for en hel uge.

” Now boarding Group 1 on United Airlines fight 116 to Chicago O'Hare International Airport” lød en kvindelig stemme gennem nogle rustne højtaler. Tess var iført hendes hvide knælange kjole og håret havde fået et frit fald. Hun lignede virkelig en, der skulle på en charterferie. Hun kiggede forvirret på de store skærme efter England, men kunne uheldigvis ikke se noget. Hendes telefon summede og hun fiskede den op af hendes pung. ”Yellow” sagde hun og hun hørte sin mors stemme på den anden side. ”Hvor langt er du kommet skat?” spurgte hun. Tess kunne høre, at hun var i gang med at lave mad. ”Hvor er det grønne slips henne Merle?” hendes fars dybe stemme ramte hendes ører og hun gjord store øjne. Lige pludselig havde hendes mor glemt alt om hende og Tess var nødt til at lægge på. Hun skulle nok ringe, når hun engang var ankommet.

Endelig havde hun udsigt til sit flynummer. Hun sad med en kaffegrus og nød det varme og bitre væske. Hun sad ved siden af en afrikansk familie, med den sødeste afrikanske baby hun nogensinde havde set. Hun smilede til det lille individ og hun fik nogle sprællende ben som en hilsen. Det gjord hendes dag ti gange bedre.  Hun elskede virkelig børn. De var så rene og så uskyldige. De tænkte aldrig ondt og ville aldrig gøre en ondt. Hun kunne dog ikke forestille sig selv som en mor. Ikke endnu, men det var vel en livslang plan maybe?

Hun sad i flyvemaskinen A380 og hun var personligt blevet guidet her til. Det var lidt pinligt hun ikke vidste så meget om fly og lufthavne. Hendes far havde ikke lavet andet end at proppe det i hendes hoved dengang hun var yngre. Hun sad på sæde nummer 78 ved siden af en sovende mand. Han lignede lidt Gandalf med det hvide skæg han havde. Hun smilede lidt for sig selv og fandt sine høretelefoner frem. Hun satte gang i en hel album med Micheal Bublé og lukkede øjnene. Og uden hun vidste af det, så var hun i drømmeland.

Micheal Bublé var skruet til det fuldeste, da hun blev forstyrret af folks mumlende stemmer og først nu havde hun åbnet sine øjne. Hun havde en ubehagelig følelse af, at der stod en og betragtede hende. Som hun åbnede det ene øjne, kunne hun se nogle røde sko. Hun åbnede det andet øje, og kunne nu se en kvinde med en vogn. Det måtte så være tid til mad, tænkte hun og rettede sig op. Kvindens læber bevægede sig, men Tess opfangede ikke nogen af ordene og var nødsagelig til at tage ører telefonerne af. ”Kan jeg få noget kaffe?” spurgte hun med sin rustne stemme. Hun rømmede sig og kvinden smilede venligt og begyndte at hælde kaffe i en grus. Gratis selvfølgelig. Det var lige det, der hørte med til First Class.

Kaffen var drukket på tre sekunder og hun begyndte at kede sig stille. Hun havde ikke løst til at forstyrre Hr. Gandalf og hun sad ikke rigtig ved siden af andre, så hun holdte næsen for sig selv. Hun rettede på sin hvide lårkorte kjole og kiggede ud af ruden. Nu skulle hun se, om hun kunne tænke filosofisk. Det gik ikke, for hun havde virkelig brug for toilettet. Hun løsrev sig fra ruden og sikkerhedsbæltet omkring hendes liv, dernæst rejste hun sig op. Hun listede sig meget elegant forbi den snorkende Hr. Gandalf og stod nu midt i flyet. Hun kiggede forvirret fra højre til venstre og nåede lige, at se en kvinde gå ud af toilettet for venstre for hende. Tess vandrede lystigt dertil…

Efter et kort toilet besøg, satte hun sig på sin plads og spændte sikkerhedsbæltet. Hun havde lige opfanget, at der ikke var ret længe til landingen og hun glædet sig til at bevæge sine ben. Og bare hendes mors dejlige mad kunne få hende op til de lyserøde skyer!!

Londons lufthavn
“Må jeg ikke lige komme forbi? Jeg skal nå min taxi” man kunne høre på Tess’ stemme, at tålmodigheden var væk. Hendes øjne lyste af træthed, da Hr. Gandalf prøvede at lave sjov. Han flyttede sig dog til sidst og hun sendte ham blot et skævt smil. Hun havde alle sine bagage med, det var ikke ret meget, da hun havde et værelse hjemme ved sine forældre fyldt med tøj. Hun passerede en lyshåret pige da hun endelig nåede døren. Hun susede ud og hendes mobil begyndte at vibere i hendes lomme. Det var sikkert hendes mor, ellers var de deres taximand. Egentlig var det hendes mors private taximand, men i dagens anledning gjord hun brug af ham for sin datters skyld. ”Jim Crawley!” råbte hun og vinkede heftigt med sin frie hånd imod den gamle mand, der stod og vinkede med et flag, med hendes navn på. Hun havde kendt Jim hele sit liv og han var blevet en del af familien, så glad var hun da, for at se det rynkede ansigt.

”Theresa!” sagde han og lød som en rigtig bedstefar. Han gav hende en ordentlig bjørne krammer og derefter tog han hendes kuffert. Nu var de på vej til taxien, der holdte lige ud for lufthavnen, let at opdage. Folk stressede rundt omkring og nogen prøvede endda at komme i deres taxi. ”Bare start taxien op, jeg skal lige binde min sko” sagde Tess og bøjede sig ned. Hendes sko var nemlig gået op og hun skulle til at binde dem inden hun lå på jorden for real.