An Enchanting Game ( Privat ~Anastasia)

For Azurel var det her en normal arbejds dag. Han havde lige afsluttet et af hans møder og havde arbejdet fra morgenstunden. Han var en arbejdshest men han var så småt begyndt at kede sig. Han havde brug for noget luft eller i ihvertfald gå en tur. Han Havde som altid når han var på arbejde sit hår sat tilbage. I en meget dyrt jakkesæt med sort slips, hvid skjorte og sorte laksko. Han var dressed to the nines så at sige. Han var en af eliten og derfor blev han nød til at klæde sig sådan i offentligheden. Det gjorde ham bestemt heller ingen ting. Han var ikke som de fleste andre væsner. Han opsøgte ikke kamp og krig. han spillede ikke med musklerne. Han var en tænker, en forretningsmand. Det var nok også derfor han havde overlevet så længe på jorden uden at dø en eneste gang.

Azurel rejste sig fra sit bord og begav sig ned i Casinoet. Det var næsten befriende for ham bare den korte tur hen til elevatoren. Han havde arbejdet så hårdt her på det sidste. Han vidste ved at lave en afdeling kun for væsner at det ville blive hårdt. Men der var altid nogle der skulle skabe problemer. Altid et væsen der mistede fatningen og brugte en evne eller angreb en anden. Det var ikke som mennesker der holdt sig indenfor reglerne. Mennesker havde selvfølgelig heller ikke så meget magt som væsner men stadigvæk.

Azurel gik i sine egne tanker nede i det offentlige Casino. hans dybe mørkebrune øjne kiggede rundt. Et fantastisk charmerende smil var plantet på hans læber og han havde et glimt i øjet. Folk snakkede og hviskede da de så det var ham. Selveste ejeren der gik blandt de normale folk. Dog var der ingen der samlede mod til at tiltale ham.

Åh Gud, det her havde nok været de værste dage i Anastasia's liv og hun kunne slet ikke fungere mere. Normalt var hun en smuk, lettere genert og elegant pige som altid prøvede at være positiv. Men lige for tiden kunne hun næsten ikke holde sammen på sig selv. Hun havde været angrebet af en vampyr, slæbt ud i skoven, slået, banket... Næsten voldtaget. Hun kunne slet ikke fungere mere og hun havde i flere dage vandret et sted imellem livet og døden. Hun følte slet ikke hun kunne finde ud af noget mere og alt virkede uoverskueligt.

Hun var endt med at tage på casino denne aften, hun havde 50 euro tilbage - penge var heller ikke ligefrem hvad hun havde mest af og hun havde valgt at sætte sin lid til held. Det var måske ikke det klogeste i hendes situation men hun var desperat. Hendes hår var en smule uglet, hun havde et blåt mærke over det ene kæbeben og hun havde en flænge i læben. Hun havde en smuk sommerkjole på med røde roser på, som var revet op ved hendes mave og under den var en stor rød flænge.

Hun lignede kun en skygge af sig selv, og alligevel så var hun stadig så forfærdelig smuk. Hun var uden tvivl en meget køn pige, det var nok også hvad hendes race gjorde ved hende, men lige nu der hadede hun virkeligt sin race. Hvorfor skulle mænd altid fange hende, toturere hende? Det var da absolut intet mirakel at hun ikke kunne stole på mænd og at hun hadede dem - hadede dem var nok ikke engang ordet, nej hun var jo nærmest bange for dem. En ung og naiv pige, alene i Terre, såret og bange. Hun var tæt på grådens rand.

Azurel fik øje på Anastasia ud af øjenkrogen. Mest af alt fordi han kunne se hvor ilde tilredt hun så ud. En smuk ung pige der havde været udsat for hvad der lignede tortur, der nu forvildende sig ind på hans territorium. Det var næsten for godt til at være sandt. Han tænkte * Sikken skønhed. Lidt arbejde og så kunne hun faktisk godt blive brugbar hvis hun har lidt mellem ørene... Men det må jeg jo finde ud af om hun har *. Azurel gik over til Anastasia og kiggede på hende med et bekymret blik i hans dybe mørke brune øjne som de fleste kvinder ville kunne fordybe sig i meget længe. Han sagde med den samme bekymring i hans stemme '' Jamen hvad er der tog sket med dig.. Jeg er ejeren af dette Casino. Hvis du følger med mig så kan vi få tilset dig, måske et bad og noget mad ''. Han smilede betryggende imens han tænkte * Ligesom en lille fugle unge.. Dog vil jeg gøre dig til en ørn.. Du skal bare tage imod min hjælp.. Pigebarn*. Han tog sit lommetørklæde og rakte imod hende og sagde '' Hold det her for din flænge.. Jeg skal nok tage mig godt af dig.. Stakkels kvinde''. Azurel havde før taget folk ind der havde mistet alt. Der var fortabte. Han formede dem og som tak var de loyale overfor ham. Han gav dem en mening igen men det hele var for hans egen vindings skyld. Han vidste han fik mere ud af dem end de gjorde af ham.

Anastasia var meget træt af livet lige nu, hun havde flere gange overvejet bare at slå sig selv ihjel, men hun var den eneste ud af hele hendes familie der havde overlevet det store slag hvor hun kom fra, og derfor mente hun også at hun måtte kæmpe for at komme på rette spor igen. Godt nok var Anastasia ofte genert og hun kunne virke som en meget stille pige, men hun var en fighter og hun ville på ingen mulig måde give op, og slet ikke nu.

Da en fremmede pludseligt kom hen og talte til ham betragtede hun ham roligt og hendes krop blev helt stiv. Mand, en smule dominerende, høj... Åh Gud... Ikke igen, hun orkede ikke flere mænd der skulle gøre hende ondt. "Please... Nej.. Please" fik hun fremstammet og kunne mærke hvordan hun allerede var tæt på at græde, hun kunne ikke mere, ikke flere skader ikke mere bank og ikke flere flænger. Hun kunne slet ikke mere lige nu.

Hun tog alligevel i mod hans lommetørklæde og betragtede ham stille, hun ville virkeligt gerne stole på folk men det var meget svært for hende: "Tak" sagde hun i et lille smil og betragtede ham roligt, hun rejste sig roligt op. Ikke sikker på om det var for at stikke af eller følge efter ham, men for nu der stod hun bare, helt stille.

Azurel lagde langsomt en hånd på hendes ryg og tilbød hende en hånd for at støtte hende. Han førte hende forbi de måbende mennesker de kom forbi. Nogle af dem hviskede og pegede. Azurel virkede upåvirket og førte hende hen til et rum. Han tog et nøglekort frem og puttede det ind i døren som så åbnede. Indenfor kom et rum der mest af alt lignede en læges kontor. Han sagde blidt '' Bare rolig, en læge vil komme og tilse dem snart. Jeg skal nok sidde med dig.. Jeg forlader dig ikke.. Du er i sikkerhed.. Stakkels kvinde.. Bare slap af nu ''. Han hjalp hende over til en briks og trak en stol over ved siden af hende og satte sig ved siden af hende og kiggede på hende med et varmt smil '' Bare slap af.. Du er i sikkerhed så længe du er hos mig ''. Han valgte sine ord med omhu for han vidste at det ville være disse ord hun ville huske.

Lidt efter kom en kvindelig læge ind. Hun havde den klassike hvide kittel og stetoskop rundt om halsen. Hun nikkede til Azurel og sagde '' Her er jeg chef ''. Mere sagde hun ikke da hun fik øje på Amalia og sagde chokeret '' Jamen dog.. Det ser ikke godt ud.. Hvis de tillader mig at tilse dig kan jeg behandle dine sår.. Hvis de ikke ønsker at Hr Azurel skal være til stede kan jeg bede ham om at gå ''. Azurel og lægen kiggede på Amalia.

Anastasia var meget forvirret men endte alligevel med at følge med den unge mand. Om han var pæn eller ej kunne hun ikke engang tage stilling til lige nu, men han virkede flink og for Anastasia var det det eneste der betød noget lige nu. I flere månder havde hun mødt den ene idiot efter den anden, hun havde virkeligt brug for en smule ro og bare brug for at opleve en smul medvind, hun nikkede også derfor taknemmeligt til ham, men lige nu følte hun sig tom for ord. Hun vidste ikke hvad hun kunne sige til en mand som ham. Han havde penge, magt og udseende. Alligevel var han sød ved hende og hun følte sig hurtigt taknemmelig.

Hun ventede som lægen kom og snart blev hendes sår behandlet. "Nej nej, det er fint" sagde hun i et lille smil, det gjorde ikke noget at han var i nærheden. Desuden var det primært bare sår og skrammer som var kommet til hende. Hun smed også sin kjole for lægen så hun stod i BH og trusser imens det store sår på hendes mave blev kigget på.

Da lægen spurgte indtil hvad der var sket kunne Anastasia mærke en tåre løbe ned af hendes kind, men hun flyttede den hurtigt med en hånd: "Vampyr... I skoven..." sagde hun blot og kunne ikke forklare sig meget bedre, det var forfærdeligt og hun havde slet ikke lyst til at tænke på det. Snart fik hun kjolen på igen og lægen takkede pænt af, Anastasia kiggede taknemmeligt i mod hende og henvendte sig så manden der havde hjulpet hende.

"tak det er virkeligt sødt af dig... Men... Du havde nu ikke behøvet det" sagde hun en smule genert og kunne mærke at hun rødmede.

Azurel sad og kiggede på. Det var let at se på hendes ord at hun stolende på ham. Men efter det hun havde været igennem kunne han ikke bebrejde hende. Hun lignede en der havde været tæt på at tage sit eget liv. Men så var hun faldet ned i hans skød. Den loyalitet han kunne opbygge i hende ville ikke kunne købes med penge. Hvis hun havde overlevet en vampyr kunne hun ikke være helt dum. Azurel tænkte *Ahh. Du er en survivor.. En stærk kvinde.. Du vil passe godt ind her*. Han forestillede sig hvordan han ville forme hende ind til en kold, klog forretnings kvinde der kun nærede loyalitet til ham. Men han vidste ikke om hun havde det der skulle til for at blive det. Først måtte han teste hende, men det var alt, alt for tidligt. Først skulle han passe og pleje hende så den loyalitet hun fik til ham aldrig kunne brydes. Azurel var en snedig mand der altid havde en bagtanke. Men han var ikke som andre. Han gav sine folk det de havde brug for og vidste han ville få loyalitet til gengæld. Han var en ond, kold forretnings mand. Ikke en morderisk kriger som hungrede efter at se folk i pinsel.

Da hun sagde det var sødt af han smilede han varmt og sagde '' Tænk ikke over det.. Jeg så en smuk ung dame i nød.. Jeg er foragtet over at andre ikke hjalp dig på din vej.. Hvad er der sket ved folk nu om dage''. Azurel rejste sig op og lagde sin jakkesæts jakke over hende for at dække hende lidt til og sagde så '' kom.. Lad os få dig ind på et værelse så du kan få et dejlig varmt bad, et godt måltid og en blød seng at sove i ''. Han smilede charmerende. Han stod der i hans hvide skjorte og slips nu. Han havde muskler gemt under sin skjorte men ikke som en bodybuilder.

Han hjalp hende over til elevatoren via en tom koridor. Hun havde jo næsten ingen ting på så han ville ikke krænke hende mere end hun allerede var blevet. Da elevatoren stoppede på tolvte sal, hjalp han hende ud. Han åbnede døren til hende rum. Rummet var stort og åbent. Der var en stor flot seng med et blødt silke lagen. En stor åben stue. Et smukt og stort badeværelse. Dette var helt sikkert et firsetjernede rum. Azurel smilede og sagde '' Vil du have jeg henter dig noget mad? ''.
.

Anastasia var som altid en smule usikker, især på mænd. Det var jo trods alt dem hun havde de dårligste erfaringer med, heldigvis var hun da stadig jomfru - voldtægt havde hun ikke været ude for, men alt andet havde hun prøvet. Tæv, blod, vold... Spark, slag... Ja hun kunne faktisk slet ikke nævne alle de ting hun havde oplevet de sidste tre døgn, hun vidste bare at hun ikke kunne holde til det mere og lige nu følte sig magteslys.

Måske denne mand gav hende et lille håb om at verden kunne være et bedre sted, men det var svært helt at placere ham, og hun viste ikke om han måske var ude på noget hun i sin forvirring bare ikke rigtigt kunne aflæse. Han var uden tvivl en meget flot og charmerende mand, det kunne hun ikke modsige: "Hvorfor er du sød ved mig?" spurgte hun en smule kritisk som forventede hun at han var ude på et eller andet. Hun håbede inderligt at han var god nok - for hans udseende var der da ihvertfald ikke noget galt med.

Hun lod sig følge ind på hotelværelset, det var meget flot: "Ejer du virkeligt alt dette her?" spurgte hun en smule forbløffet, wow han måtte have mange penge. Også var der en pige som Anastasia der ikke engang havde råd til sin husleje lige nu, hun havde haft en opsparing som hendes far havde givet hende, men alt var blevet stjålet og hun var blevet efterladt med det tøj hun havde på: "Mad ville være skønt, men... Det behøver du virkeligt ikke, du har gjort rigeligt" sagde hun med en stille stemme og lod en hånd placere det lyse hår bag hendes ene øre imens hun betragtede ham og satte sig på sengen med et dybt suk.

Selv om Azurel havde manipulative motiver var de langt fra i samme klasse som tortur eller mishandling. Det var ting han ikke rigtig fandt nogen grund til at udføre uden grund. Selv hvis der var en der trådte ham nok over tæerne til at vække hans vrede så var det ikke tortur af den fysiske grad han ville udføre. Nej han ville tage alt fra dem og efterlade dem i et helvede på jorden til den dag de døde. Han ville sørge for de aldrig oplevede et gram af lykke. Skulle han endelig ville udføre smerte af den fysiske grad så var det bestemt ikke noget han gjorde selv, det havde han folk til. Han var hævet over dette grove arbejde, han var en forretningsmand ikke en fodsoldat.

Han smilede varmt og grinede en smule før han kiggede bekymret på hende og sagde '' Du så ud som om du havde været igennem så meget.. Du så ud som om du snart ikke kunne mere.. Jeg vidst jeg kunne hjælpe så det har jeg i sinde at gøre.. Det er så simpelt.. Slap du nu bare helt af.. Jeg kan se du er en smule utryg ved det hele og det kan jeg godt forstå ''. Han forsøgte blidt at ligge en beroligende hånd på hendes skulder og sagde så '' Jeg kunne aldrig finde på at gøre dig ondt ''. Han smilede varmt og havde hans charmerende glimt i øjet.


Azurel nikkede blidt til Anastasia og sagde '' Ja Casinoet her er mit nyeste mesterværk ''. Azurel havde mange Casinoer rundt omkring i verden men dette var virkelig hans mesterværk. Da hun satte sig og sagde det sidste rakte han en hånd frem ~pjat med dig agtigt ~ og sagde '' Det er da det mindste jeg kan gøre, når sådan en smuk dame velsigner mig med et besøg.. Jeg insistere''. Azurel tog sin mobil frem og ringede til room service og bestilte noget mad derefter lukkede han sin mobil sammen og lagde den i lommen og satte sig ved siden af Amalia og sagde '' Nå, fortæl mig lidt om dem selv.. Der er ingen grund til at bringe de dårlige minder frem, så lad os snakke om nogle gode''.

Anastasia kiggede i mod ham, den havde hun hørt før, men på den anden side så så han ikke lige så snusket ud, han ejede jo trods alt hele dette smukke sted og skulle hun bare i nærheden af at stole på nogen - ja så burde det jo måske nok være ham: "Okay" sagde hun blot og nikkede roligt. Han var uden tvivl en flot mand, og hun var da heller ikke selv grim, men lige nu følte hun sig ikke særlig yndefuld, nok fordi at hun var så forslået og mest af alt bare havde brug for et bad og en smule søvn.

Anastasia kiggede på ham som hun sad på sengen og som han spurgte ind til hende trak hun lidt usikkert på skuldrende, der var aldrig nogen der spurgte ind til hende så det var svært for hende helt at vælge de rigtige ord. "Jeg.. Jeg har boet her i et par måneder, jeg har mistet min familie. Jeg... Hedder Anastasia, jeg er 20 år.. Og ja... jeg har ingen penge og intet hjem mere" sagde hun blot.

Det var vel en meget fin gennemgang af hvem hun var og hvorfor hun var havnet i denne forfærdleige situation som hun ikke var sikker på hvordan hun nogensinde skulle komme ud af igen: "Hvad med dig?" spurgte hun roligt og betragtede ham, hans liv var sikkert bare lykkeligt og fantastisk.

Azurel kunne ikke andet end undre sig over hvordan denne kvinde var kommet ud i alle disse problemer og han kunne kun tænke på to racer der passede godt på denne profil. Aspara og menneske. Han kiggede lidt på hende, usikker på om hvordan han skulle fremlægge spørgsmålet. Han tyggede lidt på det og valgte den direkte vej '' Hvad race er du.. Menneske eller Aspara? ''. Han regnede ikke med hun var en engel, hun havde ikke rigtigt den aura engle plejede at have.

Han kiggede bekymret på hende. Han så hende lidt som en fugle unge der var faldet ud af redden og havde brækket sine vinger. Han fandt det morsomt som livet havde været hård ved hende. Dog viste han det ikke. Dog var det ironisk at livet havde været hård mod hende som uskyldig og nu var hun endt ved ham. Han skulle nok få livet til at være godt for hende når han havde formet, manipuleret og ændret hende til at være en førførende, snu og farlig succubus. han sagde '' Jeg vil gerne hjælpe dig på det punkt.. Faktisk står jeg og mangler en praktikant.. Til stillingen høre der et værelse her på Casinoet.. En dog middelmådig løn men med alle de vedlagte forsikringer, som sygeforsikring, tandlæge forsikring og skades forsikring.. Jeg kan se du har brug for noget godt i dit liv.. Så hvis du vil have det.. Så er jobbet dit ''. Azurel smilede venlidt. Han ville have hende tæt på sig, uden hun lærte hendes sande motiver med hende.

Da han skulle til at svare om sig selv kom en tjener ind med en vogn. Der var et sølv fad på. På det lå der friske frugter, jordbær, vindruer. der var en tallerken med en bøf og nogle kafofler og en sovs der duftede himmelsk. Til at drikke var der frisk presset juice. Tjeneren trådte ud. Azurel grinede lidt og sagde '' Bare tag for dig.. Ikke hold dig tilbage.. Du må være sulten.

Som han kiggede i mod hende og kom med sit næste spørgsmål kunne hun ikke lade være med at komme med et lille uskyldigt grin: "Kan du ikke engang se det?" spurgte hun drillende og kiggede kort ned af sig selv: "Aspara" sagde hun. Da hun var yngre elskede hun sin race fordi at drenge altid havde sværmet omkring hende, dengang boede hun jo blandt mennesker og de var så nemme at påvirke. Men efter hun var flyttet til Terre fandt hun hendes race besværlig, især efter hun var begyndt at finde mænd meget skræmmende.

"Det ville være fantastisk!" udbrød Anastasia og smilede for første gang i samtalen et stort og oprigtigt smil, som dog gnaske langsomt falmede igen, nok fordi at hendes hjerne ikke helt var overbevist om hvad der skete: "Mange tak for din venlighed" sagde hun langsomt og kiggede i mod ham, dog stadig en smule bekymret: "Hvad... hvad race er du?" spurgte hun roligt og var ikke helt sikker på om hun ville høre svaret.

Anastasia blev siddende et øjeblik inden hun langsomt rejste sig og gik hen i mod den store vogn med mad: "Tusinde tak" sagde hun stille og tog fat omkring et stykke melon som hun roligt spiste, hun var meget ydmyg også når det galt ting som mad, men hun var meget sulten.

Azurel grinede en smule og rystede på hovedet. Han sagde med en blid stemme '' Nej, jeg kan ikke se hvad race folk er medmindre det er yderst oplagt.. Jeg har lært gennem tiden at skindet kan bedrage.. Så jeg tager aldrig forhastede beslutninger''. Han nikkede en smule og sagde '' Ahh selvfølgelig.. Du er nu også meget yndig.. Men det har Asparaer nu altid været''. Azurel smilede charmerende og gav hende et anerkende nik. Han kiggede på maden og så tilbage to Anastasia.

Han smilede tilfreds og nikkede kort '' Jamen så er det en aftale.. Jobbet er dit ''. Han rakte sin robuste, dog bløde og velplejede hånd frem for at give hende den klassiske ~du er hyret~ håndtryk. Han syntes det var godt at hun var ved at åbne sig. Et øjeblik var han bange for at hun var blevet for psykisk skadet til at hans ord kunne nå hende. Han grinede en smule og rystede let på hovedet '' Du skal bestemt ikke takke.. Det er der ingen grund til.. Jeg får jo en ansat jeg står og manglede så jeg vinder jo også på det ''. han grinede lidt igen og sagde '' Så det burde være mig der takkede''. da hun spurgte ind til hans race blev hans mine mere stram og han sukkede en smule '' Jeg er desværre offer for at folk ofte dømmer mig for min race og ikke mine handlinger.. Når jeg fortæller min race tror folk altid det værste om mig ''. Det var faktisk sandheden han fortalte. Han smilede en smule og kiggede hende i øjnene '' Jeg er en forretningsmand.. Ikke en koldblodig morder.. Men hvis jeg ikke fortæller dig sandheden, hvordan skulle du så nogensinde stole på mig.. Jeg er en''. Han trak lidt på det '' Djævel ''. Da han så hvor ydmygt hun spise grinede han og lavede en gestus '' Bare slå dig løs.. Du må være ved at dø af sult.. Spis hvad du kan ''.

Anastasia smilede roligt i mod ham, vidste ikke helt om det var en god eller en dårlig ting at han ikke kunne placere hvilken race hun var, men hun kunne på den anden side heller ikke bare sådan lige gætte hvad han var, hun var dog ikke itvivl om at han var meget flink, så ligemeget hvad han var så håbede hun ikke det ville skræmme hende. Dog havde Anastasia nok fået lidt en fobi for vampyre efter hendes episoden i skolen, hun ville aldrig nærme sig en vampyr igen, det var jo syge i hovedet. Uden sammenligning - de var syge i hovedet.

"Bare sådan lige? Wow.. Tak" sagde Anastasia en smule overrasket, det var da nok den nemmeste job samtale hun nogensinde havde været en del af, men på den anden side så havde hun også virkeligt brug for jobbet så hun ville ikke brokke sig. Så længe han ikke voerfalde hende eller voldtog hende, så var hun glad og umiddelbart virkede han ikke som den type, han virkede tilgengæl ganske sød og sympatisk - og nå ja, så så han godt ud.

"Så længe du ikke er vampyr... Så er det okay" sagde hun en smule tøvende og måtte lade en hånd glide igennem sit hår som en ren oversprings handling fordi tanker om vampyre igen kom tilbage til hendes sind. Hun tog en smule frugt mere, hun var så sulten at hun næsten ikke følte hun kunne spise noget: "Vil du ikke have?" spurgte hun med et smil og nikkede i mod vognen fuld af mad.

Azurel kunne se hvordan hendes tanker første hende til et mørkt sted. Faktisk så han det som en god ting. Han vidste at han senere ville kunne bruge hendes had til at gøre hende stærkere. Hvordan han kunne bruge det had hun imod dem der havde gjort hende ondt til at skabe et bedre forhold til hans nye elev.

Azurel grinede igen og nikkede '' Ja bare sådan.. Du er en ung smuk kvinde.. men det vigtigste er at du virker klog.. Jeg er en menneske kender så jeg ved du er klog.. Jeg ville være en dårlig forretningsmand hvis jeg ikke kunne bruge en klog kvinde i mit firma''. Faktisk var det sandt, det var bare ikke det sande motiv for hendes ansættelse men det skulle hun jo ikke vide.

Han grinede igen og smilede med hans tænder fremme '' Se.. Ingen hugtænder''. Han kiggede på hende og han fik pludseligt røde øjne '' Men jeg har dog lidt synligt flair når jeg gerne vil ''. Han grinede igen '' Og nogle tror faktisk jeg er en engel når jeg folder mine vinger ud.. Faktisk.. Faktisk tror jeg at måske var en engel engang.. Det første jeg husker er Lucifer ''. Han vidste at hvis han fortalte hende hans liv, talte sandt om hans start at hun ville vide han stolede på hende. Det ville bare skabe mere tillid til ham og loyalitet.

Han nikkede og tog en vindrue og spiste den '' Han kiggede på hende.. Skal jeg gå ud så du kan få et bad og få sovet.. Så kan vi snakke i morgen når du er frisk og udhvilet ''. Han lænede sig hen foran hende og sagde med et stort smil '' Der er et stort badekar der ude du bare kan bruge ''. Han grinede lidt og rejste sig op.

Han lød meget troværdig, det måtte hun give ham og hun nikkede derfor blot i mod ham som han talte, tjah Anastasia var nu bestemt også klog, hun vidste ihvertfald mange ting og hun kune mange ting, men hun var nok også bare en smule naiv - hun ville så gerne tro på at folk ville hende det bedste men med tiden havde det givet hende så mange slag i hovedet at hun næsten var blevet mere fjentlig og bange end noget andet, som var hun sikker på at alle i denne verden var ude efter hende.

Hun smilede som han talte og hun nikkede så: "Godt.. For... Mænd og især vampyre er åbenbart ikke dem jeg har mest held med" sagde hun i et suk, for det første så var hun ked af at være 20 år gammel og aldrig have haft en kæreste, hun havde knapt nok kysset nogen - lige udover et par drenge til en fest da hun boede i menneske verdenen, og derudover så hadede hun vampyre - de var jo syge i hovedet.

"Mange tak... Hvornår skal jeg møde?"" spurgte hun som han sagde at han ville gå, lige nu havde hun også bare brug for at sove og hun havde brug for at bad. HUn var uden tvivl meget taknemmelig og var glad for at hav emødt denne mand. Helt uden at kende ham så følte hun sig allerede langt mere tryg i hans selskab.

Azurel grinede venligt '' Bare rolig.. Du skal ikke være bange.. Jeg skal nok lære dig hvordan du skal håndtere vampyrer.. Det er lettere end du tror ''. Han klappede hende på skulderen. Azurel kørte derefter en hånd langsomt igennem hans bløde mørke hår på en utrolig charmerende måde og gav hende et blik med øjet.

Han smilede og sagde '' Sov du længe.. Du virker virkelig træt.. Så mød på mit kontor klokken tolv.. Der vil stå en kuffert med tøj og et sæt nøgler til dig udenfor dit rum når du vågner ''. Han smilede charmerende og blinkede til hende før han åbnede døren og gik ud. Han var bestemt ikke som andre. Han ville ikke skade eller såre hende. Faktisk var det til gavn for dem begge hvad han havde gang i. Han ville gøre hende til en stærk og klog kvinde. Dog ikke en god og uskyldig kvinde som hun var nu, men en folk ville have respekt for og frygte. Han ville få en fantastisk ansat som han kunne sende på forskellige opgaver.

Azurel gik fra hendes rum med et smil på hans læber. Det var gået perfekt. Nu skulle han bare langsomt og sikkert få hende til at se ting på hans måde. Hende som elev var jo perfekt.

Dagen efter da klokken blev tolv sad Azurel på sit kontor og ventede. Han havde sit jakkesæt på, med den hvide faconsyede skjorte indenunder og det sorte slips. Han havde glædet sig til sit møde med sin nye protege. Han kunne allerede se nu hvordan hun ville stå ved hans side om noget tid og kigge ned på dem der før havde såret hende. Hun havde været ude for så meget at hun var perfekt. Han kunne forme hende som han ønskede.

Anastasia havde sovet fantastisk, faktisk kunne hun ikke huske hvornår hun sidst havde sovet så godt. hhun var utroligt gladf for hans gæstfrihed. Hun havde fået et godt måltid mad, sovet i en dejlig seng og generelt havde det bare været den bedste dag i lang tid. Næste morgen var hun stået op og havde iført sig den hvide kjole med et par brune gamacher indenunder, hun var uden tvivl en meget køn pige og hun nød at vise det frem, selvom hun ikke turde at nogen rørte hende.

Hun ventede ude foran hans kontor og bankede så endeligt roligt på, hun ville meget gerne gøre ham glad og ... Ja vel stolt på en måde. Nu hvor han havde været sød og hjulpet hende med både at have et sted at sove, hun havde fået en dejlig seng og mad. Han var venlig i mod hende og det var meget længe siden at nogen havde behandlet hende så pænt og det var hun virkeligt glad for.

Anastasia åbnede roligt døren med et lille uskyldigt og genert smil, hun vidste ikke præcist hvad hun skulle sige, men smilede blot. Hun kunne allerede mærke varmen stige i sine kinder efterhånden som hun langsomt nærmede sig ham.

Azurel kiggede på hende med sit charmerende smil og et glimt i øjet da hun kom ind. Han sad i sin stol og gjorde gestus til at hun skulle tage plads i stolen overfor ham. Før hun kom havde han overvejet at få hende til at underskrive en af hans evne kontrakter, men faktisk ville han ikke have det. Hun kunne få en bi virkning og det ville Azurel bestemt ikke have. Han skubbede en del dokumenter over til Anastasia og lagde en flot og dyr kuglepind foran hende. Han sagde med hans mandlige, dog blide stemme '' Dette er din kontrakt, forsikringer, at du ved at blive praktikant får en suite her på Casinoet.. Etcetera etcetera.. Du skal bare skriver under der hvor jeg har lavet en rød streg.. Når du er færdig med det, så kan vi gå i gang med din første arbejdsdag ''.

Azurel havde store planer med den unge kvinde. Han var en bestemt herrer og når han havde sat sig noget for så fik han det altid gjort. Han havde før oplært folk, men dette var anderledes. Dette skulle være hans protege. Hun skulle lære det bedste og være den bedste. Han skulle nok gøre hende til alt det han gerne ville være hun skulle være. Hun var et fantastisk fundament, nu skulle han bare bygge bygningen så at sige. Azurel rettede let på sit slips og smilede igen. Selv om han havde mørke planer med den unge Aspara så hjalp han hende også på en underlig måde.

//SORRY!!! For det sene svar, men ferien er over mig xD//


Anastasia havde det en smule underligt med at være i hans kontor og på en eller anden underlig måde, så følte hun sig faktisk ret så genert. Anastasia kiggede på kontrakten: "Må... Jeg ikke læse den igennem?" spurgte hun og tog roligt fat i kontrakten, hun havde ikke lyst til bare sådan lige at skrive under på noget hun ikke havde læst, for selvom han var det menneske hun var nærmest på at stole på lige nu, så ville hun alligevel gerne være helt sikker på at han ikke holdt hende for nar.

Anastasia kiggede blot roligt i mod ham og smilede så let, det var svært ikke at kigge på ham for for en ung jomfruelig kvinde som hende, var han uden tvivl et meget lækkert syn og det fik hende måske til at stirre en smule mere end hvad hun selv syntes var rart. Hun smilede til ham og ventede så let på hvad der mon ville ske. Ville han blive sur over at hun gerne ville læse det hele igennem først?

Azurel grinede let og venligt. At hun ville læse kontrakten, hun var klog. De fleste ville bare have skrevet under. Det var ironien han grinede over. Dette var en normal kontrakt og ikke en af hans Soul Agreement kontrakter. Den ene gang hvor en person faktisk ønske at læse først var det bare en normal kontrakt. Han ville ikke bruge den magiske kontrakt imod hende. Mest fordi den kunne have bi-effekter og han ville bestemt ikke have at hans nye protege skulle have nogen bi-effekter for så ville hun ikke være den bedste hun kunne være. Han rejste sig op og gik over til sin barskab imens hans sagde '' Bare giv dig god tid ''. Han tog en flaske burbon ud og to glas. Han hældte meget lidt i hvert glas og stillede dem på bordet og kiggede på hende med hans charmerende smil '' Når du har læst den så syntes jeg at vi skal skåle for vores nye samarbejde ''. Da hun var færdig med at læse kontrakten der var nøjagtig som han havde sagt den var gav han hende et glas og tog selv et og holdt det frem for at skåle med hende '' Skål.. For fremtiden her i Sky Cathridral og for et bedre liv ''.

Efter det gik Azurel over til vinduet og kiggede ud af det Han betragtede byen og kiggede så tilbage '' Du vil gennemgå træning fra de bedste salgsfolk og juridiske uddannede personer.. Når du har arbejdet lidt med dem og føler dig klar vil jeg tage dig med til dig første forretningsmøde ''. Han vendte sig om og kiggede på hende med et indbydende smil og holdt en åben hånd frem imod hende '' Du er under min vinge nu.. Jeg skal nok passe godt på dig ''.

// Det er bare helt i orden. Helt bestemt værd at vente på^^//

//OOG: Aww det var sødt sagt xD//

Anastasia var stadig ikke helt sikker på om hun stolede på ham, men på den anden side så var det jo også dumt at stole på folk fra sekundet man mødte dem. Anastasia skålede med ham og sendte ham et venligt smil imens hun let skuede til kontrakten og besluttede sig så for at skrive den under, den virkede fin uden nogen store og underlige ting hun havde brug for at være opmærksom på. Godt nok var hun ikke jordens klogeste, men på den anden side så kunne hun da trods alt finde ud af at læse.

"Hvad så nu?" spurgte hun i et lille skævt smil, skulle hun så bare gå igang med at arbejde indtil hun engang ikke gad mere, godt nok sagde han at han ville passe på hende men det betød jo ikke at hun ville komme til at snakke med ham: "Jeg har jo ingen venner, ingen omgangskreds... Ingen at tale med" sagde hun, heldigvis havde hun da en bolig nu og snart også en stabil løn - det var vel en utrolig god start? Men hun manglede stadig... Alt det andet.

Azurel ventede tålmodigt på hende. Han da hun havde skrevet under smilede han venligt. Han havde ingen intentioner om at snyde hende med en kontrakt. Nej den måde han havde tænkt sig at manipulere og bruge hende, forme hende, var helt anderledes og kunne kun opnås gennem loyalitet. Han havde allerede store planer med sin nye lærling.

Azurel grinede lidt og gik hen og satte en hånd på hendes skulder '' Jamen det kan vi jo ikke have.. Så må jeg jo hellere tage dig som min personlige elev.. Dog er der aldrig nogen der har været det før.. Det bliver hårdt arbejde.. Vi kommer til at arbejde omkring fjorten timer om dagen de fleste dage.. Du kommer til at sidde i møde efter møde.. Skrive aftaler og rette papirer.. Hente min kaffe og ledsage mig til fundracers.. Du kommer til at bruge det meste af din vågne tid sammen med mig''. Azurel grinede mildt og klappede hende på skulderen '' Er du sikker på du kan klare det.. Det er hårdt arbejde og du skal se på mig hele dagen ''. Han havde bare ventet på at hun beklagede sig så han kunne foreslå dette. På denne måde kunne han virkelig forme hende som han ville og så så han også ud som en helt ved at tilbyde det efter hun havde brokket sig i stedet for at nævne det først. Hans ord og alt han gjorde var velovervejet og gennemtænkt. Selv det han lige havde sagt. Men det måtte det jo også være hvis han skulle få hende til at blive den perfekte protege.

//OOG: Har ferie her i Juli, så mine svar er sådan ret ustabile on/off, sorry! :3 //

Anastasia smilede roligt i mod ham, han var uden tvivl en køn mand og egentligt virkede han også ganske flink. Det var altid meget svært at regne nye folk ud som hun ikke kendte, men hun glædede sig nu alligevel til at lære ham at kende: "Well jeg har intet at lave alligevel, så hårdt arbejde passer mig fint" sagde hun i et roligt smil. Anastasia havde jo ikke nogen venner og hun havde ingen familie mere. Derfor kunne hun jo ikke ligefrem undskylde sig med at der var noget hun kunne nå, og kunne hun nu få en god relation i ham, så måtte hun hellere bare tage glædeligt i mod det.

"Yeah det skal nok gå... Desuden får du lov at være i selskab med en aspara" svarede hun en smule flabet og blinkede let til ham, egentligt meget glad for at hun var endt i nærheden af ham og hun håbede virkeligt ikke at alt dette han sagde viste sig at være for godt til at være sandt. Han vidste ikke hvem hun var, ligesom at hun heller intet anede på ham. Blind tillid kunne man vel kalde det? Selvom det nok ikke var svært at se at hun var ret så forsvarsløs.

// Det går nok ^^//

Azurel grinede lidt og kørte let en hånd igennem hans hår. Han rettede en smule på hans slips, næsten som om han vidste at det ikke sad helt perfekt. ''Jamen så må du hellere gøre dig klar.. Jeg har et møde i Brandengbur senere. Så vi har et fly vi skal nå ''. Han gik over til hende og blinkede til hende '' Privat fly ''. Han grinede til og gik over til akvariet der var som en del af væggen . Han kiggede tilbage på hende med et charmerende smil '' Men først.. Vi skal have gennemgået filerne så du kan blive sat ind i tingene.. Der er en del læsning ''. Han gik over til sit skrivebord igen og startede med at taste ind på den. Han tog en tablet frem fra en skuffe og lagde den på bordet. '' Åben den.. Som du kan se.. Så skal vi snakke om den nye speciel øl jeg har fået lavet til min Kasino kæde.. Jeg vil gerne ''. Han slog lidt ind på sin pc så der kom en fil op på hendes tablet '' Have at prisen bliver sænket og eneratten bliver permanent og ikke års baseret ''. Han kiggede på Anastasia med et charmerende smil '' Nu hvor jeg har en Aspara.. Så må hun jo bevise det er til vores fordel ''. Han fik en mere alvorlig mine på '' Anastasia.. denne branche er benhård.. Folk lyver, stjæler, afpresser og gør alt i deres magt for at få overhånden.. Folk er nådesløse.. Så det har jeg også brug for at du bliver.. Ellers holder du ikke i denne branche særlig længe ''. Han rejste sig op '' Alle filerne er på din tablet.. Læs dem og gør dig klar.. Mød mig om fire timer ved V.I.P udgangen''. Azurel kyssede hende blidt på kinden og gik derefter ud af rummet.