A night to remember - Blood & Gore -

Påklædning + http://img.nowearland.com/uploads/2012/09/wildthing4-700x481.jpg derudover har hun et par støvler på

Aften var helt klart trådt ind. De fleste unge trådte ind på baren, og mange endda højlydte. Hun havde nu i løbet af et par timer, smide tre ud og givet et par stykker en på siden af hoved fordi de irriterede hende. Dog var hun også utrolig nem at irritere her for tiden, nemlig fordi fuldmånen var lige rundt om hjørnet. Som regel var hun i et utroligt dårligt humør op til det, grundet hendes indre ulv meget gerne ville ud og lave sit. Da hun igennem hele sit liv var vokset op i et stort skov område i Alaska, så var hun vant til at kunne løbe frit, og når hendes far så samtidig var en stærk beta, så havde hendes ulv skam også i den grad en stor styrke. Hun glædede sig utroligt meget til bare at komme ud i skoven, forvandle sig også jage hele natten, forså at vågne op i blod og kunne tage hjem, glad og tilfreds. Hun kunne næsten fornemme hendes indre ulv, hyle af utålmodighed, for at blive sluppet løs.
Som timerne gik, kom der flere gæster, og der blev mere og mere fyldt op i den efterhånden opfyldte bar. Dog betød dette kun flere penge og det var noget hun i den grad havde brug for. Dog selvom hun altid kunne spørge sin familie om penge, ville det blot give hende en følelse af at snyde. Det at gøre tingene selv, gav en større sejrs følelse end det andet. Hun så op mod uret, blot et par minutter mere også var hun fri til at gå, så var hun mere end fri til at kunne gå hjem også nyde at bo ude ved skoven. Hun var i den grad en kvinde der nød udelivet frem for at sidde hjemme og stirre på en skærm dag ind og dag ud. Bare tanken om at skulle sidde stille i så lang tid, det var direkte frastødende. Hun kunne slet ikke forstå menneskerne som bare sad på deres røv hele dagen og ikke foretog sig en skid. Det var da uhyrligt, hun kunne slet ikke forestille sig at skulle bruge et hel liv på absolut ingenting. Dette kunne også ligge til grund fordi hun igennem hele livet havde bevæget sig konstant, der var måske ikke et eneste vågent øjeblik i hele hendes barndom hvor hun var stille. Medmindre hun var ude og jage, men der skulle man jo være stille.
Det sekund hun blev prikket på skulderen, og den anden kvinde tog over, var hun hurtigt ude af døren og ude på gaden. Hun skulle godt nok ikke nyde sig af at tilbringe mere tid der. Hun lagde hænderne i lommerne og bevægedesig roligt igennem de tomme gader. Det var tider som disse hun elskede, bare at være ude og så kunne se op mod månen, betragte månen. Hun vidste ikke hvordan andre varulve havde det med månen, selv følte hun en vis beundring. Hun havde altid fundet den ganske enestående, dette kom nok af den var en del af selve hendes forvandling. Når den først var fuld, kom hendes indre dyr ud også kunne man sige der var ikke mange der var sikre mere. Fuldkommen optaget af sine tanker, bemærkede hun ikke at hun blev forfulgt... eller jo det gjorde hun halvt om halvt, men hun troede blot at det var endnu der var ude og gå. Så det kom som en overraskelse da hun blev mødt af et hårdt stød mod baghoved, hvorpå det hele blev mere eller mindre sort.

Det hele stod uskarpt da hun forsøgte at åbne øjnene. Hun stønnede af smerte og blinkede gentagende gange blot for at få et bedre indblik i hvor pokker hun var henne, det gik dog hurtigt op for hende at dette næppe var et sted hun gad være... eller rettere havde tålmodigheden til. Hun havde virkelig ikke tålmodigheden til at skulle komme igennem en kidnapning, hvor hun højst tænkelig ville blive truet med døden og andet ligende. Hun så rundt, og betragtede hver enkel person der befandt sig i samme situation som hende selv. Hun forsøgte at sætte sig bedre op, dog gik det hurtigt op for hende at hun ikke kun var fanget blandt en masse personer hun ikke kendte, men idioterne havde kraftedme også bundet hende fast, og endda med lænke. Heldigvis var det ikke sølv, forså havde hun været mere end fucked.
Midt i hendes tanker, var der en ung mand der lænede sig mod hende. Om det han mente det eller ej, var resultatet det samme, specielt efter at hun fik lugtet sig frem til denne mand i den grad ikke var en fuldblods varulv. Hun knurrede og sparkede ham af sig. Da han skulle protestere, fik han blot en sko i hoved og det sekund var hun ekstra glad for at havde valgt at tage store støvler på, da det kun gjorde slaget med hans ansigt der bedre "hold kæft dit urene kræ" hvæste hun og knurrede værre end noget andet, hvilket fik ham til at holde kæft. Somme tider var der skam gode ting ved at være en fuldblods varulv...eller ikke kun somme tider, faktisk hele tiden. Hun var stolt af at være hvad hun var, og der var ingen der kunne ændre det.
Hun fik hurtigt hånden ned i lommen, hvor hun fandt en en hårnål, den gode ting ved så at være kvinde... Hun havde altid en eller anden ting lige ved hånden. Hun så ud ad til ud som om hun intet lavede. Der var ingen følelser at finde på hendes ansigt, dog var hun godt igang med at forsøge sig med lirke sine håndjern op, så hun kunne komme væk fra dette latterlige sted i en fart.

Hun var godt i gang med låsen, da en stemme med et stoppede hende og hun vendte et par kolde blå, grønne øjne. Da han nævnte hun ville blive solgt videre som tæve, fnyste hun. Det var nok det sidste hun ville. Som fuldblods varulv, var hun i den grad ikke som andre varulve. Hun ville kunne nedlægge en varulv, som måske var dobbelt hendes alder, netop fordi hun ikke var skabt. Ved at blive født med virussen, gjorde det hende også det stærkere. Plus dette var mennesker, hvad ville de kunne som hun ikke kunne gøre bedre? Netop igenting, fordi de var latterlige mennesker. Hun kunne allerede føle hvordan det værkede i hendes muskler, for at komme fri også bare dræbe hvert enkelt menneske. Hun knurrede, pustede sig op og agerede som et dyr, klar til at jage.
Lige nu var alt i hende sat på mord, ingen bortførte hende og slap levende fra det, det ville hun personligt selv sørge for. Hun ville få hver og en af dem til at tigge og bede for at hun ville dræbe dem, ikke engang der ville hun gøre det. Hun ville brække hver eneste knogle i deres små svage kroppe, få dem til at tigge om nåde, hun ville forvandle voksne mænd til små grædende børn. Hun smilede for sig selv og man kunne næsten se hvilket tanker hun havde i tankerne. I det korte stille øjeblik lod hun øjnene glide hen over de andre, englene var bange, vampyrerne små sure og de andre varulve var humøret meget varierende. Hun savnede dette øjeblik fuldmånen, hun kunne næsten se for sig det blodbad der ville ligge sig over dette sted, hvis først fuldmånen kom over dem. Adskillige varulve var holdt fanget, så kunne man jo bare lægge to og to sammen. Hun hævede øjenbrynet som han fortsatte sin snak "så hæderlig du er, det ligner ikke en djævel at være sådan" pointerede hun og det sekund vidste hun at han højst tænkelig havde noget i tankerne for hende. Måske noget hun skulle give til ham.

Hun holde stærkt øje med manden der før havde talt med ham. Hun betragtede som en vagt kom mod ham, med hoved på skrå. Dog overraskede han hende mest da han med et kastede et par nøgle hen mod hende, nøgle hun hurtigt fik fanget med benene også ført op mod sig. Hun kunne se desperationen i de andres øjne, de bedende øjne fra englene. Hun havde næsten ondt af dem, men hun var aldrig kendt som en specielt sød kvinde, så det ville ikke just være et under hvis hun valgte ikke at hjælpe en eneste af dem. Hun fik sig hurtigt løs af lænkerne, hvorpå hun rejste sig op, og lagde nøglerne i lommerne, ikke en eneste af dem her i rummet skulle have fornøjelsen af at komme fri. Specielt fordi hun aldrig havde æret en stor fan af vampyrer eller engle, derudover var ingen af de varulve til stede fuldblods.
Hun knækkede nakken, smilede koldt og gjorde klar til kamp. Nok var hun ikke just en eller anden form for super soldat, men hun kunne skam udlevere nogle gode øretæver til de som spurgte for det. Hun så rundt for at finde et eller andet at bruge og hurtigt fik hun øje på en stor metal stang, højst tænkelig en brugt til at slå nogle ned. Med et smil der sagde mord, tog hun den og hamrede den i baghoved på det væsen der gik mod den fint klædte mand. Han faldt ligeså lang som han var "you fucking piece of shit" knurrede hun og sparkede ham et par gange i maven, hvorpå hun rettede sig op og lagde øjnene på manden. Hun rystede og det var tydeligt at se på hende at hendes indre ulv var godt og grundigt kørt op omkring dette. Der var nu heller ikke så meget at sige til det, når månen var tæt, når dagen for varulvenes forvandling lå tæt, blev deres indre ulv mere og mere rastløs for at komme fri og med en fuldmånen lige rundt om hjørnet, så var hun i den grad rastløs.
Hun knyttede næverne og smed røret fra sig "tænk jeg har aldrig overvejet at se mig selv arbejde sammen med en røvslikker. Sig mig er det rigtigt at i skal kysse folk efter i har lavet en aftale med dem" spurgte hun og hævede øjenbrynet. Normalt var hun skam sådan, eller rettere hun ville nok under normale omstændigheder ville hun nok havde sagt tak, men med så store vredes problemer som hun havde lige nu, var tak ikke en del af hendes ordforråd. Hun forestillede sig intet andet end denne mand ville komme med en kommentar, som den sædvanlige om hun snuste folk i røven. Den var hun ganske kendt med og de folk der havde udtalt den, havde som regel fået en knytnæve i hoved.