Is it a party you want, so it's a party you get

Tiden gik og natten gled over byen. Stående i baren, som en af de eneste der havde vagt på dette tidspunkt stod Bambi. Heldigvis var hendes vagt snart ovre og hun kunne forlade dette sted der ikke gav hende andet end vrede og en utrolig lille tålmodighed. Da der samtidig kun var dage tilbage før hun ville forvandle sig til sin drabelige varulv, så var hun mere end bare irritabel her disse aften timer. Hun kunne uden videre finde på at stikke nogle en flad eller smide andre ud. I den grad var hvad hun havde brug for et eller andet til at tage toppen af vreden. Som regel ville folk forslå at drikke alkohol, men hun havde aldrig kunne blive fuld, uagtet hvor meget hun enlig drak. Hendes krop kunne ganske enkelt ikke tage imod alkoholen, så enten blev hun bare dårlig eller også var der bare ingen effekt. Så som regel tog hun wolfsbane, da både tog trukket, men samtidig også gav en eller anden virkning, der godt kunne spores som euforisk.
Hun gled smidigt igennem de mange mennesker der var til stede, hvorpå hun udleverede bestillinger til både kvinde, som mand eller endda et par væsner eller to. Som regel var det blot vampyrer der kom til baren for at finde ofre, andre gange var det dæmoner eller djævle der ledte efter noget morskab eller nogle liv at ødelægge. Ganske ensformede nætter kom der ofte, og nogle hun ikke altid nød nær så meget som man kunne håbe. dette var kun en måde hvorpå hun kunne samle penge sammen også var der noget større i vente. Hun smilede for sig selv, så kunne hun endelig komme væk fra disse latterlige mennesker og måske hen til noget en hel del bedre.

Hun så med jævne mellemrum op mod uret, klokken skulle blot så tolv, også var hun fri til at gå. Hun sukkede, og satte sig igen til rette omme bag bardisken, hvor hun tog sig et par minutters fred. Lige i øjeblikket var der ingen henne ved hende, hvilket kun gjorde at tiden fra nu af måske gik mere roligt for sig end den havde gjort tidligere på aften. Mest fordi nu var folk enten så stive eller så godt i gang med at snakke, de ikke lagde mærke til hvad der skete omkring dem. Med andre ord de var for travlt optaget af dem selv, til at se at de intet havde at drikke og dette betød ganske enkelt bare mere afslapning for varulven med de store vredes problemer.
Hun sukkede og lænede sig en smule tilbage i stolen, betragtede døren med et næsten ønskende blik. Hvor hun dog gerne ville kunne forlade denne bar også bare gå ud af den dør, komme hjem også slappe af. Få tankerne væk fra hvad der irriterede hende og pissede hende af. Hvilket var stort set alt i denne verden, der var ikke meget som ikke røg på listen over de ting der gjorde hende vred. Hu havde næsten ondt af den person som hun en eller anden dag skulle danne et forhold til, for gud hvor hun kunne være irriterende. Hun var i hvert fald ikke typen man tog hjem for at hilse på forældrene, det var hun rapkæftet til og direkte højtrøstende. Derudover havde hun skam intet imod at smække nogen en på siden af hoved. Så nu var det bare at holde de sidste minutter ud, uden at slå nogle ihjel eller slå nogle igen.

//Håber dette er okay, jeg var lidt på bar bund over hvordan jeg skulle starte det... mega mangel på "rigtig" kreativitet :( but yeah here it is :D

Hun sad fuldkommen optaget i sine egne tanker. Mest af alt tænkte hun på hvilken ro der ville ligge sig i hende når først hun kom hjem også enten tog en løbetur eller andet. Hun havde dog lige i øjeblikket kun tankerne hen mod at kunne komme hjem. Grundet hun var så fordybet i sine egne tanker, var det umuligt for hende at lægge mærke til om der kom ny gæster ind eller om der var nogle af gæsterne der tog hjem. Det var dog først da hendes navn med et blev råbt op at hun nærmest væltede ned fra sin stol og hurtigt kom tilbage til virkeligheden. Den stemme kunne kun tilhører en person, det kunne simpelthen ikke være nogen anden. Hun rynkede brynet og sukkede, dette betød at hendes aften måske ikke blev helt så rolig igen. For når Prue dukkede op så betød det som regel at tøsen ville være rebelsk og meget gerne ude og feste.
Hun sukkede og fik rejst sig op, tids nok til at Prue kom springene og ind i hendes arme. Hun stod stiv som et bræt og uden rigtig at give igen på Prue's store kram. Hun havde aldrig rigtig været meget for at kramme andre, medmindre det var noget hun selv gav andre. I så fald kunne hun skam godt kramme andre, dog når andre tog ind og gav hende et var resultatet altid det samme. Hun gengældte det ikke og stod altid lige stiv. Hun forsøgte at bryde sig ud af krammet og efter noget tid fik hun endelig brudt sig løs, hvorpå der blev rette på tøjet igen.

Prue's spørgsmål kom ikke som en overraskelse og hun sukkede "det overrasker mig nu ikke du spørg om det... men jeg har fri her" hun tav og så op mod uret, der endelig havde slået tolv "lige nu faktisk" hun trak på skulderne og hoppede over disken "jamen så lad os da smutte" brummede hun og strakte sig. Hun satte sig mentalt parat til at skulle ud i byen, hun havde aldrig rigtig været en stor festperson...eller jo måske, det kom meget an på hvor lang tid der var til fuldmånen. Hvis den var tæt på gemte hun sig som regel inde i sit hjem, fordi hun var sur på alt og alle... og ja i det store hele havde lyst til at rive halsen ud på alle. Dog tiden efter var hun skam i fint humør til at feste.