Is this a party or is it just the drugs in me?

S: Et diskotek i byens gader
O: Fester udenfor som ryger, ryger hash og snakker og er pisse stive
V: Mørkt men dejlig lunt som en lun sommeraften
T: 01.56
>>Tilegnet Clara men åbent<<


Nikolaj havde taget med til en fest da det var lidt til de der ikke normale typer som var meget med bussinet, derfor tog han jo med og han havde det rimlig fedt til festen fået et par danse, og et par knald fra nogle drenge, men det bedste var nok stofferne, han vidste godt at det var noget som kunne gøre at han gik nogle steder hen han nok ikke skulle gøre, men han var så afslappet, og så når alkohollet var i hans blod også var det jo lige et ekstra kick det gav ham i sig selv, at han var blevet mere fuld end han var i forvejen eller mere skæv. Han elskede nu bare at det var sådan her hver dag, fucking ligeglad med hvad fuck der skete med ham, han havde healing eller kunne han blot ikke dø af at være for meget på stoffer, men på et tidspunkt ville det jo stoppe når man tog livet fra ham, men det ventede han nu også bare på denne dag ville komme men han vidste den ikke ville komme før langtid og det pissede ham af.
Nikolaj havde tændt sig sin 30 smøg denne aften, han var godt færdig, men stadig han var nu glad for at party, for det var der hvor han kunne tage stoffer uden nogle sagde noget til ham, eller gjorde noget ved ham, han elskede det, og han nød det. Han kiggede stille rundt folk de havde bevæget sig lidt ind igen, men Nikolaj blev ude, for lige at falde sig til hovedt, men alkohollet var stille bevæget sig ud af hans krop, men hans stoffer var ikke så han var lettere fuld stadig, men ikke så meget som før, han fik sig dog bevæget sig væk i en gyde, fra de andre fra festen han havde da sit armbånd på for at man kunne komme ind til festen igen, og det var nok det han holdte øje med mest, han vidste godt det ikke var godt om aftenene, men han var nu ligeglad med om han mødte nogle som ville havde hans blod eller hvad ellers han havde mistede den person der betød mest i hans liv, via en vampyr dræbte ham og det gad han ikke, derfor var han godt træt af sit liv, det var dette menneske som holdte ham oppe i live, men ja chancerne er jo store i denne by for at blive dræbt også i det store New York.
Nikolaj gik der i en af gyderne som førte ud til de store veje, han havde sin smøg i hånden og et skævt smil på læben, nogle kom gående ude fra fortovet men de kunne ikke se ham da han var godt som usynlig for folk der ude, han fik sig sat ned, og kiggede op i luftet det var en dejlig aften for noget føde for en vampyr det var nok det som han tænkte mest på, men han var nu okay med at dø, eller bare falde i søvn her.

Hvilken trættende dag. Der var nu en masse at lave men et eller andet sted havde Clara det ikke alt for godt. Sulten var allerede kommet ind til hende også selvom at hun havde indtaget både blod og menneskeføde denne dag. Det var bare ikke som om at det var nok. Hun havde ingen store kræfter til at tage sig sammen til nogen som helst. Men ville nu heller ikke bare gå hjem. Der var ikke helt så hyggeligt i hendes bosted. Så alene og man kunne altid hører hvordan at ting og sager knagede. Et suk løb kort hen over hendes fyldige læber og hun tillod sig at knejse ganske svagt med nakken for at sætte den lidt bedre på plads. Hun satte sine hænder mod underlaget lidt bag hende og lænede sig lidt tilbage for at rette sit blik mod himlen. Hendes bare ben der kun var iført de slidte cowboy shorts dinglede frit ned fra det tag hun nu engang havde placeret sig denne nat. Hun nød hvordan at vinden begyndte at lange med hendes sorte hår og lod det flagre lystigt omkring hendes blege men kønne ansigt. Hun lukkede øjnene i og tog en dyb indånding af den dejlige luft. Helt ned i lungerne og fik sin brystkasse til at rejse sig markant. Og sank igen da hun pustede ud. Nåede dog ikke helt at gøre det idet en mere interessant duft slog hende hård i hovedet. Hun fik hurtigt åbnet sine øjne igen og stirrede lidt fraværende mod den skinnende måne. Følte sig næsten allerede mere frisk. Hun snusede igen. Engel. Ingen tvivl. Hun satte sig stille og roligt op og lænede sig nu lidt mere frem over for at se ned på de små gyder for hendes fødder. Og som forventet fangede hendes skarpe blik denne fortumlede dreng. Hun kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. Og hendes tungespids kom også en tur ud og fugtede let hendes læber. Det var jo næsten for godt til at være sandt. Studerede hver af hans bevægelser. Så hvordan han bare satte sig. Gjorde nu ikke så meget andet i et stykke tid.
Endelig satte hun af fra taget og lod sig egentligt bare falde gennem luften men trods det landede hun helt elegant og let som en kat. Landede næsten ikke en lyd. Tog sig nu ikke så meget af om hun blev opdaget eller ej. Hun blev nu ikke stående særlig længe for at se godt ud. Det var næsten som om hun telaportede så hurtigt stod hun så foran denne fyr. Foroverbøjet og med en hånd lagt grundigt helt over hans øjne. For at han ikke kunne se noget til at starte med. Blot for at lege lidt kunne man sige. ”Party hard, as they say.” lød hendes stemme så som hun igen indtog hans dejlige søde duft af engel der tydeligvis var blandet med både alkohol og stoffer. Hun pressede forsigtigt hans hoved lidt længere tilbage for selv at læne sig mere ind over ham. Skilte først sine fingre ad for at lade ham se hende. Så bare mod ham med de gule øjne og det faktisk meget normale smil. Det var mere hendes udstråling der kunne give først gåsehud. ”Måske skulle du passe bedre på..” Hendes smil voksede igen. Men ikke super markant selvom at det stadig kunne ses. Hun lagde sit hoved på skrå. Havde endnu ikke fjernet sin hånd. De spidse hugtænder hun havde, var faktisk også tydelig og det var nok det der afslørede hende mest. Men som om at det var noget hun gad tænke over.

Layson var godt væk på sine stoffer, men da der kom en pige ned fra himlen den måde hun bevægede sig på, og da da hendes hånd kom fra hans øjne vidste han godt hvad hun havde tænkt sig, det lugtede langt væk af død, ligesom dengang med hans bedste ven som blev dræbt, han havde stadig tanken om det. "Ha, tror du ikke jeg kan holde til at være fuld om aftenen" Sagde han helt drilsk mens et lettet smil kom på hans læber, og med et tog han hans fod op på hendes skulder så han sparkede hende hårdt væk fra sig "Tror du ikke jeg hader synet af vampyrer og lugten af dem også" Sagde han vredt, mens han rejste sig op, selvom han var lettere fuld af stofferne var han godt ligeglad med om han blev dræbt for han ville jo gerne dø "Men hvis du vil dræbe mig, jamen så gør det da, jeg er iforvejen træt af at være en engel vampyr" Sagde han lettere sur, mens han kiggede på denne kønne kvinde af en vampyr, han kunne ikke lide lugten af denne her vampyr, hvorfor skulle de altid lugte af død, og forfærdelse, han vidste godt det var underligt han hadet vampyrer så meget, men da en havde dræbt hans bedste ven for nogle år siden har hans had til vampyrer været veldig stort, mens han kiggede på hende, vidste han stadig ikke hvad han skulle gøre andet end finde ud af hvad hun havde gang i "Har du ikke fået noget at spise?" Spurgte han mens han kiggede på hende, han vidste jo ikke hvem det er, og han synes ikke ligefrem det var det bedste for hende, og jage en engel, da de var stærkere end mennesker derved var de et sværrer offer, mens han var stadig fuld af disse stoffer, men han havde det selv med at han sagtens kunne styrer sig selvom han var godt på stofferne, mens han kiggede på hende "Håber du har spist for du for ikke noget fra mig af, vil sku ikke dø af en vampyr, vil sku hellere dø af noget af noget andet" Sagde han så, mens han fortsatte "Så kan du suge blodet ud af mig når jeg er død" Sagde han, mens han kiggede på hende, og vidste ikke hvad der skulle skenoget, eller om hun ville angribe ham, men han havde jo advaret hende, med at suge blodet ud af ham, så skulle det være når han var død.
Nikolaj gik stille hen til hende og rakte hånden ud efter hende for at hjælpe hende op for han kunne nemt se hvis han smadrede hende, ville hun ikke kunne komme hjem i sikkerhed, men der var noget ved at han ikke kunne tæske hende, derved hjalp han hende istedet han vidste ikke rigtig hvad der ville ske når han hjalp hende, for hun kunne jo bare angribe ham med det samme, men han håbede da at hun ville tage imod hans hjælp og lade ham være med at suge hans blod, hans personlighed blev helt anderledes noget inden i ham var godt forandret han vidste det ikke kunne han ikke skjule alt med sine engle følser aligevel, men han havde nu mennesker følser også og det var sikkert det som havde gået ind og taget ham godt færdigt med at være ond, men været godt ondt, men han vidste godt det var underligt men han håbede da at det gik med at han hjalp hende, men han var meget selv imod det, men han vidste ikke hvad der skulle ske med ham hvis han skulle begynde og hjælpe hende for så kunne hun jo gøre hvad hun ville havde gjord iforvejen.
Men stille fik han en advarsel ud "Hvis du prøver og suge mit blod ud af mig, bliver det på eget ansvar" Kom det så fra ham, men mere roligt han kiggede stille på hende og ventede på hun ville tage imod hans hånd.

Clara blev vel en smule overrasket over hvordan hans fod pludselig var landet mod hendes ene skulder og hun dernæst blev skubbet væk. Det var ikke noget hårdt men efter som hun nok ikke havde set det komme endte det alligevel at hun kom nogle klodsede skridt bagud. Forholdt sig dog på benene. Hun havde skam en balance. Og hun var en del stærkere end det hun så ud af. Hun var bare lille og spinkel. Dog med de kvindelige kropsformer. Men også det at hun blot var af hunkøn kunne jo også gøre at folk troede hun var svag. Sådan var det jo altid med mænd. Undervurderede det modsatte køn. Konstant. De skulle til at blive noget klogere. Dog var hun en smule skuffet over hvordan han bare havde skubbet hende væk fra sig. Han var vist ikke med på at lege lidt. Et sted havde hun ikke helt de indre kræfter til at gøre alt for meget lige nu. Af en eller anden grund var hun for træt. Måske på randen af irritation denne nat. Men sås nu ikke så nemt på hende som så.

Hun stod lidt bare og lyttede til denne engels endeløse snart omkring død og at hun ikke måtte dit og ikke måtte dat. Det ragede hende en bønnespire om, hun havde han tilladelse. Hun tog igen en dyb indånding og pustede ud i et tydeligt suk. ”Det var da helt utroligt som I væsner kan snakke.” sagde hun stille og roligt. Upåvirket af hans tale. Tog sig ikke af hans advarsel. Nok var han engel men hun var stadig af racen vampyr. Og sjovt nok var en engelsk bedste styrker forsvar mens det var angreb fra vampyrernes side. Hun kørte en hånd kort gennem de sorte hår og ved at fører hendes pandehår tilbage fik man et bedre glimt af hendes blege ansigt med de store gule øjne der blev godt fremhævet af en mørk ’krigsmaling’. Igen kom hendes smil så frem. ”Det her har altid været på mit eget ansvar. Og mine fejl har jeg blot lært af.” Hun lagde sit hoved let på skrå igen som hun trådte tættere mod ham. Blev ved om han så selv gik bagud eller om hun var nød til at selv presse ham med sig. Hånden der nu havde lagt sig mod hans brystkasse lukkede sig roligt omkring hans trøje og hun trak ham nærmest mere hen til sig. Hendes hår havde lagt skygger over det halve af hendes ansigt og det var næsten kun hendes smil der var til syne. Sådan klart. Roligt og nok en smule diskret begyndte hun nu at rejse sig op på sine tæ’r for at have kursen mod hans hals. ”Bare rolig. Jeg har ikke tænkt mig at dræbe dig. Om du så beder mig om det. Jeg ønsker blot at…lege lidt…du ved.” hviskede hun tæt ved hans øre og nappede hurtigt og uskønsomt i øreflippen inden hun så igen trak sig lidt væk. Så mod hans ansigt og han ville nu kunne se hvordan at hendes smil virkede mere.. køligt. ”Are you more to catch, hide and seek og maybe you’re into a more direct game?” Et hurtigt blink blev sendt til ham som hun nu selv slap ham for at træde et lille skridt tilbage.

Nikolaj var ikke ligefrem glad for at hun var sådan, men dog ville han heller ikke havde to bid i sin hals fra nogle hugtænder, og med et trak han hende væk "Hvorfor vil du egentlig havde engle blod?" Spurgte han så lettere mut over, mens han ventede stille over hvorfor hun egentlig ville havde blod, han var jo ikke ligefrem det alle bedste eksemplar på en sød engel, han ville ikke rigtig havde at hans tøj blev ødelagt hellere, han fik hevet sin pakke med smøger frem hvor han tændte en smøg, han kiggede på hende "Vil du havde en?" Spurgte han så og rakte pakken frem mod hende, blot for at glemme sin surhed over vampyrer de kunne jo også være forskellige vel, han håbede lidt hun var anderledes end den vampyr han havde mødt før i sit liv. Et stille hånd tog sig til hans ansigt, det var hans hånd, han vidste godt det virkede underligt, men man kunne se hans popiller, han var godt fuld af stoffer "Og du vil vel heller ikke havde blod fra en stofmisbruger altså en som tager stoffer vel?" Spurgte han lettere smilende, og et lettere grin kom fra hans læber, man kunne se han var godt ligeglad, men hans grin var nok det han var mest overrasket over selv, han kunne mærke at han var godt overrasket over at vælge en engel som var godt færdig på stoffer, det var noget af det dummeste og gøre, eller det var det i hans øjne, men han vidste ikke hvad hun ville gøre, for hvis han gættede rigtigt var det i blodet og så ville hun jo få nogle af de stoffer som han har i sit blod ind i sin krop og videre ind i hendes blod, og så vil hun få suset som han får når han tager stofferne, men han vidste det jo ikke, han var jo ikke vampyr.
Layson fandt en pose frem i bukselommen "For ellers har jeg noget her du kan tage istedet" Sagde han lettere glad, mens et skævt smil var på hans læber, da han var godt glad, men også bare drilsk på en sjov måde, det havde han ikke regnet med, ihvert fald ikke med sig selv, han var godt forvirret over hvad der skete for ham, da han var godt nede, men også at han burde komme hjem nu da han var godt på vej væk fra festen "Hvorfor ikke tage nogle af de unge mennesker der over istedet for mig" Sagde han så og pegede over på den fulde pige som kom gående hen mod dem "Så du fri for at suge blodet ud af mig" Han stoppede stille da han så pigen stoppede op ved dem, og han kunne nemt se at hun havde tænkt sig og brække sig, han fik sig rygget lidt væk fra denne pige, og med et kom det op fra hende, godt at Nikolaj ikke var så fuld nok til at brække sig, men han var da fuld og havde været fuld, men alkoholen var godt ved og være væk i hans blod, stofferne ville sidde i blodet i flere dage, og han vidste godt han stadig var rundt på gulvet, men håbede da at han kunne få noget mere ned i sig med stofferne og gøre, det var altid festerne det kom til overhånd med stofferne, men han var godt ligeglad, på et eller andet tidspunkt ville han jo dø. Nikolaj nikkede hen mod pigen som stod der og havde brækket sig til vampyren så hun kunne få noget blod, det var vel okay, men han gad ikke ligefrem havde to bidemærker resten af livet.