Just a midnight snack.

Clary smækkede døren til hendes lejlighed bag sig og kom med hurtige skridt ned af den usle beskidte trappeopgang der befandt sig i lejlighedskomplekset. Det var ikke et sted hun var glad for at bo, men hun havde ingen penge og her behøvede hun ikke at betale husleje. Det var desuden også her hun var vågnet op efter hun var blevet forvandlet. Hun kunne ikke huske noget som helst fra før, så hun havde valgt at betragte lejligheden som sit hjem. Den havde været klam og hærget da hun vågnede op i den, men nu lignede den næsten et hjem. Hun havde gjort rent og havde i løbet af året der var gået, fundet og 'lånt' møbler og andre pyntegenstande rundt omkring. Hun brød sig ikke om ordet 'stjæle' så hun valgte bevidst bare at lade som om at hun lånte ting rundt omkring.
Hun havde været nødt til at gøre lejligheden i stand, for hun kunne ikke holde ud at befinde sig i rod i ret lang tid af gangen og nu var hun jo tvunget til at opholde sig der i alle døgnets solskinstimer medmindre hun gerne ville brænde op. Nu var solen dog gået ned og dagens jagt efter mad var begyndt. Sulten nagede i hende og hun kunne snart ikke holde den brændende fornemmelse ud mere. Hun skulle bare have blod nu! Hun skubbede hoveddøren til opgangen op og trådte ud i mørket. Med det samme kom den kølige brise og lyden af musik og højrystede stemmer hende i møde. Hun vidste at musikken og stemmerne stammede fra en eller anden fest i nærheden. Det var ikke sjældent at der var fester i kvarteret og derfor var det næsten altid forholdsvis nemt for hende at få aftensmad. Hun fulgte lyden af musik og stemmer og lugten af blod og ganske snart stod hun foran et andet lejlighedskompleks, hvor hoveddøren var åben og det vrimlede med folk. Hun standsede op foran og lagde nakken tilbage og så op ad bygningen. Alle vinduer var åbne og folk hang ud af dem og snakkede. Det så ud til at der var fest i hele opgangen. For Clary betød det tag-selv-bord. Hun trak blikket tilbage fra opgangen og så ned af sig selv. Hun var klædt i en sort højtaljet skater skirt og en sort bralette som stoppede et par centimeter før nederdelen hvilket betød at en del af hendes blege flade mave var synlig. På fødderne havde hun sorte slidte docmar støvler og så havde hun også taget en lidt oversized lædderjakke på. Hendes lange brune hår, var sat op i en sjusket høj hestehale og hendes øjenvipper var lange og mørke af mascara. Med et blankt ansigtsudtryk begyndte hun at mase sig gennem mængden for at komme ind i opgangen. Alle sanseindtrykkene fik hendes hoved til at snurre. Selvom hun havde været vampyr i snart et år havde hun stadig ikke vænnet sig til de skærpede sanser. Hun fik en dunrende hovedpine når hun var blandt så mange mennesker. Blodet der løb lige under deres hud gav hendes lyst sætte tænderne i den første og bedste hun fandt. Men hun vidste godt, at det kunne der ikke blive noget om. Hun vidste at hun ikke kunne gøre det i fuld offentlighed.
Hun hørte pift og fløjt da hun massede sig forbi en gruppe fyre og ind i opgangen. Hun var vant til at få opmærksomhede fra drenge... og piger for den sags skyld. Det var ikke kun hendes sanser der var blevet forbedret da hun blev vampyr. Det blev hendes udseende også. Hun var sikker på at det var for at gøre det lettere for hende og andre vampyrer at jage. Det var i hvert fald en fordel at folk blev draget til hende istedet for at hun skulle kæmpe for at lokke dem med.
Clary gik forbi et kyssende par i døråbningen og ind i den første lejlighed i komplekset. Der var høj musik og dansende kroppe i det ene store mørke rum, som hun forstillede sig fungerede som stuen. Hun fandt et plastikglas med alkohol og begyndte sin jagt. Der gik ikke ret lang tid, før hun mærkede en hånd omkring sit håndled og hun vendte sig om mod vedkommende med et smil om læberne. Det var en lyshåret fyr som nok var et par år ældre end hende. Han spildte ikke tiden men lagde den anden hånd omkring hendes nakke og pressede sine læber mod hendes. Clary skubbede ham ikke væk, men lod ham kysse hende. Han smagte af whiskey og det var tydeligt på hans bevægelser og ivrighed at han var smashed. De havde stået tæt på væggen og der gik ikke særlig lang tid, før Clary blev presset op af væggen. Hun var ikke i humør til at lege, så hun afbrød deres kys og bevægede sit ansigt ned til hans hals. Fyren drejede sit hoved til den anden side som reaktion; han var klar på at hun ville kysse ham på halsen. Istedet så hun hen over hans skulder for at tjekke at ingen holdt øje med dem, inden hun lod sine skarpe hjørnetænder sinke ind i hans hud. Det gav et sæt i ham, men Clary var for stærk og musikken var for høj til at nogen kunne se, at han kæmpede for at komme væk fra hende. Hans blod strømmede ud fra halspulsåren og hun drak så hurtigt hun kunne. Hendes øjne lukkede sig i nydelse mens hans varme klistrede blod begyndte at rende ned mellem dem. Hun var ikke hurtig nok til at drikke det i det tempo det blev pumpet ud af pulsåren i. Men hun var ligeglad. Det eneste der optog hendes tanker var den varme, søde væske.