Abbadon (Frit Emne)

S: Terre
T: 22:30
O: Byen og en masse arbejdere og magikere fra D'tarion Klanen
V: Varmt

~

Zane stod og betragtede de mange arbejdere og magikere fra D'tarion klanen, som i fællesskab var ved at bygge en bygning.
Han havde for få timer siden jævnet borgmesterbygningen og de omkringliggende bygninger med jorden, men dog først da hans tropper havde fået folk ud derfra. Unødig død ville ikke være godt.
Zane lagde armene over kors. Han var iført sit sædvanlige tøj: Et par bukser, et par tunge læderstøvler, et par armskinner i læder, og en dobbelt sværdskede på ryggen. Hans to sværd hvilede i skeden.
Zane smilede koldt.

En skikkelse stod i skyggerne stod og kiggede på de mange der arbejdende der var igang med at opstille en ny bygning. Fordi denne hersker.. hun fnyster bare over at han kaldte sig selv det. Og rystede på hoved, i hendes øjne var han ikke andet end at nul som havde været heldig at over taget noget, som i den grad ikke var hans! Også tvinge folket at følge disse latterlige regler, nej hun havde aldrig set noget så latterligt i hele hendes liv. Faith, lod langsomt sin hånd glide inden under jakken og tog langsomt sin pistol frem, men fortrod så, hun kunne ikke slå ham alene, det var hun sikker på. Det var der en tanke slå hende, måske, måske skulle hun ikke skride til drastiske midler? Måske skulle hun i stedet gøre sig gode venner med denne, Zane. hvis man da kunne det, eller også tilbyde sig selv som i rebellerensleder, sige at hun ville gå over på hans side og komme med indside news? Også i stedet bare give ham falske, og gøre det hele surt for ham? Når han så endelig fandt ud af det skride? "hmm.." brummede hun og synes det virkede yderst fristende, men hvad? Han ville sikker opdage det og dræbe hende på stedet. Men, hun sukkede lidt og rynkede brynene, mens øjnene hvilkede på, de rolige ravne sorte øjne, som aldeles ikke var bange. Var ikke bange for at mistet et liv som hun ikke engang havde endnu. Der var ikke mange der viste at Faith faktisk slet ikke havdenoget sjæl, og faktisk slet ikke var et levende væsen, nej, hun var en af Djævlens mange højre hænder, hun var en skabning som var blevet udvalgt til at gå på jorden for at udføre hans gerninger. Ellers ville han suge hende tilbage i under verden og forevigt gøre hende til hans slave. Dog hvis hun gjorde hans vilje i et år, ville hun få sin frihed tilbage. Dog var det lidt lettere sagt end gjort. Og den eneste grund hun havde sagt tak til dette tilbud var så hun kunne være sammen med den person hun elskede mere end noget andet, og hvor var han nu? Han var skredet sin vej. Her stod hun og stirrede på de arbejde uden rigtig at at have et formål, ud over at finde ud af hvad fanden han egentlig havde gang i for tiden. Ellers ikke rigtig noget, så uspændende som noget kunne være, og hun ville egentlig hellere bare træde frem og starte en slagsmål med Zane, dog holde hun sig i skindet. Dette var ikke hendes dag at dø på.

kajika kom stille gående i sin hvide shorts i jeans stof og hendes hår langt og bølgende ned af ryggen med øre ringene hængende blidt ved ørene helt dirmandt klare mens hendes stramme top stoppede lidt over maven og hendes G-star Rawr sorte silke bløde agtig jakke dækkede det meste af den åbne ryg ved toppen. hun så stille mod det store byggeri og lagde hovedet let på skrå i det hun stille begav sig til at gå i mod det og søgte efter Zane, i det hun fik et lille smil på læberne da hun endelig opdagede ham og sagde"Hallo??! Zane..." hun var nød til at råbe i larmen i det hun fik sig banet vej hen til ham og sagde"hejsa Zane!..." hun rødmede let i det hun faktisk havde en ting med til ham og en undskyld og meget meget mere

Zane vendte sig mod Kajika da hun råbte hans navn. Han lagde armene over kors og hævede et øjenbryn.
*Hvad vil den tøs her?* tænkte han.
Han kiggede på hende, og spurgte hende så: "Kajika... hvad gør du her?"
Så fik han øje på Faith.
Han fornemmede noget ved hende... noget han ikke kunne lide.
*Den aura...* tænkte han og så Faith direkte i øjnene. Hans blik var så koldt som is.
*Interessant.*

Da hun opdagede at han så hende hævede hun det ene bryn, nu kunne det vel ikke skade at komme frem i lyset. Hun kiggede lidt over mod Kajika som kom løbende, hun havde mødt hende kort, kendte hende faktisk ikke når det kom til stykket og var også ligeglad, hurtigt vente hun det helt ravne sorte øjne mod Zane igen og gik langsomt ud af skyggerne, nu kunne hun vel lige så godt vise sig selv i helt skikkelse. Faith var høj og utrolig slank, dog skulle man ikke lade det komme an på en prøve hvis man dermed så hende som svag, det var ikke noget man kunne sige hun var. Efter mange måneders intensiv træning, der ud over, havde hun stadig sine 3 knive, som var lukkes hende at få tilbage ved at dræbe de mænd, som Ma'lakel havde solgt dem til, og for god ordens skyld havde hun også taget deres penge, det var jo ikke sådan at de hang på træerne. Hun kiggede stadig på ham og overvejede lidt, inden hun lod sine smidige skikkelse gå over til ham, hvert skridt var sat med en hvis elegance, som man for det meste kun så hos elvere. Men efter 60 års stripsdans havde det dog alligevel give hende en hvis bonus i hvordan hun skulle bevæge sig. Man kunne faktisk sige at alt det Faith kunne nu, var givet til hende ved at træne, hård træning og at presse sig selv. Intet var givet til hende, ud over disse magier af hendes. Ikke noget særlig når det stod til hende, og hun manglede stadig at finde ud af, om Hope, hendes andet jeg havde nogle former for magi. Ellers kunne hun virkelig ikke rigtig se hvad hun skulle bruges til.

kajika stod lettere nervøs og så på Zane og roede sig lidt fabrilsk i håret lettere panisk i ansigts udtrykket i det hun ikke vidste hvordan hun skulle formulere sine ord så de kom rigtig ud angående gaven til ham som tegn på et slags venskab der skulle bygges op, og så os fordi hun ville beklage at hun fik velarian til at dræbe sig selv i slaget mod hydraen og så os for at sige undskyld for den lettere respekt løse behandling hun gav ham sidst han befriede hende fra de onde drømmme fra set, hvilket hun var utrolig glad for at slippe for ellers ville hun nok ikke ha kommet her og stået lettere akvat og bare trippede let på tå uden et eneste ord på mælet....

kajika så lettere bestemt på Zane og knyttede sine næver i det hun tænkte på ma´lakel os var en del af dette hold og sagde"Zane jeg gir dig min evig respekt! og.... og ... Sammen sværgelse i kamp mod alt og alle der går op i mod dig!! jeg ved at du ved jeg stærker end som så! så jeg vil bevise en dag ejg er værdig nok til at være en af dine.... og her" hun rakte ham gaven og sagde"den er til sig som tegn på taknemmelighed over du fjernede mine marridt fra Set´s onde forbandelse.... jeg... jeg kunne aldrig ha klaret det ellers og fortæl intet til Ma´lakel forstået.." hun så lettere alvorligt på ham i det hun stille gav ham gaven.. Det var en ægte kinesisk dolk, håndlavet igennem flere år, havde den været i familien og den var stærker end noget andet, og man kunne indføre for neden gift i for at dræbe offert ved blot et slag ind i det eller nærmere rift med det og man ville blive forgiftet, der var det kinesiske gift med til den det stærkeste mest dødbringende gift i verden. hun så mod ham og dens håndtag var af ægte sølv med dirmandter i dragen der gik fra håndtagets ende til bladets begyndelse.. hun kiggede stille op mod ham og sagde"den er udelukkende til dig flere tusind år, og har tilhørt en af de mest mægtigste kejser i kinesisk historie."
Kajika lagde ikke mærke til faith men så dog at Zane vendte hovedet nogen gange

Målløs over Kajikas søde ord, vendte han opmærksomheden mod hende.
"Jeg beskytter dig kun fordi jeg har svoret det. Ikke fordi jeg kan lide dig..." sagde han koldt og så hende i øjnene.
Han prikkede hende i maven og smilede koldt til hende.
"Behold du din dolk." sagde han så og kiggede igen på Faith.
Han gik to skridt hen mod hende og lagde armene over kors. Hans iskolde øjne gennemborede hende.
"Hvem er du og hvad vil du?" spurgte han koldt.
Han var ret nysgerrig, fordi hun havde den aura hun havde.
Alligevel gik en enkelt tanke til Kajika.

Hun stod lidt og kiggede på pigen hun havde set en enkel gang som åbenbart var totalt væk i denne Zane? Eller også noget andet, men hendes søde ord var for Faith til at brække sig over, at være sød og blød var i hendes øjne at være svag og udvidende, ikke noget man kunne bruge til en skid! For at overleve i denne verden skulle hjertes lukkes, og intet lys skulle lukkes ind. Hun lagde langsomt sine arme overkors da Zane kom over og kiggede ham direkte ind i hans øjne uden at vige for den koldhed som skinnede så tydeligt ud af dem, for hende gjorde det intet! Koldhed var for hende ikke skræmmende, faktisk var der ikke særlig meget der skræmmede hende. ud over at blive forelsket og mærke kærligheden igen, ja det var noget der skræmte hende! Men det andet, ja hell med det. Da han spurgte hende hvem hun var måtte hun slå en latter op, bare det at han ikke viste det kunne ikke få hende til at grine mere "Du ved ikke hvem jeg er?" Kom der med en kold og kynisk stemme og hun rystede på hoved "nej selveste Zane er da opdateret... jeg er Faith.. Faith Jável.." hun smilede et sadistisk smil og havde stadig armene overkors mens hendes blik var rettet lige imod hans, ikke bange for at kigge væk på noget tidspunkt. Hendes blik vandrede igen over mod pigen Kajika inden hun igen kiggede mod Zane for at se om dette ringede nogen klokke. Hun viste godt det kunne være farligt, men var i grunden ligeglad.

Kajika gik ned i knæ som om et nederlag havde lagt et tungt slør om hende og sukkede lettere teenage pinligt over han sådan bare afslog både gaven og så os hendes respekt til ham, *årh hvor er dette dg pinligt!!! ... siden jeg komme tilbage til DI morga er det som om alt er gået galt.... mmmmh jeg har bare lyst til at gemme mig væk igen i asien forevigt bare leve mit liv der nede med bløde dejlige Hirato-san der sover ved min mors hus for at våge over mig og så..... ååårh så der os ma´lakel...! men det ligemeget hahah! ham er jeg total uintresseret i nu! haha efter dette lille side spring med ham har det virkelig åbnet mine øjne og afsløret hvor .... hvordan han egenlig er og jeg vil nødig ende som en af hans små piger der savler over ham og ad! ikke kan få nok af ham* hun tog sig til munden som en brækfornemmelse og prøvede at holde flashbackene tilbage i det hun rejste sig overgivende op og kunne ikke rigtig lyve for sig selv i det hun så lettet over mod Zane og løftede det ene øjenbryn undrende over pigen der så lettere ond ud og tænkte*Hmm er det ikke hende fra den der mærkelig kirke.... baaah lige meget...* hun så lidt mod Zane og Faith i det hun satte sig hen til en af arbejderne og snakkede med dem efter som hun kendte nogen fra langt tilbage af, da de skulle beskytte Zane da hun nær havde mast Zane!.. hun hørte navnet og så over på pigen i det hun tænkte*ma´lakels.... lille flirt???* hun så undersøgende på pigen og kom til at bryde ud i en lille grineflip og tog sig til maven og kiggede hurtigt og uskyldigt væk..

Han kastede et blik mod Kajika, som sagde 'Stille!'
Så så han på Faith igen.
"Faith... Dit navn siger mig intet. Din latter gør dig selv til grin..." han så på hende som om hun kedede ham.
"Faith Javêl... måske ville det være mere passende med Faith Devil." sagde han og afslørede dermed at han havde regnet noget ud om hende.
"Du besvarede ikke mit spørgsmål, tøs. Hvad vil du mig?" sagde han koldt.

Hun kiggede over mod Kajika og trak på skuldrene af Zane ord, gjorde hende intet.
"Jeg griner når jeg vil, og siger hvad jeg vil, hvis du finder det latterlig, må jeg sige det samme om dig" hun lagde hoved lidt på skrå og tog intet af det han sagde til hende til sig, var hende ligegyldigt, ikke engang at han havde regnet den ud at hun var i djævlens magt gjorde hende noget, men i stedet kom hun bare i tanke om en tegnefilm "Sidste jeg tjekkede efter var jeg ikke i familie med Cruella Di'vild.." sagde hun og hævede det ene øjenbryn som bare viste at hun fandt man yderst latterlig "og hvad jeg laver og hvad jeg fortager mig er vel min sag og ikke din?... Men fordi at du nu spørger.. så var jeg ude for at se af hvad latterlige ting vores 'nye' hersker nu havde tænkt sig at finde på af latterlligheder..." hun kiggede kynisk på ham med et koldt og følelses forladt ansigt.

//kajika husk at du ikke må Meta-game :) det vil sige at du faktisk ikke ved at Faith har haft noget med Ma'lakel eller stadig har noget med ham, da du ikke har fået det af vide af nogen ..//

Kajika bed hurtigt grinet i sig så hun næsten mistede vejret og kiggede stille væk i det en fyr kom hen til hende og snakkede med hende og sagde"Hmm ja... men det sådan lidt svært når man bliver anset som en lille pige i hans øjne, men jeg burde ikke tænke på ham men jeg gør! det jeg tænker dag og nat på ham og drømmer og argh ! jeg faldt ned i en kloark her igår fordi jeg dagdrømte om ham.... jeg håbløs,...." hun mumlede stille i det fyren grinte kort og klappede hende på ryggen mens hun lod sig blik listigt liste hen mod Faith og Zane, hun havde ikke grint af hendes udseende eller den facts af at det sikkert var hende hun havde hørt om.... som flirten men dog lod hun det ikke gå sig på, Ma´lakel var ikke hendes jo og omvendt dog havde de verdens mest bizzare ? fortid sammen der sikkert ville ryste en hel verden vis den nærmere kom ud de sidste 3 nætter..... hun vendte sig mod Zane igen i det hun stille tog noget op fra sin pose, det var en æske med dejlig lækre små chokolader hun stille kørte en ind i munden og så lettere nysgerrigt rundt og tænkte*Hmm??? mærkeligt gad vide hvad dette egenlig skal bruges til?* Hun sukkede let over at være så skudt i ham som aldrig før i det hun hørte faith´s spydigheder overfor Zane og roede sig let i håret og bed sig i underlæben lettere skræmt over vis han nu ville gør hende noget ??

//Hmm syntes bare at ha hørt det i et emne Men ^^ okay :D//

Han kneb øjnene en anelse sammen, og hans stemme var nu modbydeligt ond:
"Du har gode nerver at tale sådan til mig, djælveyngel. Pas på hvad du siger."
Han kastede et blik over på Kajika og så på hende som om hun var totalt åndssvag.
Han vidste godt hvad der foregik. Hans spejdere havde holdt øje med Kajika i et stykke tid nu.
*Latterlige lille tøs... * tænkte han og kiggede igen på Faith.
"Har du virkelig ikke noget mere fornuftigt at give dig til end at opbruge min tålmodighed?" spurgte han.

// Må jeg hoppe ind xD ??

// Ja da ^^ //

// Så lad mig lige post xD

Som altid, når man er i nærheden af Zane ved man aldrig hvornår det sker, men det har det med at ske! Uanset om man ønsker det eller ej.
Den så dejligt velkendte lærling, klædt i en lang leder jakke uden ærmer ganske vist, med et ufatteligt stort sværd på ryggen der mest af alt minder om en stor klump jern nogle har smedet om til et ork ligene hakket sværd der befinder sig i en rødlig mørk skede hvis plads altid er på hans ryg.De normale militær støvler, skjorte, og de slidte cowboy bukser. Det strittende mørke hår og de gennemborende dyriske grønne monster øjne. Som ud af det blå kommer han hen til dem. Han ænser først ikke hvem hans Mester står og har en samtale med, dog kan han dufte en person som han absolut ikke har lyst til at se. Dådyret! Han stiller sig bag ved Zane, som en slags bodyguard. Han er vendt tilbage som tegn på at de mange rebeller nede i de lumske by kvartere er blevet slagtet, og nogle af dem, spist!
Først efter han har stillet sig ved siden af sin Mester, ser han op på den meget velkendte døds engel. Et oprigtigt flabet, og helt igennem hånligt smil bliver sendt til hende med det samme. Og man kan næsten mærke hvordan han fryder sig over hvad han tidligere har gjort ved hende. Men smilet falmer dog idet han ser over på det skrøbelige lille væsen der også befinder sig omkring dem. Hans øjne holder absolut ingen følelse, ingen ting, hverken had eller foragt, de er bare fuldstændig blanke. En overlegenhed emmer fra ham som han ser hende: øjne der ser ned på hende. Derefter fokusere han igen sin opmærksomhed på hans Mester og spørger meget flabet overfor dem begge:
,, Hvem er dine gæster?".
Man han næsten se det selvglade onde smil på hans læber.

// sorry for stave fejl o.o

Hun sukkede opgivende af denne mand som åbnebart havde de nerver at kalde sig selv en hersker og lader langsomt læben væde hendes læber mens hun lige skal til at sige noget da Ma'lakel kommer gående. Hendes gennem bordene blik bliver vendt mod ham mens hun virkelig ikke aner hvad fanden han laver her. Men for dog hurtigt en anelse omkring det og har egentlig bare igen lyst til at slå en latter om omkring det, hun havde lægget i sengen med selveste lærningene af denne hersker!? Nej nu havde hun da aldrig! Inden i hende kunne hun hører hvordan at Hope grinede så hysterisk også grumt at hun ikke andet end at kunne give hende ret! Nej hvor var dette bare sjovt. "... To sekunder" sagde hun og man kunne tydelige hører at der var en latter gemt bag disser ord og hun hævede den ene finger og lukkede øjnene, dette job ville gøre sig bedre gældende til hendes anden side, ja Faith lod Hope overtage hende sådan uden videre. Ikke noget man så særlig tit, langsomt åbnede hun igen øjnene og kiggede med de sorte rødlige øjne rundt på dem "Nu har jeg da aldrig.." kom der med en uhyggelig og kold stemme som ikke havde til hørt pigen som for havde stået foran dem "Dette er denne såkaldte hersker?" hun begynder langsomt at gå rundt om ham som om hun skulle se ham an for hun stillede sig foran ham med begge hænder plantet på hendes hofter "Jamen jamen jamen... ja.. hun har nerver at stål hende Faith... det må jeg give hende.." hun betragtede denne Zane, og så ikke andet end pinlighed, svaghed og ikke forståelse for hvad rigtig ondskab var. Mere så hun et skvat med for mange kræfter der ikke rigtig forstod at udnytte dem rigtigt, og igen havde hun lyst til at le bare over synet over det hun så. Hun lod som ingen ting med hensyn til Ma'lakel, og fandt det måske også mere til hendes fordel hvis ingen viste omkring det? Hvad viste hun, hun var i grunden ligeglad, det havde været i følge hende, en fantastisk aften..

//det er ikke min staveaften idag -.-.. undskylder for stavefejl Dx

Kajika bed hurtigt grinet i sig så hun næsten mistede vejret og kiggede stille væk i det en fyr kom hen til hende og snakkede med hende og sagde"Hmm ja... men det sådan lidt svært når man bliver anset som en lille pige i hans øjne, men jeg burde ikke tænke på ham men jeg gør! det jeg tænker dag og nat på ham og drømmer og argh ! jeg faldt ned i en kloark her igår fordi jeg dagdrømte om ham.... jeg håbløs,...." hun mumlede stille i det fyren grinte kort og klappede hende på ryggen mens hun lod sig blik listigt liste hen mod Faith og Zane, hun havde ikke grint af hendes udseende eller den facts af at det sikkert var hende hun havde hørt om.... som flirten men dog lod hun det ikke gå sig på, Ma´lakel var ikke hendes jo og omvendt dog havde de verdens mest bizzare ? fortid sammen der sikkert ville ryste en hel verden vis den nærmere kom ud de sidste 3 nætter..... hun vendte sig mod Zane igen i det hun stille tog noget op fra sin pose, det var en æske med dejlig lækre små chokolader hun stille kørte en ind i munden og så lettere nysgerrigt rundt og tænkte*Hmm??? mærkeligt gad vide hvad dette egenlig skal bruges til?*

Hun lod blidt blikket køre over Ma´lakel og Faith der gik rundt om Zane?? i en mærkelig cirkel form som om det først var nu hun opdagede ham og ville for alt i verden ikke i nærheden af nogen af dem nu!... de var så voksene! i det, så smukke alle 3 og så overlegen i forhold til hende at det førte de baby blå øjne helt til tåre der ikke fik lov at slippe ud og satte sig på endnu en sten og ´lukkede øjnene med ryggen til dem nu og mumlede"tag det roligt de ignorer dig bare.... og vil dig intet du kan bare sidde her og iagttage dem alle...."

Zane så ikke på Ma'lakel. Han sagde bare koldt til ham: "Hvor er hans hoved, Ma'lakel? Jeg gav dig en opgave for længe siden som du ikke har fuldført. Vov ikke at svigte mig."
Da Faith/Hope havde sagt de sidste ord, begyndte Zane's øjne at lyse som to lilla flammer.
"Pas på hvad du siger" sagde han. Så vendte han sig om og gik hen mod byggepladsen igen.
En aura dannedes omkring ham, så det så ud som om han var let omspændt af dansende, lilla flammer.
Han overvejede at dræbe Faith. Men lige nu gik han hen mod Kajika.

Ma'lakel lod øjne følge den "nye" Faith, og han genkende hendes anden halvdel som var den en del af ham selv. De flabede ord der kom ud fra hendes mund. De stødende, elskværdige ord som Ma'lakel selv ønskede han kunne sige lige op i Zane's ansigt, men det ville være dumt. Idet Zane nævnte det med hovedet kunne man tydeligt se rebellen gå op i Ma'lakel, "den" var ikke helt ude af kroppen og det ville den sikkert aldrig være.
*Hvor er mit hoved... blah blah... hent dit eget forbandede hoved og giv mig noget mere spændene af lave!!! JEG KEDER MIG!!!*
Han tænkte det men sagde ikke noget. Idet Zane gik ned imod Dådyret, fik Ma'lakel en klam følelse, måske hans ikke eksisterende samvittighed? Han gik op der hvor Zane havde stået, så over på Hope en enkel gang og rakte en hånd diskret imod hendes røv uden at det ville kunne ses af hverken Zane eller Dådyret. Han greb fat i hendes røv, så ikke på hende men smilede bredt og sadistisk, i det han sagtens kunne huske hende. Han stod der i nogle sekunder, nok for Hope til at sige eller gøre noget. Og så fulgte han ellers efter Zane, imod Dådyret.

Hun havde lyst til at skrige efter Zane, hvor fanden hans værdighed var, om han virkelig var sådan en fandens pussy at han ikke engang kunne tage nogle dissninger!? *Gud hvor er han da bare nærtagende!* hun smilede dog stadig og kiggede så hen mod Ma'lakel og havde lyst til at give over hans handling med at tage hende på røven, men fortrak ikke en min i stedet lagde hun noget ned i hans frakkes lomme "mød mig om 2 timer.." mumlede hun stille så det kun, kunne høres af de tog inden hun gik forbi ham og de andre, uden yderligere ord. Hun havde set, hun havde fået vide det hun ville vide, og hendes resultat? Ja man skulle da altid frem til et fastsit, det var da noget hun huskede fra skolen af; Zane var en skuffelse, et skvat og noget af en dårlige ond hersker. Hun ville gå derfra le'ende, over at han var så dum, at han var så uvidende, og, bare. Ja hun kunne ikke beskrive med ord hvor meget lidt respekt hun havde for den mand, ville aldrig give den til ham, for det, var noget af det mest latterlige forsøg på en ond hersker hun havde set. Hun mumlede lidt for sig selv og svingede med sin frakke som hun forsvandt ind i skyggerne og væk fra de andre. Hun havde set, hun havde taget, nu var det hendes tur til at forsvinde.

//såååå out xD ses senere Malla xD//

Hendes hår flagrede smukt foran ansigtet mens hun stille tog en elastik frem og sate det op i den pjuskede sporti hestehale og kiggede stille på arbejderne og fokuserede for at se om nogen måske havde brug for hjælp ? sådan her og der.. hun sukkede let og roede sig stille i håret i det hun tog sig et smug kig og kiggede mod dem i det hun opdagede! ZANE !! var på vej rejste hun sig hurtigt op og rødmede let i det hun flovt så ned mod de ødelagte brusten og turde intet sige til ham i frygt for han dog bare skulle overfalde hende igen med sine gelante ord og velformulerede sprog der fattede sig kort og kontant som man nu kaldte det. kajika sukkede let i det hun satte sig tilbage og roede let i sit hår lettere fabrilsk da hun så at Ma´lakel ligesom følgede med så fik hun det pludselig ikke så godt og ville bare gemme sig væk og ikke!!! se på ham et eneste sekundt, på grund af den nat på grund af alt... bare fordi det var Ma´lakel hun ville overhovedet ikke kendes ved ma´lakel i Zanes nærvær!...*gad vide om Zane ved det med mig og ma´lakels nat! argh vis han gør det så falder jeg seriøs død om!!* hun rødmede let i det hun så faith gå og roede sig undrende i håret

Han nåede helt hen til Kajika, og kastede et enkelt ulæseligt blik på hende. Så betragtede han arbejderne.
"Ma'lakel. Du bad selv om opgaven, så fortæl mig hvorfor du ikke har dræbt ham endnu." sagde han koldt og ligegyldigt.
"Jeg tillod dig at udføre en vigtig opgave... og så fejler du." han rystede på hovedet.
"Du er nødt til at tage dig sammen." Han vendte sig mod Ma'lakel og så alvorligt på ham.
"Der er flere ting som du skal tage mere alvorligt. Ikke kun mine ordrer og din kommende træning." sagde han og lød helt vis.
Så blev hans øjne hårde og kolde igen, og han sagde: "Fejl mig ikke, lærling. Aldrig igen."
Zane vendte sig mod arbejderne og kiggede på dem. Han hviskede ordet "Abbadon..." og smilede bredt.

Da Ma'lakel, som ellers havde været i et meget godt humør, kom ned til dem og hørte Zane der skældte og smeldte uden nogen som helst grund! I følge Ma'lakel. Kunne man se vreden, raseriet der bredte sig i ham. Han havde lyst, åh hvor havde han lyst til at smække den møg elver en på hovedet. Hans hænder dirrede hvor ville han gerne dræbe ham. Han ignorerede Dådyret som også ignorerede ham. Det røg ud af ham som var han opslugt af intet andet end sit eget raseri:

,, Svigt?! Svigt din... du kunne ikke engang give et come-back til den lille hore?! Før du snakker om svigt så overvej hvad helvede det er du egentlig har gang i!! Og det hoved... forventer du virkelig at jeg kan nakke ham som jeg er nu!! Inden du kommer med åndssvage taler om svigt, om ditten og datten skulle du måske først fokusere mere på mig, end på din elskede lille skod by, der alligevel dosn't give a crap!! Det eneste jeg for er små timer med træning, og du siger jeg skal fokusere på min træning mere! MÅSKE ER DET DIG DER SKULLE FOKUSERE MERE PÅ MIG!!".

Det sidste lød som en jaloux hustru eller noget i den stil. Et vredes udbrud af stærkeste kaliber, men alligevel fik det pinlige udbrud foran Dådyret ham ikke til at sænke blikket. At fjerne blikket var tegn på underkastelse, og han... kunne bare ikke lige nu. Alt boblede og sydet, alt gik fuldstændig amok som følte han sig virkelig jaloux over noget så dumt, så simpelt. Han ventede bare på det, at få et eller andet lige i hovedet, at blive trådt på, lemlæstet, hvad end den dumme elver kunne finde på. Men han var så vred at det var ligegyldigt!!