wolves guardian - Kuuma

Det var en kølig og fugtig dag i den lille hytte. AnnaBella tøffede lidt rundt, og tænde lys, og fyrede op i brænde ovnen for at der skulle blive en smule varme.
Nu var det jo også en ældre hytte, så den var nok ikke helt tæt som den skulle. Men hun elsker den!
Men denne dag var nu også lidt underlig! Hun ventede på en, en hun ikke engang vidste hvem var. Siden indbrudet i hendes butik, havde hun haft en masse på nakken. Heldigvis var der ikke kommet frem til hvor hun boede, men det var nok også kun et spørgsmål om tid.
Derfor havde Politiet tildelt hende en livvagt. Selvom AnnaBella ikke helt så hvorfor det skulle hjælpe. Det sværeste ved dette var nok at hun ville få besvær med at bruge sine evner. Hun vidste jo ikke om denne vagt var menneske eller andet væsen.
Der begynde så småt at blive lunt i den lille hytte, noget Muna (Hendes australian shepherd hund)
AnnaBella sad i sofaen med Muna ved siden af og så Tv som hun tit gjorde når hun havde fri.

Kuuma var blevet ringet op af politiet, fedt.. dog blev han opmærksom da han fik at vide de ikke ville beskylde ham for noget, men give ham et job, han sad der hjemme i sin lille lejlighed, uden en travlt på kroppen, han lyttede dog opmærksomt på de informationer han fik at vide, så vel som svaret på et kodeord han skulle bruge, og han brummede roligt, at han tog jobbet, før han sprang op og tog underbukser på, for at tilføje sig et par tunge blå russiske militær bukser, tykke sokker og en ærmeløs Tshirt, for roligt at åbne en nat skuffe og tage en pistol, en berette 92 9mm, med hylster op og spændte den op overkroppen så den sad under hans arm hvor han let kunne trække den, så tog han en tyk hættetrøje på da kunne lynes op, med ordet Army på ryggen af hættetrøjen, og så sin lædervest med ryg mærket med ordet Lone Wolf hen over et billede af en ulv og så ordet Russia neden under mærket af ulven, han trak hætten op og tog sine fingerløse læderhandsker på, og stormede ud af døren efter at have smækket den og låst den.

han gik ned til sin garage, åbnede den og gik ind for at hive betrækket af sin harley davidson chopper, satte sig op på den, og fik den startet med en tilfreds brølen, han bakkede så ud for at stille den på støtte ben, smække garage porten og låse den, for at sætte sig op og storme afsted på sin motorcykel, efter at have taget et tørklæde for ansigtet for og beskytte imod kulden.

han kørte hurtigt afsted, for at nå frem så hurtigt som muligt, han lyttede roligt til noget på sin MP3 afspiller i lommen, five finger death punch, trommedet let med fingerne på styret, og sang let med.
han så stille op på himlen med en let brummen, for at skrue op for gassen så han kom hurtigere afsted.

Han ankom lidt tideligere end ventet, hvilket passede ham fint, for roligt at parkere tæt ved huset, og så stige af sin motorcykel, slukke den og sætte støttebenet til, for roligt at gå imod døren efter at have trukket masken ned, og roligt bankede han på, imens han's 208 cm, og 175 kilo tunge krop fyldte ret meget, han ventede dog tålmodigt, han havde lært og være tålmodig i militæret, på den hårde måde, som fik ham til og smile ved mindet.

AnnaBella sad lidt i sin egen verden, da hun pludselig hørte larmen fra en motorcykel. Det var sært da der normalt aldrig kom nogle. Hun tog tæppet der nå over hendes ben af, og rejste sig fra sofaen. Muna var også på vagt, og kom med et par halv høje bjæf da det bankede på døren.
AnnaBella så mod døren, og blev kort i tvivl om hun skulle åbne.
Dette kunne jo både være hendes livvagt.. men hun kunne også risikere at det var dem der var efter hende.
Hun gik over til køkkenbordet, hvor der lå en kniv, og satte den i sin bukse kant bag på. Hvorefter hun gik over til døren. Hun tøvede lidt, men åbnede så døren, så hun lige kunne se ud.

Hendes øjne sprang lidt op da hun bemærkede at hun stirrede lige ind i en brystkasse. Og den var ikke just lille. Hendes blik gled langsomt op af overkroppen på denne mand, og op til hans ansigt, hvor deres øjne mødtes.
AnnaBella kunne mærke hvordan hendes hjerte begynde at galopere inden i hende. Hvis dette ikke var hendes livvagt, hvordan skulle hun så nogle sinde kunne overvinde ham?. Og hvis han var.. burde han så ikke have en Politi uniform på? AnnaBella havde ingen ide om at det var militær mænd de kunne finde på at hente til sådan en opgave.
"uhm... kan jeg hjælpe?" spurgte hun forsigtigt, mens hendes hånd langsom gled om mod kniven, hun grab fat om skaftet, klar til at trække den om nødvendigt.

AnnaBella Bemærkede Muna's opførsel. Hvis dette var en der ville gøre Anna Bella noget, ville Muna vide det, hun ville knurre og gø, især over en type som ham her.
Men tvært i mod stod hun og lovrede og pev for at få lov til at komme ud til ham. AnnaBella så undrene på sin hund, der ellers normalt ikke brød sig om fremmede, og slet ikke mænd.
AnnaBella åbnede døren lidt så Muna kunne komme ud. Muna gik stræks hen til manden, og lovrede og var utrolig venlig og ivrig for at snakke.

AnnaBella så meget overrasket på både mand og hund "uhm... det lader til at hun kan lide dig" sagde hun næsten som om det ville have været en umulighed.
AnnaBella skulede lidt til manden "hvad er mit efternavn?" spurgte hun ham pludselig.
Dette spørgsmål havde hun fået afvide at hun skulle stille den mand der kom. Hun vidste at hvis han svarede Stylles var han ikke sin vagt. Men sagde han derimod Deniih som var hende VIRKELIGE efternavn var han den rigtige.

AnnaBellla havde skiftet sit efternavn da hun flyttede her til da der ikke var nogle der måtte vide hvem hun virkelig var. Hvis der skulle komme nogle fra skotland hvor hun var født

Kuuma vidste hun nok havde hørt han's motorcykel, da den ikke just var stille at komme på, hvilket også havde været pointen i det hele taget for ham, dog da han så ud i omgivelserne med en stille brummen, dog hørte han med det samme hunden der inde som bjæffede, nok af ham.
han stod fortsat og ventede, usikker på om hun mon var kommet til skade, hvilket fik ham til og tøve, overveje at lyne sin jakke ned og trække sin pistol, dog hørte han skridt og forventede at døren ville blive flået op og skudt på ham, disse tanker var han vant med fra krig, dog var det en køn ung kvinde da åbnede den.

Han så ned på den lille kvinde og smilede venligt, eller det som han mente var venligt, da deres øjne mødtes var hans mørke gule øjne opmærksomt på hende, selv om de også havde en hård klang som hos de fleste mænd da var hærdet af grusomme ting.
Han vidste ikke helt hvad hun mon tænkte om ham, de fleste blev bange eller brød sig ikke om ham, dog vidste han at han skulle lade hende tage ordet, da det var sådan det simpelt fungerede i denne verdenen i hans branche, dog da hun snakkede til ham, sagde han høfligt.
''jeg er Kuuma Petrensko, deres livvagt, og de behøver ikke trække våben imod mig, det ikke mig da er truslen''
han smilede venligt, og han havde set hende's arm bevæge sig via hendes skulder bag om, så hun måtte række ud efter et våben af en art.

Kuuma havde skam bemærket den lille hund, han var god til hunde som var en ting ved og være varulv, han smilede varmt til hunden og sagde noget på russisk til den, imens den store mand gik på knæ, og da Anna Bella åbnede døren lidt, så hunden kom ud, lod han hunden snuse til sig og han begyndte roligt at kæle hunden på hovedet og ned af ryggen med sin store hånd da kunne ligne at sku kunne knuse mursten og bøje metal rør med, han var dog opmærksom på Anna Bell.

Kuuma kælede roligt videre for hunden med et mildt smil, og han sagde til Anna Bell imens han så på hende.
''ved jeg, kan de fleste hunde''
han lød ikke pralende, bare som en da konstaterede en fact, dog rettede han sig op ved spørgsmålet og med et roligt blik sagde han.
''Deniih, så vidt jeg fik fortalt?''
han lød rolig og mild, trods sin store størrelse, han skævede dog tilbage, mest for og tjekke om han ikke var blevet forfulgt, selv om han allerede havde tjekket, men man kunne da aldrig være for sikker, dog vendte han sit store hoved om imod Anna Bell igen, imens han ventede på om han måtte komme ind eller ikke, om han skulle tage en runde før han kom ind eller hvad hun ville have ham til, da det trods alt var hende da var kunde.

Der var ingen tvivl om at Anna Bella blev meget overrasket da hun så den utroligt store mand. 
Da hun hørte hans ord, var set som om hendes greb om kniven lønnede sig en smule. Og da han havde bemærket at hun havde et våben, blev hun meget overrasket. Hun slap gravet om kniven. 
Hun kunne ikke helt lade vær med at smile da han satte sig ned og talte med Muna. "Normalt ville hun nok have lyst til at bide benet af dem" sagde hun med et kort grin. 

Anna Bella betragtede manden foran sig mens han kælede med Muna. Nogle tanker løb gennem Hende hoved. Dette var da bestemt ikke en grim mand. Og ja! Hun tænkte helt klart vagt når hun så på ham. Men bestemt også en mand der sikkert havde prøvet en masse ting. Og været i gennem en del ting.
Hun bemærkede da han rettede sig op, og sagde hendes virkeligt efternavn. Det gav en nivende fornemmelse da han sagde det. Det var mange år siden hun havde hørt det. 
Et lettet udtryk kom frem hos hende da hun hørte ham sige det. Hun var lettet over det var en vagt og ikke en der ville hende noget. 
Hun smilede og åbnede døren helt, og trådte til side"kom inden for" sagde hun, og gik selv ind i huset. Hun trak stille kniven op fra sin buksekandt og lagde den atter på køkkenbordet. 
Hun så tilbage på ham med et næsten undskyldene smil "beklager den trængte plads" sagde hun og hentydet til at loftet kun var et par cm. Over hans hoved. 
Anna bella stod boet inde i stuen. Hun stod i sine lyse jeans, en lys strikket swither og sine læder bootz og hendes lange røde hår løst

Kuuma smilede let ved Anna bell's overraskelse, det var en vant reaktion fra folk, og dog fik det ham stadig til og smile.
han så roligt på hende, han bemærkede de små bevægelser i armen, da hun løsnedet om sit våben, dog smilede han beroligende da hun slap grebet, på rykket i hende's arm, ganske svagt, men det var der.
Han så på Anna Bell og da kom et venligt grin fra den store mand, før han svarede.
''det jeg vant til, på arbejdet, at prøve lidt af hver, så at blive bidt af en hund er ikke mit liv's undergang''
det var tydeligt han var en munter person, og selv om hans øjne var venlige, havde de stadig den indre hårde kerne.

Han smilede venligt til hende og klappede hunden Muna en sidste gang på hovedet, før han rettede sig helt op i sin fulde højde, han bemærkede de fine detajler i Anna bell's ansigt og krop, med et erfaren blik som hos en militær mand da inspekterede en ny rekrut, han smilede dog bare mildt til hende ved hende's lettet udtryk.
han mødte hende's smil med sit eget smil, og han sagde høfligt.
''mange tak, Anna Bell''
han trådte roligt ind, og tog sine tunge militær støvler af, dog var de stadig let lukket så de kunne tages på i en fart, og roligt tog han sin vest og hættetrøje af, så han kun havde sin ærmeløse sorte tshirt på, med pistol hylsteret, så de tykke træstamme muskeløse arme var blottet, med de mange ulve og militær tattooveringer da vidnede om hans tid i de sorte beretter som var den russiske elite enhed Spetznas top regiment og elite gruppe, som udpegede ham som blandt en meget stærk og hård gruppe af soldater, så vel som et hav af ar over alt fra knive, skud, granat splinter, og meget andet da tydet på han havde været i krig, deltaget i hemmelige missioner og andre ting, så vel som hans arrede knoer så vel som hårde hud da tydet på en da var vant til og gribe fat, og særdeles hårdt fat, alt i alt en meget, meget farlig mand, selv om da fandtes mange farligere, og stærkere væsner i denne verden.
Han så roligt på Anna Bell da hun sagde undskyld til ham, og han sagde mildt.
''skal du sku ikke beklage, mine forældre kunne bare lade vær med og fodre mig!''
han klukkede muntert imens han så sig omkring, han dukkede sig dog for lamper og bjælker i loftet, han så på hende med et venligt smil, før han roligt sagde.
''jeg går lige en runde, og undersøger vinduer, flugt muligheder, og diverser ting, er hurtigt tilbage, men du velkommen til og komme med''
han begyndte roligt og gå rundt, tjekke vinduer om de var forsvarligt låst, så vel som flugt muligheder, og generalt om sikkerheden var fin nok, han ville stille Anna Bell nogle spørgsmål omkring området, nabo'er, og denne slags praktiske informationer, hvis hun fulgte med, og hvis ikke, ville han spørge når han kom tilbage til hende.
dog da han var færdig, satte han sig roligt ned i køkkenet, imens så rundt med et let smil, da tydet på han var afslappet, trods situationen, han havde prøvet den slags før.

Anna Bella var helt klart overrasket over denne mand. En person med et så farligt og hårdt udtryk havde hun ikke regnet med kunne joke og smile på denne måde. Det lettede lidt op, da hun helt klart havde været bange for at have en sur og hård man med sig rundt.

Hun grinte let over hans joke, og så venligt på ham, hun så sig selv lidt rundt i hytten da han sagde han ville se sig om, hun foldende hænderne på ryggen, og trippede med. Muna gik lige i hælende på dem begge.
Det var lidt underligt for Anna Bella havde faktisk aldrig haft en mand i huset ud over den gamle mand som havde ladet Anna Bella bo her.

Hytten var ikke voldsomt stor. Der var en lille stue hvor køkkenet indgik som en del af den. Et mellem stort soveværelse hvor Anna Bella sov, og et mindre gæsteværelse hvor der stod en enkeltmands seng. og så et lille badeværelse, dog med plads til et lille badekar.
Dernæst var der en tilhørende lade hvor fårende stod.
Da de kom tilbage i køkkenet, gik Annabella hen til sit køkkenbord "vil de have noget at drikke?... jeg har te, kaffe.. uhm en øl måske" sagde hun med et smil. Hun anede egentlig ikke hvad man tilbød en mand som denne.
Hun åbnede et skab "jeg har også Whisky?" sagde hun prøvende. Hun hælde selv en kop kaffe op til sig selv. Hun så på Manden foran hende "uhm.. jeg ved slet ikke hvad de hedder?" sagde hun så.
Ja hun regnede med at han vidste mere end rigligt om hende.

Kuuma bemærkede hende's overraskelse på ansigt's kurverne, så vel som den åbenlyse overraskelse, og han abede efter, ikke for og gøre nar af hende, men for og lave mere sjov, da det trods alt var meningen han sku hjælpe hende og ikke skræmme hende, så at lave lidt sjov kunne aldrig skade.

Han smilede mildt til Anna Bell, glad for hun så ud til og have glemt bekymringerne lidt, eller det skulle han ikke kunne sige, dog så han glad ud for hun gik med, og han gav hunden et blidt klap og stryg ned af ryggen da den også fulgte med.
Kuuma var til sidst tilfreds efter at have tjekket vinduerne og andre ting.

Kuuma kunne godt lide huset, det var stille og roligt, ikke for overvældende, ikke for overpyntet, men lige noget for ham, hvilket han fandt tilfredsstillende, og desuden var det nemt og forsvare, han sad stille og roligt i sine egne tanker, dog reagerede han med det samme da hun snakkede til ham, da han hørte hende, og han mødte hende's smil og svarede venligt.
''bare kaffe, det ville være dejligt''
han smilede venligt til hende, dog da hun spurgte om whisky, sagde han venligt.
''kaffe er fint, hehe''
han klukkede blidt, hun var nok ikke vant til og have gæster, ellers var hun, bare nervøs? han skulle ikke kunne sige, det og han præsenterede sig igen da hun måske ikke hørte ham første gang.
''Kuuma Petrensko, men du kan bare kalde mig Teddy, det gjorde mine venner i hæren''
han smilede venligt til hende, imens han gjorde tegn til hun sagtens kunne sætte sig ned imens kaffe blev lavet, medmindre hun ikke havde en kaffemaskine og gjorde det på den gamle dags måde.

Anna Bella lagde mærke til hans abede efter, men trak bare på smile båndet. 

Hun smilede da han svarede at han blot skulle havde kaffe. Kuuma havde ret, Anna Bella var bestemt ikke vandt til at have gæster, slet ikke mænd. Men nu var det jo heller ikke sådan at Kuuma var en mand hun havde med hjemme fordi de havde noget for hinanden. Det var hendes vagt, så det var jo blot hans arbejde. Anna Bella fandt to krus frem, der var temmelig store. Hun satte et til dem hver og så på ham "bruger du noget i kaffen?" Spurgte hun og var allerede ved at finde sukker og Mælk frem. 
Hun vende sig og smilede da han sagde sit navn. Kuuma? Det passede jo rigtig godt til ham, det lød lige så hårdt og stærkt som han så ud. Hun smilede "ja du kender jo nok allerede mit. Men jeg hedder Anna Bella.. men de fleste kalder mig Ann" sagde hun med et smil og rakte sin lille hånd høfligt hende med ham for at sige ordentligt Goddag. 
Hun satte sig på stolen ved siden af ham mens kaffen kørte i maskinen. 

Hun betragtede ham kort inden hun stilstede et spørgsmål "så.. Uhm.. er det meningen du skal følge mig over alt?.. hele tiden?" Spurgte hun stille..

Kuuma smilede venligt tilbage til Anna Bell da hun trak på smile båndet.

Han smilede venligt tilbage, og fulgte hende roligt med blikket imens hun gik rundt for og lave kaffe, og tænkte stille på hvor mange modstandere da mon var, hvad de var bevæbnet med, hvem de var relateret til, dog var han ikke just imod at være livvagt, trods det kunne koste ham livet, men var han en svans, så havde han ikke taget jobbet, dog ville han fuldføre dette job, han så dog på Anna Bell da hun fandt nogle store krus frem, han svarede hende venligt.
''en lille smule mælk, tak''
Han så roligt på hende da hun vendte sig om imod ham, ved hans præsentastion af han's navn, han trak på skulderne med et lille smil, dog klukkede han mildt og sagde høfligt.
''ved jeg godt, men rart og hilse på dig, Ann''
han tog den lille hånd i sin enorme lab, dog rystede han den forsigtigt da han ikke ville brække hende's fingre, han slap dog let hende's hånd og satte sig ned igen.
han smilede venligt til hende og rykkede sig lidt så hun ikke skulle føle sig mast af den store varulv.

Han sad stille og så på sine hænder, dog så han på hende med sine mørke gule øjne, og tænkte lidt før han roligt sagde.
''det kommer an på tingene, men jah i princippet, så længe du er truet, skal jeg følges med dig hvor end du går, dog ikke her hjemme, men når du er på arbejde, skal jeg være hos dig og afværge trusler, eventuelt eliminere truslerne''
han smilede venligt for og sige det ikke gik ham på.

Selvom Anna Bella udmærket havde lagt mærke til Kuumas store hænder, men kunne stadig ikke lade vær med at blevet lidt overrasket over hvor stor den egentlig var i forhold til hendes. Hans hænder var varme, eller også var det blot hendes der var kolde, som de pegede. 

Anna Bellas blik sank lidt da hun hørte hans svar med at skulle følge hende *så bliver der nok ikke så mange ture i skoven* tænkte hun for sig slev. 
Da kaffen var færdig, rejste hun sig for at hente den. Hun skænkede stille op i begge krusende. Hun hælde en lille sjat mælk i Kuumas, og lidt i sin egen, som en skefuld sukker.

Derefter satte hun sig atter igen, og så lidt ned på kaffen. "Ja.. Det var jo politiet  der mente at jeg skulle have en vagt.. men.. jeg ved faktisk slet ikke om der kommer til at ske noget.. jeg mener..det var jo blot et par trusler" sagde hun og trak på skuldrene, som om det ikke var en u vandt ting for hende 
Det var det nu heller ikke.. gennem hendes barndom fik hun dem tit, da alle i hendes hjemby troede at hendes mor var en heks.. 
Desværre ende det også med at de gjorde alvor af dem. 
Anna Bella fik en knude i maven ved tanken, og for en kort stund lagde der sig et ned trygt udtryk over hendes ansigt. 

Best som Anna Bella sad i sine egne tager, mærkede hun en våd snude puffe til hende. Hun så ned og kælede Muna. Med et næsten undskyldene blik. Hun vidste at Muna ikke kunne lide at Anna Bella var ked af det. Det var en løgn når folk sagde at hunde ikke var kloge

Kuuma smilede høfligt imens han gav hånd, dog vidste han ikke rigtigt hvad han skulle mene om dette, han var ikke just vant til og give hånd, dog smilede han høfligt og slap så til sidst hende's hånd for ikke at virke påtrængende.

Kuuma hævede sit øjenbryn, og sagde med en mild stemme.
''vi går de steder hen du vil hen, jeg skal bare følge med''
dog så han glad ud da hun rejste sig for at hente kaffen, og sukkede tilfreds ved duften, han løftede koppen i tak da der kom mælk i, og tog en tår med et taknemmeligt smil.

Kuuma så roligt, og smilede blidt til hende, før han svarede.
''det er ret normalt, at politiet gør det når de ikke selv har mandskab til det, så det en billig måde og ordne problemer på, og trusler kan altid være realle, men det kommer an på så mange ting, så man ved det aldrig''
det var tydeligt han bare var ærlig, dog sad han stille og drak af sin kaffe, imens han huskede tilbage til slum kvarteret, i rusland, hvor han fik tæsk af den mindste ting, men sådan var livet jo, i slumkvarteret, dog skævede Kuuma til Ann da hun så nedtrykt ud.

Kuuma smilede glad til Ann da Muna, og strøg Muna ned af ryggen som tegn på godt gjort, og han så blidt og trøstene på Ann, som tegn på det hele nok skulle blive godt, intet problem.

Ann smilede bare da han sagde at han fulgte hende hvor hun ville hen. Det var nu måske ikke helt det svar hun havde håbet på. Ann elskede sin frihed, og ikke mindst sin evne til at skifte form. Men denne evne var ikke en der var nogle der kendte til. Og hun ønskede da heller ikke at Kuuma skulle opdage den. 

Hun smilede da Kuuma løftede sin køb. Det var faktisk rart at sidde at drikke kaffe med andre end sig slev. 

Da først Muna trøstede Ann, og Kuuma så på hende med det blik, blev hun faktisk klar over sit ansigtsudtryk. Hun skynde sig at slå tankerne væk, hun rejste sig i noget der mindede om et k
Hektisk bevægelse, som om hun skulle sørge for at Kuuma tænkte på noget andet end at hun så trist ud. Men i virkeligheden var det nok nærmere for at få sig selv til at tænke på noget andet. 

Hun gik ud mod køkkenet "Uhm.. jeg vidste ikke helt hvad du spise, men.. tænkte at de fleste mænd godt kan få en rød bøf ned?" Sagde hun og så lidt spørgende på ham.
Ann kunne sikkert godt ligne en af de der piger der 'nøjedes' med en salat. Men sådan var det ikke! Ann var er rovdyr! Og hun elskede et godt stykke kød. 
Ann skulle til at sige noget da hun blev afbrudt af lyden af hendes får der larmede. Både Ann og Muna så ud til at være på vagt. Muna fordi det var hendes opgave at passe på fårene og Ann fordi disse får jo var hendes.

Kuuma smilede blidt tilbage, han vidste det måtte være hårdt at have en da rendte en i røven 24/7, men denne slags ting kunne skam ske, og livet var hårdt der ved, dog så han tænkende på hende, imens han's næve vibreredet let, da han forsøgte og snuse sig til hvad race hun var, dog endte han med og se nysgerrigt på hende, da hun ikke var en ren race, ikke en han havde duftet til.

Han klukkede blidt, da hun så glad ud, og han tog roligt en tår af sin kaffe, imens han så på Ann.

Kuuma smilede blidt til Ann, og han smilede bare fortsat, uden at sige noget til hende's spektakler, han sagde dog bare stille og roligt.
''bare slap af, ingen stres, Ann''
han nikkede imod stolen med et lille smil, for at formilde hende, eller det håbedet han, han sagde dog bare stille og roligt.
''skal vi tage et spil kort?''
han smilede mildt til Ann, imens han hævedet sit øjenbryn med et lille smil.

Kuuma rejste sig roligt, for at følge med ud i køkkenet, mest for at hjælpe til, hvis hun havde brug for hjælp, og han sagde mildt.
''er ikke sulten lige nu, men måske senere, og jeg kan godt lide den mellem, hehe''
han klukkede mildt og så roligt på hende med et løftet øjenbryn, og sagde venligt.
''hvad med dig?''
han skulle til og sige noget mere, da han også hørte fårene, og uden et ord vendte han sig imod hoved indgangen, og så tilbage på Ann, og så på hunden Muna, for stille at trække sin 9mm pistol, og langsomt men støt at bevæge sig imod hovedindgangen, og åbne døren på klem for at skue ud, med pistolen klar til skud.

Ann så lidt undrene på Kuuma da hun bemærkede hans nysgerrige blik, pr automatik rykkede hun en smule til siden. Baileys lugte sans var ikke den bedste i hendes menneskeform, derfor havde hun svært ved at skulle bedømme hvilken race andre var.

Ann så først lidt uroligt på Kuuma da han også hørte lyde. Hendes blik fulgte ham, som hun selv satte sig på hyg, for at holde fat i Muna. Hun vidste at Muna kunne finde på at løbe ud hvis døren blev åbnet, det var jo hendes job.
Ann så op på Kuuma "d..det er nok bare en mår.. de kommer af og til og det plejer at skræmme fårende" sagde hun stille.
Hendes hjerte hamrede, egentlig vidste hun ikke hvorfor. Hun var jo vandt til at de dumme får begynde at larme en gang i mellem. Og de fyre der var efter hende var vel for pokker ikke så dumme at gå over i stalden i stedet for huset.

Kuuma smilede bare beroligende til Ann, da hun så undrende på ham, hvilket fik ham til og finde en kinda cute, dog smilede han let til hende da hun rykkede let til side, dog undrede han sig fortsat.

Kuuma så rolig ud, trods hans hjerte bankede let, han så beroligende på Ann men sagde ikke noget, han nikkede dog til hende da hun sad på hug for at holde Muna, han spændte dog hanen på sin 9mm berette 92, så den var klar til skud, han sagde roligt.
''måske, eller måske ikke, jeg undersøger det hurtigt, skynder mig tilbage, råb efter mig hvis det er''
han så beroligende på hende, før han stormedet ud af huset og storm løb på hug imod stalden, med pistolen i fast stilling, så han hurtigt kunne løfte den til skud, og sprang så ind af døren og sigtedet rundt, for og se om da var nogen i stalden, imens han havde fisket en lille lomme lygte op og holdt den ved og støtte pistolen med det ene håndled han holdt lommelygten, så han både kunne lyse rundt og skyde præcist på samme tid.

I stalden var der stille, men pludselig sprang en ræv ud fra en ag boksene og lob mod Kuuma for at komme ud af døren bag ham. Man kunne se pernikken i den øjne, og hvordan den faktisk udregnede sin flugt rute. 

Anna Bella så på Muna og kort ud af vinduet Ø, da hun ikke kunne se Kuuma, lod hun sin krop forvandle sig til ræv hvorefter hun snussede op i luften. Hendes blik sprang op da hun bemærkede hvilket dyr der var tale om. 
Hun forvandlede sig tilbage og fik sit tøj på igen. Hun sprang op, og mod døren.

Kuuma gik stille rundt i stalden, dog skulle han lige til og skyde ræven, før han for alvor så hvad det var, dog bemærkede han panikken, og rykkede sig så ræven kunne komme ud.

Kuuma gik tilbage af, imens han så sig omkring med et ret truende blik, udfordrede mørket omkring dem, med en lav knurren, dog smilede han til Ann da han så hende, og gik hende i møde, dog skævede han sig tilbage kort, og så på hende igen, før han sagde mildt.
''det var bare en ræv, ingen fare''
han satte sin 9mm pistol i hylster og skævede tilbage en sidste gang, før han gik hen til Ann og guidedet hende ind, og lukkede og låste døren ,efter at have tjekket om Muna var kommet ind til dem, for roligt at gå tilbage til sin kaffe, sætte sig ned, og drikke lidt mere kaffe, for og få adrenalinen til og falde til ro.

Ann's hjerte hamrede af sted. Dette var ikke blot en ræv. Det var hendes ræve mor. Denne ræv kom af og til fordi Ann satte kød ud til den i stalden. Og når hun var i ræveform var det denne ræv der havde lært hende en masse ting, havde taget hende ind den gang den gamle mand døde og Ann levede en lang periode i sin ræve form.

Hun så på kumme med et hektisk blik, og da hun fik bekræftet det hun allerede vidste så hun næsten skrækslagen på ham "hvad gjorde du ved den?" spurgte hun med en lidt skinger stemme.
Hun fulgte lidt modvilligt med ind. Hun havde mest lyst til at løbe mod stalden for at se hvad der var sket

Kuuma anedet intet om hvad da skete i Ann's hoved, dog var han dyreven, og sendte stadig penge til forskelige grupper da gik ind for og beskytte og redde dyr, da han som varulv, følte sig tæt på dyr, og han gjorde ofte hvad han kunne for og beskytte dem, han havde engang haft en rottweiler ved navn Buller i rusland, dog var den blevet skudt af en eller anden, som havde gjort Kuuma deprimeret i flere uger, mindet fik en lille tårer i han's øje som han hurtigt tørredet væk med et smil til Ann som om at det hele var iorden.

han mødte Ann's hektiske blik, og så temmelig forvirredet ud, dog hørte han hende og han sagde beroligende.
''jeg lod den løbe, jeg slår ikke dyr ihjel, jeg er dyre ven, og ville aldrig skyde et dyr, medmindre det var såret og jeg ikke kunne hjælpe det''
han lød alvorlig, han var stor dyre ven, dog så han hun gik modvilligt med ind, og han sukkede let, for at vise at hun ikke behøvede og være så bange, da var intet sket og hun kunne hvile i ro.

Anna så bestemt mere lettet ud, hvad skulle hun ha gjort hvis han havde gjort den fortræd. 
Der kom et lettet suk fra hende "gudskelov" sagde hun lavt. Hun kunne stadig mærke hvordan hjertet hoppede rundt i brystet på hende, inden det faldt til ro. 
Hun satte dig atter ved sin kaffe. Hun så op på Kuuma "Uhm.. jeg sætter mad ud til den i stalden.. så vi kommet nok til at høre fårene et par gange" undskylde hun. 

Hvordan skulle hun ellers forklare at en ræv af alle dyr havde frit lejde på en går med husdyr. 
Men hun kunne ikke forklare det.

Kuuma smilede mildt da Ann så lettet ud, hvilket gjorde ham glad, dog så han tænkende på hende.
han nikkede roligt til Ann, og svarede mildt.
''det er jeg glad for''
han sad roligt og drak sin kaffe, imens han mødte Ann's blik med mild høflighed, han lyttede til hende, og svarede mildt.
''det gør skam ikke noget, jeg forstår''
han smilede blidt og venligt, og drak roligt videre af sin kaffe, og så roligt på Ann imens, og kort rundt med et lille smil.

Han drak sin kaffe færdig, og rejste sig op for at gå over til vasken, og skylle koppen op, og så gik han roligt ud for at stille sin harley davidson chopper i læ, for vind og regn, hvis det skulle blive dårligt vejr, så stille sig omkring ved omgivelserne med sine rolige, mørke gule øjne.

Anna Så efter ham da han rejste sig med sin kop. Hun så ned på Muna. Anna var ikke just vandt til gæster, eller i det hele taget andre mennesker. Derfor havde hun svært ved at finde ud af hvad hun skulle tale om.

Hun så efter Kuuma da han gik udenfor. Hun rejste sig selv, og gik med ud. Mens han satte sin harley davidson chopper i lå, gik hun selv over mod stalden. Hun ville se om fårene nu også var ok.
På vej der over så hun mod skoven. Hun mærkede trangen og lysten til bare at forvandle sig og løbe en aften tur i skoven. Hun så kort tilbage mod Kuuma.
Mon hun overhoved kunne komme afsted så længe han var her.

Et let suk kom fra hende mens hun gik mod stalden. Muna gik ved hendes side, trofast og beskyttende. På vejen over mod laden lød der pludselig et skud. Dette lød dog blot som et skud fra et jagt gevær. Anna lavede en forskrækket bevægelse, da det selvfølgelig ikke var noget hun havde regnet med.
Hun lod det dog ikke gå hende på. Ikke før der lød et højt dyre skrig lige efter.

Hun så panisk mod skoven. Hun kendte dette skrig. I en ikke helt gennemtænkt beslutning satte hun i løb mod skoven, og det gik bestemt ikke langsomt. Muna satte efter.
Anna vidste at det var ræven fra før, den var sikkert blevet set af jægere efter at den var blevet skræmt fra stalden.

Det var ikke lovligt at jage i denne skov, men det var der mange der var ligeglade med. Anna var helt sikkert adræt, let som ingenting sprang hun over fårendes træindhegning og lige mod skoven, i den retning hun havde hørt skudet.

Kuuma skævede tilbage og smilede blidt til Ann, og fulgte hende's blik, ned på Muna og nikkede roligt, før han mildt sagde.
''tja hvad forventer du da skal ske imorgen på arbejdet, Ann?''
spørgsmålet kom nok lidt tilfældigt, men han var heller ikke ret snaksalig.

Han tjekkede roligt om hans extra grej var der, og han knurredet tilfreds ved det tunge metal i tasken, gemt ved han's harley, selv om enhver idiot nok ville gætte hvad det var hvis de mærkedet efter på tasken, men han havde lært af militær erfaring, at man skulle være forberedt, dog vendte han instinktivt sit hoved imod Ann da hun så på ham og han vinkede venligt, før han begyndte og bevæge sig over imod hende, til stalden, hvor hun også var på vej hen.

Han endte med og gå ved hende's side, dog havde han hørt hende's suk, og så spørgene på hende, med sine blide og venlige mørke gule øjne, dog trak han pr instinkt sin Berette 92 9mm da han hørte lyden af skudet, fra et jagt våben, og han bemærkede Ann's bevægelse, stillede sig ved hende's side og så sig omkring med 360 grader, ved og dreje overkrop og hoved i forskelige retninger, for og undersøge omgivelserne, dog sænkedet han sin pistol kort da Ann så ud til og slappe af, dog hørte han skriget, som fik ham til og kigge op med et undrene blik.

Han så på Ann som fik et panisk udtryk, og han nikkede bare da hun stormede imod skoven, tæt fulgt af den noget større Kuuma, da han stadig var en varulv og havde sine løbe færdigheder, selv om han ret langsomt sagtedet bagud, dog fik han nogle små spurt her og der så han fik indhentet det forsømte, trods han var tung i det, gik han som en pro soldat, med pistolen rettet foran sig, sigtene rundt, parat til og skyde ved første problem.

Kuuma fulgte fortsat tæt med, og han sprang hen over hegnet ved og springe med musklerne i benene og lande på begge ben, og tungt trampe videre sammen med Ann, med pistolen klar, til og beskytte Ann, eller hvad hun havde brug for ham til at gøre for hende.

Anna bemærkede faktisk ikke helt Kuuma, selvom hans vægt gav bomb hver gang hans fødder ramte jorden, så havde hun kun en ting i hovedet.
Et lille stykke inde i skoven, begynde man at kunne høre nogle klynkende lyde. Og da først Anna fik øje på ræven der lå på jorden, satte hun farten op, hun smed sig ned på sine knæ ved siden af den, og ville hjælpe den. Men det var ikke så nemt Rævens fod sad fast i en rævesaks. Anna kunne mærke sit hjerte hamre afsted, og dette blev KUN værre da hun kunne høre hunde der gøte længere inde i skoven, og mænd der råbte.

Anna så desperat op på Kuuma "Du må hjælpe hende!!" udbrød hun. Tårepreler var begyndt at vise sig i hendes øjne. Hun begynde selv om hun kunne åbne den stramme rævesaks, og prøvede samtidig at berolige ræven, der var noget panisk, både over smerten men også tilstedeværelsen af både en hund, og en stor fremmed mand.