So, China?

Aftenen havde ellers startede så godt, massere drinks indenbords, godt selskab, lækre kvinder. Men hvordan var det end sådan her?

Hænderne var dybt begravet i lommerne på læderjakken, mens at de varme fingrens greb omkring bilnøglen strammede sig et par gange, for bare at sikre sig at den nu også var der. Sneen faldt ned fra de tunge grå skyer og dækkede gaderne i et fint lag med hvidt, som var det glasuren på den perfekte afsluttede kage. Februar måned og det føltes stadig som om at vinteren først lige var startede og ingen ende havde. Klokken havde vel rundet omkring de fire om morgen, hvilket betød at der ikke var særlig mange mennesker at finde på gågaden, kun de få der var på vej hjem efter en lang tur i byen, kvinder der knap nok kunne stå på de høje stiletter som de altid insisterede på at de skulle have på. Mens de små løb hen af det sneklædte fortov, bare arme uden noget ordenligt overtøj. Kvinder.
Men de grønne øjne som flakkede fra side til side, som skulle de sikre sig at der ikke var nogle uventede overraskelser i nærheden. Neil, skuttede sig lidt i den efterhånden kolde jakke, vejen hen til bilen var lang og det føltes allerede som om at han var gået flere kilometer fra klubben han havde befundet sig i for bare nogle øjeblikke siden.

’’FIND HAM!’’ en stemme han kendte alt for godt, overdøvede den højlydte musik som dunkede ud af højtalerne. Nakkehårende havde langsomt rejst sig, da hans øjne havde fanget den lille kvinde som havde råbt ordrene ud til hendes ellers så trofaste håndlanger. Neil havde ikke i et sekund forspildt chancen med at komme ud af klubben så hurtigt som muligt.

Trods at det var lykkes ham, at komme ud uden at blive opdaget. Ville han stadig ikke føle sig sikker, for at han trådte sine ben ind igennem hoved døren til hans forældres hus. Han vidste at dværge kvinden han havde med at gøre, var psykopat, men han havde sine forhåbninger om, at hun hellere ikke havde tænkt sig at gøre så stort et postyr ud af at finde ham. Dette, skulle så vise sig at være hvor han tog fejl. Lyden af kvinde stemme ekkoede i det mørke, hvor efter foder der ramte det stenbelagte underlag, kunne høres tydeligt i de næsten menneske øde gader. Pulsen steg pludselig i graderne, da Neil satte fra og begyndte at spurte afsted imod bilen. Trods at han havde farten på hans side, ville han dog stadig ikke undervurdere dværgenes vilje kraft og dette, blev hurtigt en kamp om hvem der var hurtigst og havde den største vilje til at enden at fange eller undslippe.

Et idyllisk billede af en by henlagt i sne i de sene nattetimer, virkede som et sjældent syn netop her. Der var ikke meget idyllisk over den. Det var som om at lygtepælenes lys var mattere her. Som om lyset ikke helt kunne brænde gennem nattens mørke. Næsten som om mørket lagde sig tungt over byen som et omklamrende tæppe. Men det var skam ikke kun det tætte mørke i disse kanter som var med til at gøre sneens skønhed til en ironisk joke, der var også andre faktorer som hjalp det på vej - men det var nu i grunden ikke så meget de fordrukne teenagere og sædvanlige fulderikker som var på vej hjem som var med til at gøre snelandskabet til en fantasi, men nu mere de væsner som lurede i afkrogene af hvert et hjørne. De var som en sygdom her, og ynglede som rotter efter Nannas mening. Og Nanna havde mere end én mening om disse overnaturlige væsner. De skulle tage at skrubbe tilbage hvor de så end hørte hjemme, i stedet for at komme og vende hendes liv op og ned - og det havde ikke været på nogen som helst god måde indtil videre. De kunne tage ud i skoven eller ned i helvede eller hvor pokker de så end kom fra. Hun var led og ked og træt af dem. Men det var hun nu også af mennesker. Nanna var ikke den mest optimistiske type - eller noget der overhovedet mindede om. Hun brød sig ikke om selskab, kærlighed eller havde de samme problemer som andre teenagere på hendes alder. Nanna... Hun var noget for sig, og nok ikke en man nød det store af at gøre bekendtskab til.
For at slette det idylliske billede sneen prøvede at male henover byen, lød en lav brummen fra menneskepigen som nærmest travede henover de sneklædte brosten. "Fucking lorte sne. Fucking lorte job. Fucking lorte liv" Lød det nogenlunde hørligt fra pigens mummleri, alt imens hun traskede hen ad fortovet og i ny og næ sparkede surt til en bunke sne. Hun var iklædt et par sorte lave støvler og et par løst siddende army bukser, som nok kun blev holdt oppe af de seler som var klipset fast på dem. Hun havde en kort dunfrakke på, som hun havde begravet sine fingre i, i håb om at hun ville kunne komme til at mærke dem igen. Kulden skar igennem marv og ben og hun lænede sig fremover som for at stå imod en brise som valgte at spærre hendes vej fremad. "Årrh..." sukkede hun lavt og irriteret som hun med besvær fik hævet sin hætte op, og rettede omhyggeligt på pelskanten. Menneskepigen var på vej hjem fra sit natskifte på et lurvet værtshus, hvor hun i første omgang var blevet ansat som afrydder og opvasker, men var endt med at stå i baren fordi ingen andre gad servicere på denne tid af natten, hvor promillen som oftest var højest og tiltrækningen af kundernes udseende var minimalt.
Hun tog et langt åndedrag og lukkede kort øjnene i sin vandring, som prøvede hun at slukke for bare et par af de gløder af irritation og vrede som brændte i hende. Hun åndede langsomt ud og lod sine særprægede gule øjne stirre tomt ud i luften. Det havde ikke rigtig hjulpet, eller jo, men nu var hendes irritation og vrede blot blevet erstattet af rastløshed, mens hun mærkede udmattelsen tage over. Det eneste positive ved hendes tilværelse var, at hun havde vænnet sig til den og hun ikke forventede de store forbedringer. Til gengæld trøstede hun sig selv med, at "Nu kan det vel ikke blive værre..." mumlede hun for sig selv, som hun drejede om et hjørne og knapt nok nåede at fokusere på personen som var ved at styrte direkte ind i hende med den fart han havde på.
"Irrh!!"

’’For satan!’’ bandede han for sig, mens farten blev sat op. Sneen som stadig dalede smeltede imod hans glødende hud, der gik dog ikke mange minutter, før han kunne se de små dværge, med skægget flyvende til alle sider styrte efter ham. Hurtigt satte han farten op, han priste sig lykkelig for at han stadig trænede med længere løbe turer når vejret var til det, så ind til videre gik det okay for ham at holde en respektabel afstand til hans efterfølger. Han forbandede sit gamle hvile løse fjols ned til helvede, hvorfor skulle han også altid rode sig selv ud i problemer, som var hele verden ude efter at tvinge ham tilbage i de gamle vaner som han før havde haft. Som skulle ingen få lov til at få en ny start, før det gamle ville vænne tilbage og slå en i hoved, mens det hånende stod og spurgte om man virkelig havde troet at det var det?
Men med hoved konstant over skulderen og tankerne langt væk fra den virkelige verden, lagde han ikke rigtig mærke til hvem eller hvad der måske kunne stå i hans vej. Så da der pludselig var en kvinde, som der udråbte en irriteret lyd som så typisk indikerede, at de var på vej til at kollidere. Men i en hurtig handling greb han fat omkring kvinden, mens hans blik rettede sig imod dværgene var stoppet op i et kort sekund, mens de lignede nogen der havde mistet færten af deres bytte. De grønne øjne gled hurtigt ned af den ravnesorte skønhed som han nær havde væltet i sin flugt. Et halvt charmerende smil dannede sig på hans læber, inden en idé hurtig formede sig i hans hoved. Han brugte overraskelses momentet det havde skabt, at de nær havde ligget og kysset asfalten, i at tvinge hende op af muren på det hjørne som hun var kommet fra. Alt i mens hans hånd havde trukket hætten der sad på hans læderjakke hen over hoved. ’’Sorry hunny, men du bliver lige nød til at redde mig.’’ et glimt af morskab skinnede i hans øjne, inden han tvang sine læber imod hendes. I håb om at overraskels momentet for hende, ville være nok til at hun blot ville stå stille, hvis hun dog skulle prøve at skubbe ham væk eller slå ham. Ville han tvinge sin ene arm omkring hendes hofter og presse hende tættere på, hvilket nok ville få kysset til at se mere heftigt ud end det i virkeligheden var. Dog var han meget mere interesseret i, at høre om de små væsner var løbet den gale vej. Og da han hørte de dybe stemmer diskutere hvor han kunne være løbet hen, fjernede han hurtigt hans læber fra hendes, dog ville han stadig holde hende tæt ind til sig, mens han betragtede forfølgerne skynde sig den gale vej.

Nanna klemte øjnene hårdt i og var på vej til at løfte sine arme op foran sig, da hun forventede at fyren ville brase direkte ind i hende. Det viste sig dog ikke at være tilfældet. I stedet for valgte den fremmede at gribe fat om hende, mens han sendte vejen han havde tilbagelagt et flugtigt blik. "Hvad fand.." nåede hun at få fremsagt, inden hun blev skubbet om bag hjørnet hun var kommet fra og op ad muren. Hun spærrede øjnene op idet han rykkede rundt på hende, og kunne hurtigt konstatere at der var nok ikke meget hun kunne gøre ved det, som han bevægede hende rundt, som var hun bare en kludedukke. Hendes blik skøjtede rundt på ham mens hun forsøgte at finde hoved og hale i hvad fuck der foregik. Hendes nærmest ravgule øjne stirrede ind i hans, som han endelig talte til hende. I stedet for at informere hende om hvad der foregik, eller give hende det mindste præg om hvad der i al verden foregik, gjorde hans ord hende endnu mere forvirret og hun rynkede uopmærksomt og frastødt på næsen idet han smilede charmerende til hende. Et smil de fleste piger sikkert blev bløde i knæene af. Hah!
"Hvad fu.." Mere nåede hun ikke at sige før 'Casanova' pressede sine læber imod hendes. Efter per refleks at have lukket øjnene idet hans ansigt nærmede sig hendes, spærrede hun nu øjnene op og stirede vantro på ham. Hun placerede straks håndfladerne på hans bryst for at skubbe ham af alle sine kræfter væk fra sig, men i stedet pressede den perverse idiot sig bare endnu tættere på. "Mrrrhh!!!" indskød hun som han fortsatte deres kys. Hun var klar på at flå hans ansigt af så snart hun kom fri. Hvad fanden skete der?! Hvor kom han fra?! Hvad lavede han?! OG HVORFOR BLEV HAN VED?!?! tankerne og spørgsmålene fløj rundt i hovedet på hende, mens vreden og væmmelsen voksede inden i hende. Hun stod og kyssede en fremmed som for få sekunder siden havde været tæt på at styrte direkte ind i hende. Hvorfor havde han overhovedet så travlt? Netop som denne tanke passerede hende, kunne hun høre stemmer længere nede af sidegaden, hvor han kom fra. Var han på flygt? ... Ej det var løgn. Troede han virkelig at de ville falde for dét her ældgamle James Bond nummer? Hun himlede opgivende med øjnene og virrede derefter irriteret med hovedet, men nej. Kysset fortsatte. Nå ja... Nu havde han startet det, hvorfor så ikke afslutte det. Hun begyndte at gengælde kysset. Idet hun gjorde deres kys langsommere, mere intenst og troværdig for dén sags skyld. Hendes øjne var halvt lukkede, kun den gule iris kunne skimtes i mørket. Hun mødte hun fyrens blik og kneb dem yderligere sammen som at fortælle ham at han var SÅ færdig. Hun lod hun en hånd køre op under hans jakke og en smule op ad hans side. I stedet for at give sig til at mærke på hans - sikkert ganske pæne krop - fangede hun en lap af hans hud og nev ham. Hårdt. Nu skulle de få at se hvor godt skuespil han kunne præstere og hvor meget han ville slippe af med dem som forfulgte ham. Det dumme svin. Det var den forkerte pige han havde valgt at løbe ind i.
Få øjeblikke senere slap fyren hendes læber og hun nærmest gispede efter vejret. Hun trak grådit så meget af den rene luft ned i hendes lunger som hun kunne, ikke fordi hun var forpustet eller rundforvirret af kysset, men simpelthen var træt af at trække dén luft ind som han pustede ud. "HVAD FUCK ER DER GALT MED DIG?!" råbte hun ind i fyrens ansigt og forsøgte at slå ham og fægtede på dén måde med sine arme omkring ham, imens han blot holdt hende til ind til ham. "SLIP MIG SÅ!"

Neil skar en grimasse da hendes hånd havde fundet vej ind under hans jakke, men følelsen der kom efter, var bestemt ikke lige så behageligt, som det havde lagt op til i starten. Så da følelsen af de to fingre der begyndte at nive ham i huden, manifisterede sig, var han tæt på at lukke et irriteret eder afsted imod hende for at udvise at det gjorde ondt. Men han måtte bide det i sig, da han ikke ville risikere at dem han lige var sluppet af med, ville høre hans stemme og derfor komme løbene tilbage, så ville det at kysse hende jo være fuldkommen lige meget.
Desværre kom den gul øjet pige ham i forkommet, men hendes protesterene stemme kom ham i forekommet, da hun hendes klagene pige stemme bad ham om at slippe hende.
''Shit..'' rigtig nok, kunne han ud af øjenkrogen se hvordan at dværgene stoppede op og vente deres skægged ansigter imod dem. ''Han er der over, PIGEN MOD VÆRE I LEDTOG!''

Hans grønne øjne fandt sin vej ned imod hendes arrige gule, mens et charmerende smil gled hen over hans ellers irriteret ansigts udtryk. ''Flot, du kunne ikke have holdt din kæft i to minutter længere?'' med denne sætning slap han hende og havde egentlig tænkt sig at efterlade hende stående der hvor hun var, men da kulgerne fra dværgenes pistoler begyndte at skyde igennem luften og sende splinter afsted, fra der hvor de ramte mustenen bag dem, kunne han dog alligevel ikke få sig selv til bare at efterlade kvinden til hendes skæbne. Derfor lukkede hans hånd sig hurtigt omkring hendes håndled, derefter reagerede kroppen udenlukkende på overlevelses instinkt og benene fandt hurtigt vej over til hans parkeret Porsche, omgivelserne han løb forbi var ikke længere vigtige, hvordan han kom hen til bilen, var som et mirakel for ham, men ikke ret længe efter, var den inde for hans synsfelt.

''Get in!'' råbte han over skulderen, mens han havde givet slip på hendes håndeled. Selv var han på vej ind i bilen da han kiggede på hende. ''GET THE FUCK IN!'' han kunne ikke begribe at han nu havde en tøs på slæb, kun fordi hun ikke kunne finde ud af at holde sin fucking kæft, for to minutter længere. Men der var alligevel noget i ham, som gjorde at han ikke bare kunne få sig selv til at efterlade hende, da hun nu helt klart ville være i lige så store problemer som ham selv.

Nannas skarpe og noget utilfredse øjne som ellers havde været rettet imod fyren foran ham, blev vendt imod gruppen af dværge som tydeligvis var efter ham - og nu også hende. I ledtog? Hvordan fanden skulle hun være i ledtog med ham i hvad han så end havde rodet sig ud i for at få en hårde af sure sværge efter ham, når hun først lige var stødt ind i idioten. Øjnene blev atter rettet frem og imod ham, som han talte til hende med et charmerende smil som fik hendes blod i kog "Fuck. Dig." bed hun efter ham og furrede de fine øjenbryn. Hun skulle til at råbe noget mere ad ham, men blev forhindret idet en kugle fløj forbi hende og ramte muren ved siden af dem. Hun fór sammen af refleks og vendte blikket mod dværgene som nærmede sig. "ER I KOMPLET SINDS-" mere nåede hun ikke at råbe efter dem med sin hævede og rystende næve, da fyren greb fat om hendes håndled og trak hende afsted i løb. Hun fulgte med så hurtigt hendes ben kunne bære hende som kuglerne fløj omkring dem og råb lød fra dem som forfulgte dem. Hun stoppede op da de nåede hans bil - nej, mere lidt for flotte og dyre Porsche. Var den stjålet? Hun sendte bilen, og derefter fyren et blik og hævede mistroisk øjenbrynet. Hun lod sine ferskenfarvede blege læber skilles idet hun skulle til at komme med flere indvendinger - besværlig som hun var - men fik hurtig lukket den da flere skudsalver blev fyret af i deres retning. Fuck it. I forhold til at blive efterladt med de små sure gnomer, så denne mulighed ud til at udfolde sig bedre. Hun åbnede bildøren og nærmest kastede sig ind på passagersædet. Hun knaldede døren i og fumlede efter sikkerhedsselen. Det kunne godt være hun lige havde undveget flere kugler men hun turde ikke spille kort med døden i en bil på flugt. "Hvad fanden er det her for noget lort. Nu er jeg også på flugt og jeg aner ikke hvorfor. Fuckinglortespassermøgsvineluderkællingefucking liv" mumlede hun nærmest som en lang remse for sig selv som hun klikkede selen ned i hylsteret og lænede sig tilbage mod ryglænet og greb fat om håndtaget i taget på bilen.

Rutineret, blev motoren tændt som gav et lavt brøl fra sig, efter at den blev sat i gear og speederen trådt i bund. Der gik ikke mange minutter før at den lille Porsche Panamera drønede hen over de våde asfalterede veje ’’FUCK!’’ han slog imod rettet, mens han prøvede at kontrollere vreden som der ulmede i hans indre, det at en af kuglerne ramte hans side spejl, gjorde det ikke bedre for hans temperament.
Neils blik kastede sig kort på kvinden med hans side, det var da også typisk at han nu havde en anden på slæb og forbandede sig selv i sit stille sind, at han havde valgt hende som sin udvej. Dårlig, dårlig idé. Med en sammenbidt grimasse, koncentrerede han sig på at køre væk fra de flyvende kugler, som stadig synes at blive kastet imod den grå bil som der efterhånden var nået 150 km i timen. Han tog chancer som at køre over for rødt og var flere gange ved at køre ind i andre, kun får at undvige i sidste øjeblik.
Endelig kom de til destinationen, hans forældres hus. Med vinene bremser og gruset der gjorde at bilen skred en smule inden at den kom til et komplet stop, hans drejede nøglen rundt og brummen var motoren stoppede med det samme. Men inden at han gik ind for at hente hvad han skulle bruge, vente han sig hurtigt imod pigen ved hans side ’’Okay, jeg gør det her kort. Du kan enden skride nu og holde lav profil for et stykke tid, eller jeg kan tilbyde dig at tage med mig ud af landet ind til den værste fare er drevet over.’’ han åbnede for bildøren og den kolde luft nærmest kastede sine nådesløse hænder imod hans ansigt, han vente sig kort imod den sorthåret kvinden igen ’’Du bestemmer, men bare for info, dette er ikke en bande du vil ligge dig ud med og med mindre du har remedierne til at søge dække fra dem, vil jeg anbefale dig, at din bedste chance er at tage med mig.’’
Han smækkede bildøren i og skyndte sig hurtigt hen til garagen, han havde fået lavet sit eget private værelse på øverste etage, mens at resten af huset, som faldt inde under begrebet villa, stod i alt sin pragt. Tydeligt var det at se, hvordan at alt skulle stå perfekt, ikke en eneste blomst, for slet ikke at snakke om sten var sat tilfældigt. Så hvis at hans påklædning eller bilen ikke havde givet det væk, var det tydeligt nu at se, at han var godt sat i livet. Han løb op af trappen, da han kom op til værelset fik han revet en sports taske ned fra hylden og begyndte at finde frem til de ting han havde brug for, før han kunne køre ud i lufthavnen og forsvinde for en stund.

Hvis Nanna ikke allerede følte at hun trykkede sig helt tilbage i bilsædet, så blev hun det i hvert fald da fyren hun endnu ikke havde fået sat navn på, trykkede speederen i bund og de susede afsted. Hun bed tænderne sammen og så med store øjne ud af forruden som de passerede alt omkring dem med høj fart. Hun skulle til at indvende at farten nok ikke var helt nødvendigt, og at dværgenes små ben alligevel ikke kunne følge med, da et par kugler passerede dem, og én ramte sidespejlet på bilen. Hendes knoer var efterhånden helt hvide, af at gribe så hårdt fat om sædet og håndtaget i bildøren. Et mirakel hvis hun kom levende ud af dette. I samme nu kørte han over for rødt og undveg de biler som var på vej ud i lyskrydset. "Du er jo bindegal! Råbte hun, mens hun gjorde et ihærdigt forsøg på at blive siddende i bilsædet. Hendes øjne var klemt hårdt i, og de åbnede sig først forsigtigt, da bilen holdt stille og motoren blev slukket. Hun drejede hovedet og så på fyren med et forvirret udtryk som han talte til hende og forklarede hende hvad hendes muligheder var. Dét skulle han ikke sige 2 gange! Hun gjorde sig løs af selen og åbnede døren og nærmest kastede sig ud af bilen, som var den i brand. Hun rankede ryggen og så over biltaget, forbi fyren og på det kæmpe hus de var stoppet ved. Boede han her? Ja det måtte han jo gøre, eller også var han på vej ind for at plyndre det. Hendes gule øjne blev atter rettet imod fyren, som han gjorde en tilføjelse til hans tidligere udtalelse. Hendes øjne blev smalle, og hun skulle til at gøre en indvending, men han vendte sig blot og gik med hastige skridt mod indgangen til huset. Hun brummede lavmældt for sig selv og drejede omkring for at læne hoften mod bilen. Hun stod og stirrede ned i jorden et kort øjeblik. Hun kunne da sagtens forsvinde fra jordens overflade! Det var jo ikke ligefrem første gang hun havde gjort det. Godt nok var hun blevet fundet igen... Og med tanken om hvad der skete sidst, bed hun bitter tænderne sammen. "FORHELVED!" råbte hun frustreret og gav sig til at sparke til skærverne under hendes fødder og vifte armene rundt i luften. Hvorfor skulle hun altid ende i situationer som denne. Godt nok havde hun aldrig oplevet at være på flugt fra en bande dværge... Hun sukkede tungt og drejede sig mod huset. Hun brummede igen irriteret og åbnede så døren i en voldsom bevægelse, for derefter at sætte sig ind igen. Hun ulmede af vrede og irritation. Det var også hans skyld alt sammen. Hun havde ikke bedt om det her! Hun lagde armene over kors og stirrede indædt ud af forruden. Hun gav sig til at gumle på sin underlæbe mens hun utålmodigt ventede på han skulle vende tilbage. Hvad var hans plan overhovedet? Hvordan kunne hun være mere sikker i hans selskab, når det var ham som havde rodet hende ud i det her? Hun byttede sin underlæbe ud med en lok hår. Hvor skulle de tage hen? Hvad med hendes arbejde? Og hendes ting? Ikke fordi at hverken hendes job eller ting havde særlig stor betydning for hende. Hun sukkede dybt og prøvede at samle sine flyvske tanker. Hvad skulle der dog blive af hende med det held hun havde på slæb...

Efter at have fundet de vigtigste ting, som penge i forskellige valuta, hans kreditkort som ikke ville kunne spores til ham. Med mindre man kendte hans andre dækkenavne, sit andet pas. Alt dette blev smidt med ned i sportstasken og lige som han skulle til at springe ned af trappen igen, lagde hans øjne sig på kvinden der stod nede i gården og viftede vildt med armene. Hvad fanden, det ene øjenbryn skød op i panden mens at han lagde hoved lidt på skrå, trods den bizarre situation de var havnet i, kunne han nu alligevel ikke lade være med at lukke en let latter ud over hvor mærkelig hun så ud. You sure now how to pick them, huh Neil?. Han hvilede dog ikke længe med blikket på hende, og skyndte sig ned i garagen, de var nød til at tage en bil der var en smule mindre i øjefaldende end hans egen. Han snuppede nøglerne til en sort BMW serie fem model, som han sprang ind i, åbnede for garage porten og kørte den ud. Hans blik lagde sig hen imod bilen, blot for at sikre sig om hun var smuttede eller om han skulle sige at de skiftede bil. Han sukkede kort, da han så hende sidde i bilen. Så hun havde tænkt sig at tage med ham? Hun virkede ikke videre begejstret, helt ærligt, de fleste piger ønskede da sig at en lækker, charmerende fyr som han selv, kom og tog dem med ud på en spændende farefuld rejse, right? Han åbnede døren efter han kort havde betragtet hvordan at hun tykkede i håret ’’Hva, er du 14?’’ med et smøgret grin, stod og betragtede hende kort inden han vente sig om og begyndte sin gang hen imod BMW’en hvis motor stod og brummede, som et signal til ejeren at den var klar til at køre. ’’Vi tager en anden bil, så har vi måske en chance for at nå hen til lufthavnen inden de fatter mistanke’’ han håbede at hans angst for at flyve ville give dem en fordel, at Kimera ville tænke i andre baner for hvordan han ville stikke af fra dem.
Da han havde sat sig ind i bilen ventede han kort på at hun ville have sat sig ind i selv, han ventede denne gang på at køre til at hun havde fået sikkerhedsbæltet fastspændt inden han begyndte at køre ud af indkørslen ’’Så hvor bor du?’’ han vente kort opmærksomheden på hende, inden han nu med en hastighed der passede hastighedsbegrænsningen, ventet blikket imod villavejen som snoede sig foran dem.

Nanna, som sad fordybet i sine egne tanker og sløret af sin indestængte irritation, lagde hverken mærke til at garagen åbnede sig eller at en ny bil kom ud af den. Hun var i stedet fast fokuseret på en løs tråd fra hendes bukser som hun prøvede at rive af. Idet bildøren åbnede sig, gippede det kort i hende, og hendes hårlok som før havde været placeret mellem hendes læber, faldt nu ned på plads ved hendes skulder. Hun så forvirret op på ham, men hendes kønne ansigtstræk forsvandt som dug fra en skyklar himmel da han havde udtalt sin henkastede bemærkning. Hun fnøs og skubbede 'ved et uheld' til ham med skulderen som hun trådte ud af bilen og lukkede døren efter sig. Hun vandrede i hans fodspor mod den anden bil. Det skulle da blive et mirakel hvis de kom så langt. Vent... "Lufthavnen?!" Udbrød hun idet hun satte sig ind i bilen og så indtrængende på ham, imens hun åndsfraværende klikkede selen i. Hun vente dog kort efter blikket mod vejen, for derefter kort at dreje hovedet og se bagud, på den store villa som langsomt blev mindre og mindre bag dem. Var det virkelig hans? Det kunne det umuligt være... Hun rettede blikkede mod ham og studerede ham indgående. Hun lod langsomt blikket glide nedad ham og lod det hvile på hans hænder. Han så ikke ud til at være særlig hårdtarbejdende. Det måtte være en arv. Medmindre han stadig boede hjemme. Hun holdt et smil tilbage. Hvor ynkeligt.
Hun glippede kort med øjnene og så mod hans profil i det han talte til hende. Hun rynkede de mørke fine øjenbryn ved hans spørgsmål. "Hvorfor?" Spurgte hun med en spydig undertone og foldede armene uden ved at tænke nærmere over det. "Jeg kan ikke se hvad det har med vores flugt at gøre - udover at mit hus nok ville være det sidste sted de ville lede" Det sidste tilføjede hun med en sarkastisk latter. Nej, der var nok ikke mange som ville lede i de faldefærdige huse i udkanten af Terre. Der var der ingen som boede, udover hende selv. Men det var jo ikke fordi hun havde så mange valg, angående bolig.
Hun drog et let suk og drejede hovedet for at se ud af bilruden ved hendes side. Hendes irritation var for en kort stund forsvundet, og i stedet gled trætheden ind over hende. Hun gled sig kort i tindingerne og så atter hen på ham "Hvad er din geniale plan, Sherlock?" Spurgte hun og hævede afventende det ene øjenbryn.

Neil bandede kort for sig selv, dette skulle nok blive en lang tur, med pigen på slæb. Hvorfor også ham? Hvorfor kunne han hellere ikke bare holde sig ude af problemer, bare for fucking to sekunder? Hans greb omkring rettet blev en smule strammer mens han betragtede vejen foran ham. Det var mørkt, så de var de eneste der opholde sig på denne tid af natten.
En hånd gled igennem hans korte askebrune, der hælde lidt mere til den brune side, hår. Mest af alt over den frustration som han tydeligvis ikke kunne holde fra hans ansigt, han havde aldrig været den bedste til at holde sine følelser skjult fra hans ansigt. Med mindre at det virkelig galt hans liv og lige nu kunne han være noget så ligeglad, med hvad hun ville synes om ham. For hvad han vidste, ville han hellere foretrække at hun steg ud af den dør nu, så han selv kunne komme videre med hans pludselige rejse ud af landet.
’’Tænkte det måske ville være rart at have noget af dit eget tøj med.’’ snerrede han af hende, men fortrød det lige så snart at ordene var kommet ud af munden. Han måtte minde sig selv om, at selvom at hun ikke havde kunne holde kæft, bare to minutter længere, så var hun ikke skylden for den situation som de var i, men han var. ’’Sorry.’’ undskylde han i en lav brummen, mens han i et kort tid koncentrerede sig om at skifte gear og holde for det røde lys, i krydset de var kommet til.
’’Min plan? Min plan er at komme så langt væk fra Di Morga som jeg kan, før at jeg bliver hævet med tilbage, i, i what ever de har tænkt sig at tage mig til. Desuden har jeg hellere ikke lyst til at blive stegt over bålet af min far, når han finder ud af hvordan jeg har fået kontakt til, lad os bare kalde det bande’’ ja, i det hele var den bedste plan bare at forsvinde for nogle uger, måske en måned også håbe på at det hele var overstået når han kom tilbage. Hans bedste eneskab, hvis man kunne løbe fra det, så hellere det end at stå ansigt med ansigt, når man så tydeligt ikke havde en chance for at vinde.
Han trommede lidt på rettet med sine fingre, hvor længe kunne det lige tage at skifte fra rødt til grønt? Han havde svært ved at sidde i stille, det kunne ikke gå hurtigt nok til at komme afsted.
’’Men før vi tager til lufthavnen er der lige et stop vi må lave først..’’ han gjorde klar til at skifte gear og komme ud af lyskrydset, mens hans øjne lagde sig kort på side passageren. ’’Vi må hellere få skaffet dig et pas og et flask id, bare for at være på den sikre side’’
Lyden fra motoren døde, lige så hurtigt som han drejede nøglen. De var i udkanten af gågaden i terre, her lå der nogle lidt mere, sjovere shopping muligheder, hvis det var den slags man gik efter. ’’Kom’’ uden at vente på hendes svar steg han ud af bilen og gik med hurtige skridt hen imod butikken, som ude fra lignede et normalt foto butik, hvor man som en amatør kunne finde det nyeste udstyr, som gjorde man på magiske vis, pludselig blev en mester fotograf. Hold kæft hvor var han træt af de mennesker, han havde lige været til en familie forsamling, dæmoner i massevis, altid pisse hamrende sjovt. Not. Det var altid en kamp om hvem der var stærkest, hvem der var rigest. Familie ved blod, muligvis, familie bånd? Aldrig hørt om før.
Neil bankede to gange på døren, en lidt sketchy fyr dukkede op bag glaspladen med en cigarret i hånden. Han missede kort med øjnene, men et smil kom dog frem da han så hvem den uvelkommen kunde var.
’’Neil din gamle satan! Det er sgu da længe siden jeg har set dig på disse kanter’’ manden iført en grå hætte trøje og nogle militær bukser tog imod halvdæmonen med et stort smil og slog ham lidt på ryggen ’’kom ind kom ind! Hvad kan jeg gøre for dig i dag?’’ Neil kastede blikkede over skulderen for at tjekke at Nanna var fulgt med, eller om han skulle hente hende i bilen, fordi hun stadig legede stædig.