I can be your China doll, if you wanna see me Fall .

Tilbage til hverdagen....tilbage til jobbet.
Det var tre dage siden Millicent havde afsluttet hendes weekendtur med Andrija, og udover nogle kort lidt stive sms beskeder, havde hun intet set til ham.Om det gik hende på? Hell yeah , men hun havde valgt ikke at gnuppe sig op af hans ben , som en anden killing.Han måtte lære...på den hårde måde....at hun ikke var som hans øvrige bekendtskaber, hun rullede ikke om på ryggen og spillede død...bare fordi han gav hende stød.
Ja ja...lige den dag, havde hun nærmest undskyldt men det var...det var nok bare fordi det var kommet bag på hende, ik? Det væreste....det væreste ved det hele var, hun kunne et eller andet sted godt lide...eller .... Ikke lide men det satte så mange underlige følelser i gang når han var sådan.Måske var det hun kunne lide, at han rent faktisk viste hende sine følelser når han blev vred, for resten af tiden havde han en tildens til at være ....lidt fedtet med dem.
Nå....men her var hun så, på job for Desire Noir.
De havde hyret en eller anden free Lance fyr til at skyde nogle billeder her i en af grotterne, og Millicent måtte indrømme hun var lidt nysgerrig .Nogle havde snakket om den her fyr....om hvor max lækker han var, og hvordan de ønskede at han ville feste videre med dem bagefter.Millicent havde rystet på de lange lokker af pigerne, men hun var da en smule nysgerrig på, hvem der kunne få dem op at ringe sådan.
Musik var sat op, for at skabe en intim og hyggelig stemning, de kvindelige modeller stod linet op i aften rober og fik rettet på deres make up og hår.Deres tøj havde Millicent sørget for var i orden.
Selve grotten var indsmurt i bløde varme lys....magisk men med et snært af en gamle tilrøget jazz club,intim og....film Noir agtigt.
Millicents chef, Pete...rendte rundt og justerede på et piano og andre af rekvisitterne.Der var kælet for detaljerne denne gang, det måtte hun sande.Et anderledes shoot....en dejlig dag på jobbet,hendes tanker blev afledt fra hendes hjertekvaler.Millicent var trendy påklædt i en lille sort kjole, med stropper og X på ryggen.Høje sko med ankel rem, og håret i en lang heste hale, som oftest under arbejde med tøj, nål og tråd.
"Millicent...vores gæste stjerne kommer nu!" Råbte Pete, fra bag pianoet med et stort smil.Pete kendte vist fyren personligt, og havde derfor kunne overtale ham....sådan lød rygterne anyway.
Hun gik over til tøj stativet, trak en skjorte frem for at sikre det hele var klart.Hendes opgave var at få ham ud...og ind i tøjet.Hun kiggede sig omkring, hvor mon han var.

Et par klare billygter viste vejen for den sorte firhjulstrækker der som en kat spandt, mens den i mageligt tempo kørte op i bjergene til Andrijas andet model job. Det første havde været med Kajika, som tilfældigvis også havde været model. Igennem de kontakter - måske så meget sagt - havde en eller anden gut med navnet Pete kontaktet ham. Der skulle lave nogle grutte billeder og hvem var mere perfekt end Mr. Luzar? Der var brugt mange ord, alt for mange ord. Andrija havde afsluttet telefon opkaldet med at hvis manden gad at holde sin kæft, så man kunne få lidt ro i sindet, så skulle han nok troppe op i noget fint stads af den ene eller anden art.
Hvor fint det skulle være, havde han absolut ingen idé om, men noget smoking ligne havde han fundet i en mandebutik. Det måtte passe. Mørke italienske sko, klassiske jeans, en eller anden fin og fornem habit jakke og der under en hvid skjorte og sort vest. Pigerne kunne godt lide de to øverste knapper i skjorten til at stå åben og et slips ville alligevel også være for meget af det gode, så Andrija havde gjort som pigerne fortrak. En hånd igennem håret og en smøg i kæften. Så var han klar til at score damer, selvom ringen på hans finger indikerede lidt andre toner på klaveret. Men det plejede de fleste nu at være ligeglad med.
Oppe på 'the location' som Pete havde sagt en million gange i samtalen, steg Andrija ud af bilen som en anden forretningsmand og pustede røgen ud fra sin cigarret. Smed den på jorden og maste den ud med sin skosål som alt indikerede at man skulle ... og som han altid gjorde.
Pete kom med en overenergisk velkomst og ville have knus og kram, hvilke Andrija absolut ikke var indstillet på. Han gav en surt vris fra sig, før han spankulerede ind i grotten. Som en anden mus, pilede Pete af sted for at nå hen til den model der skulle bruge aftenen på at gnubbe sig op af ham. Millicent ville ikke just blive begejstret, men det blev hendes problem. Petes måske.
Da Pete langt om længe var færdig med at præsentere og nusse, trådte Andrija ud i sit højt elsket rampelys ... eller det var det lige på daværende tidspunkt.

Ja, han så blændende godt ud i det antræk, og havde Millicent haft en bankende hjerte, så skulle det nok gå i stå ved synet af ham.Hvem i hede hule helvede havde booket Andrija? Millicent snerrede for sig selv, og kunne mærke hendes vrede røre på sig.Det var for galt,Andrija havde intet sagt, han måtte da vide at det var hendes arbejdsplads, så meget havde han vel i det mindste fulgt med?
Modellen der hed Bliss , lignede en der havde vundet i lotto, da Andrija skred ind.Hendes lange mørke hår og røde kjole ville gøre sig godt, ved hans side....no doubt, men nu var der altså bare den lille detalje , at det var Desiré noirs tøj der skulle i centrum, ikke Andrijas private score tøj.
For årh jo....hele hans attitude emmede af det, af at hale piger til sig, og Millicent kunne rive hans hoved af, hvis det altså ikke lige ville koste hende sit job.
Hun holdte derfor masken....det kunne hun vel godt, hvis hun lige tog sig samme...så kunne hun flippe skråt på ham senere, mente hun planen var.Med en meget kølig mine, gik hun over til ham ,greb fat i hans arm, og ville trække ham væk fra Bliss der stod og flirtede og talte om hans hår...Millicent trak ham over mod en lille afskærmning.
" Jeg er sørme ked af at afbryde deres lille tete a tete Mr.Luzar, men det er desværre ikke det tøj der du skal have på"
Hun skulede over mod det lige så flotte tøj der hang klar, men fik så en meget kreativ ide...fandme nej om hun ville være en del af det her...og det var ikke første gang hun ændrede og pillede ved et shoot.
"Tag dit tøj af......og det her på" hun smed noget tøj over til ham.Det ville passe i størrelsen, og var en hvid skjorte, sorte bukser og en lang tyk vinterjakke.Tog han det på, ville hun knappe jakken godt til, imen hun snerrede...." Hvor er det dog dejligt at du fik lyst til at se din forlovede....tænk at overraske mig på mit job.Du er da dejlig Andrija" hendes stemme afslørede at hun var on to him.
Pete så en smule forvirret ud...." Undskyld jeg eh afbryder, men kender i to hinanden" spurgte han hen over skærmen de stod bag.

Der var mere maske end andet i Andrijas hoved, så trods han var overrasket over at se Millicent, holdte han sit overbærende smil på munden og hilste høfligt på Bliss. Han nikkede og snakkede fortsat høfligt med hende, til et par hænder trak ham væk og han udstødte et grin af ren fornøjelse. Sjovere kunne det ikke blive. Henne ved stativet greb han fat i millicent hænder, for at trække hende helt tæt på.
"Du ser yndig ud skat. Trækker du ikke tøjet af mig?" Han slog armene ud, men da det ikke virkede som om hun var voldsom ivrig, var han på nippe til at vende sig imod Bliss, bare for at provokere, men droppede idéen. Han tog tøjet, gloede lidt på det og kastede så jakken tilbage i hoved på Millicent. "Drop det der kluns, jeg har aldrig kunne lide din hvide dunjakke, hvorfor skulle jeg så selv gå med en?"
Han snurrede rundt på hælen og forsvandt for at skifte tøj. Efter at have gjort det, vendte han tilbage til rasten af gruppen med et sukkersødt smil til Pete. "Jamen har du ikke hørt at Millicent er blevet forlovet?" Spurgte han med tiltagende overraskelse i stemmen, hvorefter han slog armene om sin forlovet. "Men måske har du presset en sur citrin ned i halsen på hende, hun ligner ærligtalt en. Men hun er nu alligevel dejlig!" Kørte han der ud af, før han snurrede hende rundt, med armen om hendes skulder og placerede et kort kys på hendes mund.
"Skal vi kom i gang smukke?"

Millicent havde absolut ingen planer om at knappe hans skjorte op...eller tage vest og resten af tøjet af ham, han skulle slet ikke have den fornøjelse, så hun ignorerede hans lille forsøg med et kompliment for at lokke hende til det.
Istedet kiggede hun temmeligt reserveret på ham.Hvis han fik hende til at fucke det her op, så ville hun virkelig blive vred på ham.Hun behøvede det her job...både økonomisk og for at føle der var noget hun gjorde rigtigt.
Hun greb jakken og smilede kunstigt til Andrija..."Ikke? Dækker den ikke nok ? " , og gik efter ham over til Pete...
Pete vendte sig mod Millicent , og lød næsten bebrejdende da han talte " Forlovet? Nej det har jeg sku alligevel kkke hørt om! Er du forlovet? Er det derfor du har afvist alle middags invitationerne? Jeg troede du sagde ringen var en almindelig en?" Han vendte sig om mod Andrija igen..."Så du er Millicents ikke eksisterende kæreste, jamen....hyggeligt at møde dig" Pete lød ærlig talt ikke videre fornøjet over sammenfaldet, og det hjalp ikke meget at Andrija kom med citron bemærkningen." Andrija, Pete er min chef forsøgte hun glatte ud og smilede så godt hun kunne til Pete..."Forlovelsen....det er rimeligt nyt Pete, selvfølgelig ville jeg have fortalt det" forsikrede hun ham, men Andrija snurrede hende rundt og plantede et kys på hendes læber, meget ulig ham, og med garanti kun for at pisse Pete af.
Millicent havde derimod trumf på hendes hånd, nu legede de altså på hendes hjemmebane, og ....hun så på jakken.
"Ja, skat....vi starter nu....og som jeg sagde før, så skal du have denne her lækkre jakke på til serien, såå..." Hun begyndte at hjælpe ham den på, en arm af gangen...og igen ville hun knappe den højt op
Bliss så en smule misfornøjet ud, hun fortrak Andrija klart uden....og hvad var nu det med han var forlovet? Bliss' veninde havde ellers sagt at han var god for en tur i byen og spillede hun sine kort godt,...en tir i sengen.
" Det er sådan , Andrija...at under de her billed shoots, der bestemmer jeg....og med mindre du fortrækker at poserer i drag....skat....så beholder du den jakke på nu"
Millicent vendte sig...og smilede kun med munden til Bliss..."Ved du hvad ....der er sørme også en vinter jakke til dig....den hænger ved anlæget...tag den på nu" Millicent sendte Andrija et trodsigt blik.Jo mere strid han blev....jo flere lag tøj ville hun udstyre ham i. Hvordan hun så skulle forklare Lawrence at de havde vinter overtøj på i hans underjordiske natklub? Ja....eh....det må så være dér det mystiske film Noir satte sit præg på billedet.Millicent råbte højt ud i rummet..." Vil nogen være venlige at skaffe et par dværge....det vil passe fint ind"

Andrija sukkede dramatisk og højlydt, før han lod sig iklæde det tøj der blev ham budt. Det ville blive sidste gang han ville gøre det, det var ham bombe sikker på. "Fint mor, så gør vi det sådan, hvis jeg får en is bagefter." Han gav hende et stort grin og rettede selv jakken til, så den passede. Hvad Millicent efterfølgende ville, vidste han ikke, men han udnyttede tiden til at glo lidt rundt, da hun smed en 'bombe' lige i hoved på ham. Han snurrede rundt på hælen og gloede på hende, som var han netop faldt ned fra månen. "Dværge?!" Udbrød han lidt for højlydt, men det var et bevidst valg.
"Det troede jeg ikke man brugte i mode branchen." Han gik hen til klaveret, hvor han slog sig ned og kiggede lidt på tangenterne, før han trykkede et par tilfældige ned. At kommentere på Petes bemærkning om middag, havde han voldsomt overvejet, men han havde helt andre planer for aftenen. Så i jakken som han mente var mere besværlig end noget andet, trykkede han videre og lavede en syg from for urytmisk musik, der ikke blev bedre af grotte væggene.
"Nå, men hvad er temaet så, hvis man bruger sådan noget her?" Han maste hænderne ned på tangerne og lavede derved ikke nogle køn lyd, mens han drejede rundt og svang det ene ben om på den anden side af den halvlange stol. Han lænede sig en smugle frem, mens han kort skævede imod kameraet. "Er det vintertøj vi skal lege modeller for?" Han kløede sig kort i håret, før han lod en hånd glide igennem det, for at få det til at falde på plads igen. Ordenligt som det skulle være.

Millicent kiggede en smule mere indgående på Andrija , på hans øjne og hans læber især. Han virkede til at være i et mægtigt humør denne dag, og selv om hun stadig var irriteret , var det svært ikke at lade sig smitte af hans lille legesyge ordspil. "Du kan få lidt slik , hvis du er en god dreng ,på mit arbejde" drillede hun tilbage. Sålænge de var på desiré noirs præmisser , så havde hun fat i tøjlerne, og var dermed i kontrol.
Hun måtte nyde det sålænge det varede, for der herskede ingen tvivl om Andrija ville rejse sig og rokke den båd noget så voldsomt senere.
Hun stak en finger i øret ved lyden af hans klaver debut. "Seriøst... Er du tunghør ?" Klagede hun. Hans spil fyldte grotten op og kønt var det ikke.
Bliss og en anden model stod og sendte øjne til til ham, tydeligvis ikke skræmt af hans manglende musikalske fornemmelse.
Pludselig blev der travlt... Pete kom over til hende og hans øjenbryn sad så højt som onkel sofus 's fra far til fire.
"Dværge ? Dværge Millicent ?!" stemte han i sammen med Andrija.
"Skal det være Noir stemning a la David Lynch , skal der være en dværg eller to! Hvorfor har ingen tænkt på det før?" Skød hun tilbage. Og da Lynch altid brugte mænd og de ikke ville være total copycat, skulle de istedet havde to kvinder.
"Vinterkollektion? ja... Eller nej, tøjet skal naturligvis være herfra , men det er ikke en kollektions serie, det er mere et statement billed, et 'her er vi ' billed... Nu skal vi vække oprøre og lidt samtale i en ellers lidt stram og stilren houte couture industri " forsøgte hun at gøre rede for hendes valg og at Andrija dermed ikke fik lov at posere med den tiltænkte model. Var det nathan der var troppet op, havde Millicent sikkert bare moret sig med at se pigerne savle, men ... Ikke med ham her, nææ nej.
Andrija var SÅ meget hands off , så med mindre hele sættet skulle efterlades i et blod bad, så måtte hun gøre noget for at forbygge hendes mere dyriske side ville tage over.

Da de to smukke miniputstaten kvinder ankom, fik Millicent travlt med at rimpe kjolerne til, så de passede og Ville fungere på billede. Hun bad den ene indtage en position på klaveret , den anden skulle gnide sig op af Andrija, og med et stort smil blev Bliss instrueret til at skulle stå i baggrunden .... Tilside sat for de andre to kvinder .. og sende Andrija tvære blikke.
Oh ja!! Nu var der en bizar stemning, og Millicent håbede Watson ville elske ideen.
Hun stod enten til lønforhøjelse eller... Fyring efterhånden.
"Giv den gas darling" drillede hun Andrija og trak sig lidt i baggrunden så fotograferne kunne udøve deres magi.

Mens Millicent fløj rundt, som skudt ud af en kanon, sad Andrija i chok. Han gloede på de to dværge, der vraltede rundt og forsøgte at efterkomme deres designers ønsker. Da det hele var tilrettelagt, begyndte fotografen at knipse og rette op. Det var et frygtelig mareridt så i samme øjeblik han fik mulighed for det, rejste Andrija sig op og gik væk fra kameraets vinkel. Henne ved pete, greb han fat i hans krave og trak ham helt tæt på, så han kunne få udtrykt sin utilfreds hed. Efter det, skubbede han brutalt manden væk fra sig og gik hen for at klæde om.
At opfører sig pænt var ikke noget Andrija havde interesse i - og nu endnu mindre, når Millicent satte ham i samme billed med to små uhyre! Tilbage i sit rigtige tøj, satte han sig ud i bilen han var kommet med og bad chaufføren at køre tilbage. Men først efter forsvarligt at have lukket og låst døren bag sig, så Millicent ikke kunne komme ind.
Hvis han ikke fik en høj sum penge for dette cirkus, ville Pete få ondt i røven. Det havde Andrija ladet ham vide, for selvom han absolut ikke ville sige at han ikke havde nogle humor, var den ikke tilstrækkelig nok til det cirkus han ansatte trak ham igennem. Mens bilen rullede ned af bjerget, fandt han en flaske og en cigarret. Fødderne blev smidt op på sædet foran ham, hvor han så sad og var tilfreds med at komme fra det galebjerg.
For enden fik chaufføren besked på at køre hen til en klub, hvor Andrija havde planer om at lave sit foretrukken fortagen. Jagte kvinder. Det ville Millicent ikke bryde sig om, men det var ikke hans problem. Det kunne måske få hende til at lærer ikke at lege sådan rundt med hende, for som en anden elefandt, ville han huske det til døden dem skilte, eller i hvert fald i lang tid.

At han ville føle sig snydt, det vidste hun .
Snydt over at han ikke ville komme til at gramse løs, eller blive venerabelt af den smukke model, der nu skulle poserer i baggrunden.Men at han ville reagerer sådan ? Hvordan skulle hun dog vide det? Billederne ville blive epic, med Andrijas højrøvet og utilnærmeligt attitude, og et snært af bizart mystik.....de ville vække de søvning halvfede mastodonter i mode industrien.....enten det, eller bringe hende en fyre seddel i nakken.Hun havde langt mere på spil her, end Andrija, der kun tænkte på sig selv.
Hun var ved at pakke sine ting sammen, da Andrija havde sit sammenstød med Pete, så hun overværede det ikke, ej heller da han klædte om for hun var i en mindre tilstødende grotte.
Forbavselsen var tårnhøj, da hun nåede at se ryggen af ham marchere afsted, og hun kaldte smådesperat hans navn i håb om han ville stoppe op, og tale med hende.Men han skred bare sin vej.
Hun blev bagefter gennemtænkte af Pete, at det var hendes ansvar og hendes røv der ville skulle stå til ansvar overfor Lawrence, og at hendes læn for denne opgave ville blive fratrukket hendes månedsløn.Hvordan de så ellers ville gøre det op, når lønnen var et fast aftalt beløb?
Alt i alt kiksede det hele....og da hun ingen ide havde om hvor Andrija var, kunne hun kun tage hjem.Hun var i et rigtig lorte humør.....hun havde ikke set ham siden deres biltur , og den endte forfærdeligt.....og nu dette?
Pete kørte hende hjem, og selv om Millicent var tavs som graven, tøede han dog lidt op undervejs.Han strøg hendes fra skulder og ned over armen , og hans hånd landede på Millicents bare lår.
" Din undskyldning er godtaget, men ....fjern din hånd Pete, ellers ..." Hun stod ud, og smækkede døren lige hans ansigt, da han havde forsøgt at inviterer hende på middag.
Millicent låste sig ind, og gik ud i køkkenet hvor hun tog en flaske blod ud.
Lågen blev skruet af med en utålmodig hånds bevægelser, og hun drak grådigt af det røde stads.
Hun var begyndt at hælde blodposerne på flasker, det gav et mere indbydende islæt.
Hun var ved at blive godt opkørt over Andrijas måde at være verfor hende på, hun var NØD til at justerer på den mand.
Ellers endte det med hun slig ham ihjel....og så ville hun jo ingen mentor have.Hun havde måske en forlovelsesring, men om hun havde en forlovet , det vidste hun ikke rigtigt længere?
Millicent lod sig dumpe tungt ned i sofaen, med sin mobil i hånden .
Hun bankede den et par gange imod sin håndflade, inden hun fik trykket diverse taster og sendte følgende besked afsted.

Hvis Millicent havde troet Andrija ville se på sin mobil, var hun naiv. Han rørte den ikke efter han havde taget fast i den første flaske. Først meget sent på natten eller mod den tidlige morgen. Han stank af sprit og parfume fra de kvinder han havde hygget sig med. At være i sin egen lejlighed havde han ikke været, for trods han knap kunne stå op, så kunne han godt huske hvad der havde startet hans aften.
"Godmorgen, har du hygget dig?" Spurgte han spottende, da han dukkede op i hendes lejlighed og slog sig ned i hendes sofa. Fødderne blev smidt op stuebordet, hvor de lå mens han på en upraktisk måde smed sin habit jakke, derefter vesten og til sidst åbnede han skjorten.
"Det er vildt varmt i nat, måske skulle du tage ud." En hånd løb igennem hans hår. "Har du en flaske?" Efter at have indrettet nogle puder, lænede han sig op af dem.

Ingen svar kom retur.
Det kriblede i hende....hele natten igennem at ringe til ham , at sms ham men hun havde også stolthed og en smule værdighed, og hun nægtede at krybe for ham.Andrija var som et vildt dyr, man kunne ikke bare forvente han gik pænt og logrede, han skulle afrettes først.
Natten fik på held, og en bunke ukoncentrerede skitser, oplæg og ideer til konsumerer og foto opstillinger, alt sammen noget der strakte sig langt udover hendes jobbeskrivelse, lå spredt ud over bordet.
Hun blev overrasket da han dukkede op.At han tillod sig det.
Millicent havde en udsøgt lugtesans, og alkoholen var velkendt på ham, men duften af parafume fra...kvinder?
Han sprængte hendes hjerte i atomer, men hun sagde intet, betragtede blot hvordan han indtog hendes lejlighed.Fint nok- det ville blive alt han fik lov at indtage.
" Godmorgen....ja....og det ser det ud til du også har" lød det forbavsende roligt.Hun ignorede hans tonefald, og hentede en flaske cognac.
Hun rakte ham den, og satte sig på bordet, men det ene ben over det andet.
" Hvem var hun? " det ville ikke være nødvendig at minde ham på sit løfte om der ingen andre damer ville være.Millicent trak sin ring af , lænede sig forover og lagde den på hans lår.
" Når du har drukket færdig, vil jeg gerne havde du går.....og ikke kommer igen.Du kender selv grunden" hun rejste sig og begyndte at samle de spredte skitser sammen.Bare han dog ville smutte hurtigt, der var grænser for hvor længe hun kunne holde sammen på sig selv.At han kunne gøre det mod hende.
Skride på den måde...være hende utro.
Hendes hjerte krympede sig sammen til en hård klump.Den store narrøv.
Han skulle forsvinde, inden hun mistede fatningen og gik helt amok.
" Tag den med...flasken....skrub af helvedes til Andrija Luzar.....fis hen til dine billige damer og brug den eneste legemsdel du har der virker" hendes øjne slog gnister og stemmen var tydeligt såret og vred.

Andrija tog imod flasken, som han åbnede og førte til munden. Høfligt ignorerede han hendes første udbrud, men da hun fortsatte, stoppede han med at drikke. "Hun hed Nina, brunette og gange underholdende. Måske kommer hun på besøg en gang?" Han lage hoved på sned og fulgte Millicent rundt i lejligheden. "Det er ikke pænt at smide sine gæster ud og slet ikke når man har budt dem på drikkelse." Han viftede med flasken, før han tog en tår af den.
At rejse sig havde Andrija absolut ingen planer om. Han sad godt på sin flade røv i hendes sofa. Hvis han skulle væk, måtte hun bære ham. Det eller noget andet der kunne få ham ud af stolen. Der var sikkert mange måder at gøre det på, men han kunne ikke rigtig komme i tanke om nogle virksom. Ikke for hende. Det var jo bare en vampyr. Mere kom ned, før han så åbnede munden igen.
"Men fortæl mig, hvad er grunden?" Åndsfraværende fiskede han ringen op fra hans lår og betragtede den med stor interesse. "Det er utroligt at mennesket tror at en ringe kan binde folk sammen." langsomt lod han ringen vippe frem og tilbage mellem to fingre. Nogle gange lykkes det ham at få sit navn til at skinne inde i ringen.
"Du har ikke læst nok fantasy bøger. Det skal være ..." Han kunne ikke huske ordet og brugte derfor adskillige sekunder til at finde ud af det. Imellemtiden drak han noget mere. "Sjælepartnere, soulmates!" Udbrød han pludseligt, men blev stadig i sin hængende stilling i sofaen. "De holder bare sammen fordi de vil, ikke fordi der er en ring." Blævrede han videre, drak og vippede med fødderne. "Det har alle de andre lært. Der er jo også mange menneske kvinder der nu til dags dropper at blive gift. Ligesom mænd. Folk gider sku ikke bindes på hænder og fødder. Jeg forstår dem egentlig godt. Hvad sjov er der i ikke at må være sammen med andre? Kærlighed og hjerte? Jaja. De fleste af os har knapt et. Hvorfor have et, når vi ikke behøver det?"
Endnu en tår.
"Ser du, da jeg var ung, for mange år siden. Der blev man sku bare gift med den der var praktisk. Der var kærlighed ikke en afgørende faktor. Så længe man udfyldte sin rolle, så var alle glade. Derfor blev der heller ikke set skævt til en masse sex, for folk var sgu ligeglade med følelserne. Bare det var godt og man var med sin partner til alt det offentlige. Dødsygt! Prøv at tænke dig hvordan det ville være nu til dags? Nej nej, det vil du slet ikke kunne! Det er jo ilde set! man bliver næsten anholdt hvis man gør noget imod loven. Hvor er det egentligt sjovt. Tænk at politiet overhoved blev skabt. Tror de virkelig de kan styre folk? Jaja. Lad dem bare tro. Men vi ved bedre, gør vi ikke?"

Millicent vidste ikke om det var passende at græde eller grine.
Så hun frøs på en måde fast, da Andrija præsenterede hans veninde.
Frustrationen nåede et skyhøjt niveau og hun følte sig fanget i en ondsindet situation.
Hun betragtede ham...lege med ringen, spytte sine kolde ord ud.
Det provokerede hende at han forholdte sig så rolig....så skide lige glad, og han havde ingen reaktion på hendes ord.
Hun vidste at noget af det han sagde havde sin berettigelse...no doubt...bare ikke noget der kunne bruges lige her og nu.
" Du kan beholde ringen....du har ret...den har ingen betydning og har ingen forskel gjort.Du VED hvorfor du skal gå, Andrija. Du har lige bekræftet hun hedder Nina.Smut...gå" lød det igen og denne gang var stemmen skinger af den vrede og afmagt der truede med at koge over inde i hende.
Hun tog sin egen flaske, og var ved at tage en tår, men hun bremsede flasken på vej mod hendes læber, og tømte istedet indholdet ned i en frugt skål.
" Det var en smuk tale....men du hørte mig måske ikke før?" Lød det lavt.
Men et kraftigt knald blev flasken smadret mod sofabordets kant og hun stod tilbage med en flaskehals, spids og farlig i de rette hænder.
Hun hævede den mod hans hals, og tog nogle skridt imod ham..
" Ved du hvad....jeg vider ikke høre om hvem du har ligget og kneppet Andrija, om h or dejlig Nina var og al det pis..." Hendes stemme knækkede over og de store blå øjne blev i samme sekundt oversvømmet af røde tåre.
" hun lagde en knæ på armlænet og lænede sig over ham, førte flasken mod hans hals.
" Gå..." hviskede hun..." Dine damer venter på dig....gå ud og lav dit hor, og bedri dig selv for den banalitet kærlighed er , for den trivielle tosomhed , for slt der kunne slå en lille flig af din kolde hårde skald" hun pressede flasken mere hårdt.." tag ikke fejl....jeg ER vampyr....ikke en lille bamse" hun kradsede ham med flasken, så en rift blev resultatet og blod kom til syne.
" Så skrup dog af...kan du ikke se hvor du ødelægger mig?"
Hun råbte sætningen af ham, imens tåre strømmede frit og hendes hånd slap flasken og istedet knyttede den sig , inden slaget faldt på Andrijas bare bryst.
For helvede ...nu mistede hun nåde kontrol og værdighed....det var ellers det sidste hun havde at klynge sig til, nu hvor Andrija sendte hende ud i en tsunami af ondskab.

Det gav et lille sæt i Andrija, da Millicent knuste flasken, på den rigtige måde! Han smilede svagt, mens han kiggede på glasset der faldt ned på gulvet. Først da hendes røde tårer løb ned over hendes kynder, kiggede han op på hende. Dybt fascineret af maleriet. Hans øjne fulgte tårerne mens han helt overhørte hvad hun sagde. Først da hun pressede flasken imod hans hals, vågnede han op og fokuserede på hendes øjne.
"Ja, men hvorfor er du en vampyr? På grund af mig! Hvis det ikke var for mig ville du stadig drikke af de forbandet blodposer og lege killing med Patrick. Et menneske!" Han fnyste kort, men blev pænt siddende under flaskens kant, til hun til sidst fjernede den. Det var en mærkelig følelse at mærke glasset skære i hans hud, men det var kun en lille detalje. Absolut intet at lade sig påvirke af, så han skulle videre i teksten.
Trods han ikke ville rejse sig for at gå, rejste han sig alligevel op eller forsøgte. Slaget kom som en overraskelse og fik ham til at falde ned i sofaen igen. "Jamen jeg troede jeg skulle gå." Lød det i en drevende tone, før han satte sig bedre til rette. "Har du ombestemt dig? Har du indset at jeg er uundværlig for dig?" Han studerede kort hendes ansigt. "At jeg er den eneste der gider samle dig op. Noget der egentligt var dømt til at være en fiasko." Han lænede sig frem. "Du burde egentligt takke mig."

Millicent så ned på dæmonen der nu igen sad mageligt i hendes sofa.
Selv al for fuld og med stanken af utroskab smurt ud over sig , så han pragtfuld ud som han sad der med sit overlegene udtryk påtrykt i ansigtet og sin åbne skjorte der blottede hans bryst. Rendyrket jalousi flød i hendes åre. Andrija burde ikke give sig selv ril andre end hende, burde han? Han havde lovet det! Hun kastede et blik på vesten og hans jakke , der nu hang ligeså skødesløst som manden var selv, over sofaen. Det gjorde ondt... Ondt i Millicent at en anden kvinde havde pillet ved det... Ved ham . Hun anede ikke hvordan hun skulle tackle det her. Tackle Andrija. Hun svingede som et itu pendul mellem aldrig at ville ytre et eneste ord til ham igen og mellem at kaste sig for hans fødder og tigge ham elske kun hende. Spørgsmålet var bare... Hvorfor havde hun sådan brugt for ham? Hvorfor behøvede hun ikke blot hans anerkendelse men også hans kærlighed? Begge dele to ting der synes svære end Utopia at nå til.
Millicent trak sit knæ ned af armlænet , vendte ham ryggen og satte sig i en lænestol. Hun lyttede igen til Hans ord og hendes før så blå øjne , så nu på ham , blodsprængte.
" Jeg har aldrig benægtet at jeg behøver dig " kom svaret meget kort. Tilgængelige forsømte Andrija ikke en anledning til at vise at han var komplet ligeglad med hende.
Millicents hænder lå uroligt i hendes skød, ubesluttet omkring Andrija.
Skulle hun virkelig til at kæmpe mod ham nu? Han var ikke tilfreds med at have knust hendes hjerte ? Og hvordan fanden skulle hun bekæmpe ham?han lyn stød fis ville jo tvinge hende på knæ, uanset hvad.
" Jeg har køleskabet fyldt med blod fra Patrick og fra nu af bliver det ikke det eneste jeg FÅR af ham. Du har afsluttet os Andrija , der var kun en regel og du har lige brudt den.Så vi er begge frie til at se andre.... Ikke at du nogensinde har følt anderledes... Naturligvis. " Millicent støttede albuerne på sine knæ og skjulte ansigtet i hendes hænder. Gemte sine tåre væk fra ham.
"Havde du på noget tidspunkt haft i tankerne at holde den del af aftalen ? " lød det som en mumlen , grundet hendes sidde position.
"Jeg skal takke dig? For hvad? For at vise mig at den eneste ting jeg havde at læne mig op af ... Den eneste jeg .." Hun afbrød sig selv og så ingen grund til at forsætte sin tale. Sarkasme flød tykt i hendes stemmes kulør , da hun rettede sig op og så på ham..." Tak ... Fordi du viste mig at tillid og kærlighed ikke er noget værd i ' min nye verden ' - det er en dyr lektion du har givet mig en first hand oplevelse af. Du er en skat"
Millicent så ud af vinduet ... Solen var nær, hun kunne næsten mærke det prikke i hendes hud.
" Jeg skal sove, med mindre du foretrækker jeg brænder op fysisk også?" Hun sendte ham et vemodigt blik , rejste sig og gik ind for at mørklægge sit soveværelse. Hendes krop føltes ikke let og elegant ,men tung og afkræftet , udmattet. Hun kunne ikke holde til ham. Grænsen gik ved andre kvinder. " Du kan ligge på sofaen " lød en livløs og glædeløs stemme. Manden kunne jo for fanden ikke gå på benene dårligt. "Men jeg forventer du er helt væk , når solen går ned."

Selvom ordne fra Millicent ikke havde nogle betydning for Andrija, havde han alligevel forstået at hun havde elsket ham. Det havde hun lige sagt! For kun at understrege det ved at sige at hun også ville brænde udenpå, hvis solen kom. Interessant. Det ville han huske, men lige nu fandt han andet mere trængende. Han var tørstig. Han søgte først stuen for drikkelse, der ikke lå og flød på gulvet, men da det var det eneste, måtte han ud og kigge i køkkenet.
Samtidig med at Millicent rejste sig op, kom Andrija vaklende på vene, hvor han brugte sofaen som støtte. "Så ses vi i morgen." Lød det ligegyldigt fra ham, mens han stavrede ud i køkkenet for at finde en flaske. Først kiggede han ind i køleskabet, men da der ikke var noget der, smækkede han skabslågen i, så det hele radslede. Skabende blev endevendt og da han havde fået hvad han ville have, gik han hen til vinduet som han åbnede op så han kunne sidde med bene hængende ud over kanten.
Den friske morgenbrise og en flaske et-eller-andet i hånden, var perfekt! alt trafikken under ham, blev nærstuderet grundigt. Især når der kom nogle ud af opgangen. Mest var det ældre mennesker der var i gang med deres sidste år på arbejdsmarked, men en enkel gang var der også et barn på måske seks syv år, sammen med en kvinde. moderen sikkert.
Efter at have tømt alt sprut i huset, væltede Andrija ned fra vindueskarmen og forlod vinduet piv åbent. Først overvejede han at gå ind i sengen til Millicent, men der var alt for lang vej. Hans ben gav op ved sofaen, hvor han trillede om kuld. Hans blik gled hen over gulvet, hvor de landede på Millicents ring. Uberørt efter han havde rejst sig op og den var gledet ned på gulvet. Hans egen sad igen om hans finger.
Kort forsøgte han at få fat i ringen, men den var udenfor rækkevide, så han opgav og kiggede op i loftet. Der lå hans blik i et par minutter mere, før hans øjne gled i og han sov tungt til noget eller nogle ville vække ham.

Omkring kl 18 vågnede hun op til en seng , en seng der lignede et slagter hus fra en gyserfilm.
Millicent havde grædt sig selv i søvn den forgående dag, og desværre gik dette ikke sporløst hen.Det lignede mere hun havde parteret og grov ædt et pat mennesker i nattens løb , sådan som det hvide lagen og hovedpude betræk nu tog sig ud.
Hun rev sengelinned af for at få noget rent lagt på.Desuden holdte det hendes uro i skak, ved at være aktiv.
Mon han var gået? Var hun alene? Rumsterede spørgsmålene og lavede en irriterende lyd, som et sæt negle der skrabede ned af et kridt tavle.
Med snavsetøjet under armen, gik hun ind i stuen og fik her svar , da hun fandt Andrija i dyb søvn i hendes sofa.
Hun sukkede dybt og opgivende.Manden gad hende jo ikke....hvorfor kunne hun så ikke få ham til at gå ?
Et frisk vindpust kildede i hendes hår, og gardinerne blafrede ind.På gulvet lå tre smadret potteplanter og skår fra de hvide rustikke skjulere , med roser på.
Hun gik over og fik lukket vinduet.Vasketøjet lagt til vask, og en spand kaffe sat til at brygge imens hun selv tog et brusebad, i håb om at vaske følelsen af at være i sorg af.Kun blodsporene lod sig spule væk, resten blev stædigt hvor det var.Hun listede forbi Andrija.Klædte sig hvidt lingeri, en lyseblå kjole....ret kort med et satin bånd under barmen og lange puffede ærmer der var af transperant stof .Desuden var hele kjolen over røst med små hvide broderinger.En retro kjole a la Jackie Kennedy, der igen var trendy....og meget kort.Håret var frotteret og siderne hæftet i nakken med et spænde.
Hun så langt bedre ud end hun havde det, det var ganske givet.
Hun satte sig lidt på sofa bordet og betragtede Andrija.Det var på en måde forfærdelig sørgeligt at se ham sådan der....næsten i forfald. Var hans liv opbygget af de mursten der? Alkohol til han nærmest blev sanseløs og tilfældigt sex med en eller anden smuk kvinde? I hvilken rækkefølge var hun ikke sikker på.
Hun havde ondt af ham....han spildte sit liv, og hun....hun havde troet at hun kunne være den der fik ændret hans kurs....bare en smule.
Hun kiggede væk....havde ondt inden i- igen.
Men...hun måtte vel sætte sig selv til side, og hjælpe ham igang, denne ene gang.
Hun rejste sig, og knælede ved sofaens side.Hendes hånd nærmede sig det blonde hår, og på samme tid den vævede forsigtigt igennem det, stak det som en nål prikkede i hjertet.Lorte døde hjerte....hvorfor skulle det være mere følsomt end de flestes. ? ...død ironisk...kunne man sige.
Hun gik videre til hans kind, strøg den kort og hviskede hans navn.
Hun tog bagefter et mere hårdt greb i hans skulder og ruskede..."ANDRIJA! ....DU SKAL OP" lød det med øget volume og en stemme der var farveløs.

Øjne kom med besvær op. Andrija kiggede lidt på Millicent, før han sukkede lydløst og lukkede øjne igen, for at vende sig om på siden. Han forstod ikke hvorfor han skulle op. hun var iklædt noget der lignede en kjole og så duftede hun af shampo. Hun kunne bare gå ud og fløjte sammen med nogle andre. Piger, drenge, børn. Han var ligeglad. Han ville sove videre.
Han tvivlede på at hun ville gøre det, men hvad han lige havde fået set, så ikke tosset ud. Det skulle hun nok score lidt på. Måske kunne hun få hele to med hjem, lidt til dem begge to. Hvis hun da efter aftenens sure opstød havde lyst til at gøre det. Endnu en ting Andrija tvivlede på, men der var også ligegyldig. Han skulle nok rejse sig og komme hjem når lige lysten var der. Lige nu ville han sove videre, hvilke han så gjorde, hvis han fik lov.

Utilfredsheden radierede fra Millicent.Hvad fanden lavede han? Tænk bare at...kigge...og så sove videre.Han blæste på alt...ALT...hvad hun sagde.
Hun rejste sig op, og kunne mærken at legen var ved at slutte.Hun gad ikke lege dørmåtte for ham.Og det hjalp ikke på hendes humør at hun stadig kunne dufte parafume på ham.
Hun rejste sig op, forlod ham sovende og gik ud i sit køkken.
Millicent tændte for radioen og imens hun tilberedte to kæmpe champagne spande , med isterninger og vand fra køleskabet, sang hun stille med på den melankolske tune...

Hvor var hun dog trist inden i.Og sulten, men hun havde slet ikke lyst til at spise.
Kunne en vampyr sulte sig.
Millicent så kun et lille bitte lys for enden af en meget mørk og dyster tunnel.Hvis hun nu ringede Edmund op, han ville så telepaterer til Diego om at kontakte Millie.
Hun kunne tigge ham om at tage hende væk.....eventuelt med Amy også, hun ønskede ikke at skabe problemer på nogen måde, men hun behøvede en ven lige nu, og Jose var som sunket i jorden.Andrija havde ret....hun havde ikke andre.Hun ville sende en mail til Lawrence Watson, og bede om akut planlagt ferie....og så stikke af fra det hele.
Hmm...mon ikke det var tilstrækkeligt til at få fisken til at sprælle, tænkte hun da hun kiggede ned i de fyldte spande.
Hvis Andrija troede han kunne charme sin vej ud af dette, var han wayoff....hver evig eneste gang hun snusede ind, var det som at få en knytnæve i ansigtet....hans udenomsknepperi slog hende hårdt og efterlod dybe mærker.
Millicent tog en spand i hver hånd, og trippede ind til sofaen.
Her tømte hun begge isnede oplevelser , direkte ned på hans bare bryst og resten af den bedrageriske krop og når han ville være vågen igen, ville hun hvæse af ham " Du stænker af andre damer, vask det lort væk"

Andrija vågnede med et sæt. Iskold vand. Det fik straks alarmene til både at blinke og bibbe, trods det var ganske harmløst vand, for nu. Sekundet efter hans øjne var åbnet, sprang han op og fra sengen som nogle havde bidt ham og greb hårdt fat i Millicent. "Det gør du ikke igen!" Snerrede han hidsigt, mens han mærkede hvordan vandet var igennem hans tøj og sad og skurrede op af hans krop.
Tænderne var blottet i en hidsig snerren, da han skubbede hende væk fra sig og selv trådte væk fra sofaen. Irriteret trak han skjorten af og ville også have gjort det med buksner, hvis han havde haft andet. Habitjakken blev trukket på, hvor efter han gik ud i køkkenet og tændte for vandet. Efter at have skyllet sin mund og fået noget vand i hoved vendte han sig imod Millicent med en stadig ikke spor til freds mine.
"Jeg begynder at forstå hvorfor du lærer så langsom."
Hun vidste han kunne lege med elektricitet, hvorfor havde hun så ikke lært at han ikke kunne lide vand? De gik jo ikke ligefrem hånd i hånd. Svømme kunne han, til nøds, men han havde aldrig følt nogle behag ved at være nær vand. Det var som om han var allergisk over for det. Han gik i panik, ganske enkelt.
efter at have taget rasten af sit tøj, trampede han ud af lejligheden, hvor døren blev smækket så hårdt at det rungede i rasten af gangen, mens han på menneskelig vis kom ned af trapperne og ud i den fri natteluft.
Det var absolut ikke sommer og med en våd overkrop blev det hele kun mere vådt og koldt. Han begyndte at gå ned af fortovet men nåde ikke lang før den mørke sky over hans hoved, gav op og smed en spand vand i hoved på ham, så han på få sekunder var endnu mere våd end hvad han havde været før. et irriteret suk blev der lige tid til, før han fortsatte.

En sær tilfredsstillende følelse blev udløst, da hun så ham vælte ud af sofaen og hidse sig gevaldigt op.Om det var fordi han bare viste at han rent faktisk besad følelser, omend nogle pisse irriterende nogen eller om det bare var en behagelig ting at kunne generer ham? Hun anede intet om hans forhold til vand...helt ærligt, for et par måneder siden anede hun ikke der eksisterede dæmoner, så det kunne man næppe forlange hun skulle tænke på af sig selv.Havde hun gjort det, havde hun sku trukket ham ud og placeret ham i brusenichen og skruet op på max.
" Nej....DET skal jeg da virkelig ikke udsætte dig for, hvis du ikke BRYDER dig om det" hvæsede hun tilbage.Hvor var han dog for meget.Efter alt han hev hende igennem , så lavede han en scene over en isterning.
Hans skubben, væltede hende ned i en af de store bløde stole, og afmagten fik igen sit tag i hende.Hun vidste at han ville gå.....og hun ville ikke stoppe ham.
Han kunne fise af, til alle hans damer.Hun gav ikke en skid for ham.
Hun gav et helt sæt , hendes muskler panikkede som resten af hende, da han gik.Ikke en skid....jeg giver ikke en skid for dig, rungede hendes tanker og resten af hendes krop begyndte at summe på en meget ubehagelig måde.
Hun rejste sig op og hendes øjne var mørke som en solformørkelse.
Det første der røg var hendes sofabord.....ud af det lukkede vindue, så både rude og bord smadrede med at rabalder, og var ved at koste menneskeliv på gaden.
Det næste der skete var hendes reoler der blev væktede, bøger og nips blev kylet over alt.Lamper revet ud af deres kontakter, plakater fra Cannens revet ned og itu, porcelæn kastet,tøj trevlet og .....ja, man kunne blive ved.
Det hele skete i vampyrens vilde speed, og alle der ville komme i hendes vej, ville hun formentlig rippe deres hoved af.
Hun græd.....inden i og uden på , imens hun kylede hendes flasker med blod ud af vinduet, og skreg som var hun komplet sindsyg....hvad man måske kunne argumenterer for hun virkelig var i øjeblikket.
Lyden af sirener fra en ambulance....og måske politi, nærmede sig i det fjerne.
Nogle naboer og nogle forbipasserende havde alle kontaktet dem, og informeret om en psykotisk kvinde der gik amok.
Millicent sad nu i et hjørne i sin ramponeret lejlighed.Røde spor af blod løb i floder , og hun sad rokkende, med armene om sine bøjede ben.
Hendes hugtænder var fremme og imellem hende hulk, hvæsede hun advarende ....truende, med jævne mellemrum.

Trods Andrijas vrede over både Millicent og den latterlige person der havde sat skyerne til at tisse på ham, kunne han ikke undgå at stoppe op og glo dumt op imod hendes lejlighed, da han så et stuebord komme flyvende ud fra etagen. Havde han ikke for længst lært at holde sin facade på plads, ville han have tabt underkæben i overraskelse. Aldrig havde han set sådan en reaktion. Næsten i forventning om at der kom mere, blev han stående og lyttede, ligesom mange andre forbipasserende.
Først da lyden af sirener kunne høres, vågnede Andrija op. Det første var en ambulance. En måtte have været uheldig og være blevet ramt af stuebordet. Det næste var en politi bil. Skønt! Uden at blinke, kom Andrija op i Millicents lejlighed. I et kort øjeblik stoppede han igen, med et måbende udtryk i ansigtet.
Det var kunst hun havde lavet. Det havde han alligevel ikke troet hun kunne, men inden politiet kom med alverdens våben og special styrker, måtte de ud. De skulle nødig smides i en eller anden celle.
Efter at have passeret diverse forhindringer i form af ødelagte møbler og ting, greb Andrija fat i Millicent, for at trække hende op og ind til sin stadig våde overkrop. Sekundet efter forsvandt de og dukkede op i hans egen lejlighed, hvor hun næsten forsigtigt blev sat på en køkkenstol.
"Hvad skulle det til for?" spurgte han neutralt og satte sig på den anden side af det lille bord, med blikket hvilende på Millicent.

Der or hun var, havde mørket taget over.Hendes fornuft var væk, hendes pli og empati var væk.Tilbage var nogle trevler af et ødelagt ' menneskesind' og resten var dyrisk reaktion.Hun hvæsede, da fodtrin lød i hendes lejlighed, men hun kiggede ikke op.Hendes øjne ville alligevel intet se.Sirenerne havde hun hørt....so what, de kunne tage hende med, eller hun kunne flå dem fra hinanden i fucking blinde, hvis det skulle være.Hun hvæsede bedre en en truet misser, da et par stærke arme der lugtede af ....svig og svedig begær, trak hende til sig , og hun stod op af ham.....af HAM.Millicent slog ud efter ham, men det hjalp bare intet, intet hjalp...nu.
Sekundet efter blev hun sat på noget hårdt.
Hun snusede ind, og genkendte hans lejlighed.Hendes lugtesans var enormt veludviklet....nærmest som hendes it fornemmelse, underligt.
Andrijas stemme fik hende til at slå øjnene op og hun så på ham, med et blik så tomt som en fattigs skattekiste.
" Jeg ....er død...inden i Andrija....jeg kan ikke længere mærke noget" sagde hun bare, og vidste ikke helt selv om det helt var rigtigt, men det føltes sådan....ellers ønskede hun det bare ! " Jeg vil væk herfra....jeg gider ikke mere.Jeg gider ikke dine skide tøser og knepperi og jeg gider ikke bo i byen mere.Jeg kvitter mit job og skrider" ja...det var det hun ville.Ikke en ferie, men helt væk....væk fra alt der gjore ondt.Væk fra ham.
" De fik ret...allesammen fik ret, da de sagde du aldrig kunne være mig tro" hendes øjne løb igen over, meget i modsætning til hendes postulat over ikke at kunne føle noget.hun var ikke død indvendig....men kærligheden i hende var ved at dø.
Hendes egen pc var smadret , sammen med hendes toliet, og da Watson var en af de få mennesker...eller dæmoner...der havde foræret hende en chance, ville hun gerne skrive en Formel opsigelse og et ordenligt tak til ham.
" Din com....kan jeg låne den!" Spurgte hun stille, og kæmpede med at lægge bølgerne ned der skvulpede rundt i hendes sind.

En lav latter kunne høres fra Andrija. Denne gang var den ikke hård, men næsten blød og et ægte tegn på underholdelse i hvad hun sagde. "Du er da ikke død indeni. Du var meget i live før og selvom du måske er dø udenpå, så er du det jo ikke inden i." Forklarede han, før han rejste sig op og gik hen for at skifte tøj. "Siden hvornår er du begyndt at spørge om du må bruge den?" Kastede han som det sidste hendes vej, før han forsvandt ud af køkkenet og gik ind på sit soveværelse for at skifte til noget så afslappet som jeans og en t-shirt. Efter det var sket, forlod han soveværelset og gik ud i køkkenet.
"Er du tørstig?" Han lænede sig op af køkkenbordet og kiggede efter Millicent. Hvis hun ville have noget tilbød han fisk blod, lige fra doneren. Ikke fordi han selv var så vild med det, men han skulle lige have lidt liv i pigebarnet. Det gik jo ikke at hun klaskede helt sammen.

Hun trak på skuldrene af hans latter.Helt ærligt, intet han sagde eller gjorde lige nu kunne toppe aftenen forinden, og hun vidste i sit hjerte at hun aldrig ville kun hverken glemme eller tilgive ham for det.Sådan var hun bare.Og tænk dig....hun havde forsvaret ham....overfor Jose...overfor Diego...alle pigerne, sagt hun stolede fuldt og fast på ham, lige på det ene punkt.
Hold da kæft hun var til grin." Godt at jeg kan more dig.....selv med mit tøj på" sagde hun klangløs i sin stemme.
Hun hentede hans com, og hackede på no time hans kode, for at sende et brev til sin chef.
Efter at havde trykket send, slettede hun mailen under afsendt post, Andrija havde no say i hendes ting længere.Den ret havde han hygget sig ud af i aftes.
Da han kom tilbage, blev hendes ru hals ignoreret...ihærdigt.
Hun så på ham og et lille grin , der slet ikke rummede hverken liv eller morskab undslap hendes mismodige læber..." Andrija Luzar....jeg ville heller dø, end at drikke af dig" især med det begær hun altid fik nær ham, tæt på ham....også når hun drak.Hun var færdig med ham....med tjenester fra ham- ja øhm...næsten da, hun lagde en hånd på hans com, og hørte en indestængt klagende lyd fra den.Hendes hjerte hoppede.Årh hvor jeg håber den var spækket med numre på alle dine bolle veninder, tænkte hun da hun kortsluttede den, og sendte den til it kirkegården.Hun kastede et sidste blik på ham, rejste sig for at forlade ham....uden nogen ide om hvor hun skulle søge hen? Hendes mørklægningsgardiner havde hun splittet sad, så vidt hun huskede....så hun kunne ikke på madressen og sove.Måske på hotellet hos Edmund?? Eller...." Bilen....fra vores romantiske weekend.....du ved, den hvor du ville have en trekant , gav mig stød og så videre og så videre....står den dernede? Jeg vil gerne have nøglerne så!" Hun pressede mindet væk fra toppen af Eiffeltårnet.Der...hvor han en kort øjeblik havde virket til at ....nej....hun løg for sig selv....selv ikke der havde han givet en meter for hende.
Hun rettede sine øjne mod ham, der var snart mere frustration end andres blod i hendes system...hun trængte til at komme i hi et eller andet sted, også selv om det var nat." nøglerne Andrija"