Boys Will Be Boys

Hun havde knap været der i fem minutter, før en meget fuld blondine iført en tætsiddende, sort, stropløs kjole og sorte nylonstrømper, havde spildt sin strawberry daiquiri ud over Curt Cobain der kiggede ud fra printet på Tonias hvide t-shirt. Et lallet grin og en utilstrækkelig undskyldning var blevet smidt i hendes retning, og så var Blondie ellers gået videre. I 30 sørgelige sekunder havde hun betragtet hvordan den kolde smoothie drink farvede billedet af den geniale mand lyserød, og ødelage hendes yndlings t-shirt. En affalds container i gyden ved siden af natklubben blev dens hvilested, og hendes jeans der var lige så dårligt tilredte endte samme sted. Klokken var knap nok 23, og hun havde allerede smidt tøjet. Nu stod hun i baren iført en tætsiddende, sort kjole uden stropper, bare ben og et par sorte stilletter der var et halvt nummer for store. Miss Blondie var ikke længere nogen steder at se.

Tonia fik vinket en bartender over til sig, en hilsen og et flirtende smil blev kastet efter ham, inden hun bestilte sin drink. Whisky on the rocks. Ja, hun kom her tit, ville svaret lyde på verdens ældste og dårligste score replik. Den triste sandhed var, at der intet andet var at lave i hendes kedelige tilværelse. Hun sov, hun drak (især substanser der var noget mere tyktflydende end alkohol), hun røg og dansede sig igennem døgnene. Ingen nat var den samme, men ensformigt var det alligevel blevet. Gudskelov, at hun ikke var tudsegammel og alkohol stadig havde en effekt på hende, ellers ville kedsomheden langsomt dræbe hende indefra.
Med ryggen lænet imod baren, sin drink i den ene hånd og en tændt cigaret dinglende i den anden betragtede hun gæsterne. Stedet var ikke synderligt fyldt endnu, men erfaring fortalte hende, at der ville være proppet om en god times tid, til trods for at det var mandag. Røg blev hevet ned i lungerne, og ramte en forbipasserende i hovedet på sin vej ud igen. Et smil der langt fra var beklagende blev sendt til den fremmede, der så noget nær fornærmet ud, inden han gik videre. Hun vidste skam godt hvor rygeområdet var, og hun var udmærket klar over at hun ikke befandt sig i det lige nu. Hun kunne ikke være mere ligeglad.

Blayne knækkede nakken en enkelt gang inden han bevægede sig ind op diskoteket. Musikken dunkede i heftige bastoner med en sang som Blayne kun havde hørt en enkelt  gang før. Som han passerede et gulv-loft-spejl i garderoben kastede han et blik ned over sig selv. Håret sad og strittede på den helt rigtige måde og den sorte tshirt han var iført sad tæt til kroppen, igen på den helt rette måde, den måde der let afslørede at kroppen derunder var veltrænet, men ikke så stramt at det fik ham til at ligne en der spillede på de forkerte heste om man så kunne sige. Han skulle satme ikke bages på af en fyr. Det mørke jeans stod godt til de sorte sko, så alt i alt kom Blayne frem til den konklusion han altid nåede frem til, -han var lækker.

Med et lidt for veltilfreds smil på læben afleverede han læderjakken til den unge fyr der havde travlt med sine håbløse flirterier med en blond kvinde. Blayne ville have kunne stå og se på hans ynkelige tilnærmelser i timevis, hvis ikke det var fordi at han selv higede efter at komme ind og få noget alkohol indebors. "Hey, frakkedreng," kaldte han med det karakteristiske arrogante smil på læben. "Spørg nu bare om det mobilnummer så du kan få dit nej og komme videre i livet, vi andre bliver ikke yngre her." Fyren så irriteret tilbage på ham, men tog så imod jakken. Blayne smilede bredt. "Af hjertet tak." Han blinkede provokerende og bevægede sig derefter ind på selve diskoteket. Der var godt gang i den med dansende skønheder overalt. Perfekt! Musikken måtte han nok bare leve med.

Han satte kursen mod baren hvor han bestilte en øl hos den lidt for kække mandlige bartender og lod derefter blikket glide rundt, scannede området for kvinder der kunne fange hans interesse. De grønne øjne faldt på en kvinde i en stramtsiddende sort kjole der ikke stod så langt fra ham. Blayne smilede kort for sig selv og gik så hen med intentionen om at slå sig ned på barstolen ved siden af hende. "Hey, er den plads ledig?" han nikkede mod den tomme stol ved hendes side og lod det charmerende drengede smil pryde hans læber.

Denne aften var nu ikke meget anderledes end rasten af dem! Matt havde tænkt sig at udvide sin forretning, hvis man kunne sige det sådan. Eller måske kunne man nærmere sige at han skulle udvide sit lager Af sjæle!. 
Han trådte roligt ind i mørket , der dog alligevel var oplyst af en masse farvestrålende lamper, Og ikke mindst det lumske UD lys der fik alt hvidt til at lyse Op! 
Dette var dog ikke et problem for Matt da han var klædt i sort.. Mange ville nok mene at hans påklædning var meget.. højtidelig i forhold til de mange andre mænd der rande rundt i det de nok slev ville kalde "den nyeste mode" 
Matt havde der imod jakkesæt på, en stil han følte sig tilpas i. Hvor han derimod ikke var vild med jeans. Han var en bisness mand, og det var tydeligt at se. 
Hans hår fladt blot Naturligt vildt, og det fungerede HELT fint for ham. 

Han trådte ind på selve diskoteket, og måtte lige omstille sig selv til denne larm, sol normalt ikke var ham! Men dette sted vat det nemmeste at finde fulde og håbefulde unge der var villige til at ofte alt for at få succes. 
Matt gik op mod baren, måske det var en ide for ham at få noget at drikke inden han gik i gang... ikke fordi han egentlig ville kunne mærke ret meget. Matt var desværre nød til at drikke en flaske vodka rent for at kunne mærke bare en anelse af alkoholen. 
Han bestilte en drink WHISKY! Hans sædvanlige drikkelse. Han lod sit blik glide ned over baren. Han forsøgte at finde en mulig "kunde" han lagde mærke til en ung pige der stod i en stram sort top, og tænkte at det måske ville være hende.. og så så hun jo heller ikke værst ud.

Kedsomheden havde allerede et godt tag i hende. Hendes drink var hurtigt tømt, og resterne af cigaretten blev smidt på gulvet og tværet ud under stilletten. Stemningen på diskoteket var næsten hyperaktiv, som om de unge mennesker ikke kunne komme igennem aftenen hurtigt nok. De havde travlt med at indtage fuldestadiet, og der blev hældt shots ned ved flere borde rundt omkring. Det tydede på action. Senere. For nu, var det ufattelig kedeligt at betragte sceneriet, og der foregik intet hun havde lyst til at deltage i. Så mere alkohol og flere cigaretter måtte det blive til.
Hun nåede ikke at lave sin halve pirouette for at få front imod baren. Hendes øjne havde fanget noget interessant. Den tilsyneladende unge mand stod i stor kontrast til resten af de mandlige gæster. Nutidens mode for unge fyre der skulle i byen stod på en krøllet skjorte og et par jeans. En mand i jakkesæt var et sjældent syn på et diskotek. Det klædte ham. Håret der vildt hang frit fik ham til at fremstå en smule varmere, og mere menneskelig. En mand der ud fra hans udseende ikke var all business. Handsome.. Noterede hun i sit hoved. Han var der dog med et formål, det kunne ses i den måde han scannede mængden. Hendes nysgerrighed var vagt. Hvad lavede sådan en forretningstype på et diskotek? De fik øjenkontakt, og hun var fanget i at stå og stirre på ham. En hver anden ville måske blive flov, kaste blikket ned, lade som om man kiggede på noget andet. Tonia derimod, flashede de hvide tænder i et smil. Hun skammede sig ikke over at nyde udsigten.
Hendes opmærksomhed blev dog trukket i den modsatte retning ved lyden af en stemme. Mr. Handsome II stod ved hendes side. Denne mand var knap så flashy. Han behøvede dog ikke et jakkesæt for at skille sig ud fra mængden. Musklerne var tydelige under den tilpas stramme t-shirt, og håret strittede på den rigtige måde. Han bar sin selvsikkerhed uden på tøjet, og var ifølge hendes næse en dæmon. Hendes eget væsen var let afsløret under diskotekslyset der fik hendes blege hud til at lyse op, og næsten gøre den selvlysende. Ingen var så blege medmindre man var død, hvilket jo egentlig var tilfældet for hende. Glasset der var tømt for alt andet end isterninger blev sat på baren. Et vurderende elevatorblik blev sendt ned og op over ham. Han var der også med et formål. Det sås i det charmerende smil der knap nok skjulte hans intentioner. Han var i byen for at score. Et mørkt øjenbryn blev hævet. ”Ser den måske optaget ud?” spurgte hun med en udfordrende undertone. Kort efter fulgte et kækt smil, et tegn på at han endelig godt måtte sætte sig ned. Han kunne få lov at udfolde sin charme indtil noget mere spændende hændte. Der skulle mere end et charmerende smil og muskler til at kaste benene væk under hende. Hun måtte dog indrømme at hun indtil videre kunne lide hvad hun så.

Blayne havde ikke engang bemærket den anden fyr, men nu var det jo heller ikke helt der hans interesser lå begravet. I hans egene øjne kunne han udkonkurrer alle andre mænd uden at få sved på panden. Hans selvsikkerhed var tårnhøj, matchende til hans enorme ego. Blayne var her udelukkende for at få en hyggelig aften og hans hyggelige aftner havde det med at slutte ret forudsigeligt, med en flot pige at kaste rundt med i lagnerne. Igen var han ikke vandt til afvisninger, og hvis endelig han blev afvist blev han bare så meget mere opsat på at få trumfet sin vilje igennem. Som et lille barn godtog Blayne simpelthen ikke et nej!

Da han fik tilkæmpet sig hendes opmærksomhed kunne han alligevel ikke helt lade være med at lade blikket vandre imod det der før havde holdt hendes blik fra ham. Bare lige for at checke om det var en mulig rival, men med det lange tøsede hår og jakkesættet så Blayne nu ikke nogen grund til videre bekymring. Opmærksomheden vendte hurtigt tilbage til hende, det var trods alt der interessen lå. Han hævede blot brynet under hendes elevatorblik velvidende om at han bestemt ikke havde noget at skamme sig over. "Nej, men man kan jo aldrig vide om kæresten måske var ude og kysse med en bartender," svarede han med et flabet glimt i øjet og slog sig ned på den tomme plads efter hendes anvisning. "Så kunne du lide hvad du så?" Spurgte han og hentyede til det forgående elevatorblik hun havde sendt ham.

Øllen blev ført til læberne og han tog en lidt grådig slurk inden han atter satte glasset på bardisken dog stadigvæk med den ene hånd lukket omkring det som var den en forlængelse af hans arm. "Med fare for at lyde lidt kliché-agtig, kommer ud så tit her?" Tungespidsen løb let henover læberne og han drejede en smule på barstolen så han havde front mod hende. Igen mente han selv godt at han kunne tåle at bruge gamle klichéer, det skulle bare gøres med en hvis mængde charme, som han naturligvis havde sørget for at ligge i det efterfølgende smil der afslørede en perlerække af hvide tænder.