Someone is watching.

af **Blake** Lør 14 Mar 2015 - 2:11

Dette emne er forbeholdt Kajika Dé Volkan.

Sted: Industri Kvarteret.
Tid på døgnet: Klokken er præcis 00:23.
Omgivelser: Området er øde. Enten ligger folk i deres sengen og sover, eller befinder sig længere inde mod bymidten.
Vejr: Himlen er skyfri, og stjernerne står derfor tydeligt frem. Luften er kølig, svag vind.
___________________________________________________________________________

56… 57… 58… 59… 60. Endnu et minut var gået. De grå, intetsigende øjne gled lige så stille ned imod det lysende digitalur. 00:21. Det varede ikke længe nu. Det var lige op til. Ikke mere end et par minutter, hvis hans beregning holdt stik. Selvfølgelig gjorde den det. Andet ville være utænkeligt. Efter næsten to måneders intens observation var der næsten ikke det, han ikke vidste om hende. Meget havde han i hvert fald fået opsnappet. Noteret. Memoreret. Helt ned til de mest banale hverdagsting. Det havde dog været en rimelig udfordrende. Hun var ikke nær så isoleret, som nogle af hans tidligere besættelser, hvilket gjorde det sværere at komme tæt på hende. Tæt, men aldrig tæt nok på til at blive opdaget. Han kendte grænsen. Holdt sin afstand. Sørgede for at opretholde en passende distance imellem dem. Det vil sige ind til i dag. For i nat, skulle denne fjernhedens barriere brydes for første gang. Hans blik søgte atter ned imod uret, der sad stramt omkring det venstre håndled. 00:22. Det sorte ærme blev trukket ned over det lille, blåtlysende display.
Blake, som var navnet på denne kvindes forfølger, sank langsomt længere og længere ned i knæene, til han sad positioneret i skrædderstilling. Gemt sikkert væk bag en tom fyldt container, som stod placeret i indgangen til en mindre blindgyde. I nattens dunkle mørke var han så godt som usynlig med den udelukkende sorte beklædning, han havde iført sig, men dette gjaldt kun menneskelige øjne. Mørket var ingen forhindring for væsner, som ham selv, og den lyshårede vampyr, han ventede. Et gemmested var derfor nødvendigt. Til at starte med. Selvom hun ikke ville af gode grunde ikke ville være i stand til at genkende ham, hvis hun så ham, stående på fortovet. Men det var bedre at være på den sikre side. Han ville nødig virke mistænksom. En hånd blev ilsomt strøget hen over det blanke, sorte hår, der i dagens anledning ikke var sat op i den sædvanlige, brede hanekam, men derimod lagt tilbage. Fremviste stadig de to skaldede sider, og det meste af det hårløse baghoved. Hans vejrtrækning var rolig. Kontrolleret. Det samme var de andre handlinger, han udførte. Selv hans blinken, som kun fandt sted én gang hvert halve minut. Der blev holdt et vågent øje med fortovet på den modsatte side af containeren. Det var kun et spørgsmål om sekunder nu. Det sitrede helt i ham, i et stakket øjeblik. Det var altid en smule pirrende, det første møde. Snart, meget snart skulle han stå ansigt til ansigt med hende. Det var en underlig følelse, trods han havde prøvet det hundrede gange før. Men netop dette træf var ikke blot en af hans mange, obligate kidnapninger af tilfældige, uvidende kvinder. Hende her, var speciel. Kajika. Navnet gentog sig i hans hoved, og billedet af den franske skønhed trådte frem på hans indre lærred. Hendes blide stemme rungede fjernt i hans øregange. En lystfuld bølge skyllede ind over ham. Han kunne ikke vente til, han endelig at stod over for hende. Til han kunne dufte hende. Røre hende. Mærke hendes nærvær. Djævlen havde ikke styr på, hvor mange gange han havde fantaseret om nøjagtigt dét. At være tæt nok på til at kunne berøre hendes blege hud. Kærtegne den. Kysse den. Skære lidt i den. Blot tanken om det, fik ham til at skælve af begejstring. Alligevel formåede han dog at holde hovedet koldt. Det var vigtigt at have et køligt overblik i situationer som disse – ellers ville det ende galt.
Hvad var klokken blevet? Den sorte hættetrøje blev med stor forsigtighed kørt op ad, blottede håndledet og dermed digitaluret, som han hurtigt aflæste. 00:23. Ned med ærmet igen. Hans hjerte slog et ekstra slag. Ikke fordi han var nervøs. Det var af ren spændingsfyldt forventning. Lyden af fodtrin brød så småt nattens stilhed og blev gradvist højere og højere. Som et sultent rovdyr, liggende på lur, spændtes alle hans muskler, og hans pupiller syntes endda at udvide sig. Slugte det meste af den mørkegrå iris, der omringede dem. Det måtte være hende.

af Gæst Lør 14 Mar 2015 - 23:12

Vækkeuret på det nedslidte natbord, gav en mild vibration fra sig, i det den udsendte lyden, af hvad der kunne forstås som morgen radio. Dejlig afslappende atmosfærisk musik, fylde det hvide værelse, hvor gardinerne var trukket for, i sort. Langsomt gled den slanke arm hen til natbordet, hvor de smalle finger, blidt tog fat i vækkeuret, før hun hev det ned på gulvet og det slog sig fra, med et ' klick '. Hun sukkede tungt, i det hun gav en lavmeldt brummen fra sig, før hun trak den sorte dyne op over hovedet af sig selv. Klokken var lidt i 10. Hun havde det ikke for godt, med at stå al for tidligt op, samt specielt ikke godt med, at skulle ud fra den varme seng, der føltes som en betryggende lille sort hule. Væguret begyndte så småt igen, i det hun mumlede " Jeg er oppe, jeg er.. oppe ". Hun stak hånden ud, fra under den sorte hule igen, i det hun fumlede i blinde, efter det pokkers vækkeur, før hun endelig fandt det og trak det med ind under den varme dyne, før hun slog det fra og stillede det tilbage på dets retmæssig plads.

Langsomt strøg hun blidt dynen til side, før hun satte sig op, gabende og med armene strukket op over hovedet, mens hun prøvede at strække sin sovende krop ud, der kæmpede bravt imod hende. Hun tog sig en smule til siderne, i det hun kiggede sløret rundt, før hun slap siderne og gned sig i øjnene en lille smule, inden verden blev klart igen. " Urgh.. jeg gider virkelig ikke på arbejde idag ". Hun lod benene glide forsigtigt hen til sengekanten, før hun placerede sine fødder mod det iskolde blankegulv i hvid. Dagen foregik som altid, stå op, få noget morgenmad i form af engleblod, samt tag sig et langt og afslappende karbad, efterfulgt af fugtpleje, til huden, tjekning, at alt var perfekt, inden hun tog et brusebad, skyllede sig og vaskede sit hår og fugtede det op, med kokos olie, økologisk.

Da hun var færdig med de normale dags rutiner, gik hun hen til sit skab og åbnede det, for at se, hvilket outfit hun skulle vælge idag. Hun havde egentlig ikke den store lyst, til at shine sig op, så hun fandt nogle hullede skinny black jeans frem, samt en mørkegrå trøje. Hun smed det hen på sengen, der var belagt i sort lagn, sort sengebetræk. Hun fandt derefter et smukt sæt crimson rød undertøj frem, der var i halv gennemsigtig stof, fint lingeri. Hun iførte sig gstrengs trusserne, eftersom almindelige trusser, blot ville irritere, i så stramme skinny jeans, samt hun fandt en bh frem, der ingen stropper krævede, samt blev åbnet foran. Hun iførte sig undertøjet, inden hun trak i det ene bukseben, efterfulgt af det andet, før hun hoppede op og ned, for at komme ordentlig i dem, inden hun lynede dem. Hun tog derefter den mørke grå trøje på, før hun satte sit hår, i en smuk lang fransk fletning, der lå som en pisk, ned af hendes slanke ryg, til midten af ryggen gik den. Hun så sig kort i spejlet, før hun fugtede sine læber, med en læbepromad, inden hun gik ud til badeværelset og børstede sine tænder. Hun tog derefter sin dags ring på, inden hun smuttede i nogle sorte ballerinaer, før hun smuttede hen og tog sin sorte læder jakke på, inden hun smuttede ud af døren.

Hun havde mobilen i lommen, med det hvide in ear headset sat til, som altid. Hun hørte musik, mens hun gik i sine egne tanker, gik forbi forskellige butikker, handlede lidt ind, inden hun gik hen af mod Helix. Hun stoppede dog kort op på vejen, i det hun kiggede sig undrende rundt. De isblå dådyr øjne, blev langsomt en mørk blodrød farve, før hun satte tingene fra sig og knugede sine hænder til næver. Hun kunne dog ikke se nogen, men den lugt.. den havde fulgt hende i evigheder!, føltes det i hvert fald som. Hun samlede sine ting op, i det hun kiggede tøvende rundt, nærmest nervøst.. før hun endelig fortsatte med at gå videre og hendes øjne blev isblå igen. Hun forstod det ikke, var det blot hende der var noget galt med, eller blev hun forfulgt?. Hun syntes hele tiden, at det var som om der var nogle øjne der fulgte hende, som om en eller anden holde øje med hende. Hun huskede det, lige fra den aften, hun havde jogget igennem Logements gader. Hun rystede på hovedet og tænkte * Det sikkert bare mig.. *. Hun fortsatte hen til Helix, før hun lukkede døren efter sig og låste.

Her arbejdede hun, indtil det blev nær de 00:15.. hun begyndte at pakke sine ting sammen, i mens hun nynnede en lille melodi. Dette var næsten det sidste, så skulle alting faktisk være ret så klart, til Helix åbning. Hun kunne ikke lade vær med at smile en lille smule, før hun smuttede ned til elevatoren og tog den, inden hun slukkede alt lyset og lukkede dørene, inden hun trådte ud af hoveddøren. Hun låste den og tog sit headset i ørene, før hun skruede op for sin mobil og vende sig om, indtil. * Den lugt.. der er den igen *. Hun så ned på sit ur, der viste 00:24. Hun så tøvende rundt, i det hun løftede den ene hånd, før ting af metal rundt om, begyndte at sige lyde, som vred det sig indeni. " Hvem end du er, advare jeg dig. KOM FRIT FREM, ellers vil jeg bringe helved ned over dig ". Hun stod tøvende, ventede.. håbede at det ikke blot var hende selv hun talte til og så igen.. håbede hun lige netop, at det var hende selv hun talte til, eftersom vis der var en der kom frem.. tingene rundt om, begyndte så småt at stoppe med at gi sig, samt sige lyde. Hun kunne manipulere med metaller, samt hun var ret stærk i denne evne, grundet sin alder.

af **Blake** Lør 11 Apr 2015 - 1:44

Et hurtigt hjerteslag. De høje, grusomt skingre lyde fik ham til at krybe en anelse sammen. Ikke af frygt, blot som en slags forsvarsrefleks. Stemmen fra en kvinde overdøvede metallets klagesang, idet en advarsel blev affyret og truende hang og simrede i luften omkring ham. En stemme, han med det samme genkendte. Den ene mundvig rørte svagt på sig. Som et umotiveret tik. Det krøllede en smule op ad – som et mindre tilløb til et større smil, der hastigt banede sig vej hen til den anden side af munden. De blege, let udtørrede læber sprak en kende bevirket af, at de blev strukket helt ud af det brede, diabolske smil, der nu var trådt frem. En hakkende, dog kontrolleret latter brød ikke længe efter den ellers nyligt genoprettede stilhed. Den krøb sin vej frem i det dunkle mørke, kun oplyst af lygtepælenes sløve pærer. Adstadigt rejste han sig fra jorden, op i sin fulde højde, og viste sig først frem som intet andet end en sort, uformelig skikkelse, indtil han med varsomme skridt nærmede sig hende – blev mødt af månens skær og gadelygterne, der fik løftet sløret fra hans ansigt. Smilet var endnu at se på djævlens læber.
”Bringe Helvede ned over mig? Oh, I’d like to see you try.” Hans stemme var dyb og præget af en vis hæshed. De grå øjnes sigte blev rettet stift imod hende, hvorpå et af øjenbrynene blev skudt op i panden. En anelse skeptisk, men samtidig udfordrende. Uden yderligere kommentarer, fandt hans hænder vej ned i de forreste lommer på bukserne, alt imens han med en ubehagelig intensitet i blikket, søgte imod hendes øjne, før han lod sine egne glide umådelig langsomt ned ad kvinden foran sig. Smuk, det var hun. Og endnu smukkere tæt på. Et nyt smil dansede ind over læberne, denne gang en tand mere bestialsk. Det gennemborende blik var klatret tilbage igen, var atter blevet fæstnet på den kvindelige vampyrs ansigt. Efterfølgende begyndte hans smil at falme, til det ikke længere var at se, og alvoren fik sit tag i ham. Ansigtet blev henlagt i en dyster skygge, og alt liv, enhver lille gnist, der end måtte have befundet sig i øjnene, forsvandt. Sivede ud i intetheden. Sindssygen lå gemt bag denne ulæselige maske, skinnede kun ganske svagt igennem, ud af de ellers følelsestomme øjne. Bevidnede om uforudsigeligheden ved situationen.
Blake vovede at tage endnu et skridt i retning af hende, velvidende om, at hun ville lange ud efter ham, eller forsøge at skyde ham ned med metalliske genstande. Han var utrolig påpasselig i sine bevægelser, havde stadig hænderne begravet dybt i lommerne, for ikke at risikere at slå nogen af hendes indre alarmer til. Samtidig førte han sig dog sikkert og målbevidst frem, og veg ikke fra hende med blikket i så meget som et sekund. Varligt, og prøvende, bevægede han sig rundt om hende i en halv cirkel, således at han kom til at stå med sin front til hendes ryg. Hvis hun havde fulgt ham på vejen, eller følgende vendte sig om, ville han blot træde et enkelt trin bagud. Hvis ikke, ville han nærme sig yderligere, vove sig helt tæt på, dog uden at berøre hende.
”A bit paranoid, are we?” Fornøjet bragte han et lille smil frem til overfladen. Begejstringen fandt han svær at skjule, men gjorde sit bedste for at holde den på et lavt plan. Forsøgte at være kølig og fattet. Ikke lade sig distrahere af den svimlende duft, hans næse opfangede fra hende, hver gang han tog en dybere indånding. Det krævede stor selvbeherskelse ikke at række frem og røre ved hende. Det kildrede helt i fingerspidserne efter at føle hendes hud mod hans. Finde ud af, om den var lige så blød, som den så ud til at være. Men nej – det måtte vente, ligesom meget andet. Det var ventetiden værd. Hun var ventetiden værd. Hans tålmodighed var dog ved at løbe ud. Som sandet i et timeglas, han snart havde i sinde at slå itu. Luften, der omringede dem, syntes at blive tykkere. Tåget. Men det var hverken forårsaget af nedfaldne skyer eller for meget fugtighed. Hvidlige, let gennemsigtige røgfaner snoede sig op ad som tæmmede slanger, bevægede sig imod vampyrens for at trænge ind igennem hendes luftveje. Han sendte hende et djævelsk smil. Afventede virkningen af den fremmanede gas.

af Gæst Lør 11 Apr 2015 - 17:42

Dagene havde været langsomme, kedelige og grå. Sommer var på vej.. det kunne mærkes i den blide lune sommer brise, samt luften duftede af sommer. Kajika duftede svagt af kokos, eller hendes hår gjorde, fra den økologiske olie, hun havde puttet i, inden hun havde flettet sit lange platin hvide hår, blidt ned af ryggen, så det gik hen til midt på, skønt vis det blev sluppet løs, gik hendes hår hende til lænden. Kajika stod stadig afventende, på at se hvem end denne duft tilhørte. Hun havde duftet den så mange gange.
En tanke slog hende, dengang hun iført sit hvide mønstrede gennemsigtige undertøj, havde åbnet lejligheds vinduerne oppe ved sig selv, samt gardinerne og gået rundt i lejligheden og nynnet for sig selv, samt hørt musik, iført sin dags ring. Hun havde dog taget den af, inden hun forlod Helix, dog var hun stadig svag efter dens påvirkning. Den blokerede solens stråler, samt hendes evner.. og kunne slå hende ihjel, hun brugte den så sjældent for tiden. Da personen endelig trådte frem, gav Kajika et gisp fra sig, i det hun stod ansigt til ansigt, med denne mand, denne duft.. endelig. De isblå øjne, så observant på ham, som studerede hun hver eneste del af ham, til mindste detalje.

De piercende dyriske isblå dådyr øjne, stirrede modigt tilbage, direkte mod Blake, uden at vig en eneste gang væk. Den fine porcelæns hvide hud, bar en form for mat udseende over sig, samt var fast og silkeblød. De fyldige læber, var fugtige og bar en svag pink nuance, mild og næsten ikke til at se. De lange sorte øjenvipper, gjorde blot de smukke øjne endnu mere fangende at se på, samt krævede næsten fokus. Høje kindben og lille smal næse. Spinkle kropsbygning, fyldige runde bryster, fast stram bagdel der buede en smule, samt faste lår og mave. Hun var iført de sorte hullede skinny jeans, med store huller ved knæene, samt huller op af lårene. En mørkegrå crop trøje, der blottede hendes mave, op til over navlen, hang en smule løst, så den var gledet ned af den ene skulder, der afslørede ingen stropper, som gav illusionen af hun ingen bh havde på, skønt hun havde. Hun trådte kort bagud, så den fine franske fletning, piskede blidt mod hendes ryg, i det Blake trådte tættere på hende.

Da hans smil forsvandt, blev det klart for hende. Han var sindssyg. Hans øjne varslede morderiske tendenser, eller nærmere en form for legesyg natur, i form af skarpe genstande sikkert. Minder fra da hun var fanget i helvede, slog hende. Duften af djævle. Hun hadet virkelig djævle. En magt kamp. Det var nu hun ikke skulle vise sig bange, men nærmere stærk. Hun stod fast, fulde ham med sine dyriske isblå øjne, som en isdronning, ventende.. på hans træk. Da han trådte ud fra hvor hun ikke mere kunne følge ham, vendte hun sig dog ikke om, blot for at bevise, at hun ikke frygtede ham.. eller nærmere for at overbevise sig selv, om at hun ikke gjorde,- skønt hun var bange, indeni..

" No.. ". Hun svarede kort og nærmest med en hviskende stemme, der melodisk og blid gled mellem de fyldige silkebløde læber, før hun vendte sig om mod ham og så ham direkte i øjnene. Pisken af det lange glansfulde flettede hår, svang med hende, i den ballerina formede drejning på hælene, som hun gjorde. Hun stod endnu engang.. ansigt til ansigt. De blanke isblå dådyr øjne, stirrede direkte ind i hans grå øjne. Da tågen omringede dem, sneg sig ind, var det for sent. Hun kunne lugte en kvælende røg, der langsomt sneg sig ind, i det hun trådte et skridt tilbage og så panisk rundt. Nej..
Hun begyndte at hoste, i det hun tog sin arm op foran mund og næse, i det hun så mod ham. En skikkelse blev langsomt men sikkert til to, i det hendes verden begyndte at gynge og bade i farvet lys. Hvad var dette her?. " Grrrhh " De isblå øjne, blev blodrøde, før de ikke 2 men 4 hjørnetænder gled frem, i det hun hvæste af ham, som en kat ville hvæse, før hun faldt ned på knæ, i det hun fjernede sin arm og hostede. Lyden at knogler der knækkede kunne høres, i det blod skød ud fra under den mørkegrå trøje, før nogle smukke velvet røde fjerbedækkede vinger, skød ud af ryggen på hende, badet i blod, dryppende.. og baskende, som prøvede de at fjerne tågen, men... forsent.
Kajika mærkede den tunge følelse i krop og hoved, før hun faldt om på jorden og vingerne stoppede med at baske, inden... inden..

Mørke.. det omsluttede hendes krop, indeni.. hun var besvimet.. måtte være besvimet.. som blev hun opslugt af dette mørke.

af Sponsoreret inhold

Someone is watching.

Someone is watching.

Sv: Someone is watching.

Sv: Someone is watching.

Sv: Someone is watching.

Sv: Someone is watching.