You're kinda funny aren't you? (Valentina)

af **Kaylan Du'Dannan** Tirs 31 Mar 2015 - 14:58

Tid: omkring 21:00
Sted: Midt i den travle gågade
Omgivelser: Gågaden summer af aktivitet som altid.

Mange blikke fulgte skikkelsen og mange hoveder blev vendt. Det var absolut ikke hver dag man så den slags. En del mænd skulede og en del kvinder fik varme kinder og lumske smil. Hvad var det så de så? Det var en høj og atletisk bygget mand med hår i en hestehale der gik ham halvvejs ned af ryggen. Hans hår var blondt til det punkt hvor det så næsten hvidt ud. Og så havde han et blik som kiggede han i ens dybeste indre. Hvad der ligeledes var værd at bemærke var hans spidse ører. Han lignede kort sagt noget de fleste kvinder drømte om når deres mand var faldet i søvn for længest og de savnede mere. Han var klædt i et par utrolig lette snehvide bukser og en frakke i hvid. Frakken så ud til at være i lige så let stof som bukserne. Frakken gjorde dog ikke meget for at gemme den muskuløse brystkasse. Sko lod han heller ikke til at bruge.

Den smukke mand der kom gående var Kaylan Du'Dannan. Han så ud til overhovedet ikke at lægge mærke til de mange blikke der kom så mange af. Han lignede en der ikke havde en eneste bekymring i hele verden. Der imod så havde han en stor nysgerrighed nærmest som om det var allerførste gang han så verden. Hvilket faktisk også var tilfældet. For ham lagde han sig til at sove i Arcadia og vågnede på en bænk i parken. Heldigvis ikke på helt bar bund men det vidste han ikke endnu. Lidt pludselig skiftede han retning hen imod en lille café hvor en duft fangede ham. Uden skyggen af omtanke gik han hen til et middelaldrende ægtepar og snuste til den kage de sad med. Med et charmerende smil kiggede han på dem og spurgte: Mmm... Hvilken herlig duft... Hvad er det i sidder og spiser? Må man smage?
Konen blev rød i kinderne og skulle lige til at sige noget, men den jaloux mand sagde bestemt: Tag du det bare! Så trak han afsted med sin kone og skyndte sig væk fra Kaylan.

Mange tak det er sødt af jer!
Lidt forvirret over at de gik, satte han sig ned og smagte på kagen. Det var en helt fortryllende kirsebærtærte der for Kaylan var en helt ny smagsoplevelse. Så smagte han på den kop kaffe der stod og rystede kort på hovedet. Det var løjerligt... Men egentlig meget godt. Jeg tror faktisk jeg kommer til at kunne lide det her sted...
Roligt sad han og nød kagen imens de mange blikke stadig fulgte ham. Det eneste der måske kunne afsløre en lille smule om hvor han var fra, var den utroligt flotte ørering i hans vestre øre. Den lignede en underlig rose af diamant

af Gæst Tirs 31 Mar 2015 - 16:25

Påklædning tøj dog har hun et par jeans på i stedet for de shorts også et par sorte højhælede sko

Aftnen var nu ganske smuk, mange ville direkte beskrive den som sagelig. Vejret var overraskende godt, hvilket så også blot tiltrak en masse folk. Dog var de unge ikke helt kommet ud af sine skjold endnu, for at gøre sig et med natten. Valentina der normalt var at se i sin tattooshop, havde valgt at bruge lige netop denne aften på at spadsere igennem byen. Den monotone lyd af de højhælede sko der ramte imod jorden, var nok hvad der fik folk til at vende ansigtet imod hende i starten. Men hvad kunne hun gøre, hun var en lav kvinde på omkring de 1,67, de højhælede sko gjorde hende da i det mindste godt 5-7 cm højere. Dog var det sidste der fik folk til at stirre, det faktum hun var dækket af nogle tatoveringer. Men når man arbejdede som tatovør, så ville det da være underligt ikke at have en del selv. Normalt var hun på ingen måde typen der valgte at tage på Cafe, faktisk var det nok det sidste sted man ville finde den unge djævel. Dog syntes denne dag at bringe overraskelser med sig, hvilket i den grad blev vidst da hun til sin egen overraskelse valgte at tilbringe aftnen på denne cafe.
Dog syntes folk også at finde den nyankommende unge mand endnu mere underlig. Selv de muligvis ikke fandt hende direkte underlig, så var han da helt klart det. Den måde han kom valsende hen imod parret og direkte charmerede sig ind på kvinden. Nok forstod han det ikke selv, men den mand pissede i den grad sit territorium af, hvilket for alle andre var mere end bare tydeligt. Hun klukkede og rystede på hoved, hvorpå hun tændte en smøg. Ganske vidst var hun en djævel og derved udødelig, men hun nød da en smøg i ny og næ. Da parret forlod den mystiske mand, valgte hun at bevæge sig hen imod ham. Hun satte sig ned foran ham og slukkede smøgen i askebægeret "darling du må passe på med hvad du gør, nogle mænd finder det ikke særlig anstændigt andre kigger på hvad de ser som deres eget" lød det drillende fra hende. Hun var normalt ikke en der socialiserede sig med det modsatte køn, da det oftest var kvinderne der fik hendes opmærksomhed. Denne aften var dog fuld af overraskelser

af **Kaylan Du'Dannan** Tirs 31 Mar 2015 - 16:47

Han sad med lukkede øjne da hun kom hen til ham, men åbnede dem dog langsomt da hun snakkede til ham. Ikke lige det han havde forventet at se. Han havde aldrig selv hilst på en Djævel men havde dog læst en hel del om dem. Bøgerne havde dog fortalt at Djævles kræfter kunne variere lige så meget som hans eget folk. Men det inducerede kun yderligere nysgerrighed omkring den unge dame der sad foran ham. Efter endnu en tår af den underlige sorte drik, smilede han tilbage og sagde: "Det var nu heller ikke min mening at skabe dårlig stemning eller noget, men jeg kender ikke ligefrem spillereglerne i den har verden endnu"

Så sad han lidt afslappet tilbage og kiggede lidt tænkende på hende. Han kunne ikke helt bestemme sig for om hvor ærlig han skulle være. Men det var bare så kedeligt at passe på! Så uden den helt store omtanke, satte han sig lidt frem på stolen og sagde lavt så kun de kunne høre det. "Men jeg kunne nu godt regne ud at jeg havde gået uden for normale rammer siden en Djævel kommer hen til mig. Du er også den første jeg har snakket med. Men rart at hilse på dig"
Hun var faktisk lidt spændende på en måde. Om det var hendes frie væremåde, de mange tatoveringer eller noget helt tredje kunne han ikke lige sætte finger på. Men nu var det heller ikke så svært at pirre hans nysgerrighed. Ganske vist havde han fået en "Identitet" men verden var stadig ny. Hvilket hun tydeligt kunne mærke

af Gæst Tirs 31 Mar 2015 - 17:09

Hun lagde benet over kors og klukkede over hans ord "jeg troede det var almen viden, du er da en mand...ville du ikke reagere på nogenlunde samme måde hvis der var en der udfordrede dig? prøvede at indikere et ønske om at tage noget der tilhøre dig" hun hævede drillende øjenbrynet, alt i mens den ene side af hendes læbe gled op i et skævt smil. Denne mand måtte virkelig ikke være vant til denne verden, siden han ikke vidste hvordan tingene fungerede. Dog var han interessant, side han alligevel så ud til at kunne finde ud af hvad hun var. Det var ikke normalt alle og enhver blot kunne regne ud hvad hun var. Hun hævede øjenbrynet og rystede på hovedet "den første, jamen dog det må jeg nok sige! Mig en fornøjelse grønskolling" hun trak på skulderne og tændte endnu en smøg. Grundet røgen, var der mange som ikke just så glade ud, specielt var der en ældre kvinde som valgte at stirre ondt på hende. Dog var hun efterhånden vant til værre blikke, så hun sendte blot et blændende smil i kvindens retning "så hvor længe har du været her? og hvad kalder du dig selv hva' grønskolling?" spurgte hun drillende. Hun var kendt i sin vennekreds for at være en afslappet kvinde, der ikke tog sig af hvad folk sagde om hende. Intet kunne være værre end da hun brugte 100 år i helvede på ren afstraffelse.
Hun kastede sin hånd i vejret, da en ung servetrice kom imod dem "gider du være en skat og hente mig en øl" spurgte hun og lod bevidst blikket glide ned over den unge kvinde. Hun lod aldrig sin præferencer være skjul, eller det faktum hun helt klart var til sit eget køn. Hvorfor skulle hun dog det? det var ikke fordi de kunne gøre hende noget. Da kvinden gik, vendte hun igen blikket imod elveren

af **Kaylan Du'Dannan** Tirs 31 Mar 2015 - 17:42

Han tænkte lidt over hendes ord som om han lige skulle prøve at forstå dem. Kort efter rystede han på hovedet og sagde non chalant: "Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har aldrig oplevet det. I hvertfald ikke hvor jeg kommer fra. Lad os bare sige jeg er nærmest en skygge af hvad jeg var hjemme. Det er lidt indviklet"
Efter endnu en tår kaffe og gengældelse af det skæve smil, kiggede han på hende som om han forsøgte at lære om hende. Hun var dragende men han kunne ikke helt bestemme sig for hvordan. Det var hun bare.

Hendes umiddelbare begejstring var opløftende så han svarede hende også hurtigt. Hvilket nok egentlig var dumt. Der var en uskreven regel om at man ikke snakkede om Arcadia. Men der var ikke nogen der ville komme efter ham alligevel. Fae var normalt alt for arrogante til at vise sig i denne verden. Det var netop hans ungdommelige sind der havde ledt ham her til og nu holdt ham fanget her.
efter et ærbødigt nik med hovedet, smilede han og svarede opløftet:
"Mit navn er Kaylan Du'Dannan. Hvad jeg er? Ja jeg tror nok min art bliver kaldt for Fae her i denne verden. Jeg har vel været her i.... en lille dag. Tid gør vi ikke rigtig i hvor jeg kommer fra"
Som servitricen var på vej væk, lagde han hånden på hendes arm og sagde underligt lokkende: "Den dyreste Whiskey i har... Og den her til dig"
Servitricen stod nu med en stor pengeseddel i hånden og gik igen. Kaylan kiggede kort forvirret over hvad han selv lige havde sagt. det var tydeligt at den lokkende tone var naturlig og ikke noget han tænkte over. Og hvor kom det med whiskey'en fra? Efter et kort hovedryst, kiggede han tilbage på hende og sagde muntert: "Nå Valentina... Hvor længe har du så været her? En del længere siden jeg er grønskollingen?"
Hun var frisk så han kunne godt lide at prikke til hende

af Gæst Tirs 31 Mar 2015 - 18:10

Hun hævede øjenbrynet "virkelig, hold da op du må da havde levet i lidt af en mærkelig verden" hun trak på skulderne og sendte ham et skævt smil. Da han udtalte sig at det var indviklet, lod hun tingene ligge ved det. Nok var hun en djævel, men blot grundet dette behøvede hun da ikke være en idiot. Der var nogle ting man bare ikke snakkede om og det måtte man vel respektere. Hun brød sig heller ikke om at tale om sin tid i helvede, men til gengæld var der så meget andet hun kunne snakke om. Hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham stille "Fea? arg grønskolling jeg tror nu mere det hedder en elver" pointerede hun klukkende. Hans navn var ikke just et man hørte hverdag, men så igen de elvere havde nu også de underligste navne "nu hvor vi er så fornemme, så er mit navn Valentina Seydoux-Fornier de Clausonne, men kald mig da endelig blot Valentina eller Val" hun trak på skulderne og rettede på sin hue.
Hun tog dybe sug fra smøgen og lavede med jævne mellemrum røgringe når hun pustede røgen ud igen "jeg har efterhånden været her så længe. Jeg mener det var i 1800 tallet jeg blev skabt, så døde jeg nogle år senere...også efter 100 år i helvede kom jeg tilbage til jorden igen" hun kunne faktisk ikke helt huske om det kun var 100 år hun tilbragte i helvede eller om det rent faktisk havde været længere. Det hele var lidt tåget for hende. Da servetricen kom tilbage igen, sendte hun den unge kvinde et bredt smil hvorpå hun tog imod øllen "mhh" sukkede hun og drak stille fra det store glas

af **Kaylan Du'Dannan** Tirs 31 Mar 2015 - 18:25

Han lyttede som hun fortalte og og tog imod whiskey'en da den blev serveret. Der blev smagt lidt forsigtigt på den men det gik hurtigt op for ham at den smagte helt fantastisk. Så vendte han opmærksomheden tilbage på hende og grinede lidt af hendes skepsis. "Jeg havde heller ikke regnet med at du ville tro mig. Fae er navnet for min art når vi er hvor vi kommer fra. Vi bliver oftest set som elvere når vi er andre steder. Så som her. Og hvis jeg var en normal elver så ville jeg ikke sidde så roligt omkring din art ville jeg? Eller det siger bøgerne i hvertfald..."

Han viftede kort med hånden hvilket fik hendes glas til at forandre sig så det lignede et højt glas med guldbroderier på. Fordi hun var en magtfuld art, ville væsken stadig smage af øl men ligne vin. Dog var det kun hende og ham det var synligt for. Det ville også mærkes som om det var et højt vinglas af en art.
En tår whiskey mere røg ned og han smilede endnu en gang.
"Som sagt kræfterne er ikke helt så prangende her, men illusioner klarer jeg nu meget godt. Men ja som du før sagde.... Hvor jeg kommer fra er rimelig mærkeligt... Men dog ikke så meget som her synes jeg..."

Han virkede på en gang både spændt og nysgerrig men også nervøs. Det svarede jo lidt til at han havde fået et manuskript men ikke nogen forklaring på sin rolle. Det gjorde det enormt forvirrende at komme til en ny verden. Måtte han da erfare.
Så satte han glasset ned og kiggede lidt nysgerrigt over til hende:
"Må jeg... Smage? Hold k... hvor har jeg meget at lære"
Hun var nu meget frisk at hun gik med på den. I princippet kunne hun bare lade ham sidde

af Sponsoreret inhold

You're kinda funny aren't you? (Valentina)

You're kinda funny aren't you? (Valentina)

Sv: You're kinda funny aren't you? (Valentina)

Sv: You're kinda funny aren't you? (Valentina)

Sv: You're kinda funny aren't you? (Valentina)

Sv: You're kinda funny aren't you? (Valentina)

Sv: You're kinda funny aren't you? (Valentina)

Sv: You're kinda funny aren't you? (Valentina)

Sv: You're kinda funny aren't you? (Valentina)