So...yeah hej?

Tid Klokken er omkring 5³⁰
Sted Et sted i Forét (Skoven)
Omgivelser Der er ingen at se i skoven, andet end Samael
Vejr Det er lettere koldt, da det er morgen så er duggen faldet. Man kan svagt se sin ånde foran sig, når man trækker vejret.
Påklædning Han er nøgen
Tilegnet Joy

Morgensolen var kun lige ved at stå op, da nattens lyde faldt i sig. De mange hyl, knurren og skrig af rædsel døde ud, som fuglenes sang begyndte. I en lille åbning i skoven, var efterladenskaberne fra nattens massakre tydelig. Ned i græsset, var der en skikkelser at finde. Efter størrelsen på denne skikkelse, skulle man være mere end bare blind for ikke at kunne se det var en mand. Manden var muskuløs, men også arret at se på. Hele hans ryg vidste tegn på tortur, specielt i form af de mange andengradsforbrændinger der var. Men så var der også det store bidemærke, der beklædte hans skulder. Hans rødlige pjuskede hår, var lettere indsmurt i blod og det samme var hans egen lettere gyldne hud. De muskuløse arme, krydset, da han i en sideliggende stilling, mere eller mindre forsøgte at holde på sin varme
I takt med morgen langsomt gled ind, kunne man se tegn på den unge mand var ved at vågne. Han huskede absolut intet fra natten før. Ligesom enhver anden varulv, bar han også forbandelse ved ikke at kende sine gerninger. Dog var der også dæmonisk blod i hans åre, der gjorde små minder tydelige for ham. Han brummede svagt og begravede ubevidst sit lettere beskidte ansigt ind imod sine hænder. Han tog en dyb indånding og kunne med et mærke en ro over sig. Hans ulv forholde sig i ro, ganske vidts gjorde den også det efter fuldmånerne...men her lige nu var der faktisk en glød over den. Dog i takt med fuglenes fløjten blev højere, måtte han til sidst vågne op. Han brummede og åbnede stille øjnene hvorpå han satte sig op "ohh bugger not again" Selv i en træt tilstand ville han langt hellere snakke sit modersmål end det tåbelige franske. Han snakkede med en stærk accent, hvilket for alle der hørte ham snakke ville fremstå tydeligt, hvert enkelt r blev trukket ud og den tykke accent gjorde det ofte svært for folk at forstå hvad han sagde. Han brummede, kørte en hånd igennem sit hår, hvorpå han med en stiv krop forsøgte sig med at rejse sig op. hele hans krop gjorde ondt, hvert enkel led og hver enkel knogle sendte smerter igennem ham, blot bøjede han det pågældende led. Han sukkede og med en hånd imod en gren støttede han sig til den

//i tilfælde af du er nysgerrig på hvordan han snakker, så søg: Outlander Jamie Fraser scenes...så dukker der en masse op med hvordan kære Sammy her lyder når han snakker!