Amour de l'art

Forbeholdet Tchort & Adriana

_____________________________________________________________________________________________

Klokken havde lige slået midnat, himlen var skyfri og fuld af stjerne, som lovet fra brevet var været blevet super lækkeret. tænket Adriana hun så rundt på  alle dem som var kommet, her var helt fuldt op med folk og alle var vampyr, ikke nok med det kendt det overhoevedet, var en del af familien eller en af de næremst af familien. hun havde stoppet med at tælle efter nummer 150 var kommet.
Folk var udsmykket i smykke gallakjoler og deres fineste puds, hun havde altid selv elsket disse fester. men nu ønskede hun at den snart var slut. Jeg må få det bedste ud af festen tænkt hun og kiggede over mod høj området. der hvor familiens overhovedet Troja og en hel masse andre navn og tilsidste Monluc, hun havde altid underende sig over de mange navnen men havde aldrig spurgt ham hvorfor.
Han var efterhånden en gamle herre, havde han altid været. lignede en i 60'erne grået hår, men han ligne en som nyd levet. hun tænkt tilbage på sit første møde med ham, han havde ikke kunne li hende. hun var Troja's brors første barn. og han havde tydeligvis ikke gennemtænkt det.
Men i dag kunne de godt sammen, men det var mest overfaldiske.

Hun rakt på skulderen og vendt blikkede ud mod havet. huset lå højet, så vis du fald herfra vil du dø, selvom som vampyr. hun rettede på sin grønne gallakjole og tog glasset til sine læber og tog en lille tår fra glasset.
et chok kom til hende da hun mærkede en rolige hånd på hendes skulder, den var bekendt og stemme også "Miss Monluc" hun smilte til Jonas, han var en af Troja børn, hun sukkede i hovedet men gav ham et smil "Lang tid siden". hun hilst ham med at kyssede ham let på hver kind. ved denne gestue stålede Jonas øjne af ligskab. "Må jeg have en dans"

Damn! tænkt hun og gennemtænkt hurtigt en undskyldening, men kunne ikke komme på nogle og endte med at accepter han spørgsmål. Jonas flugte hende stolt ind i bygning som var indnu større end du ville tro den var. smukke og elegangt udsmykket med hvid mamor, der var ikke blevet sparet på noget. hun stillede sig foran Jonas og dansen begyndt. hendes bevægelser var tydeligt mere elegangt end hans. men hun gjorder han så meget bedre ud end han endeligt rigtigt gjorder. Men i hendes hovedet tænkt hun Lad denne danse snart stoppe

Hans jakkesæt http://stayclassy.dk/wp-content/uploads/2014/02/marinebl%C3%A5-jakkes%C3%A6t.jpg

Han var fået et brevet for en lille måned side angår invitationer til en fest, så var det blevet tid til det igen, som tid dog flyve af sted, han havde giv tilbage melde rimelig hurtigt med at han deltog i festlighed, da dag endelig stod på, eller aften var nok mere det rigtig ord af bruge for det, han fik sin chauffør til at køre sin bil frem, da han kom ud fra hotel som han plejer at bor på når han ikke tog hjem, han gik over til sin Bentley Flying Spur V8 som hans chauffør havde kørt frem, han sat sig ind bag ratte og begynde at køre ned mod villa, hvor fest skulle forgå, han fandt en plads af holde bil og stige derefter ud af den, hvor han låse den med et tryk på nøgle´s fjernbetjening, han gik op mod indgang og rakte dørmand hans invitation hvorefter han blevet lukke ind.

Da han kom ind var der en som halvt råbt sit Damballa for at fortælle at han var ankommet, han kiggede kort rundt og smiler svagt, så skulle han til det, at hils på de mange som han nu kender og ikke kender, han tog og hils på dem som nu var ved ham, så måtte han tager de andre når han styk på dem, han tog et glas da der kom en tjener forbi med et fad med drikke vane på, han gik lidt rundt og så hvem der var og ikke var mens han fik hils på de forskellig, han gik en fin bue ud om danse gulvet, da han ikke vil danse men kun godt finde ud af det.

Han må heller få det overstå, han gik op til bordet, hvor de ældste sad, hvor han også selv havde en plads, hvor han hils på dem som nu sad ved deres pladser, han overvej at siddet sig på sin plads, han kun alligevel fået fat i alt her, da tjener gik mere her end andre stede, han gik dog en tur mere rundt end han endt udenfor og kiggede ud over vandet, han nippe til glas som han enlig ikke havde fået drukket noget af i nu selvom han havde haft det i hånd de sidste 10min eller så noget.

Ved højbordet sad lige nu. 3 ældre mennesker. Troja og en ældre kvinde på hans højre side og forende af bordet sad en mand, som mest af alt lignede en som havde fået alt få meget vin. mellem ham og kvinde sad to piger. en lyshåret med høj pige, der ingen figur havde. og en sort håret, som måske skulle tabe et par kg. men ellers var hun utrolig smuk. på Troja venstre side var en tomplads, hvor han søn skulle havde siddet, og ved siden af ham var Tchort plads. som også stod tom. Det Tchort vil opdagede var at en rød håret kvinde, utrolig smuk skulle side på hans venstre side. hun havde et stort charmende smil da hun hilst på Tchort og gav navnet Sarah. Resten af pladserne var tomme og det kunne ikke lige gennemskuds hvem skulle se på dem.

Adriana lod Jonas styre hende rundt, hun lod sig selv være pynt. men kun for denne danse. da musiken stoppede takkede mange tak, for dansen og begyndt at gå sin vej igen. Jonas var nu omringede af kvinder som ønskede næste danse, han gik i små pranik og Adriana små grinede ved synet af sin fætter. hun rystede på hovedet og hen, hvor hun havde været før. på vejen hilst hun på sin onkel.

Troja sagde "Mister Damballa, er her. Sarah du ved hvad du skal gøre" Adriana kom til at overhovede deres samtale og hævet øjnebrynet ved sætning, hun rystede lidt på hovedet "Kære onkel, har du ikke opgivet i nu" hun gav ham et blik smil og forsætte sin retning mod uddøres området. hun tog et glas på vejen ud og tog en enkelt nip og stoppede op udenfor. mens hun mærkede den blide vind mod sig.
"Hm!" sagde hun og kiggede sig undersøgende omkring.

Hun fik øje på Damballa og kunne ikke lad være med at smilede over hendes onkels plan. hun gik henmod ham og stille sig ved siden af ham, med den helt rigtigt afstand, ikke for tæt, men tæt nok til de kunne snakke uden nogle hørte dem. hun fik sin vinen til at bevægede sig i glaset, fordi hun bevægede glasset i cirkeler, hun kiggede mod himlen "Min kære onkel, har ikke opgivet dem. i nu mister Damballa" sagde hun og tog glasset til læberne.

Adriana virkede til at havde forandre sig på de 100 år, blevet mere afslappet og sin egne person. hun kiggede mod ham og gav ham et venligt smil

Han kun huske mange af ansigter som han så man kun ikke husk halv del af navne, da han ikke rigtig så nogen af dem udover her til fest som forgik engang hver 100år, da han endelig kom udenfor, kun han stadig høre musik der ind fra men kun bedre slap af, der var ikke rigtig nogen til sted og der var en lille vind som rørt på sig, han nippe til sit glas og lukke kort øjne, han kiggede sig kort over den en skulderen da han kun høre fodtrin, han smiler svagt for sig selv da det var en kvinde, han kun ikke lide huske navn på hende men det kom nok til ham på et tidspunkt.

Nåh jo det er jo Adriana hun hedder, det hjælp lidt at hun nært sin onkel, "lidt utrolig at han ikke har det, hvor mange fest har han ikke prøvet på det indtil videre" sagde han og smiler tilbage til hende, han nippe til sit glas og rette blikke udover vandet igen, denne aften skulle bare overstået så hurtigt som mulig, "det er ellers længe side miss Moncel" sagde han og kiggede på hende, han var 185 i højde og var godt veltræner som man nu ikke kun ser på ham, da han havde et jakkesæt på, han læner sig svagt frem over og læner sig på rækværk som var der så man ikke faldt ned.

Hun kiggede mod himlen mens hun nippede til sit glas vin, hun tænkt lidt over hvor længe hende onkel havde prøvet på at sætte en af hans piger op med Tchort. og tanken om at han altid havde prøvet, kunne hun ikke stoppe sin lattere, hun tog hånd op foran munden, en vanen hun havde fået efter hun havde levet i en verden med mennesker. hun vendte blikket med ham, pludselig fuld af liv "Alle jeg har været med til" hun små grint vend tanken "og han forsætter nok" hun rømmende sig lidt og tog et snip af sit glas.

"hm... 100 år siden. tro jeg" sagde hun og så eftertænksom ud. "Jo er det vist" sagde hun og kiggede på Tchort. hun lagde hovedet på skrå og blikkede med det ene øjne "savnet mig" sagde hun for at lave et eller andet. denne fest var så kedelige og derudover ønskede hun ikke at være der. hun kiggede mod retten af højbordet og så hendes nyest kusine rejste sig og ligne en der mest af alt, var et byttet. hun kunne ikke lad være med at smilede og det.

Onkel som altid sagde, være altid jager aldrig byttet. være 5 skridt foran og på den måde overrasket dit byttet. hun kiggede mod sin nye kusine med et opgivende blik og vendt sin opmærksomhed mod Tchort "Er du begyndt at trænende mere, du ser større ud" hun lod en finger glid over hans overarm, for at undersøge. men også for at ligge an på ham. selvom hun vidste de aldrig kunne eller ønskede at være noget sammen. eller det var hvad hun tænket i hvertil fald

"Så nogen gang efter holdt at din onkel har prøvet på det og det vil han sikker også bliv ved med" sagde han og smiler rolig, han nippe til sit glas og lukke kort øjne, han kiggede på hende da hun snakke til ham, ja det lyder meget rigtig at det er 100år side de sidste havde set hinanden,.

Han smiler svagt af hende, "Måske, hvad få jeg ud af at havde savnet dig og har du måske savnet mig" spurgte han og det var menet i drille angår hvad han fik ud af det, han tog sig ikke rigtig af hendes fingre på hans overarm, for hvem lad ikke op til ham af kvinde her til fest, "nej træner lige så meget som jeg plejer men det kan godt være, har ikke lagt mærke til det" sagde han og smiler kort, det var ikke noget han havde lagt mærke til, han så jo også sig selv daglig, det var noget andet for hende da hun ikke så ham så tit.

Adriana lægt sig fremad og lagde hele sin vægt mod muren, som var det eneste som fraholdet folk i at falde i deres død. hun kiggede ned mens hun tog, det sidste af sit glas. hun kiggede mod herre Damballa, manden som havde kendt hendes skaber. mere end hende. Inden hans død, havde hun var ligesom resten af tøsserne fra familien... Pynt... et spillebrik i magtspillet. hun mindes hendes første møde med Damballa familien. Familien havde været som en modsætning af hendes egne. eller det var hendes meningen.

Hun rettede sig op, var nok kommet til at lægde sig lidt for langt frem, til fremmendes nerver kunne holde til det. og rigtigt nok. en tjener kom over til dem "Frøken... er du sindsyg..." Adriana hævet det ene øjnebryn og kiggede undersøgende på tjenerne, denne person vidste tydeligt ikke hvem hun var.

Et smil breddet sig over hendes ansigt. udråbet morede hende vidste "En smule" hun gav tjener et venligt blik. hun var tydeligt øvet i menneske opførelse.

Da tjener gik igen, vendt hun blikket mod Damballa "Der ser man det. vidste tydeligt jeg ikke har været hjemme i lang tid. var" sagde hun og grinede "og, Ja du den eneste jeg har savnet" sagde hun med en tone af varme, af mindere. tydeligvis for tchort det var hendes skaber(fader) hun tænkt på. En Damballa kendt ret godt. Men hans død er stadig ukendt for udfrakommende.

Han smiler svagt af tjener, tydelig en som ikke kender hende særlig godt, selvfølgelig så det lidt farlig ud men han kun godt når af grib ind, hvis hun var ved at falde ud over, han smiler rolig af det hun sagde og kiggede på hende, "det er jeg da glad for at høre, at jeg er savnet af en smukke ung kvinde" sagde han og nippe kort til sit glas, han havde også snart tøm sit kort, han lukke kort øjne end han kiggede sig kort rundt, han drak resten af sit glas og kiggede kort efter en tjener, så han kun kom af med sit glas.

"Må jeg få ære af den næste danse" spurgte han og kiggede ned på hende og smiler rolig, han var en del bedre danse end den hun danse med tidlig, han vil tilbud hende hans arm hvis hun sagde ja, som han havde en ide om at hun vil, hvis hun sagde ja vil han gå ind mod danse gulvet med hende og stil sit glas hos en tjener, han vil stil sig klar til af danse.

Han vidste dog ikke hvad det næste nummer vil byd på, men han kun danse de flest af de gammel danser, som de danse her, han vil begynde af danse når musik begynde mens han smiler rolig.

Adriana lagde mærke til hans ordvalg. et smil breddet sig ved tanken, at hun faktiskt følt sig ung i forhold til ham. Selvom hun godt vidste dette var helt normalt skit hos vampyr, især ældre vampyr at var utroligt høftlige i der valg af ord. hun gav ham et nik, sammentidigt hun sagde "Det vil glæde mig" hun lagde forsinket sin hånd på hans fremviset arm, hun holdet ikke særligt meget fast. men nok til han hun vise hende vejen.
Hendes anden hånd holdet fast i hendes kjole, så hun ikke vil falde i den. Hun tillod at han styret hende. men hun lige nu.

Hun lagt sig ind mod ham, inden de kom indenfor og sagde meget lavt, højt nok til han høret det. men forlavt til andre kunne "Det vil nok gå min onkel på, men han ved. Jeg ikke kan styres" hun gav Tchort et kærligt smil og gik med ham indenfor.

Hvor der var gang i danse fra slutning af 1800-tallet. hun kiggede på sin partner og ventede. Hendes blik gled kort forbi højbordet, hvor hendes onkel sad og knuder et tørklæde i sin hånd, ved synet af dem. hun sendt et nik til sin onkel og lod Tchort fører hende indtil dansegulvet, hvor det begyndt at danse

"Det vil ikke overrasker mig, hvis det gør men jeg fri og det regne jeg også med du er, så han kan ikke rigtig gør noget ved det" sagde han som svar på det hun sagde og smiler rolig til hende, da de kom ind på danse gulvet, lad han sin en hånd i hende og den anden ved hendes liv, hvorefter han begynde rolig af danse til musik, han vidste godt at hendes onkel havde planer men ham, men indtil videre var de ikke går særlig godt for ham, det kun godt være at han ikke danse så tit men han begik dog ikke nogen fejl.

Da danse var færdig gav han rolig slip på hende men bukke og holdt hendes hånd, som han kyssede svagt på hånd ryggen, "tak for danse" sagde han og rette sig op og smiler rolig til hende, det vil sikker gå hendes onkel endnu mere på men det var han nu ligeglad med, han havde ikke tænke sig af danse igen med det sammen medmindre hun lige frem spørge ham, om han vil så vil han da ikke sige nej.

Ellers vil han finde sig et glas vin, det var hvis heller ikke så lang tid af de skulle finde deres plads, så vil det bliver kedelig, alle de lang taler og god og dårlig ting som er sker ind for de sidste 100år, der skulle bare noget vin til og måske noget underholding ved et af de andre border af ser på.

Hun lod ham styre hende rundt i dansen, hun var havde et talent for dans og bevægelser. hun overdrav det ikke, men det var heller ikke smålige bevægelser, men en god balance. Da han stoppede, samtidigt med musikken var hun lidt trist over det. det havde været sjovt. hun vidste ikke om det var fordi hendes onkel ligende en som var ved at dræbe sig selv eller fordi hun havde danse med ham. men det var endeligt lige meget for hende. hun havde nydt det. disse tanker stoppede igen da han kyssede hendes hånd blidt. hun kiggede på ham med et blidt blik "og tak til dem herre. de er en god danser. trist du ikke danser så tit" hun gav ham et nik, til det var okay at stoppede danse her.

Da han flugt hende væk fra danse gulvet igen "Håber du vil danse med mig igen, eller komme og ser mig danse. er professionel i Di morga" sagde hun. hun vidste godt deres kort møde snart var slut og hun nok ikke vil se ham igen. hun lod dog mulighederne være åben. vis han noglesinden kom til Di Morga.

"Det var så lidt frøk" sagde han og smiler til hende, "det vil jeg gerne og det kun vi godt finde ud af, bor selv i by" sagde han og smiler rolig til hende, han havde bare en del om af de snart skulle til bord, de kun altid danse igen bagefter, han havde bor i Di Morga i meget lang tid men aldrig set hende, det var også en lidt halv store by men lidt underliv alligevel at han ikke havde set hende.

"Hvor i Di Morga bor du, har aldrig set dig der, bor selv på Quatre" spurgte han og kiggede på hende end han nippe til sit glas, "to sek" sagde han og gik op til sin plads, hvor han tog sin jakke af og hænger den på stol, hvor han kommer tilbage til hende, det var ikke fordi han havde det varm men han havde bare lidt mere bevæges frihed ud jakken.

Han nippe til sit glas og kiggede kort rundt og hils kort på nogle ved af løfte på sit glas, end han rette sit blik tilbage på hende og smiler rolig til hende, det kun godt være at det kun gå hen og bliv hygge efter der har været taler og de har fået noget af spise samtid.

Adriana opdaget pludselige den store interesser fra ham til hende, det var nok at overdrive tænkt hun mens hun så på ham. gå henmod sin plads, har vist sagt de helt rigtigt ting tænkt hun og lod en lille latter komme ud. hun kiggede rundt på befolkning, som var begyndt at samle sig ved dansegulvet. "hm. middagen starter snart"sagde hun lavt og så mod Tchort der nu igen var ved hendes side. hun gav ham et lille smil "øhm det berømt hotel" sagde hun nikkede mens hun tænkt lidt. hvordan de kunne havde undgået hinanden "byen er stor.... jeg har en villa ved stranden" sagde hun og kiggede mod sin onkel der rejst sig fra sin plads, for at hilse på alle sine gæster.

Han sagde "Tak fordi i alle sammen er kommet, det glæder mig. Vi vil starte med middagen" han forklarede hvad der stod på menuen.
Adriana lod blikket falde mod Tchort "Du da altid velkommen til at lede efter mig, går ved navnet Adriana Gibson" sagde hun og gik hentil sin plads. som også var ved højbordet.
Hun sagde til den modsatte side en Tchort gjorder, hun havde været så heldig at sidde mellem 2 ældre herre. der udseenden var i 50-60'erne. hun hilst venligt til dem og starten gik på at forklare hvem hun var og at det var lang tid siden hun havde været i familien hus. Hun død kedet sig, men lod det ikke vise.

Tchort havde været så heldig at få den meget nærgående, flitrende rødhåret kvinde som sin borddame og på den anden siden, den meget overbegavet sort håret kvinde. som begge kæmpe for hans opmærksomhed :)

"Det kan være at jeg vil gør det og du må også godt gør det sammen" sagde han og smiler rolig til hende, han kiggede op mod hendes onkel da han rejse sig op, han nikke kort til det han sagde end han rette blikke kort mod hende, "det kan være vi snakke ved bagefter" sagde han end han gik op til sig plads, hvor han fandt ud af at han havde nok af gør men at holde de to kvinde tilbage på en pæn måde, hvis de havde planer om af gør det under hele mad vil det bliv en lang aften.

Det var ikke fordi han ikke kun lide opmærksomhed fra kvinder men det er nu også ret nok at kun spist i fred eller så meget men nu kan til så en fest, ellers sad han bare og prøve at få noget af spise samt med at han drikke lidt vin engang imellem, så forgik det under hele mad fra hans side af og venter bare på at de må rejse sig, så han kun få noget fred fra de to kvinde.

De var da pæn men det kun gå hen og bliv for meget, så måtte han ser hvor mange der vil holde en tale, han havde ikke selv nogen planer om det, da han ikke vidste hvad han skulle sige, der var ikke rigtig noget at fortælle fra sin familie, udover der var en eller to som var gå bort eller var der ikke det vild af fortælle om.

Adriana kom til at små grinede ved synet af Tchort, da var i forsvar mode. i forhold til de to kvinder. hun rystede på hovedet og ventet blikket tilbage til sin bordherre. der spurgt til Tchort "Nå frøken, må man spørger. hvor kender du herre Damballa fra?" hun kiggede overrasket på herren, som var hendes onkel højre hånd. hun sagde ikke noget et stykket tid, hun tænket over hvad hun skulle sige

Hun tænkt, hvorfor spørger de, om de må spørger om noget og så spørger du afligvel inden jeg svar, hun sukkede i sit hovedet og gav ham et venligt smil

Der havde nok gået 2...3 minutter før sagde hun "Han er en god ven af min fader. være uhøftligt at afvise ham og ikke at hilse på ham. ik herre Miroc" hun gav ham et hårdt blik, som også sagde derudover kommer det ikke dig ved. hun sendt sit onkel det samme blik og vendte igen opmærksomheden til sin mad.

Den rød håret kvinde sagde. "Havde hørt om hende" hun hentyd til Adriana "Men at modsige fader. hun er fortabt. lille barn" sagde hun lavt til Tchort "Oh må de undskylde sir, det en familiesag. som om du interessere dem på et lille barn" hun gav ham veltilfreds smil. hun havde nok kun været vampyr i 50 år.

Mellem tale 10-11 lagde hun sin hånd på Tchort lår og opfør sig som det var et uheld, men efterlod hånden der...

Så kom den sidste tale, der havde været omkring 25 taler. og havde taget 3timer.
Adriana ånden lettede op og nikkede høftligt til folken ved bordet og bevægede sig ud i befolkning. hun var den først der gik.

Troja sagde til resten af bordet "Må i undskyld min neices. hun er det eneste jeg har tilbage efter min bror" han holdet tydeligvis af hende.

"Undskyld frøk men jeg kendt hendes far, så kender en del til den sag" sagde han rolig og kiggede på kvinde, han havde lyst til af sige noget mere men lod være da det sikker ikke vil være noget pænt, da hun lod som hendes hån kom ned på hans lår ved et uheld, tog han rolig hendes hånd og flytte den, "jeg er ære over din opmærksomhed men har ikke set dig her før, så gætte på at du ikke er så gamle en vampyr" sagde han og kiggede på hende.

Udover han ikke havde set hende før dufte ud også af blod, og en ting han vidste var af ny vampyr skulle have blod ofte end de ældre som ham selv, han kiggede kort ned på hende da hun rejse sig op og gå, hvorefter han rette sit blik over på Troja som snakke, han rejse sig kort efter sig selv op og undskyld til de to kvinde, end han tog sit glas i hånd og gik ned mellem befolkning, han undgik dog danse gulvet da han havde en ide om at bliv overfaldt af en af de to kvinde eller dem begge to.

Han gik udenfor for af få noget frisk luft men også for at være lidt i fred, han kiggede udover vandet, der var stadig nogen timer til end sol stod op og så kun han forhåbentlig få noget fred på sit værelse, han gik indfor efter lidt tid og gik lidt rundt, hvor han fik øjne på Adriana, han gik over til hende, "er der noget galt, hvis men må spørge indtil det" spurgte han og kiggede på hende, der kun godt være noget galt side hun forlod bordet end de andre gjort det.

Adriana nyd at komme væk fra dem igen, hun trækkede vejret dybt og så mod loftet. Hvorfor kom jeg her. tænkt hun og mindes hendes skaber. hun mærkede en hånd på sin skuldre og vente sig, hendes onkel fast tjener, han havde altid været der. så længende hun huskede, hun gav ham et venligt smil "Tak, er okay" sagde hun og gik ud mod kanten af salen, mest for at undgå at blive spurgt om hun vil danse.

Hun havde igen fået en vin, men denne gang var der lidt blod i omkring 1dl. hun stod og smagt på den, hun blev ved med at holde glase ved sin kind. hendes blik fangende Tchort som kom gående over mod hende. hun vendt på han kom over til hende og spurgt om hun var okay. hun gav ham et beroligende smil "Ja. klar det" hun ventet blikket mod himlen "Bliver altid så menneskelig, når jeg er her" hun gav ham et beroligende smil "dette hus, var min faders" sagde hun og mindes om hans smil.

Hun var stille lidt og stille sit glas fra sig på et bord og vent sin opmærksomhed mod ham "Nåh. nok med det" sagde hun og gav ham et skævt smil "Du lovede mig en danse. vis jeg husker rigtigt" hun prøvede tydelig at glemme sin trist minder lige nu. "Elller vil du heller danse med dem" hun pege mod den rødhåret pige som var på vej mod dem "Dit valg" hun kiggede på ham med et drillende blik.

"Det er godt af høre" sagde han og smiler svagt end han nippe til sit glas, "det ved jeg godt at det var, jeg har brugt mange timer her udover familie fest som denne" sagde han og kiggede på hende, han sagde dog ikke noget med at hun bliv menneskelig her, det gjort han ikke havde var født som vampyr så kendt ikke til at være menneske.

han stille sit glas fra sig da hun snakke om af danse og kiggede kort over mod det hun peger på, "så danse jeg heller med dig" sagde han og gad hende arm, så de kun kom ud på danse gulvet og danse, han behøver ikke af ser på kvinde for af vide hvordan hun så ud, af hun fik danse og ikke hende, han lad sin hånd i hendes igen og den anden ved hendes liv, hvor han begynde af danse med hende.

"lad os tag mere end den en her" sagde han stille mod hendes øre mens de danse, ellers smiler han rolig mens de danse, "sikker på du klar det, ligger godt øre til hvis du har bruge for af snakke" sagde han stille mod hendes øre og danse rolig videre med hende.

Hun gav ham et smil og hans allerede hurtig valg, "jeg beæret" sagde hun med et lille grin, hun tog imod hans arm. hun kunne dog se hendes kusine ansigt udtryk, hun lod sit hovede mod tchort skulder, han kunne dog mærkede hun rystede, de små lyde hun sagde, gjorder han vidste hun grinet.
"Undskyld" sagde hun og vent hele sin opmærksomhed mod ham nu. hun lod ham styre hende rundt i en danse.

Hun så lidt overrasket på ham og tænkt. mere end en, et smil breddet sig og hun små rystede på hovedet "vis du ønsker det" sagde hun og lod sig danse tættere på ham, mest for at få hendes kusine væk og det virkede tydeligvis.

ved hans sætning at han gerne vil hører, fik hende til at smilede. hun kiggede på ham med et taknemligt blik "Tak. og det gælder den sammen vej for dig" sagde hun og mærkede hvordan hun var begyndt at stolende på ham. hun nyd virkeligt hans selvskab. uden det var særligt fysiske.

Han smiler kort af det hun sagde, hendes kusine havde ødeladet det for sig selv under mad men det håber han lidt af hun selv finde ud af at hun har, han havde ikke noget imod af hun danse tætter på ham, det var ikke første gang af han prøve det, hvis han havde danse med hendes kusine var det nok blevet meget mere tæt end det her og lidt mere vil han gæt på, "så lidt og huske jeg hvis jeg få bruge for det" sagde han og smiler rolig til hende.

Ikke fordi han vil få bruge for det men det var mere høflig af sige det han gjort, han danse rolig videre med hende og stoppe da musik gjort det, han gad slip på hende for af klappe af musik, som enlig var en lidt underlig ting af gør, han vendt dog opmærksomhed tilbage på hende kort efter og gjort sig klar til af danse med hende igen da musik begynde af spiller.

"Din kusine skulle også lige udtale sig om din far" sagde han rolig og kiggede kort på hende, et eller andet kun de lige så godt snakke om mens de danse ellers om det var hyggelig nok af kun af danse, det kun de også bare gør hvis hun ikke vil snakke lige nu men det finde han ud af om hun vil eller ikke vil.

Hun klappede af musikken som alle de andre i salen, hun vendt blik tilbage til ham, samtidigt som han vendt sin på hende. hun tog i mod hans hånd igen. denne gang var der normalt afstand mellem dem. hun mærkede han var ligeglad, så derfor behaskede hun sig ikke til at danse tæt på ham. de havde taget nogle skridt da han fortællet det om hendes far.

hun kiggede på ham med et letter overraskelse "Okay. hun kender ham ikke" sagde hun helt roligt og mærkede dette var for at forsætte samtalen "Hun er skabt efter jeg forlod huset.. det vis 90 år siden" sagde hun tænkt, mens hun forsætte med at danse "Og der var han dr...dø" hun skulle lige til at sige dræbt, men rettede det til dø. hun tænkt lidt " hvad sagde hun" spurgt hun lidt nyserrige?

Hun lod blikke falde over mod sin kusine som var begyndt at danse men en helt tjedre fyr. "Du har miste hendes opmærksomhed nu, den er faldt på den brunette derover" sagde hun og små grint "Det var trist"

"Hun sagde noget med at du er fortabt lille barn og det sikker ikke interessere med for en familiesag" sagde han og kiggede kort på hende, så hans ide om at hun ikke var så gammel var rigtig nok, han danse rolig videre og kun kan mærke og ser af hun ikke danse lige så tæt på som før, han kiggede kort over på hendes kusine da hun snakke om hende, "det har jeg ikke noget imod af han har fået hendes opmærksomhed men din onkel mener nok ikke det sammen" sagde han og smiler griner.

Han var ikke helt ind i familie angår hendes far udover han havde kendt ham og havde set han en del gang uden for familie fester, han havde aldrig rigtig spurgte ind til den og havde kun hørt lidt om den, af det folk nu havde fortale ham om det, han rette sig opmærksomhed tilbage til hende og deres danse, selvom han ikke haft den fulde opmærksomhed op deres danse havde han dog ikke lavet nogen fejl.

Han kun dufte på hende da hun havde drukket blod, "er det noget godt blod de giver os i år" spurgte han og kiggede kort på hende og smiler svagt, han havde ikke selv tage noget blod i nu, da han havde drukket noget tidlig på dag men det holde ham ikke tilbage for af drikke noget mere, men nu havde han gang i en danse og nok også en mere efter den her og måske flere end den en men det ser han på.

Adriana hævet øjnebrynet, ved bemærkning barn. hun så på ham underende "sagde hun det" hun kunne ikke lad være med at grinede, "Jeg bliver snart set som en af de ældre" hun små grinte stadig. "Hun hentyder nok til. jeg ikke være enige i Troja metode.. " hun stoppede kort og kiggede på ham "Så jeg forlod huset, uden at sige noget" hun træk på skulderne.

"Min onkel prøver nok bare igen" hun små grinede og så mod sin onkel, men hendes blik faldt mod Tchort igen. "øhm... er man lidt langsom hertil aften" spurgt hun mest drillende "og omkring blodt. drikker kun det jeg selv skaffere. Men det skulle det vis være" sagde hun og tænkt igennem menu, "der blev vist sagt, unge franske jomfuer, men hæng mig ikke op på det" hun lagde blikket mod døren "Skal vi tag en pause. så du kan finde ud af det herre." sagde hun med en drillende tone. men også med respekt

"ja det sagde hun" sagde han kort og kiggede på hende, han nikke bare kort til det næste hun sagde, det havde han hørt før at hun havde gjort det, "det gør han sikker og sikker også igen om 100år" sagde han og småt grine lidt, da det var sandt det han sagde, nu havde hendes onkel prøve gennem de sidste mange familie fest.

"Nej er ikke blevet langsom, hos ældre behøver ikke blod lige så tit som er yngre" sagde han drille tilbage, han danse rolig videre med hende og kiggede på hende da hun snakke til ham igen, "det behøver vi ikke, drak blod tidlig på dag, så behøver enlig ikke de næste par dag" sagde han og kiggede på hende, alligevel var de også igang med af danse, hvorfor skulle de stop med det, han fik lov til at være i fred mens de danse så lad den endelig blev ved med det i noget tid i nu

"Medmindre du har bruge for en pause kan vi da godt holde en" sagde han lidt drille tilbage, han var ligeglad om blodet kom fra en jomfru det er mere hvilke race det er fra, han vil helst selv drikke blod fra en elv eller engle eller en Aspara, det var nok de tre bedst at få blod fra, men hver sin smager.

//smutte for i aften^^//

"Tja, vel indtil du gifter dig. og måske selv efter der selv" sagde hun drillende, endeligt lidt underligt, hun havde altid lært at man vidste de ældre respekt. gjorder hun også normalt, men kun på overfalden. men med tchort jokede hun og de drillende hende hinanden. hun smilede til ham, ved hans hentydning

"Jamen dog. plet skud!" hun gav ham et varmt smil. "Jamen vil blot give dig muligheden, vis du var træt" hun prøvede at holde et grin inden "Undskyld man var venlige". hun blev drejde rundt et lille øjneblik efter og så var hun i hans arme igen

"Holder mig til mine egne forsyninger. har et lille problem. Kan kun drikke fra det modsatte køn" hun kom i tanken om hvad der sket første gang hun havde sat tænderne i en kvinde. hun gøs kort... "Min onkel har noget med jomfuer" hun træk på skulderen

//må du sove godt//