A drink a day keeps the werewolf at bay - Aia

Sted Terre's gader
Tid 02:13
Vejr Lun sommeraften
Omgivelser Få væsner, som bevæger sig rundt i natten.



Tre skikkelser bevægede sig ned af gågaden i Terre, en kvinde og to mænd. Kvinden var ung, med langt rødt hår, som nåede hendes talje, med nærmest lysende blå øjne og hun bar en rød stropløs kjole, som knapt dækkede hendes røv, og lod de tatoveringer hun havde op og ned af sin venstre arm være synlige med matchende stiletter. Hun bar rød løbestift og hendes øjne var indrammet med makeup, som stod i stærk kontrast til hendes lyse hud. Hun lignede nærmest en model taget ud af et magasin og det var tydeligt at hun vidste det. Mens stod den ene mand ved hendes venstre side, nærmest som en gigantisk skygge over hende, mens han holdte hendes hånd. Han havde askeblondt hår, som var slicked tilbage mod hans kranie, et stærkt ansigt, som matchede hans buff udseende. Han bar blot en hvid tætsiddende t-shirt, et par sorte jeans og sorte sko. Ligesom kvinden havde han også rigeligt tatoveringer på sin arm, dog sin højre, og de gik også lidt ned over hans hånd. Og på kvindens højre side stod en væsentlig lavere mand, som nok så mest besynderlig ud i trioen. Hans hår var sort som kul, og den ene side var barberet af, og det som var langt nok af resten af håret, var i en lille hestehale. Han bar tatoveringer på begge arme, han havde et som kunne ses på sit bryst og rundt om hans hals, samt at han havde en læbepiercing, en i øjenbrynet og diverse i hans ører. Han bar en mørkegrå nedringet tanktop, med en sort, meget løs, cardigan udover, som kun var af trekvart længde, og faldt ned af hans ene skulder, samt et par sorte tætsiddende jeans og nogle sorte støvletter. Men intet af det var lige så iøjefaldende som - ironisk nok - hans øjne. Scleraen af begge hans øjne var sorte, og hans grønne øjne stod i stærk kontrast. De gik og snakkede rimeligt højlydt - det vil sige den laveste mand, og kvinden snakkede, og den anden mand brummede bare ind i mellem. Man var ikke i tvivl om at de havde været ude og drikke.

Normalt var den laveste af dem - C.C. - trods andre folks fordomme, ikke typen, der gik ud og festede i weekenden. En ting var at der var mange steder, som ikke ville lukke ham ind, men tanken om at skulle stå op klokken 4 med tømmermænd for at gøre morgenbrødet klar for caféen han arbejdede på var ikke særligt indbydende. Og udover det, så han ikke ligefrem imødekommende ud, så det med bare at socialisere var ikke det letteste. Men fordi at hans to nærmeste venner og kollegaer havde spurgt så pænt, og lovede at de ville tage sig af biksen næste dag, havde han trukket på skuldrene og sagt okay. Det var svært at sige nej, når man også blev bestukket med en fridag.
Så nu bevægede de tre sig højlydt igennem terre fra et sted til et andet, mere snusket sted, hvor de ikke ville have problemer med at komme ind.

Aia bevægede sig lydløst gennem de mørke gader i Terre. Hun var klædt i en knælang, hvid kjole og lange støvler. På jagt efter et bytte. Det var sent, men de fulde mennesker var lette ofre og den eneste grund til, at hun var her.
Hun fik øje på en lille flok mennesker på tre, en kvinde og to mænd, der tydeligvis var fulde. Lette ofre. Alt for lette.
Forsigtigt sneg hun sig om vag dem, men hun fandt dog hurtigt ud af, at det kun var damen og den lave mand, der var fulde. Den høje var skræmmende på grund af sin størrelse, men ikke umulig at stjæle fra.
Hun listede sig tættere på den lave, fulde mand, da nogen pludselig greb fat i hendes hånd. Hun så op og ind i den store mands øjne.

"Hey C.C., jeg synes lige du skal se det her" Brummede manden, og som bedt om vendte C.C. sig om og så den tydeligvis unge kvinde i øjnene. Han hævede et tyndt øjenbryn og lod et "Tch" lyde fra sine læber, inden han tog et skridt imod hende, og tog en indånding gennem næsen, for at vurdere hvor stor en fare hun kunne udgøre. "Lad hende gå, Jas. Hun er bare en ussel formskifter" sagde han og viftede lidt med hånden som tegn til at manden kunne give slip. "Jeg har bedre ting at tage mig til end at give en lille bitte tyv en lærestreg" sagde han og gjorde gradvist sin tale mere flabet, som om at han talte til et lille barn, inden han kort begyndte at grine. Det var ikke helt normalt at han talte sådan, men det at være flabet var ikke noget nyt. "Smut hjem med dig, inden jeg skifter mening" tilføjede han så, næsten knurrende og et hvert hint af latter forsvandt med et fra hans ansigt.
Manden, Jas, gav slip på hendes hånd, som han blev bedt om, men ikke før at han klemte godt til som en trussel om hvor stærk han egentlig var, hvis hun valgte at prøve noget imod C.C.. Kvinden så dog ikke lige så overbevist ud, og rystede på hovedet over de to mænds opførsel, men holdte øjnene på pigens ansigt.

Vreden steg i Aia. Hun var glad for at hun ikke blev slået eller anmeldt, men manden her havde lige kaldt hende ussel. Det kunne hun ikke leve med.
"Jeg tager ikke imod ordre," hvæsede hun tilbage, "Og da slet ikke fra en fuld og flabet varulv."
Hendes stemme var hård, men hun var bange for den store mand, selvom hun gjorde sit bedste for ikke at vise det. Hvis hun ville svare den lave, flabede mand tilbage, måtte hun virke ubøjelig og så tage tingene som de kom.
Rent af vane bevægede hun den højre fod lidt for at mærke efter. Ja, pistolen lå der, ladt og parrat, og kniven sad lige ved hendes hånd i bæltet. Hvis det blev nødvendigt ville hun hurtigt kunne gøre skade på dem, der kom i vejen for hende. Det sitrede allerede i hendes fingre efter at holde pistolen igen. Mon hun stadig var en god skytte?

C.C. hævede blot et øjenbryn af pigens svar, og smilet var væk på få sekunder, som at han var blevet ædru. Sådan virkede det i hvert fald udadtil. Men Jas og hans kæreste vidste bedre. De vidste godt at han var en tikkende bombe når han var fuld, så de var klar til at gribe ind, om det var for at redde C.C. eller pigen var en mindre detalje. Men de var ikke godhjertede nok til at gribe ind med det samme. En af dem skulle i hvert fald få sig en lærestreg, det var sikkert.
”Du ved godt at det her ikke gør dig modig ikke? Det gør dig bare dumdristig” sagde han så og lagde hovedet på skrå, nærmest uskyldigt. ”Ved du hvad, drop det sidste, det gør dig faktisk bare dum” tilføjede han og det flabede smil fra før kom tilbage da han satte en hånd på sin hofte. ”Så før du gør noget endnu dummere, hvad med at smutte hjem. Dine forældre skulle nødigt finde ud af at du går rundt og stjæler fra uskyldige borgere så sent om aftenen, hm?” Det var tydeligt at han ikke mente at hun skulle gå hjem. Tvært imod prøvede han bare at provokere hende til at tage det første slag. Ikke fordi at han havde i tankerne at anmelde hende – for ærligt, hvem ville stå på C.C.'s side, når han så ud som han gjorde og også var tidligere hashvrag – men bare fordi at så kunne folk ikke dømme ham, da han reagerede i selvforsvar.

Aia lagde hovedet på skrå og smilede flabet. Vidste, hvad han prøvede på. Desuden ville hun ikke gå hjem. Det var længe siden hun havde haft noget, der bare mindede om en slåskamp, og hun ville gerne vide om hun stadig var lige så stærk som hun var engang. "Nu er det bare sådan, at mine forældre ikke bekymrer sig om noget som helst ved mig," svarede hun.
Mens de talte, studerede hun manden og hans to venner. De var en underlig flok, syntes hun. Den lille, lave mand med sit underlige hår og mange pieringer, kvinden og manden med næsten samme tattoos, bare på hver sin arm. Dog var hun mest opmærksom på den lave mands øjne. Det sorte omkring dem var en nærmest alt for stærk kontrast til hans grønne øjne. "Du har vist fået meget at drikke, hva'? Eller skulle jeg sige I?" spurgte hun. Det var ikke et specielt provokerende spørgsmål, men af en eller anden grund kunne hun ikke tænke klart.

"Du har ret, de er nok ligeglade med dig, fordi du opfører dig som en møgforkælet kælling" svarede C.C. tilbage uden den mindste tøven. Ord var noget, der altid var kommet let til ham, men når han var ædru var det sjældent noget i den stil han ville sige, og hans to venner var stadig ikke helt kommet sig over chokket efter at have hørt den ellers blide varulv tale grimt til andre, selv folk han ikke kunne lide.
Cecil grinte blot, da pigen kommenterede på at de var fulde. "Tja sådan er det jo, når man er voksen, og gammel nok til at købe alkohol" svarede han og studerede pigen. Hun så ikke ud til at være særligt gammel, for ikke at sige, at hun slet ikke så voksen ud. Hun var bare et barn, og det burde være nok til at få selv C.C. til at trække sig tilbage, men det var ikke helt nok.
"Hør her, lille ven, hvis du ikke vil ud i problemer bør du nok trække dig tilbage. Lad de voksne have deres sjov og gå hjem. Lav dine lektier eller noget" Han viftede lidt med hånden, som om at han puffede hende væk fra sig, i modsatte retning af hvor de selv skulle hen.

Det prikkede i hendes hænder. Hun havde en ubeskrivelig lyst til at slå ud efter denne mand, der så tydeligt provokerede hende. Eller endnu bedre, true ham med sin pistol. Men det var jo det, han ønskede. Og hun ville ikke lege med i hans spil.
I stedet trådte hun et skridt tættere på ham og bemærkede straks stanken af alkohol, der stod ud fra hans mund. "Jeg har haft større problemer. Jeg skal nok klare mig. Hvad med dig selv, køter?" det hele var sagt med en hvisken, men det sidste ord blev spyttet ud som et skældsord. Og det var lige præcis, hvad det var. Nok et af de bedste øgenavne for en varulv.