I just wanted a drink (scars)

Sted: Havnen
Tid: omkring kl elleve om aftenen
Omgivelser: enkelte, få mennesker, kasser med ukendt indhold
Vejr: lunt men en kølig vind
Dato: 9/4 ?


Et koldt fnys kom fra en ung kvinde da hun netop var blevet sendt ud af et lille værtshus da hun for 3 gang havde forsøgt at købe vodka… de mente åbenbart at hun ikke var gammel nok til dette? Hun var iført en kort sort nederdel med neongrønne bånd, en neongrøn nedringet top og miliboots.
Flere russiske bandeord blev spyttet ud som om de havde smagt ækelt, den eneste respons hun fik på dette var at ejeren kaldte hende en skør kælling. Hun var vist ikke kun blevet smidt ud på grund af at hun krævede alkohol, det var vist også på grund af at hun havde skræmt flere kunder væk og fornærmet ejerens søn på det groveste. ”det er åbenbart ikke tilladt at have det sjovt” knorede hun.
Hendes pandehår var placeret foran hendes øjne og skjulte dem omhyggeligt, dog kunne hun sagtens se ud. Hun gik hen langs kajen og da vreden havde hobet sig op i hende slog hun så hårdt hun kunde hendes hånd ind i en tilfældig båd hun nu lige kunne nå. Plasticen splintres der hvor hun slog og et hold lidt større end hendes hånd kom til syne da hun trak hånden til sig ”ups” mumlede hun ligegyldigt, det var først da hun kom til at se på båden at det gik op for hende at hun måske havde smadret en rigmands båd. Da båden var en større og meget pæn speedbåd.

Alexander kom gående ned af kajen, han svajede kraftigt og lignede på afstand en der havde fået tæsk, men når man kom tæt nok på ville man kunne lugten sprutten som han stank langt væk af, han gav sig uforvarent til at knække sig ned i styrhjelmen som hang på en knallert der holdt tæt på en fiskekutter. Alexander bandede højt på russisk og gik hurtigt væk fra den igen det var skamfuldt for en mand af hans status at rende rundt på den måde, men på den anden side ville det ikke have været særlig sejt af den benhårde Alexander ikke at drikke samtlige 5 af dem der havde udfordret ham under bordet, men han betalte prisen nu, han nægtede at gå hjem, det ville være en ydmygelse at se sådan ud foran alle hans soldater og hans elskede kone. Alexander hørte et lille brag, eller han var ret sikker på han hørte det, langsomt fik han øje på 2 eller 3 piger der var igang med at smadre en båd, han rystede på hoved og tog sig sammen, der var vidst kun en alligevel, men båden var smadret. Alexander bøvsede og råbte på Russisk, "Hvad fanden har du gang i kælling, tænk om jeg smadrede dig på den måde!", Alexander var ikke ligefrem i bedste stand til at slås, men det skulle da ikke gøre en forskel, et slagsmål var et slagsmål og dem kunne mand da næsten aldrig få for mange af, han væltede tættere på hende og kunne mærke hvordan endnu et surt opstod pressede sig på, men han sank så det faldt ned igen, "Hvem er du og hvofor smadre du båden?". Alexander gruede for de tømmermænd han ville få inden længe når alkohollen var brandt af.

Kida så med sorte øjne hen mod de russiske bandeord og den vaklende mand morede hende… det så ud som om han skulle ha delt sprutten med hende, og hun hungrede efter det… En kort knoren kom fra hende da hun tænkte på ejeren af det værtshus hun var blevet smidt ud af, han havde nægtet hende sprut! Og det skulle han bøde for! Dog ikke nu, lige nu skulle hun se hvad manden lavede? Han havde vist lige knækket sig ned i en styrthjelm, og tanken fik noget til at vende sig i hende, hun rystede tanken ud af hovedet for ikke selv at skulle overgive sig. Han vaklede kraftigt frem og tilbage og hun følte sig fristet til at gå hen og skubbe til ham for at se om han væltede og i så fald og han var klar nok i hovedet til at han ville kunne rejse sig selv op. ” kom bare an din fordrukne hund! Du skal lære at gå før du kan slå!” kom det spydigt og provokerende tilbage, ligeså på russisk. Hun grinte kort af ham da han næppe var i stand til at slås, men det ville nu være sjovt at se ham gøre et forsøg! ”du kan sikkert ikke huske at du har talt med mig i morgen” kom det igen på russisk ”så jeg svare sig… jeg smadre båden fordi den var i vejen og fordi den ikke ville lære mig at flyve” kom det kækt fra hende.

åh adrenalin hvilken fantastisk ting og specielt for en vampyr med en lunte så kort at man skulle tro den ikke eksisterede, den spydige kommentar fik Alexander helt op i det røde felt, men han blev ved med at lalle rundt så ingenting ændrede sig, møgkællingen skulle da se hvad han var lavet af, men det ville være meget beder hvis det kom som en overraskelse. Alexander svajede lidt mere og så ud som om han var ved at falde, men kun lige holdt sig på benene mens han på utydeligt russisk begyndte at snakke, "Hvad fanden biller du dig ind, jeg har kunne slås siden før du var en klat på din mors toiletbræt og hvordan pokker ville du lære at flyve fra en båd!?", hans stemme var grødet og præget af alt for meget alkohol, men det var kun et skalkeskjul, han var klar hvis hun skulle prøve på noget, han havde allerede gjort pistolen i højre lomme lidt løs så han kunne trække hurtigere. Alexander var van til situationer som denne, han havde været elitesoldat og han var bedstemt ikke en der var til at bide skeer med, den tatovering af en sort rose han havde på ryggen var ikke bare hans klans mærke, men vidnede også om alle de steder han havde været i kamp, lige fra Cambodia til Afghanistan, Afghanistan hvilket dejligt rejsemål for hele familien, han kunne ikke holde et lille smil væk ved tanken og var igen ved at falde, han var nød til at holde fokus nu, den lille pige kunne mere end øjet kunne se, det havde hun allerede vist.

//undskyld det grimme sprog, men det passede lige så godt ind til en fulderrik//

Han så ikke ud til at stå lavt i hierarkiet, måske var han en kommandør af en slags? og sikkert ikke en man skulle pisse af... men hvem ellers skulle gøre det end Kida? En af de personer i di morga der elskede at provokerende mest. Han så ud til at være helt oppe i det røve fælt, men så vidt hun kunne se så var han alt for fuld til at gøre noget ved det! Hun grinede provokerende og hånligt af ham da hans ord på fordrukken russisk blev spyttet ud som om de smagte dårligt... "og hvorfor skulle jeg tro en der knap nok kan finde ud af om han går eller kravler?" kom det spydigt "du fatter jo intet... jeg kunne jo lige så godt ha sagt at båden var din mor! det ville sikkert passe meget godt" ordene var på russisk og de blev sagt hurtigt og spydigt... det var nok ikke det klogeste at sige til sådan en som ham... men lige nu morede han hende... ganske meget endda. Hun var dybest set ligeglad med hvor han kom fra og hvad der var hent ham... og det kunne da også høres på den måde hun snakkede til ham. Hun var klar over at han måske stadig var i stand til at kæmpe, men var dog ikke lige så forberedt på det som hun ville ha været hvis han ikke havde været fuld.


//helt okay XD //