The horisont - Aleksei

Sted: Porten
Tid: 19:00
Vejr: Skyfri himmel



Evangeline stod ved de små fiskerbåde og stirrede ned i det forurenede vand. Tidligere på dagen havde hun fået en dårlig nyhed omkring hendes mor. Det gjorde ondt i hovedet, hver gang hun tænkte på det. Hun rettede blikket op mod himlen, der var rødlig med en gullig farve. Et par måger fløj lavt hen over hendes hoved og de skreg.

Hendes mor havde været med i en bilulykke og det stod slemt til. Lægerne gjorde hvad de kunne, men lige nu lå hun i koma. Hun havde ikke besøgt hende endnu - hun vil blot bryde sammen, og det skulle ingen se.

Hun tog en dyb indånding og pustede langsomt ud igen. Lyttende til havets brusende vand, fortsatte hun ud for enden af den bro, hun befandt sig på, og satte sig.

Ingen havde ringet eller skrevet til hende, da hun tjekkede sin mobil. Lige med et brød hun ud i gråd - det gjorde for ondt til at hun kunne holde det inde længere. Det føltes, som om hendes hjerte var blevet flået ud og trampet på. Tårerne løb ned af kinderne, og der gik først 5 minutter før hun stoppede og fik tørret tårerne væk i ærmet.

Aleksei havde brugt en god del af dag og noget af aften på, af undersøg by nærme for at lærer den bedre af kender, og nu var han kommer ned på havn og stod ikke så lang væk fra en store lager bygning, den lugte langt væk af fiske, der var helt sikker mulighed for af sjæle noget hvis man gad af undersøg de mange andre lager bygning som lå her ned, han gik rolig videre og kiggede sig rundt imens, han stoppe op og læner sig op af en lille rød mursten bygning, da han kun høre nogen græder lidt væk.

Da han stod og kiggede rundt fik han øje på en kvinde som sad ud på en af de små brorer, som var der til minder fiskebåder og andre minder båder, han bliv stod i lidt tid end han rette sig op og begynde af gå igen, mens han håber lidt på af han kun gå udsyn videre, da en græder kvinde ikke lige var hans kop te, men hvis han bliver opdage måtte han tager det med, så kun han måske også ser sted bedre an ud nogen sat spørgsmålstegn ved det.

Da hun havde tørret tårerne af i sit ærme og snøftede et par gange, rejste hun sig og gik på "land" igen. Det ville nok tage noget id, før hun kunne tage sig sammen til at besøge hendes mor.

Men hvad nyttede det? Hun sov jo, og mor vil alligevel ikke kunne svare, når hun sad og snakkede til hende. Det vil være som at tale til en dør ifølge hende, selvom det virkede totalt respektløst fra hendes side.

Hun så sig lidt omkring for at komme på bedre tanker, da hun så tilfældigvis fik øje på en ung mand, der lænede sig op ad en af bygningerne. Han så nu ganske fredelig ud, bare han dog ikke havde set hende græde sådan. Så ville han sikkert tænke: "Kujon" eller "tudepige".

Han var klædt i nogen sort cowboy bukser og en mørke blå t-shirts som sad lidt tæt på ham, så men kun ser af han er veltræner, hans halv lang brun hår hang løs mens han kiggede kort rundt med sine brune øjne, han lad godt mærke til at hun så ham end han begynde af gå, så måtte han ser om hun lod ham være eller tog kontakt med ham, så må han tager det der fra.

Han tog det ikke så tung af hun havde græderet, hvis hun havde bruge for det, var det da det hun gjort, så kun hun da være ligeglad med andres mener om det, han gik rolig videre med sine hænder i lommer i sine bukser, ikke fordi det var kold men bare for at havde dem et eller andet sted.

Hun fjernede et kort øjeblik blikket væk fra den unge mand og betragtede i stedet solen, som snart gik ned bag horisonten. Hun tog et dyb indånding.

Hun kunne vel altid besøge sin mor i morgen. Så kunne det være, at hendes familie var smuttet. Hun hadede at være iblandt for mange mennesker.

Igen kiggede hun over på den unge mand, som åbenbart var ved at gå. For at tænke på noget andet, besluttede hun at følge efter ham, bare af ren nysgerrighed. Hun havde alligevel ikke andet at foretage sig.

Han gik rolig videre mens han han undersøger område som han gik i, han havde ikke opdage at hun følge efter ham i nu, da han ikke kun lugte hende og gik heller ikke og kiggede sig over skulderen, det var første efter noget tid af han tilfældig fik kiggede sig bagud og så at hun var gå efter ham, han smiler svagt for sig selv og gik lidt hurtigere og forsvandt kort efter ind i en gyde, han tog hurtigt fat i toppen af en mur og hiver sig op i armene og kom videre derfra, over på et tag på et hus, hvor man ikke kun ser ham fra gyde af.

Så måtte han ser om hun enlig gik efter ham eller tilfældigvis gik sammen vej som ham, han kun svagt ser ned i gyde, så han kun ser hvis hun kom ind i gyde.

Hun luskede forsigtigt et stykke bag ham. Det var altid sjovt at følge efter andre og se hvad det var de skulle. Hun ville ham intet ondt, blot følge ham for at dræbe tiden. Fuck, tænkte hun. Han havde kigget sig over skulderen og så hende. Men hvad var der galt i, at en anden også bare gik en tur?

På et tidspunkt så hun ham dreje ind ved en gyde - der blev hun lidt usikker på, om hun vil fortsætte, men hvad kunne der ske? Hun gik lidt hurtigere efter at have mistet ham af syne. Hun kom til at smile lidt.

Da hun drejede ved hjørnet var han væk. Pist borte, det kan ikke lade sig gøre, tænkte hun mistænksomt og bakkede ud af gyden igen. Den endte til gengæld ikke blindt, så hun tog modet og gik nænsomt derind, uden at trække vejret. Der var ingen, for der var lidt diset og lusket her. Hun besluttede sig for at gå ud igen og opgive forfølgelsen af den unge mand.

Nu stod hun og kedede sig og sparkede til en lille sten.

Han kun ser fra sit gemmested at hun følge efter ham, da hun gik ind i gyde men så ud, og så dog gik hun lidt længe ind end før men gik så ud, det var næste lidt sjov af ser på, han rejse op og gik lidt tætter på hende men stadig så han var skjule af tag, "hvorfor følge du efter mig" spurgte han og kiggede ned på hende og smiler svagt for sig selv, det var ikke altid lige udfarlig af følge efter nogen, hvis han havde lyst kun han havde overfalder hende, end hun kun noget af gør noget ved det,

Men det lå ikke lige til ham eller jo, men med et hurtigt kig på hende, så det ikke ud til at hun havde noget af værdi på sig, han gik om på den anden side af tag så hun kun ser ham, han sat sig ned og læner sig svagt tilbage mens han stykke på sin en arm, hun var da køn nok men det var ikke nok grund for ham for at overfalde hende, han sad bare og venter på at hun vil svar ham på hans spørgsmål.

Han drev sikkert gæk med hende, men hun var alligevel lidt ligeglad. Hun troede at hun kunne få lidt sjov ud af det og komme på andre tanker.

Pludselig lød en stemme ovenover hende, og det gav et sæt i kroppen. Hun vendte sig langsomt om, men så ingen til at starte med. Gad vide, om det var ham den unge mand, der havde kravlet op et sted og havde gemt sig. Så havde han altså set hende.

Da han bevægede sig, kunne hun så tydeligt se ham igen. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og prøvede at lure, hvad han havde i sinde at gøre. Hun følte sig måske en anelse flov over at blive taget i at følge efter ham.

Han så ud til at være meget rolig, men hun vil ikke slappe af, før hun kendte ham lidt bedre. Hun viftede sit irriterende, lange pandehår væk fra venstre øje der havde siddet og dækket i et godt stykke tid.

"Jeg var blot nysgerrig for at se, hvor du mon skulle hen. Egentlig har jeg ikke noget at foretage lige pt." svarede hun med en kølig stemme. Sådan en tone havde hun altid til at starte med.

Det var altid noget af hun indrømme at hun flugt efter ham i sted for at lyve om det, "du ved godt at det kan være farlig at følge efter fremme" sagde han med sin dyb stemme, han kiggede ned på hende og kiggede derefter op på himmel, han bliv sidder på tag for en sikkerhed skyld, hvis hun vil tætter på ham var det hendes problem og ikke hans, "vil det ikke være nemme af spørger om det i sted for af følge efter person, hvor der er mulighed for at du bliver overfalde" spurgte han og kiggede ned på hende.

Han kiggede ud over havn og kig set et skib der var på vej ind ellers var der mere fiskebåd han så, som sejle frem og tilbage eller var igang med af tømme deres net for fisk, han lukke kort sine øjne og rette dem derefter ned på hende og venter på et svar.

Hun vidste selvfølgelig godt, at det var dumt og farligt at følge efter fremmede mennesker - men lige pt. havde hun ikke andet at lave. Og hun vil hellere end gerne komme på andre tanker end den, der nagede hende i baghovedet.
Var han for bange til at komme ned, tænkte hun undrende og lagde endnu engang hovedet på skrå. "Tør du ikke stå ansigt til ansigt med din forfølger?" spurgte hun provokerende og smilede ondt.
"Jeg gør, hvad der passer mig. Jeg lever efter mine egne regler. Desuden er jeg ikke bange for at blive overfaldet." sagde hun og lo.
Hun studerede derefter en færge, som var på vej ind mod havnen. Alle de turister, eller dem, som kom tilbage fra en ferie.

"Jo det tør jeg godt, men hvem sige af jeg vil" sagde han kold, når hun selv begynde på af være provokerende skulle hun da få igen, han kiggede kort rundt og lad også godt mærke til, af der var en færge på vej ind ellers var der ikke rigtig noget spænde, han smiler svagt af det hun sagde, hvem gjort ikke det efter hold, "alt andet vil også være af gør" sagde han og smiler kold, en kvinde der tør af gør noget ud for landet regler.

Det var ikke noget men så så tit, hun vil kun klar sin i rusland med den holding, så vil det så hjælp hvis hun kun et eller andet som var nytte, men det giver han ikke af finde ud af, da han ikke havde nogen planer om af skulle tilbage til rusland, ikke lige med den sammen, måske om en del år kun det godt være.

Hun lyttede og kom til at le, meget højt og overdrevet. I hendes øjne var han ikke andet end en stor bangebuks, der sidder oppe på et tag. "For at snakke om noget andet, hvor kommer du så fra? Og hvorfor lusker du rundt her ved havnen?" spurgte hun og fandt smilet frem igen.

Hun studerede alle de biler og campingvogne, som kørte ud fra færgen med en høj fart. De ville sikkert gerne hjem, eller også var de blevet for utålmodige. Hun roede i sit rødlige, lange hår der gik ned til røven. Hun fandt ham ikke som sådan farlig, men man kunne aldrig vide med disse væsener. De kunne bære en maske, som i andres øjne så venlige og rare ud - men bag masken vidste den deres sande jeg.

Hun synes underbar af det er sjov da han sagde, eller ved hun bare ikke helt hvordan hun skulle forhold sig til det, så set kun han også være ligeglad med det, hun kun synes det hun havde lyst til om ham og det sammen kun han om hende, han kiggede kort over på færge som var ladt til mens de havde snakke, nu var biller på vej af, måske lidt hurtigere end var er godt af men igen kun han var ligeglad.

"kommer lidt omkring og ser mig bare om" sagde han og kiggede på hende, han gang engang ikke af spørge ind til hende, han fik sikker lige så dum svar tilbage som han selv lige havde give hende, han lukke kort sine øjne end han kiggede kort rundt og rette derefter blikke ned mod hende.

Han begyndte at virke lidt ligeglad med hende nu. Hun var egentlig også selv uden om det, tænkte hun for sig selv og smilede. Da han svarede på hendes spørgsmål, nikkede hun blot stille og lyttede til lyden af biler, der drønede ud af færgen.

"Jeg kan starte med at præsentere mig selv. Mit navn er Evangeline. Hvad er dit?" fortalte hun fornemt og bukkede sig for ham. For sjov. Hun havde hænderne i lommen, tog et stykke tyggegummi og gumlede på det.

Det virke til at hun havde opfatte af han var ligeglad med hende, da hun lige pluslig begynde af være mere høflig overfor ham, "navn er Aleksei" sagde han og kiggede ned på hende og smiler svagt, færge var snart tom for køretøj, så kun de andre biller som holde og venter på af kom til, "hvad laver du så selv her" spurgte han og rette derefter blikke ned på hende, han fat sin mobil frem og læse en sms han havde fået, hvor han svar på den hurtigt end han lad mobil ned i lommen i sin bukser,

Han gad ikke af bukkede tilbage for hende, selvom det vil være mere høflig men han havde en ide om af hun gjort det for sjov, han kiggede kort op på himmel og lukke derefter kort sine øjne end han kiggede ned på hende og afventer et svar fra hende.

Hun så op på hans kolde ansigt, mens han præsenterede sit eget navn. Hun nikkede og smilede. "Fedt navn." sagde hun ligeud, men prøvede at virke lidt mere interesseret. Færgen var nu tom for biler, og de store lastbiler, skulle starte med at køre ind. Utroligt, at en færge kunne holde til så mange ton.

Alligevel begyndte han, for hende, at virke kold. Det var hun selv ude om. "Øhm... jeg kan vel godt dele min bekymring. Min mor var med i en bilulykke, og nu ligger hun i koma. Lægerne ved ikke, hvornår hun vågner. Jeg har ikke lyst til at besøge hende lige nu. Det gør for ondt. Derfor lusker jeg rundt her." fortalte hun ham lidt sørgmodigt, men trak ikke en mine. Han synes sikkert, det lød åndssvagt - at en fremmed fortalte om sit private liv, der ikke ragede andre.

"Jo tak" sagde han kort angår hans navn var fedt, det var nu et meget normal navn i rusland men hun er ikke russer, eller det er han helt sikker på af hun ikke er, han lytte rolig til det næste hun sagde, han løse lidt op i ansigt så han ikke så lige så kold ud mere, det kun være grund til af hun var så hård som hun var, "det gør mig ondt af høre" sagde han normal og smiler svagt til hende, han kender dog ikke selv til det, da han ikke kender nogen af sine forældre, han har skulle klar sig selv som helt lille.

Han rejse sig op og hoppe ned fra tage så han stod nogen meter fra hende, "synes du skal tage over og besøg hende, snakke til hende, viser hende vej mod lyse" sagde han og kiggede over på hende, men sige af personer som ligge i koma kan høre dem omkring sig, "være hendes lucifer" sagde han og smiler rolig, det var enlig dum af bruge ord lucifer, da mange ikke ved hvad det betyder på latin, men nu må han ser om hun forstod det, ellers må han forklar hende det.

Hun smilede og var lidt overrasket over, at han viste hende sympati, på trods af at han ikke kendte hende. Han virkede nu sød nok at snakke med. Bare han snart gad komme ned til hende - hun hadede at snakke med nogen, som hun ikke stod ansigt til ansigt med. Hun spillede ganske vist hård udenpå, men indeni havde hun mange følelser, der nagede hende lige pt.
"Det er okay. Det kan jo ske for enhver." svarede hun og trak let på skuldrene. Hun blev overrasket over, at han sprang ned fra taget - havde han hørt hendes bøn eller hvad?
Hun lyttede spændt til det han sagde, men rystede let på hovedet. "Det vrimler med min familie inde på hendes stue lige nu. Jeg vil slet ikke have mulighed for at snakke med hende. Medmindre de selvfølgelig skrider snart." svarede hun og rynkede sine øjenbryn.
Hun lagde hovedet på skrå: "Lucifer?" spurgte hun forundret og lagde armene over kors.

Han ikke bare til det hun sagde og smiler svagt, det kun hun havde ret i af hun ikke vil kun kom til hendes mor, når resten af hendes familie er det, han smiler svagt af hende og det overrasker ham ikke af hun ikke ved hvad lucifer betyder, "lucifer betyder lysbringeren, oplysning, morgenstjeren, på latin" sagde han og kiggede over på hende, han kiggede kort rundt end han lukke kort sine øjne, "så tage ind og besøg hende imorgen" sagde han kort og smiler svagt end han kiggede over mod færgen, den var næste fyldet nu og skulle nok også snart sejle, hvor den nu sejle hen kom den nok der hen.

Hun nikkede, da hun fik en forklaring på det - ikke at hun ligefrem var særlig interesseret i det, han sagde, men lyttede alligevel. "Jeg gider bare ikke at tage derhen, ikke endnu. Hvor skal du egentlig hen, hvis ikke jeg havde fulgt efter dig?" spurgte hun nysgerrigt og bed sine negle. Færgen sejlede lige så stille ud mod det store, åbne hav. Det var forbløffende, hvor stor en vægt den kunne holde til.

Han nikke kort til det hun sagde, det havde han forstået af hun ikke gad af tage der over, men det styre hun selv om hun vil gør det i dag, eller om en uge, det var hendes problem og ikke hans, han kiggede kort rundt end han rette sit blik over på hende da hun snakke til ham igen, "ikke rigtig nogen stede, lærer bare by bedre af kender" sagde han og smiler svagt, han vidste snart ikke hvad de skulle snakke om, hun var ikke i det bedst humør på grund af hendes mor og som sagt vidste han ikke hvad de skulle snakke om.

Det var ikke pænt af hende, ikke at besøge sin mor med det samme, men hun ville ikke bryde sammen overfor hendes mor, når hun ankom til stuen. "Hvis du vil lære byen at kende, kan jeg sagtens vise dig rundt." foreslog hun muntert og trak et skævt smil. Hun ville ikke lade hendes humør påvirke ham, selvom det nok allerede var sket. "Hvis du vil, kan du bare følge efter mig." sagde hun.

Han smiler svagt af hende, "det er pæn af dig, men lærer den bedst af kender alene" sagde han og kiggede på hende, han synes selv af være mere opmærksom på sine opgivelse end hvis han gik sammen med en anden person, det var ikke fordi han ikke vil have selskab af hende, men tror hun har en del andet af tænke på end af viser en fremme person rundt i by.

Han kiggede kort op på himmel og kun ser af det var begynde af trak op til regne, så skulle det være af han skulle kom videre, "jeg tror af jeg vil smutte end det begynde af regne" sagde han og vend sig halvt om og smiler svagt, "det kan være vi ses en anden gang" sagde han og smiler svagt til hende end han begynde af gå væk derfra.

//Out//

-.-