Stupidity [Aleksei]

"Forhelved Jacs, you really did fuck up this time.."

Stemmen var bebrejdende, frustreret og rummede en vis form for erkendelse. Hun hoppede over et lille væltet træ og fortsatte fremad i et raskt tempo. Blikket flakkede lidt fra den ene side til den anden side. Hun standsede kort op, tøvede og valgte så resolut en vej - nok mere i desperation, end i fornuft.

"Ej, Jacs altså! Du arbejder for meget. Tag nogle dage fri? tag ud og se naturen eller noget. Kom lidt udenfor."

Vrængede den mørkhårede kvinde, idet hun imiterede hendes søsters ord, dog med en vis overdrivelse der fik ordene til, at lyde som om de kom fra en flabet teenager. Dum som hun var, havde hun hoppet med på ideen, fordi Jacque egentlig godt kunne lide natur, men hun havde nok ikke liige gidet at undersøge skoven, inden hun bare sådan vadede ind i den. Og nu var hun faret vild. Hvert et træ lignede hinanden og hver en forbandet mosplet, var lige så mosplet-agtig, som den anden. Hun kunne ikke finde et punkt, et sted eller noget som helst, som hun kunne genkende. Hastigt bevægede hun sig videre og i tilfældige retninger. Da hun stadigvæk ikke havde fundet noget genkendeligt, satte hun sig på et væltet træ med hovedet i hænderne, idet hun kunne ane synet af skovbunden mellem sine fingre. Det var fuldstændigt håbløst det her, tænkte hun. Hvad var så næste træk Jacque?

Aleksei havde opholdet sig herude i skoven, de sidste dag på grund af fuld måne, men nu var de tre dag overstået og han kun nu slappe lidt af igen, han var klædt i shorts og en tanktop, begge del var sort, han havde en sport taske over den en skulder, hvor han havde sit skifte tøj og et håndklædt, han var så set på vej op i bjerger, op til de varme kilder og få løse op i musketer, klokke var ikke meget mere end 9, han havde været oppe i små tre timer, så han kun finde sig noget morgenmad end han gik op i bjerger, han skulle tilbage til by senere på dag/aften.

Han stoppe op og lytte, da han synes at kun høre en, jo det kun han også, det var en kvinde vil han gæt på, ude fra person stemme var lys i det, han vende sig halvt om og begynde derefter at gå mod stemme, der gik ikke lang tid før han fandt person, og jo det var en kvinde, som sat på et væltet træ med hoved i sine hænder, ”hej, undskyld jeg forstyrre, men har du bruge for hjælp” spurgte han og kiggede over på hende mens han læner sig op af et træ, omkring 10 meter fra hende.

Ikke fordi han regne med at hun vil gør ham noget, og hvis hun vil det, var hun kun et menneske, kun han lugte på hendes duft, han kørt kort sin hånd gennem sit hår og kiggede kort rundt, der var utrolig stille i skov, men så plejer det at være efter fuld måne, fordi dyrelivet var blevet skræmt væk men det plejer at kom tilbage i løbe af nogen dag.

Lyden af skridt vakte Jacques opmærksomhed tilbage fra den indre konflikt. Hun skimtede efter lydkilden, ud fra mellemrummet mellem hendes pege- og langefinger. Lyden var stoppet og istedet lød der en dyb stemme fra et sted længere fremme. Jacque fjernede hænderne fra sit ansigt og rettede blikket mod en mand der var dukket op. Han var iført sorte shorts og en sort tanktop, med en sportstaske hængende henover skuldren. Med undtagelse af det der Tarzan-manliness-look han havde, så så han ganske normal ud. Som et normalt menneske? Gad vide om han normalt færdes her? Jacque rynkede let på brynene. Gad vide om den her skov slet ikke var så gudsforladt og enorm som hun troede... måske det i virkeligheden bare var hende der var en idiot? Måske hun var faret vild i hvad der svarede til Sombre? Pinligt...

Hendes øjne var af samme farve brun, som hendes hår. Mørkebrun - næsten sort. Den måde de fangede lyset på og reflekterede det, afgav en nærmest dukke-agtig udtryk. Det var specielt i tilfælde af nød eller hvis der var noget hun meget gerne ville have, at denne side af hende dukkede op. Hun betragtede ham lidt, som han stod der, inden hun nikkede lidt ved hans spørgsmål. Det måtte man sige at hun havde.

"Kender du vejen tilbage mod byen?"

spurgte hun, imens hun trak på et lidt skævt smil, der understregede at hun ikke synes situationen var specielt rar. Hun rejste sig stille op fra stammen og gik nogle få skridt i hans retning. Det ville bare være perfekt, hvis han kunne vise vejen.

Han kun ser på hende at hun havde hørt ham, så hun havde en god hørelse af et menneske at være, da han næste var lydløs når han gik, han smiler svagt af hende da hun nikke som svar på hans spørgsmål, hvorfor skulle folk altid tage ud i skov her og gå for lang ind den så de ikke kun finde tilbage, men til hendes held kom han jo forbi, ”ja, jeg kender vej tilbage til by” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, han skulle dog ikke sammen vej som hende, hvis hun skulle ind til by.

”Jeg kan peger dig retning mod by, da jeg selv er på vej op til de varme kilder” sagde han og kiggede på hende, om hun så kun finde vej tilbage til byen, hvis han peger hende i retning eller om hun vil med op til de varme kilde, vidste han ikke om hvad hun vil med ham op til kilder, og hvis hun vil skulle hun da være velkommen til det, han havde ikke rigtig snakke med nogle de sidste dage på grund af fuld måne, ”jeg skal første selv tilbage til byen senere, men du skal være velkommen til at gå op til de varme kilder” sagde han og kiggede på hende og smiler rolig til hende, for at vis at han ikke vil gør hende noget.

Et lettelsen suk undslap hendes strube, da han fortalte hende at han sagtens kunne finde vej tilbage til byen. Det var hendes redning. Men da han fortalte at han altså ikke skulle derhen lige nu, og at han istedet kunne pege en retning, spilede Jacque øjnene op. Hun skulle aldeles ikke efterlades! Hvis han pegede en retning, ville der gå lige præcis en halv time og så var hun faret vild igen. Det var hun helt sikker på. Så hvad han ville det, eller ej, så havde han altså lige fået sig en rejsekammerat... Desuden så havde hun ikke hørt noget om varme kilder før, og hun havde da slet ikke forestillet sig nogen ude i en skov. Det lidt desperate udtryk blev langsomt erstattet af et undrende og nysgerrigt et istedet.

"Varme kilder? Her?"

Spurgte hun undrende. Så holdt hun begge hænder op, med et overgivende udtryk.

"Hvor du går, går jeg."

Sagde hun og tog så hænderne ned igen. Hun skulle ikke nyde noget af at vandre herude alene - især ikke når det ville begynde at blive mørkt. Gud ved, hvad der render rundt herude om natten. Jacque gengældte hans rolige smil.

"Jeg vil gerne med"

Nu da hun havde fundet en, som vidste noget om skoven og kunne finde rundt i den, blev hun straks mere tryg. Hun gik de sidste par skridt hen mod ham og afventede egentlig bare at han begyndte at gå, så hun kunne følge med.

"Tager du tit op til de kilder, der?"

Han kun ser på hende at hun blev glad for at høre, at han kun vej tilbage til by, alt andet vil også være mærkelig, så meget han herude og især når bor herude tre dag om måned, når der er fuld måne, det var også nem at ser på hende at hun ikke synes om at få peger retning ind mod by, så han kun næste gæt sig til svaret på hans spørgsmål, om hun vil med op til de varme kilder, han lo lidt af hende, da hun tydelig ikke havde hørt om kilder op i bjerge.

”Du er ny her i område, kan jeg høre, de varme kilder ligger op i bjerge, der er omkring to timer der op her fra” sagde han og kiggede på hende og nikke kort til det hun sagde, så fik han sit svar og hun gik med ham, som han havde gætte på at hun vil gør, han rakte sin hånd frem til hende, ”Aleksei er navnet” sagde han og smiler svagt til hende, det var tydelig at høre at det var russie, han gad hende hånd, hvis hun rakte sin hånd frem ellers vil han vende sig om og begynde at gå mod bjerge.

Han gik i et rolig tempo så hun kun følge med, han kiggede kort på hende da hun snakke til ham, ”det er lidt forskellig hvor tit jeg tager der op” sagde han og gik rolig videre, han gik ude at stoppe op for at være sikker på at de var på den rette vej, han havde nu gået tur her så mange gang at han kun den i hovedet og samtid kun han også gå udefter duft, duft var andreledes jo tætter de kom på bjerge.

Jacque kom til at smile da han lo af hendes kommentar omkring kilderne. Ja, okay, hun var ret uvidende omkring denne by og de omliggende områder. Jacque lyttede blot til hans stemme, da han fortalte om de varme kilder, turen derop og konklusionen om hendes nye bekendtskab til Di Morga. Well, han havde jo ret? Hun var dog ikke helt ny i byen, hun havde været der længe nok til at åbne værkstedet med Amy og få en kundekreds der var stor nok til at få stedet til at løbe rundt. Men hun havde arbejdet så meget, at hun ikke havde nået at komme udenfor Terre. Det var kun fordi hendes søster havde smidt hende ud af værkstedet og på ferie, at hun havde begivet sig herud.

"Yeah, lidt, jeg har ikke rigtigt været udenfor Terre. Det her var et dumt forsøg på at udforske områderne lidt. Men jeg glæder mig til at se varme kilder i virkeligheden. Jeg er virkelig overrasket over at der overhovedet eksisterer sådan nogle lige i nærheden"

Sagde hun og lo kort. Manden rakte dernæst sin hånd hen mod hende, idet han præsenterede sig. Jacque tøvede ikke med at tage den.

"Jacque"

præsenterede hun sig. Hun havde skam bemærket hans accent, og nu var hun simplethen nødt til at spørge:

"Er du oprindeligt fra Rusland eller ukraine, eller sådan noget?"

Spurgte Jacque nysgerrigt, idet hun blot fulgte med ham. Af og til sakkede hun en lille smule bagud, men hun så tog hun bare nogle længere skridt i takt med at han stoppede en lille smule op.

Det kun tyder på at han ramt rigtig at hun var ny i område, man der havde alle været på et eller andet tidspunkt i deres liv, at være ny i et område, han nikke kort til det hun sagde og smiler, ”det synes jeg nu ikke at det var et dumt forsøg, du prøvet for det mindste, i forhold til andre ind i by jeg har snakket med, men det kan jeg godt forstå at du glæder dig til at ser dem” sagde han og smiler rolig.

Han skulle lige til at sige noget til hende men stoppe da hun snakke videre, han lo kort af hende og smiler svagt, ”hyggelig at møder dig Jacque og ja, er fra Rusland, er selv kommet her til for omkring 2-3år sider, holder nu ikke regnskab på det” sagde han og smiler til hende og begynde derefter af gå, efter de havde giv hånd, selvom det var varmt i vejret, var hans hånd lidt varm i forhold til andre, det var ikke alle som lad mærke til det.

Han gik rolig videre i lidt tid i stille og kun småt begynde at høre fugle pipper omkring dem, ”hvad var grund til at du flytte her til, hvis jeg må spørge, jeg er selv flytte her til, for at prøve noget nyt” spurgte han og kiggede kort på hende og smiler rolig til hende, de var begyndt at kun ser starte af bjergkæde, ”og hvad med arbejdet, noget at finde” spurgte han lidt efter og kiggede på hende, underlag de gik på skifte fra græs til hård jord eller sten, da de begynd deres gang op i bjerge.

Jacque smilte venligt og muntert til ham, da han mente at hendes forsøg ikke var dumt. Det var pænt sagt af ham, skønt Jacque dog mente det modsatte. Jacque trak på en undskyldende mine, da hun tydeligvis afbrød ham i at prøve at  sige noget til hende. For pokker Jacs! Dig og din utålmodige kæft, tænkte hun og ærgede sig lidt over sig selv. Hun smilte skævt da han så istedet svarede på hendes spørgsmål.

"Jeg synes nok, at jeg kunne høre det lidt på din accent."

svarede hun idet hun bibeholdt smilet. Hun tiltede lidt hovedet på skrå ved hans næste spørgsmål, alt imens hendes blik gled mod jorden idet hun sagde:

"Min søster, Amy, og jeg flyttede hertil for noget tid siden. Der var lidt for meget historie og fortid i den by, som vi kommer fra. Vi trængte nok begge til lidt luftforandring."

Svarede Jacque stilfærdigt. Fortiden havde været hård for de to piger, men de havde klaret sig igennem det sammen. Hvorfor båndet mellem de to søstre var ret stærkt. Jacque havde formået at komme videre, men Amy bar stadig præg af det. Det var egentlig ikke fordi det var nogen hemmelighed, men det er også en personlig ting, som man nok ikke bare lige plapre ud med til hvilken som helst fremmed man møder på sin vej. Jacque lyste op i et smil da han spurgte til hendes arbejde. Jacque elskede sit arbejde og var stolt af hvad hende og hendes søster havde fået på benene.

"Amy og jeg har et autoværksted lige overfor shoppingcenteret"

Sagde hun muntert og smilte bredt

Han kun ser på hende at det gik hende lidt på at hun havde afbrud ham i at kun sige noget, men sagde ikke noget til det, da det ikke gik ham på at hun havde gjorte det, ”jep, ens accent ligger men ikke lige fra sig og nu prøve jeg sgu enlig heller ikke på det, er glad for at være russe” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt til hende.

”Ja der kan hurtigt kom noget fra ens fortid eller historie som andre har hørt noget om og luftforandring tage man aldrig skade af” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, han gik rolig videre og kiggede kort op på himmel, de var noget et godt stykke op i bjerge, der var ikke langt i nu end de når de varme kilder, og så kun han kom til at slappe af, om hun hoppe med i eller ej, vidste han ikke men fandt nok ud af det.

Han smiler rolig til hende da hun svaret ham på hvad hun lavet til daglig, ”når det er, er der har åben det, har godt set det, Amy må så være din søster eller gætte jeg helt forkert der” spurgte han og kiggede på hende, de gik videre i lidt tid hvorefter de varme kilder kom til syne for dem, ”her ligger de så” sagde han og smiler svagt til hende og gik over mod en af dem, da han kom over til den, stille han sin sport taske fra sig og tog sine sko af og tog derefter sin tanktop af og smide den ned på taske, han var godt veltræner, havde næste ikke noget fedt på kroppen.

Han hoppe derefter ned i kilder og kørt en hånd gennem sit hår for at fjerne det fra sit ansigt, ”vil du med i” spurgte han og kiggede på hende og smiler rolig.

"Jeg kan heller ikke se hvorfor du skulle lave om det?"

Sagde hun muntert og blinkede til ham med det ene øje. Hans næste kommentar fik hendes til at trække på en tænkende mine - eller, nærmere en trutmund, for det var ofte sådan at Jacque så ud når hun tænkte. Han lød til at forstå.

"Du kender det?"

Spurgte hun ham så, uden forventning om at han ville fortælle om sin fortid, men bare som bekræftelse på hendes tanker. Hun rettede blikket lidt frem for sig og så hvordan omgivelserne langsomt ændrede sig mere til klippe, end skovbund. Luften var anderledes jo længere op man kom. Tyndere og duftede af mindre. Hun smilte til ham og nikkede så, som svar på hans spørgsmål. Jacs bed mærke i at temperaturen egentlig blev koldere, så hun rynkede undrende på brynene da en vanddamp steg op fra jorden længere fremme. De fortsatte i retningen af det, indtil de gjorde et holdt foran kilderne. Aleksei bekræftede at dette altså var kilderne og Jacque reagerede ved at hæve begge bryn.

"Oh, wauw!"

udbrød hun så. Hun rettede energisk blikket fra det varme vand til Aleksei der var i færd med at smide sin tanktop. Helt uden at tænke over det, kom hun til at stå og betragte ham lidt. Udadtil forsøgte hun at virke uanfægtet, men indeni frydede hun sig lidt over synet og over situationen. Hallo, det er jo ikke hver dag at en pige tilfældigvis render ind i en lækker fyr, og så ovenikøbet får lov til at bade sammen med ham. Am i right?? Men lidt værdighed forsøgte hun da at holde, selvom Jacque var lige så åben som en bog, selvom hun ikke vil erkende det selv. Hun snappede ud af sin lille stupor da han spurgte om hun ville med.

"Yeah! Selvfølgelig!"

Uden tøven trak hun blusen over hovedet og sparkede kondisko og strømper af. Hun førte hånden om til hendes opsatte hår og løsnede elastikken, således at det lange, mørke hår faldt nedad hendes ryg. Hun tog derefter nogle skridt ned i vandet og da det gik op for hende præcist hvor varmt og lækkert der er, gik der ikke mange sekunder inden hun med et (ikke særligt) yndefuldt plask dukkede både krop og hoved under vand. Hun lo da hun atter havde hovedet over vande.

"Hvem havde troet at dette kun var nogle kilometre hjemmefra??"

spurgte hun nok sådan mere sig selv, idet hun fejede det våde hår væk fra ansigtet.

Han smiler rolig af hendes svar, at hun heller ikke synes at han skulle laver om på sin accent, det havde han jo heller ikke planer om at vil, han var stol af at være russe, han var jo så set kun tage væk der fra, for at prøver noget nyt.

”Ja, jeg kender godt til, er gammel militær mand fra Rusland, så der er da flere bande i Terre som har opsøgt, i håber om at jeg vil være en del af deres bande” sagde han og kiggede på hende, jo længere op de kom i bjerge jo køligere bliv det også, ikke noget han tog sig af, men kun ser at hun gjorte det, ligesom iltniveau i luft også bliv lidt mindre, jo længere de kom op, men ikke rigtig noget slem, for så højt op skulle de heller ikke.

Han lo kort af hende, eller rette af hendes udbrød over syne af de varme kilder, jo det var da også et smukt syn, han havde nu bare set det så mange gang, at han ikke lige tænke over det mere, han fik kiggede over på hende, da han smidt sin tanktop fra sig og smiler, han kun tydelig ser at hun stod og kiggede på ham, ”kan du lide hvad du ser på” spurgte han og blikke til hende med det en øje, hvorefter han gik ned i kilder og dykke også en kort omgang, end han tog plads op af kant og kørt en hånd igennem sit hår, så han fik nogenlunde styre på det.

Han smiler rolig til hende da hun sagde at hun også gerne vil med i, han lo kort af det hun sagde og smiler der til hende, ”ja man kan bliv overrasker over det sted, man er flyttet til” sagde han og kiggede på hende og lukke kort efter sine øjne.

”Når jeg har tanke på, nu hvor din søster og dig, har et autoværksted, er det så men kan leje en lift hos er og noget plads, da jeg har en bil, jeg gerne vil har set igennem, kan godt selv gør det, har bare ikke nogen lift til det” spurgte han efter lidt tid og kiggede over på hende.

Jacque tabte kæben ved hans ord og stod bom stille, da hun hørte hans ord.

"What?!"

Udbrød hun overrasket.

"Bande? som i... en mafia?"

Jacque stirrede på ham med et udtryk der matchede hendes stemme. Åh gud, Jacs. Jacque tog en dyb indånding og overbeviste sig selv om at hun overreagerede.. han sagde jo at de havde søgt ham. Ikke at han allerede var det. Så... calm your tits, woman. Jacque hørte ikke rigtigt hvad han sagde efterfølgende, og fulgte heller ikke med i hvad der lige foregik omkring hende. De indre billeder at skuddrama og læderveste på motorcykler spillede en slags film for hendes indre blik. Altså, hun havde nu altid godt kunne tænke sig at prøve at sidde bagpå.. bare som en ting skulle nå inden hun døde. Men udover det, så var bandemiljøet ikke et sted Jacque ville hen. Hun kom ud af sine indre tanker da han pludselig nævnte hendes søster. Jacque rettede blikket mod ham, sådan halvt fjernt, som om hun lige var vågnet.

"hm? Hva?"

Hun tænkte sig hurtigt om og genvandt så den kontekst som hun befandt sig i. Om han måtte låne liften? Det måtte han vel godt? Han havde jo kun vist sig som rar og hjælpsom indtil videre. Desuden ville Marko, en ansat, nok hellere ikke brokke sig over at kunne tale om andet end kombinationen af tamponer og motorolie.

"Sure. Men ingen bandefolk! Der kommer nogengange nogle meget, meget dyre biler ind. Det bliver ikke kun et griseri med mennesker og værksted hvis der udbryder et skuddrama.. advokaterne og forsikringsfolkene er sultne gribbe når det kommer til sådan noget."

Han lo af hende, af den måde hun tog det på, at der er bander i Terre, det var nu meget normal i større byer, at der er et bande liv, ”ja, der er små bander omkring i by også vis også mafia, selvom man ikke rigtig høre rigtig noget om mafia for tid” sagde han og kiggede på hende, hvis han endelig skulle være med i noget, så skulle det være en Wolfpacks, men det var sikkert noget hun ikke kender til og behøver heller ikke at kender til.

Ud fra hvad hun sagde som det næste, kun han gæt sig til at hun ikke rigtig havde hørt efter, hvad han havde sagt, ”jeg sagde bare at man kun bliver, overrasker over, det sted med er flyttet til og så spurgte jeg om du kun lide hvad du så, lige før” sagde han for at gentage det han havde sagt, som hun nu ikke rigtig havde hørt, han dykke kort under vandet og kom op kort efter, hvor han kørt en hånd igennem sit hår, for at fjerne det fra sit ansigt.

Han grine kort af hende eller mere af hendes svar over han godt må leje en lifte på deres værksted, ”bare rolig, skal nok lad dem bliv hjem den dag, nej der kommer ikke nogle og hvis der gør, skal jeg nok snak med dem” sagde han og smiler rolig, han sat sig igen op af kant og slappe af, han sad dog lidt længe oppe denne her gang, så han overkrop var mere synlig end den var før, der var nogen få ar af ser på hans overkrop, de var ikke så store men de var der stadig, selvom han heler hurtigere end normal menneske var han ikke ude ar fra militær, de var bare ikke så slem fordi han heler hurtigere end normal.