We meet again.. - Harry (XXX)

Sted: Ved det store varehus, hvor en koncert lige har været.

Tidspunkt: kl. 23.14 midt i december måned.

Vejr: Stjernehimmel, fuldmåne og meget ’lyst’ for en vinter nat.

Omgivelser: Mange fotografer, en blanding af fine folk og normale folk. Larm og begyndelsen til en fest.


Will var lige kommet tilbage til byen for nogle dagen siden, og var med det samme blevet kontakten af den mand som havde startet hans lille karrier med en koncert i industri kvarteret. Han spurgte om Will ikke ville spille igen, da han samlede ind til en god sag for industri kvarteret, så det kunne blive renoveret. Will havde sagt ja med det samme og gået i gang med at planlægge hvilke sange han skulle skrive. Dog poppede der et mindre minde op i hans hoved ved tanken om den koncert for over 1 år siden.. Han havde mødt Harry den nat.. De havde udviklet et tæt forhold og Will havde åbnet sig op for ham. Dog endte det hele den nat hvor de skulle på skovtur.. De havde kommet op og skændtes meget og Will havde forladt ham den nat, for ikke at fryse hele skoven til.

Han sukkede kraftigt og gik ud mod hans nye bil som han havde haft med fra USA. Han gad ikke at hans chauffør skulle køre ham denne gang, eller rettere.. Han magtede det ikke. Will satte sig ind i den sprit nye bil, tændte den og kørte afsted mod byen, kaldte på hans kæledyrs krage ’Luci’, havde han kaldt hende. Gennem det lille år han havde været i USA havde Will udgivet en lille plade med hans musik, dog var den ikke kommet herover endnu, men et af hans model jobs havde åbenbart kommet hertil. Han kiggede op igennem forruden og så et stort skilt med et af hans billeder på. Det lignede ikke så meget den gamle Will, for han havde haft en stylist over ham, givet ham en ny frisure, fået ham til at træne lidt og ændret hans stil så meget han kunne. Selve billedet var for en reklame for et nyt ur inden for mærket ’rolex’ og han havde ikke været meget for det, men pengene var gode.
Han sukkede dybt da han kiggede op på det store billede.


Will kørte ind i industri kvarteret, parkede blandt nogle andre biler og steg ud. Han lod Luci sætte sig op på hans skulder, han rettede på hans jakke og gik ind imod bagdøren til den store bygning hvor koncerten skulle holdes. Will gad det ikke lige nu, han kunne mærke den spændte følelse han havde i maven. Tænk nu hvis Harry var der.. Will’s billeder var på fronten af bygning. Det var et kæmpe billede af ham foran hans bil, det var taget da han var i USA og de havde brugt meget photoshop for at få det til at ligne at det var taget i højlys dag. Hans fulde navn var på billedet også så Will vidste godt at chancen for at Harry ville have set det var stor.


Will gik op til scene, han nåede lige at komme til at han hørte hans navn blive kaldt ud, før han gik på scene. Hans smed op hans lille charmerende smil, hvorefter han trak hans jakke af og kastede den over hans skulder og Luci sad på den anden stolt.

”Mine damer og herre, det er mig en ære at præsentere, lige hjemvendte og nu mere kendte, William Rosario!!”

Det mindede nu om endnu en af de der dage hvor Harry og drengene bare skulle i byen. Men det var det nu ikke. I det hele taget havde Harrys liv slet ikke været det samme de sidste måneder.
Alt det med Niklaus gik ham stadig på. Og han kunne tydeligt mærke at han ikke var som før.
Men i aften skulle det glemmes! De skulle drikke og feste og bare have en fantastisk aften.
Det var nu ikke kun Harrys person der havde ændret sig, me også hans udsende. Han var blevet langt mere trænet, og hans tøjstil var ikke nær så snusket. Han havde et par sorte stramme jeans på med lidt hængerøv, en tætsidende hvid T-shirt med V-udskæring og hans læderjakke. Et par hvide sinkers, og håret sat.
Han havde først nu vænet sig til ikke at have sit halsbånd på.

Drengene var også ude for at sælge deres stoffer. Særligt de nye. Harry var begyndt at tjene kassen på at sælge Engle blod på gaden til vampyre. Det var også derfor han havde fået råd til at leje et rigtig hus i stedet for varehuset.
Da gik gennem gaden, og vidste at der skulle være en stor koncert. Derfor var det jo det perfekte sted at tage hen for at følge noget til koncert gæsterne.
Så det var det de gjorde. Mens de stod der stod den ene af drengene og kiggede på et stod raklame banner "Harry er det der ikke ham vampyren du var sammen med på et tidspunkt?" spurgte han. Harry så op på billedet. Han havde jo set det billede mange gang før "jo det er det... men sådanne reklamer kommer jo langt omkring"
Josh stod bare og så på Harry "hvad skete der egentlig med ham? Du har ikke snakket om ham længe" Harry trak på skuldrene "Aner det ikke... det eneste jeg fik afvid var at han var taget til USA" sagde han bare og kiggede på sit ur, og ventede til at gæsterne ville komme ud.

Will satte sig ned foran klaveret og salen blev tom, han satte Luci af ned på det sorte træ og aede hende blidt på hendes hoved. Han trak vejret dybt og begyndte at spille.

Der gik en time og så var han færdig. Han rejste sig og bukkede dybt til hans publikum og de klappede højt. ”William Rosario, mine damer og herre!!” Råbte ham med mikrofonen og der blev jublet og klappet endnu højere. Will tog hans jakke og trak den på hvorefter Luci fløj tilbage på hans skulder og skrabbede gladligt til ham. ”Det gik da godt.” Hviskede han blidt til hende og nussede hende under næbbet. Han gik ned fra scenen og nogle fans kom løbende hen til ham og bad om autografer og billeder.

30 minutter gik med at han skrev hans navn på nogle cd’er og bøger, han fik taget nogle billeder med nogle og snakkede lidt med dem, dog kedede det ham lidt. Ejeren der havde tilbudt ham at komme spurgte om han ville have en drink, dog takkede Will ham nej tak og sagde at han skulle noget andet.

Han havde lidt brug for noget tid for sig selv, dog ville han endelig bare tjekke om Harry stadig boede i det varehus, som han sidste gang gjorde. Han gik med ejeren ud af den store bygning, gennem hovedindgangen. Der var stadig mange folk herude, de skulle videre ud og drikke, det var kun nogle få som tog direkte hjem eller tilbage ind til byen. Will rettede lidt på den lange jakke.

Han havde taget nogle smarte cowboy bukser på, en blød bomuld sweater og den lange mørkeblå jakke på. Hans mørkebrune hår var sat lidt rodet. Det var det her look som mange af hans kvindelige fans savlede lidt over ved ham, så han havde valgt det med omhu, mest også fordi han ikke ville stå så meget ud blandt dem alle sammen når han var udenfor.

Da Will kom udenfor kiggede han lidt rundt, og en flok piger, som ikke havde været med til koncerten skreg op. ”DET ER WILLIAM!!! SE SE!! DET ER WILLIAM ROSARIO!!!” de stormede over og omringede ham og Will sukkede dybt inden de kom over. ”Hej piger.” Sagde han til dem, med et charmende smil, som han havde øvet sig på. Dog var det tydeligt, hvis man kendte ham, at det ikke nåede op til hans øre. Det her var så træls..

Drengene sad ude foran mens koncerten var i gang "gad vide hvad det er for noget de spiller der inde" kom det fra Jim der lå på maven på en bænk, hans fødder gik langt ud over den da han var så høj, og han havde også besvær med at være der på den anden led.
Josh strakte sig lidt mens han sad på ryglænet af bænken "Jeg kan ikke høre nogle pas eller noget, så sikkert en eller anden død syd koncert!" Harry var nu ikke nær så afslappet, han blev ved med at gå og tjekke hvad klokken var, og om der eventuelt var nogle der fulgte efter dem. Han havde alt for mange forskellige stoffer på sig, og han havde ikke tænk til at lade en eller anden syg vampyr komme og overfalde ham fordi de havde regnet ud at det var ham der var en enkel og det var den måde de fik fat i blodet på.
Josh så lidt på ham "hvorfor slapper du ikke lidt af?.. Du har jo os! der sker ikke noget" Harry brummede bare for sig selv. "Jeg kan ikke slappe af! ikke før jeg er af med det jeg har på mig og jeg har pengene hånden" brokkede han sig

Da koncerten var slut, stod drengene lidt skjult omme ved p-pladsen hvor alle skulle i gennem for at komme hjem eller videre. Drengene fik faktisk hurtigt solgt en masse da der var mange der skulle videre i byen.
De stod og snakkede lidt sammen da Harry pludselig hørte nole piger Hyle op. Hans hjerte stoppede dog et øjeblik da Han hørte hvad de sagde. Han vende sig rundt i et ryk, og så mod indgangen. Der stod han.. WILL? Det kunne ikke passe! Han var i USA! Harry knyttede knoerne, og rynkede sine bryn. Så han var altså tilbage? Og han havde ikke haft givet en lyd fra sig i 1 år?. Josh fik også øje på Will "Harry er det ikke..." "jo det er det!" sagde han bare og vende rundt. "kom vi skrider!"
Han begynde at gå, han ville væk før Will måske opfangede hans fært. Han havde ikke lyst til at tale med Will lige nu. Der var sket for meget på det år var Will havde været væk.

Da han endelig slap af med pigerne gik han hurtigt om imod hans bil, han kiggede op og så en gruppe gå væk derfra, en velkendt duft ramte ham og hans mørkeblå øjne lyste op. Han kunne genkende den duft, den var så sød og lækker at det ligefrem prikkede i hans tandkød fra hans spidse tænder. Will lagde hans hoved på skrå og knurrede lavt. Da han var i USA havde han opsøgt hans skaber, ham som havde lavet ham om. Hans skaber var en meget højt stående vampyr og han havde derfor meget magt herover i europa. Så efter Will havde formået at finde ham i hans skjule sted i USA, fået ham slået ihjel selv og sørget for at mange vampyrer her i hans hjemby vidste det, havde han fået noget mere status inden i den mørke verden.

Will snuste lidt til duften og en anden stank ramte ham. Lavt stående vampyrer. Han vidste at Harry gik i den gruppe derover, og han vidste at han sikkert solgte noget han ikke måtte. Will begyndte at gå efter dem, langsomt og lydløst.

Pludselig bevægede en skygge sig længere fremme og Will kiggede efter dem. En flok lavt stående vampyrer sprang om og rundt om Harry’s gruppe. Han fløjtede lavt til Luci og sendte hende op i luften og hen over Harry’s gruppe. Derefter satte Will af, han så nemlig en af de vampyrer som havde omringet Harry og hans venner, begyndte at slå ud efter Harry.

Will sprang frem og nåede lige at gribe fat i struben på den vampyrer som næsten havde ramt Harry i ansigtet. Will knurrede lavt og stirrede på den klamme vampyr med hans nu mere mørkerøde øjne.

Drengene var allerede godt på vej væk. Harry gik bare, normalt ville han være langt mere forsigtig, og det var de andre drenge da også, men Harry ville bare væk. Han kunne ikke holde ud af være her lige nu.
I den sidste tid var han blevet et langt mere koldt væsen, han var ligeglad med alle andre end sine drenge.

Han stoppede dog op da der pludselig stod en gruppe af vampyre om dem. Josh viste med det samme tænder og hvæsede nærmest, Jim blev til ulv, og på den måde gjorde alle drengene sig klar til ikke blot at beskytte sig selv, men også Harry. Den del af gruppen som de åbenbart var blevet enige om var det vigtigste.
Harry lagde godt mærke til at der var en der var ved at slå ud efter ham. Han blev dog overrasket over at der pludselig var en der sprang ind foran og tog fat om struben på vampyen, og noget sagde at Harry godt vidste hvem det var. Dog nåede ikke at sige eller gøre noget før Han belv skubbet ind i midten af grubben af Josh der stødte sammen med en anden vampyr hvor de så ellers var ved at flå hinanden i stykker. Jim havde kæberne om halsen på en af de andre vampyre.

Det var tydeligt at se at drengene var blevet langt bedre til at bruge deres evner, og slå fra sig selv. Der kom en Vampyr løbende mod Harry. Og selvom han burde flytte sig, stod han stille, i samme øjeblik Vampyren fik fat i ham lyste hans øjne op. Og et lys kom ud af hans håndflade, et skabt hvid/blåt lys der helt klart skar i øjnene på alle mørke væsner. Også Josh, Will og mark er var dæmon. Han placerede hånden mod Fyrens pande, og han faldt om på stedet, livløs.

Will hvæsede højt og kiggede væk da lyset sprang om fra hans side, han mærkede hvordan vampyren i hans hånd prøvede at komme fri. Den rev og flåede i hans arm, så Will’s jakke og trøje gik i stykker, samt hans arm blev næsten flået i stykker i store sår og revner.

Da han så at Harry var okay, kiggede hans derefter på vampyren i hans hånd og Will stirrede den langt ind i dens øjne. Den unge vampyr peb og vidste med det samme hvilken stadig Will havde. Små snefnug begyndte at falde omkring dem og temperaturen faldt hurtigt. Is begyndte at danne sig om Will’s fødder og han snakkede i en meget lav og meget kold stemme.

”Flygt.. Jeg vil ikke se dig her igen..” Hans øjne skiftede farve til en blanding af isblå og hvid, så man næsten ikke kunne se det store i dem. Han smed derefter vampyren langt væk og ramte ind i en lygtepæl, hvilket bøjede kraftigt fra ham. Will kiggede derefter ned på hans arm, hvilket var begyndt at bløde meget og det dryppede ned på den kolde jord.

Han vendte sig om og kiggede på Harry, hans øjne blev mørkeblå igen, dog var de stadig reptil. Han trak vejret, og bed sig lidt i hans underlæbe. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Der var meget han havde lyst til at sige. Hvorfor han tog væk, hvorfor han nu var tilbage, hvad der var sket og hvordan han havde det.

”Hej.. Harry… Hvordan går det?” Han mærkede at han blev noget bleg, mest fordi han ikke havde spist i lang tid og fordi han lige nu blødte meget fra hans arm.

Som Will begynde at bruge sin is, og fik den anden vampyr til at flygte stak de andre vampyre af. Men drengene var stadig på vagt overfor Will. Lige meget om han havde hjulpet dem, eller om de havde mødt ham før. Så var han stadig vampyr.
Harry mødte Will's blik, men det var bestemt ikke det roligt og behalige udtryk han normalt havde haft der mødte Will.
Derimod var det et kold og vredt blik der egentlig lige så godt kunne kigge på en hvilken som helst anden vampyr.

Han så ned mod Will's arm, og op på ham igen da han hørte hvad han sagde. Han fnøs lidt, og stak hænderne i lommen "Hvor laver du her?..." sagde han bare ude af svar på noget andet. Drengene begynde så småt at komme tilbage til sin rigtige former, og slappede mere af, alle på nær Josh der stadig havde sine tænder fremme. Selvom han var laverestående, og yngre end Will var det tydeligt at han også havde gennemgået noget af en forvandling, Hans øjne var langt mere røde end eller, og han ligenede slet ikke en skræmt lille unge mere.

Harry sukkede bare lidt over Will's arme. Han gik hen til ham, og tog fat om den, og på nogle få sekunder var alle sårene healet. Han slap han arm "Det var som tak fordi du hjalp os.." sagde han bare. Hvorefter han bare gik over til drengene igen "Men du må have os undskyldt.. vi har ikke tid længere" sagde han bare og begynde at gå igen. Drengene fulgte med, og det var tydeligt at Harry var blevet meget mere leder end han havde set ud til før.

Will sagde ikke rigtigt noget, han mærkede hvordan hans hud næsten blev varmere da Will rørte ved hans hud. Han var så træt, han havde ikke kunne sove så meget det sidste år, da der var sket meget og han var blevet stresset meget ud. Mange tanker begyndte at boble op i hans hoved. Nej, Harry måtte ikke gå nu, de havde jo endelig lige mødtes og Will havde endelig tiden til at snakke med ham. Han havde jo ledt efter ham! Og han havde opsøgt hans skaber, besejret ham og blevet rigere for Harry’s skyld, så han bedre kunne beskytte ham og passe på ham.
Og nu gik han sin vej?!

Will knurrede højere og Luci skrabbede over ham, hun kunne nemt se hvordan Will havde det lige nu. Han knyttede hans hænder og kiggede den, bed sig selv i underlæben og kunne godt mærke sulten som han havde undertrykt i siden et par dage tilbage. Han havde ikke spist siden han havde kommet hjem. Der havde været en masse som han skulle ordne.

Den ældre vampyr sprang frem og endte foran dem. Han var meget blev og så noget ældre ud end han plejede fordi han ikke havde spist.

”Harry.. Jeg kan forkl-..” Han stoppede og hans ansigt blev mere blegt. Han tog sig til hovedet og han blev svimmel, hvilket var tydeligt på ham, for han var ved at falde bagover.

Harry følte ikke at han havde noget at tale med Will om. Han havde været glad for Will den gang. De var endt ud i et skænderig og det havde endt med at Will var gået. Efterladt Harry i skoven, så han kunne bruge flere timer på at gå hjem. Og da han ikke havde hørt fra Will i nogle dage besluttede han sig for at tage der ud, men kun for at møde en lukket dør, og få en besked om at Will var rejst til USA og at man ikke vidste hvornår og OM han kom igen.

Harry stoppede op da Will pludselig stod foran dem. Josh væsede af ham, men Harry tog en hånd ind foran ham som tegn på at ikke skulle gøre noget.
Han så dog at Will var ved at falde. Han grab ud efter ham, og fik også fat i ham. Han vidste med det samme hvad der var galt, han havde set det mange gang hos Josh. Han sukkede lidt. "Jeg får ham hjem.. bar tag tilbage så kommer jeg senere" Josh så noget chokeret ud "Jeg lader dig ikke være alene med ham der!" Harry så lidt hårdt på Josh "tag tilbage sagde jeg" Josh var ikke meget for det, men gjorde så som der blev sagt.

Harry sukkede bare lidt, og tog Will over skulderen, og fik ham hen til hans blik. Han fik ham ind i den, og satte sig selv ind og kørte. Mens de kørte fiskede han et lille from for glas frem med den røde væske som han vidste at Will manglede "drik det er, der er godt nok ikke ret meget men nok til at du kan holde dig vågen" sagde han blot.

Will mærkede den velkendte varme følelse af Harry’s arme omkring sig, han sukkede lavt og var kun lige ved bevidsthed.

Han mærkede hvordan Harry løftede ham, følelsen af at Harry fik hevet hans bilnøgler ud af hans lomme og den kolde fornemmelse af læderet under ham i hans bil. Will trak vejret tungt og han hørte at Harry rakte ham glasflasken. Will skubbede hans hånd væk og knurrede af ham.

”Jeg vil ikke drikke dit blod..” Hviskede han hæst og han kiggede ud af vinduet og så hvordan de kørte afsted mod hans nu palæ, hvilket var blevet renoveret lidt, så det ikke så alt for forladt ud. Han havde kun hans butler tilbage, som var i USA stadig og ordnede nogle ting. Så det store hus var lige pt forladt. Butleren havde nemlig taget afsted, da Will kørte til koncerten.

Han hostede lidt og blod endte i hans håndflade, han knurrede mere og gemte det. Det var tydeligt at han virkelig manglede noget blod. Da Harry stoppede bilen, trak Will sig ud af den og næsten væltede op imod trappen. ”Du behøver ikke at gøre det her Harry.. Jeg kan TYDELIGT mærke at du ikke vil være her.. Husk nu på mine evner.. Du behøver ikke at udtrykke det så meget med mig..” Han tørrede blodet af i hans bukser og satte sig ned på trappe trinnene.

Små grå hår var begyndt at stritte frem fra hans brune hår og små bekymrings rynker var blevet tydelige i hans pande. Will kiggede ned i hans hænder og det væltede pludselig over ham. ”Undskyld Harry..”

Harry brummede bare irriteret da Will sagde at han ikke ville have blodet, hvilket fik ham til at sætte farten lidt op.
Han så på Will et par gange bare for at sikre sig at han stadig var vågen og ved bevisthed.

Da de kom hjem, og Will næsten væltede op af trappen, sukkede Harry bare opgivende. Han hørte hvad Will sagde og valgte at tage de 4 små glas op af hans lomme, han satte dem foran Will på trappen "Du er stædig som et æsel og det har du altid været.. Men det ved du også godt at jeg er, og jeg går ikke før du har fået noget at spise.... Du kan enden tage det der som stadig er friskt og derfor vil give dig ekstra enargi, eller jeg kan gå ind og så om du skulle have noget kedeligt pose blod her inde! Du bestemmer selv"

Han skubbede Will lidt tilbage så han kunne komme i hans bukselomme for at tage hans nøgle til døren, Han så på ham imens "skulle vi ikke hellere springe det der over?... et er lidt som om det kommer et år for sent" sagde han bare og fik fat i nøglen.

Will kiggede op på ham og små poser havde dannet sig under hans øjne, han så meget træt ud og det var tydeligt på hans vejrtrækning at lige nu gik det stærkt. ”Jeg har ingen pose blod deri-..” Hans øjne, som var begyndte at blive reptil og røde blev store da Harry kom meget tæt på ham og Will kunne dufte hans hud og tydeligt se hans blodåre tæt på sig. Han trak sig tilbage og kom til at ødelægge de 4 små glasflasker ved at han skubbede til dem og de væltede ned på gulvet.

Will greb fat i Harry’s nakke, trak og hårdt til sig så de begge væltede bagover og ned på trinnene. Han peb svagt da stenen ramte ind imod hans ryg og borede sig ind i hans hud. Dog slikkede han blidt hen over huden under Harry’s øre og skulle lige til at bide med hans lange hugtænder. Dog kom hans fornuft til ham, han skubbede hårdt til Harry, skyndte sig at kravle op og ad trappen og ramte med hans ryg ind imod døren og holdte sig for munden.

”Und-… Ahh….” Han hostede igen og mere blod kom op og ud i hans hænder. Det lød ikke rart. Hans hænder blev rynkede og hans hår mere gråt. ”Harry.. Jeg tror ikke det er godt at du er her..” Sagde han med en kold og bekymret stemme. Han ville så gerne have hans blod og de ødelagte glasflasker med blod, som lige nu lå overalt på jorden, fik det ikke til at blive bedre.

Hvorfor var det at det ikke kom som en overraskelse for ham at Will ikke havde noget der inde, ja så var der jo kun hans blod tilbage.
Han så ned da Will fik vældet de små glad med blodet, han sukkede lidt. Der var for ret mange penge der. Han blev dog overrasket over det næste Will gjorde, og at de begge væltede ned på trappen. Han prøvede at skubbe Will lidt væk. "Will tag dig lige sammen et øjeblik" brokkede han sig.
Han mærkede Will's tunge, og måtte virkelig koncentrere sig for ikke at sukke over det. Men han mærkede pludselig hvordan Will slap ham, og næsten bankede op i døren. Han så op på ham, og sukkede over det han sagde. Og endnu mere det faktum at han var begyndt at hoste blod.

Han rettede sig op. "hvis du ellers kunne beherske dig og lade vær med at vælde mig om kuld..."
Han sukkede lidt over at se Will sådan. Han gik op til ham, stod lidt foran ham, men ende så med at sætte sig ned, sætte et ben på hver side af Will, så han sat lige overfor ham. "Jeg giver i forvejen mit blod til så mange.. så hvorfor skulle du ikke kunne få noget?" spurgte han bare, og vende hovedet så han blottede halsen. Han vidste at det ville være så godt som umuligt for en så sulten vampyr at modstå det.

Will kiggede på ham og han hørte pludselig hvad Harry sagde.. Han.. Gav.. Hans.. Dyrebare.. Blod.. UD?!?!?! Will’s øjne tordnede og han kiggede ned på Harry med øjne som lynede. ”Du HVAD?!” Skreg han og mærkede hvordan hans knæ gav efter og han endte på hans bagdel, på det kolde sten. Will’s selvbeherskelse som han havde arbejdet på i så lang tid, smuldrede og han skreg af Harry som en vred teenager. ”Du.. Du giver dit blod væk?! Er du gået fra forstanden dreng?!” Will’s krop rystede af vrede og han mærkede sulten endnu mere. ”Hvi-Hvis det ikke var fordi jeg var så sva-svag lige nu.. Så var du så godt som plantet i det her hus.. O-Og ville ikke slippe fri..” Knurrede han og kravlede tæt på Harry.

Will greb hårdt fat i Harry’s nakkehår, flåede hans hoved mere til siden og stod på hans knæ foran ham. Harry var højere end Will, så han passede næsten perfekt der i hans arme. Will bøjede sig ned og satte tænderne ned i hans hals og sukkede dybt og sødt da det lækre blod væltede ind i hans mund.

Han mærkede varmen og sødmen brede sig i hele hans krop og hans krop healede blidt sig selv. Huden blev stram og fin igen. Hans styrke blev bedre og han mærkede hvordan han næsten faldt sammen ind imod Harry og hans krop blev træt, som efter en hård træning i mange dage, hvor han skulle holde hans sult tilbage.

Han drak ikke i lang tid, dog trak han sig lidt tilbage og slikkede blidt såret i lang tid, nød øjeblikket, mest fordi han ikke vidste om Harry bare ville gå med det samme han var færdig eller om han ville skubbe ham væk hurtigt. Dog havde Will såret for at han havde bidt hårdt og voldsomt til, så selv efter hans healende slik, ville der være et lille blegt ar efter hans tandsæt.

Harry løftede bare et øjenbryn over Wills udbrud. Hvad blandede han sig overhoved i det for? Sjovt som dem der gladeligt havde drukket af hans blod, gik sådan amok over det. Han så bare på Will "Stop din predken og drik" vrissede han bare.

Han kom med en lidt øm lyd da Will grab sådan fat i ham, og ikke mindst at han bed så hårdt. Men han vidste jo godt hvorfor. Han lukkede øjnene lidt. Det var faktisk virkelig forfærdeligt det her! Det var forfærdeligt fordi han egentlig havde lovet sig selv at der ikke var nogle der skulle drikke fra ham mere, og fordi han egentlig ikke ville have mere med Will at gøre. Men som de sad der og hans kunne fornemme kulden fra Will's hud, dufte hans parfume, genneralt bare det at han stod her på sine knæ som han havde gjord så mange gange før. Det gav bare alt for mange minder.
Han lagde hovedet en smule tilbage stadig på skrå da Will havde drukket færdig, og nu bare slikkede hans hals. Hun sukkede lidt.

Efter lidt rettede Harry sig op, han så på vil med et lidt tomt blik. Han tog hans hånd, og vende den rundt så han havde håndfladen op ad. Han lagde nøglerne i hans hånd, og rejste sig op. "Pas godt på dig selv" sagde han roligt, og begynde at gå ned at trappen. Han så de smadrede glas, og vende blikket mod Will "Hvis du får brug for noget en anden gang kan de jo hive fat i en af drengene når de er på gaden, så kan vi måske finde en god pris" sagde han bare og stak hænderne i lommerne på læderjakken, og begynde at gå

Han kiggede på ham, imens han stadig stod på hans knæ og vidste ikke hvad han skulle gøre. Will var meget beskidt og han hans eget blod over alt på ham og hans jakke og trøje var stadig i stykker efter slåskampen. Han ville ikke have at Harry gik nu, han ville gerne have ham til at blive, mest fordi han ville snakke og fordi det var en lang gåtur for ham tilbage. Will sprang op og løb efter Harry, greb hans ærme og trak ham rundt så han kunne se på ham. ”Nej..”

Han følte sig så sårbar lige nu, nok mest på grund af Harry’s blod og den påvirkning den altid havde på ham, at han ikke kunne holde hans mentale mur oppe i hovedet. Han følelser sprang frem som et kanon skud og han kunne ikke styre det. Plus.. Han så meget mere menneskelig ud. Han hud havde lidt mere varme og farve i sig, han var mere blød og hans øjne mere krystalblå end normalt.

”Harry.. Klokken er mange.. D-det er en lang gå tur.. O.. Og jeg.. Ugh..” Han kiggede ned imens han stadig holdte ved i Harry’ ærme på hans læderjakke. Luci kom flyvende og landede oppe ved døren og skrabbede lidt.

Will stod lidt og kiggede ned i jorden, han mærkede en meget svag rødmen og han klemte mere ved i læderet.

”Vil du ikke nok blive? Jeg har ikke lyst til at være alene.. Jeg føler mig ikke så tryg i huset når det er kun mig..” Han bed sig i underlæben og mærkede hvordan han svagt rystede. ”Mine mareridt har plaget mig meget på det sidste..”

Harry havde i virkeligheden nok heller ikke regnet med at Will ville lade ham gå sådan. Han så dog lidt overrasket på ham da han tog fat i has ærme, og syntes af ham. Han havde glemt hvad hans blod gjorde ved Will.
Han rynkede brynene lidt da han sagde at det var blevet sent og at det var en lang tur hjem. "hvad havde du tænkt dig? at jeg skulle sove her?" sagde han lidt skabt.

Han hørte hvad Will ellers sagde. Han så bestemt ikke tilfreds ud. Han havde aller mest lyst til at gå, men irraterende nok, så følte han at han havde et vis ansvar over for Will. Han sukkede opgivende, og så på Will "Fint!... jeg bliver til du sover, og så går jeg!. OG.. jeg opholder mig i stuen!" Sagde han blot. Han vidste at han ville komme til at fortyde det her. VIRKELIG.

Will smilte til ham varmt og greb Harry’s hånd og trak ham afsted i hans vampyr fat. Han åbnede hurtigt døren, trak Harry indenfor og låste den igen. På en måde havde han fået en vis paranoia efter turen til USA, der havde sket for mange ting derovre.. Han trak hans ødelagte jakke af og hang den op. Den stramme sweater han havde på inden under sad stramt på hans let trænede krop. Will var stadig meget slank, men hans muskler var blevet trænet op og mere tydelige end før. Det var svært for vampyrer at ændre deres kroppe, næsten umuligt, men han havde formået med godt hjælp og nogle ubehagelige ting, så det lykkedes for ham en lille smule.
Will gik ind i stuen, tændte op i pejsen så der kom noget varme derinde. Han kiggede op på uret, kl. var 01.00. stadig lang tid til han skulle sove. Derefter kiggede han lidt rundt og ned af sig selv.

”Tror jeg vil tage et bad..” Mumlede han lidt og kiggede op på Harry.

”Bare lad som om du er hjemme, du kender jo stedet.” Will gik ud af stuen igen og på vejen trak han sin sweater af. Det var blevet en vane for ham at gå rundt i næsten intet tøj hjemme ved sig selv, for han følte det mest behageligt sådan lige for tiden.

Dog på hans ryg var der sket en forandring, samt hans brystkasse. Will havde fået nogle tatoveringer. Hen over hans ene bryst, den ved hjertet, stod der. ” I'm not heartless. I've just learned how to use my heart less.” stod der med meget flotte bogstaver og på meget gammelt engelsk. Og på hans ryg var der nogle mønstre snirklet og flotte elegante med snefnug. Der var også skrevet ” Paenitet me, sed qualecumque amabo animos.” på latin (I'm sorry, but no matter what, will i always love you.) Med flotte og samme skrifttype som det på hans brystkasse.

Will gik op af trappen og imod hans soveværelse. Hele huset virkede lidt rodet, specielt i stuen, hvor der på spisebordet var fyldt med flytte kasser, mapper og papirer overalt, gamle bøger og skriftruller endda. Det var tydeligt at Will havde været stresset meget ud og ledt efter noget, eller nogen. Der var gamle billeder og specielt en person gik igen. En gammel og utrolig klam og fed mand, som slet ikke så rar ud, plus det var tydeligt at han var en meget gammel og magtfuld vampyr.

Harry blev lidt overrasket da Will pludselig tog fat i ham og smuttede ind i huset i vampyr fat. Noget han aldrig ville vænne sig til!
Han gik bare med hænderne i lommerne på sin jakke. Her var lidt koldt. Det var virkelig underligt at være tilbage! Han skævede på mid enden af trappen, og huskede den aften hvor de var skildtes. Han var kommet omkring en time forsent. Og Will havde opførst sig som et spoleret og forkælet barn imens, og havde kastet rundt med ting.

Harrys hoved sank. Der var sket meget på det år! Og ydermere... Så var der også mange ting de endnu ikke havde talt om.. Ting som Harry slet ikke var sikker på han havde lyst til at tale om.
Han så blot på Will da han talte om at ville gå i bad. Harry nikkede blot til det han sagde, og gik lidt rundt i stuen. Han lagde godt mærke til at Will var blevet mere trænet, og hans tattoveringer havde han heller ikkr sidste. Harry selv var også blevet større. Og så så han genaralt ikke så smusset ud mere.

Han sukkede bare lidt som Will forsvandt. Hvorfor lærte han aldrig at sige nej? Og at lukke sine følelser ude. Det havde skåret i hans hjerte hver gang han så en pkakat med Will. Og da han havde set ham i aften. Hvorfor var han pludselig tilbage? Og hvorfor kunne han ikke bare være gået videre? Harry sukkede lidt, og smed sig på sofaen. Han havde allerede en vampyr til at flyve rundt og skå om inden i hovedet... Skulle han nu have 2?
Efterhånden som der blev varmere, trak Harry sin jakke af, og lagde sig tilvage i sofaen.

Will gik oven på og smed resten af hans tøj i soveværelset, det skulle bare smides ud. Han gik ud i badeværelset, helt nøgen og tændte vandet i badekaret. Han sukkede sig og satte sig på kanten imens han kiggede på sig selv i spejlet. Han havde fået flere ar, siden sidst. Han rørte svagt ved tatoveringen hen over hans brystkasse. Han huskede tydeligt da de havde været inden i dette badeværelse og badet sammen. Will bed sig svagt i underlæben og mærkede trætheden ramme ham mentalt.

Den rus som Harry’s blod havde givet ham, var begyndt at forsvinde lidt, så han blev mere sig selv igen. Da vandet endelig havde fyldt badekaret op, satte han sig ned med et dybt suk. Varmen fra vandet fik det til at dampe lidt til i badeværelset og han smilte let og nød fornemmelse som det gav ham. Hans hud fik lidt mere farve og han rødmen lidt på grund af varmen, samt blodet. Så han lignede faktisk sit menneskelige-jeg.

Will sad der i lang tid og faldt faktisk i søvn, hans drømme farede rundt i hans hoved og et voldsomt mareridt ramte ham. Han drømte at han endelig fandt hans skaber, men skaberen havde taget Harry imens Will have været væk, bundet ham op og næsten slået ham ihjel. Han vred sig i badekaret og mumlede højt.

Pludselig skreg han højt og vred sig, fanget i mareridtet på grund af blodet havde givet ham så mange følelser og hans træthed. Han skreg og begyndte at kradse sig selv til blods på grund af mareridtet fik hans vampyr-jeg til at havde blodet og ville have det ud. Blodet flød ud i vandet og gjorde det lyserødt. Han skreg højt, et skrig i smerte og gråd.

Harry var faktisk faldet i søvn på sofaen. Will var åbenbart længe om at bade. Han lå på sofaen og summede. Han vågnede dog brat da han hørte et skrig. Han satte sig hurtigt op i sofaen, og så rundt, og fandt hurtigt ud af at det var Will der skreg. Han sprang op af Sofaen da det lød slemt.
Han stormede ud af stuen, og op af trappen, og måtte indrømme at han var lige ved at snuble op af trappen.

Da han kom ud på badeværelset var det et temmelig skrammende sy der mødte ham. Han løb over og tog fat i Will's hænder så han ikke kunne fortsætte med at rive sig selv til blods "WILL STOP!!! HVAD LAVER DU?!!" udbrød han mens han prøvede at få Will til at slappe af.
Men da det ikke hjalp, tog Harry en lidt bestemt beslutning. Han vidste hvordan man man kunne stoppe angstanfald som dette lidt måtte høre ind under. Han sukkede lidt opgivende, og satte sig lidt hurtigt op i karet.
Han tog fat om Will's kinder, og trak ham ind mod sig, og placerede sine læber mod hans.

I hans mareridt blev Harry revet til blods og alt forsvandt hurtigt da han blev hevet ud af mareridt af en velkendt stemme som han hørte, langt væk. Han vågnede lidt op og en varm følelse var presset mod hans læber. Han åbnede hans øjne lidt og så at Harry var foran ham, i badekarret med ham og han kyssede ham lige nu! Will’s vampyr jeg var stadig meget fremme, så han kunne ikke helt kontrollere sig selv. Han sprang frem i badekarret, greb fat i Harry’s trøje, pressede ham imod den anden ende af badekarret og satte sig på hans skød imens.

Will lagde hans arme omkring Harry’s hals og kyssede ham blidt igen, den velkendte følelse af en kilden nydelse skød igennem ham, dog sov han stadig lidt, og var ikke helt ved sig selv. Han kyssede og nussede sig op af ham, helt ude af den.

”Harry.. Haarrryyy..” Hviskede han imod hans læber og det var tydeligt hvor meget Will havde savnet ham. Han lød næsten som et lille fortabt barn, dog blødte han stadig meget fra hans sår. Der gik noget tid, hvor han kyssede Harry overalt på hans ansigt og nussede hans brystkasse, ikke noget sexuelt, men bare for tryghedens skyld.

Will vågnede dog pludselig helt op, og kiggede på Harry lidt. Han rødmede meget og ømmede sig svagt og kiggede ned af sig selv, som om han ikke helt vidste hvad der var sket.

”Ha-.. Je-.. Ugh..”

Han blev virkelig forskrækket da Will pludselig skubbede Harry tilbage og hvordan han pressede ham op af kanten, og satte sig over. Ham.
Han havde egentlig mest lyst til at skubbe Will væk og gå der fra, men noget i ham fik ham til at Ligge armene om ham. Han kunne tydeligt mærke hvor meget Will måtte have savnet ham. Han bed sig en smule i læben.
Han sukkede lidt over Will's mange kys, og lod bare sine arme hvile om ham, og trække ham ind mod sig. Han lagde godt mærke til at Will blødte meget, og hvordan vandet i karat var blevet helt rødt.
Hans hvide T-shirt var også blevet farvet helt rød.

Han så på Will da det virkede til at han blev klar over hvad der var sket, og at han var mere sig selv. Han sukkede en smule "er du okay?" spurgte han roligt.
Han så godt at Will rødmede, og han sukkede bare. "Jeg tror måske du havde et af de der maridt" sagde han og så på ham.

Han så lidt ned, og sukkede. Tog fat om Will, og løftede ham af sig. Han rejste sig, så vandet løb ned af hans plaskvåde tøj. Hans helt nye snekkers var helt sikkert ødelagte. Hvide sko og et blodbad var ikke ligefrem en fred blanding. Han steg ud på gulvet selvom vandet stadig løb af ham. Han tog et håndklæde og smed det på gulvet for at tørre op og dryppe på. Han vred sin T-shirt ned i badekaret. "du burde komme op.. du bliver alligevel ikke mere ren af at sidde i det der" sagde han blot

Han kiggede op på Harry og noget ramte ham. Fanden tag hans evne.. Han kunne tydeligt mærke at Harry ikke ville være her og han mest havde lyst til at smutte. Will rejste sig og hans sår havde stoppet med at bløde lidt, dog noget blod rendte ned af hans krop. Harry ville nu kunne se at Will havde ændret hans krop meget og skyggen af en six-pack kunne ses. Han gik blot over, helt nøgen og greb et håndklæde hvor han begyndte at tørre sig selv af. Dog blev håndklædet hurtigt rødt af blod. Han stod med ryggen til Harry og han spændte meget i kroppen.

”H-Harry.. Jeg kan mærke.. At du virkelig ikke har lyst til at være sammen med mig mere.. H-Hvis du har fundet en anden.. Så er det okay..” Han rystede helt og gjorde alt hvad han kunne for at holde hans temperament tilbage og hans tåre.

Han knurrede vredt og smed håndklædet væk imens han tog et nyt og bandt det omkring hans hofter, så det hang lavt om dem.

”Jeg har noget tøj du kan låne og sko selvfølgelig..” Han gik imod soveværelset, lidt langsomt, på grund af hans sår og blodtapet.