Stones looking alive (Evelynn)

Tid: 01:00
Sted: Gallerie Sanguine
Omgivelser: Baglokalet er fyldt af den fine mejsels klang og det klassiske musik der spillede på den antikke pladespiller

Ahhh.... En aften hvor man bare kunne nyde roen.... Lyden af mejselen der blev ført med ufattelig præcision, ville sikkert lyde som en frygtelig larm for de fleste. Men for Caleb var det sød musik der spillede når han fik lov at udfolde sig som for eksempel nu. At tage en stor sten og langsomt forme den til et stykke kunst der altid ville pryde et sted. Det var noget ganske særligt. Og lige nu var det også det eneste faste i hans liv, så derfor havde det også optaget ham virkelig meget. Der var selvfølgelig stadig rigtig godt gang i galleriet og antikviteterne var også i stærk fremgang. Men nærmest hvert eneste øjeblik blev brugt i at skabe nyt kunst. For tiden var billederne i hans galleri præget af en vis dyster fremtoning men dog stadig med et subtilt erotisk snert.
Statuen han var i gang nu, havde skiftet motiv og ide mange gange undervejs men lige nu var den på vej mod et klassisk motiv med en drage der blidt holder en halvnøgen kvinde i sin klo. På pågældende tidspunkt var den på størrelse med en stor bil.

Når Caleb skulle udtrykke sig kreativt for eksempel som nu, bar han kun en slags påklædning. Grundet hans særligt smukke udeende, var det noget der ofte tiltrak opmærksomhed men dog tænkte han ikke over det. Det var et par løse sorte bukser og en mørkerød skjorte der var åben så han stod i bar overkrop. Han tænkte ikke over det netop i nat da han var alene. Hans assistent var for længst gået hjem og Caleb havde meddelt at han selv ville låse af. Dog havde han ikke låst af da statuen endte med at opsluge hans tid. En liflig duft fra en kvinde nåede snart hans næse, men dog var han rimelig opslugt og der udover spillede den smukke musik på den antikke pladespiller selvfølgelig også. Og han havde jo en svaghed for skønhed i rigtig mange aspekter
Stille nynnede han med på 'Music of the Night' imens mejslen dansede og formede statuen mere og mere.

Der var ikke meget lys i villaen, det der nok gav mest, var fra den laptop som stod på det fine antikke bord. Det meste af denne villa var dækket med antikke ting, meget gotisk og et svagt præg af det victorianske. Der var ikke nogen tvivl om at personen der havde valgt at bosætte sig et sted som dette holdt af det gamle og smukke, men på samme tid ikke kunne leve uden noget af det nye teknologi. Lyden af fingre der hastigt bevægede sig over laptoppens taster og det blålige lys blev til et hvidt, grundet den side der var åbnet.

Dear Eve...

I heard you needed some statues for your garden? I got a man that can fix that... His Name is Caleb DeBayle, and he made the gargoyle you saw in my front yard last time you were here...
Here's his address... Look him up and tell me what you think

Et smil spredte sig på hendes læber inden hun hurtigt fik skrevet adressen ned og gik ud i gangen for at gribe om den sorte pelsfrakke. Man var ikke i tvivl om at denne kvinde havde penge nok, for det var ikke bare noget billigt fake pels, men 100% ægte. Hun trådte i de sorte stiletter, da hun ikke rigtig ejede andre sko. Med rolige skridt gik hun ud i garagen til den sorte Tesla og fik sat retning mod Caleb's adresse.

Bilen holdt ind til siden da hun havde nået destinationen, nu skulle hun så bare finde ud af hvordan hun kom ind. Et smil bredte sig på de røde læber da hun gik op til døren og kom indenfor. Der var ikke meget lyd, hvis man lige så bort fra en slags dunkene og svag lyd af musik i det fjerne. Hun fulgte musikken og kom ud i et baglokale og fniste svagt. En mand der gik og nynnede med på Music of the Night? Det var et sjældent syn, men bestemt ikke dårligt.

" Caleb DeBayle?" sagde hun med en rolig stemme, nok til at bryde musikken og lyden af mejslen der stadig hamrede små stykker af sten af, for at skabe en statue.

For dødeligt ville man næsten ikke kunne se hans hænder fordi det gik så hurtigt og man ville kunne se hvordan bittesmå stumper af sten fjøj til siderne. Selv for vampyrer var hans hænder vanvittigt hurtige og nogen ville måske undre sig over hvordan det kunne blive så præcist grundet en vampyrs styrke. Men Caleb var fuldt ud klar over hvad han gjorde og slog kun lige nøjagtigt nok. Det ville næsten ligne noget fra et eventyr når man kunne se dragens hoved i skyen af støvet fra mejslens arbejde. 

Nok var Caleb dybt optaget af sit arbejde, men kunne tydeligt høre den rene stemme igennem støjen fra hans arbejde og selvfølgelig musikken. Roligt lagde han værktøjet fra sig og tørrede sine hænder inden han vendte sig om mod hende og stoppede pladespilleren med en hurtig bevægelse. 
Det var en særpræget skønhed der nu stod foran ham, og en der havde lige så stor sans for kvalitet som ham selv. Sådan som han stod i den åbne skjorte var det tydeligt at han ikke tænkte over sit udseende når han arbejdede. Men i kraft af hans evner var det heller ikke på nogen måde nødvendigt. 
Roligt tog han et par skridt tættere på og bukkede for hende inden han sagde med en stærk forførende og melodiøs stemme:
"Tesla.... Ægte pelsfrakke.... Kjole der ikke kan andet end at sidde perfekt... Fransk perfektion i stilletterne.... Havde jeg vidst jeg fik så fint besøg, ville jeg have klædt mig på til lejligheden..... Ja jeg er Caleb DeBayle... Velkommen til mit ydmyge galleri... Hvad kan jeg gøre for dem ms?..."

Hun så på manden med et skævt smil og sukkede ” De behøver ikke at være så fin, bare fordi jeg kommer… Jeg ved hvad De arbejder med mr. DeBayle” sagde hun og bevægede sig lidt tættere på og gik rundt og studerede de mange skulpturer der allerede var lavet og sikkert bare ventede på at blive afhentet. Drager, løver og skøn jomfruer var hugget ud i forskellige sten typer, nogle granit, mens andre nærmest lignede det fineste elfenben… Dog ville de sikkert være for dyre at lave og igen, der var ingen ting i elfenben der ville være store nok til at kunne lave en skulptur ud af det. Hun så sig over skulderen og lagde en hånd på en af løve skulpturerne og stod nærmest og kælede for den som var den ægte.  Hun så med et smil på vampyren et stykke fra hende og lagde hovedet svagt på skrå ” En kollega har fortalt at De er mester til at lave skulpturer.. Jeg står tilfældigvis og mangler to til min indkørsel… Umiddelbart tænker jeg løver i hvid, eftersom det skal passe til resten af villaen” sagde hun og vendte sig mod løve skulpturen med et smil.

Hun vidste ikke rigtig hvad mere hun skulle fortælle ham, eftersom det trods alt var mere eller mindre hvad han havde brug for at vide. Hun kom i tanke om billedet hun havde taget med af både det ønskede produkt og hendes hus, så han måske kunne fortælle hvad han syntes var bedst til netop hendes villa. Med et smil stak hun hånden i lommen og tog de to billeder frem og rakte dem frem til ham ” Jeg tænker noget lignende denne løve… Og dette er så min indkørsel og fronten på min villa” sagde hun og så tænkende på ham. Hun havde ikke selv nogen so helst forstand på noget som skulpturer og det bedste materiale, men hun var ikke i tvivl om at denne mand vidste hvad han lavede, hvilket hun også kunne se på de skulpturer der allerede stod i hans lille værksted.

// Løverne

Hendes Villa //

Han kiggede efter hende imens han tørrede sine hænder og hun fik mulighed for at kigge rundt på de skulpturer der allerede var lavet. Smilende begyndte han at pakke sit værktøj væk og svarede hende:
"Jeg ved nu ikke om jeg er nogen mester til det men ikke desto mindre er der da en del der bestiller mine skulpturer. Begge vores blodlinje gør jo også arbejdet noget nemmere gøre færdigt....."

Så tog han imod billederne fra hende og studerede dem nøje men rynkede dog på panden. Hurtigt havde han fat i en tegneblok og lavede en rigtig god skitse af hendes villa og hvor hun ville have løverne.
"Nu skal de se.... Hvis vi nu først og fremmest gør løverne langt mer majestætiske i statur..." Nedenunder tegnede han en meget detaljeret skitse af to meget majestætiske løver og rakte hede tegningerne. Imens hentede han en kasse med stentyper i og sagde:
"Og siden de har sådan sans for kvalitet er der kun en ting der er godt nok...."
Så tog han en meget smuk stenprøve frem og rakte hende så hun kunne nærstudere den. Det var tydeligt hvordan han havde sans for hvad han lavede og dette var noget han satte meget stor stolthed i.
"Carrara-Marmor.... Kun det bedste er jo godt nok...."