En mørk aften (Gabriel)

Simon slentrede igennem mørket, mens han lyttede til de forskellige lyde omkring sig. Hans dyreskikkelse havde excellent hørelse, hvilket han kunne benytte sig lidt af som menneske, som han gjorde nu. Dog gjorde han det ikke ret ofte, da det kunne give ham lidt af en hovedpine. Dog kun i menneskeskikkelse, som polarræv kunne han sortere lydene bedre.
Han var ved at overveje, om han skulle smutte ind på en bar og se, om der var nogen, han kunne have det sjovt med. Evt over et spil pool eller bare fortælle sjove historier med. På den anden side kunne han også godt have lyst til at tage ud, hvor der var stille. Han kunne ikke helt beslutte sig, så lige nu gik han bare rundt i industrikvarteret og sugede indtrykkene til sig.
Han kom væk fra området med diverse barer og ind i et mere stille fabriksområde. Måske han skulle se, om der var noget spændende i nogle af containerne? Han rynkede lidt på næsen. Nah. Han manglede ikke lige noget, lige nu. Han havde penge nok efter en god dag inde i byen, hvor han både havde tømt lommer og lavet lidt med sine illusioner. Selv i en by, hvor stort set alle var væsner, var folk stadig utroligt godtroende. Når han en gang blev bedre, kunne han godt finde på at forlade dette land for væsner og tage rundt i de større byer. Men lige nu følte han sig mest tryg her.
Han skuttede sig lidt. Han havde været dum og havde ikke taget sin varme jakke på, men i stedet en tyndere kanvasjakke. Indenunder havde han dog en hættetrøje på. Han havde givet op på sine vinterstøvler og havde taget sine converse på. Måske han skulle tage sig sammen og kigge efter et par nye støvler. Lidt fordybet i sine tanker, drejede han rundt et hjørne.

Gabriel fandt sig selv smurt ind i blod og smuds på et tag af en tilfældig bygning endnu en gang... men ikke så meget, som normalt. Han havde en del blod på hænderne og lidt op ad armene og på sine kinder... og så lidt i håret, men det var hvad der kunne ske når man fik slået hovedet ind i en mur et par hundrede gange. Men ellers var det bare støv han havde på tøjet og nogle små sår hist og her, som allerede var i fuld gang med at hele. Ingen træsplinter i brystet, ingen sølvkugler under huden, og hans mål var elimineret. Det var hvad han ville kalde en vellykket nat.
Han stod blot i en sort tanktop, et par mørkegrå shorts, som næsten nåede hans knæ, sorte sneakers og et par lime-grønne hovedtelefoner hængende om halsen. Og så havde han utroligt mange våben på sig, samt et patronbælte, som hang over hans højre skulder, rundt om venstre side af hans hofte, og op igen. "Well pal, I hope you don't mind getting a bit more blood on your clothes. Can't walk around and look like a total psycho, am I right?" sagde han med et stort smil om sine læber, som viste hver og en af hans knivskarpe tænder. Hurtigt tørrede han det værste blod af sine hænder af i hans stakkels offers tøj - en drugdealer varulv som havde snydt sin boss for penge, hvorved at Gabriel blev indblandet i hans død - og tog sin sorte hoodie, på, som lå et stykke væk. Den var stor nok til at kunne være i den to eller tre gange, men samtidig også til at gemme alle hans våben når den var lukket.
Dog lukkede han den ikke, men sprang blot ned fra taget, for at komme væk fra gerningsstedet. De fleste her var alligevel monstre som levede på samme side af loven som han selv, og han ville næppe støde ind i nogle monstre som var for menneskelige. Og med den tanke, drejede han om et hjørne, og stødte lige ind i en anden person, som umiddelbart ikke var så monstrøs som han selv var.

Simon var ved at blive væltet omkuld, da han gik ind i en eller anden, der kom fra den anden retning.
"Hey, pas..." Han spærrede øjnene op, da han så, hvad den anden havde på sig af våben - eller i hvert fald hvad man kunne se for den store trøje, han havde på. Shiiit. Lugten af blod nåede hurtigt hans næse. Han bakkede et par skridt og løftede undskyldende hænderne op foran sig.
"Sorry, bro." Det var nok en god idé at smutte hurtigt videre, men han løb ikke endnu. Med alle de våben var der nok en pistol i nærheden, og han havde ikke lyst til at blive skudt i ryggen. Nok bedst lige at se, om personen ville starte med at skyde ham i første omgang. Han kunne jo være heldig, det var jo ikke ligefrem fordi, han udgjorde nogen trussel. Medmindre den anden troede, at han ville meldte ham til politiet eller noget. Hvis det nu skulle eskalere, så kunne han jo altid skifte til sin ræveskikkelse og stikke af på den måde. Det var både hurtigere og mere smart i forhold til pistoler og størrelse. Når man kun vejede fem-seks kilo, fyldte man ikke meget i landskabet.
"Jeg så ikke noget. Jeg smutter lige så stille videre." Han kom med et nervøst grin og trådte til siden for at se, om han kunne få lov til at stikke af.

Gabriel blinkede knapt mens han så personens ansigt gå fra hvad han tolkede som værende irriteret til overrasket og til sidst skræmt. Han trak dog ingen våben endnu, nysgerrig efter at se om personen ville løbe eller hvad han ville gøre. Til hans overraskelse viste det sig dog at fyren blev stående, nok for ikke at risikere at Gabriel flippede ud over at han løb sin vej. Men nej, her stod de blot og stirrede på hinanden, afventende en eller anden form for respons. Den som først gjorde noget ville beslutte hvor det her gik hen - et blodbad eller bare et mindre traumatiserende møde.
Det blev den fyren, som først gjorde noget og det var at prøve at smutte med forsikringen om at han ikke ville sige noget. Dog var Gabriel hurtig og havde en hånd på fyrens skulder for at holde ham tilbage før han overhovedet nåede at tage et skridt med et fast greb. Ikke nok til at skade ham, men nok til at holde ham tilbage. "Oh no you don't" sagde han blot, med et overdrevent venligt smil om sine læber, som nok ikke havde været så traumatiserende, havde det ikke været for blodet på hans kinder.
"I gotta make sure you're staying true to what you're saying. Can't risk the cops keeping an eye out for me on the streets. I'm young and have a future ahead of me, wouldn't want it to be tainted by small things like homicide, am I right?" sagde han, før han lagde en arm rundt om hans skuldre. "So here's the thing - what was your name again? Ah, nevermind. I have no idea how much you've seen, but you seem like a nice person, and I would feel guilty about killing an innocent bystander without being paid for it, so how's about this. We'll find some place to get a drink, maybe a soda or something - how old are you, twelve? - Anyway, I'll pay for it, we'll talk about how I definitely didn't... un-alive someone. I won't be declared a psychopath, you can get over the initial shock of seeing a potential killer, and we'll part ways as acquaintances before sunrise" Han havde godt fat i fyren så han ikke bare kunne stikke af, under hans lille monolog, som egentlig var oprigtig. Han brød sig ikke at dræbe folk når det ikke var for at få mad, eller at nogen betalte ham for det. Så ville han hellere nøjes med at efterlade folk med voldsomme kvæstelser, og eventuelt give et kald efter en ambulance så de ikke nødvendigvis døde af dem.

Fuck, fuck, fuck. Simon stivnede, da den unge, blodige mand lagde en hånd på hans skulder. Hans første indskydelse var at løbe, men grebet var fast, så han var ikke sikker på, at han kunne komme fri alligevel. Smilet på den andens ansigt fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham. Selvom han ikke havde set nogle tænder, var han pludseligt ikke i tvivl om, at han stod foran en vampyr. Hvad ellers? Han havde stadig det der stillige, charmerende, sindssyge udtryk, der oftest fulgte med en vampyr, også selvom han var smurt ind i blod.
Pludseligt havde manden lagt en arm rundt om Simons skuldre og var ved at snakke til ham på engelsk. Det tog ham lige et par sekunder at vende det i hovedet og følge med. Simon havde aldrig gået i skole og havde derfor aldrig haft engelsk, men man kunne også lære meget på gaden. Og han var intelligent og fangede hurtigt ting. Han havde en gang mødt en anden på gaden, som snakkede engelsk, hvilket han lærte lidt af. Og så var der jo musik, film og tv, i hvert fald det, han fik set rundt omkring, han var jo ikke ligefrem i besiddelse af noget elektronik selv. Og både hvad der galt det med at læse, skrive og regne, det var noget, han af ren kedsomhed og viljestyrke havde lært sig selv - engelsk virkede som et sprog, man skulle kende, hvis man en dag skulle rejse ud i verden. Alle kunne engelsk. Selvom han forstod det, kunne han dog ikke snakke det ret godt, men det virkede jo også til, at manden havde forstået, hvad han sagde på fransk. Måske.
Lugten af blod og mandens fysiske nærvær gjorde Simon dårlig. Men hans ord om at gå ud og få en drink fik hans ansigt til at trække sig i vantro. Det var anden gang i løbet af et par dage, at han var blevet tvunget til at tage med ud for at spise eller drikke af personer, der mere virkede som om, at de ville slå ham ihjel. Hvad skete der lige for det?
Med det stærke greb og hans skuldre, var det umuligt at stikke af. Lige nu anyway. Et par indskydelser sloges inde i Simon. Først var han lige ved at ville sende et rapkæftet svar tilbage på mandens gæt på hans alder. Derefter var han lige ved at sige, at manden kunne rende ham. Og så skulle han til at bede for sit liv. Simon var usædvanligt langsom til at svare, mens han lige fandt ud af, hvad han egentligt skulle sige.
"Jeg så ingenting, jeg sværger." Han sendte manden et nervøst smil i et forsøg på at berolige ham. "Du kan roligt lade mig gå. Jeg bryder mig heller ikke om politiet, så.." Han forsøgte lidt forsigtigt at trække sig fri. At manden sagde, at de skulle ud at have en drink.. no way, det troede han ikke på. Om lidt ville vampyren sikkert trække ham ind i en krog og flå hovedet af ham. Simons hjerte bankede hårdt, og angsten var lige ved at sende ham ud i at skifte skikkelse, bare i et forsøg på at komme væk. Også selvom det nok ikke ville lykkes særligt godt. Men så kunne han i det mindste bide tilbage.

(( Btw, har skiftet navn (til hans kaldenavn) og billede :b ))

Gabriel kunne virkelig ikke lade være med at smile. Fyrens angst hang tyk i luften omkring dem, og et eller andet sted fandt Gabriel det altid opkvikkende at kunne efterlade en sådan frygt hos andre. Det var nok størstedelen af grunden til at han elskede sit job - det, og så kom man hurtigt og effektivt af med nogle aggressioner. Dog falmede hans smil en anelse da hans foreslag blev afslået. Han havde ikke regnet med andet for at være ærlig - mange ting var han, men så sindsforvirret var han dog ikke - så selvfølgelig havde han en nødplan. En nødplan, som han lige havde fundet på, men det var en mindre detalje.
"Alright, alright, I know what you're thinking. You think I'm a bit on the crazy side, and that I'm very likely to flip the switch and become a psychotic killing machine, and that's very true, but I'm not unreasonable, and I can feel deep within my non-beating heart that you're a good kid so, we'll compromise and do this my way" sagde han og trak i mellemtiden en pistol ud af sin lomme, og trykkede spidsen imod fyrens tinding, mens grebet om ham kun blev stærkere, så det ville nok gøre en lille smule ondt nu. "See this? This is my very good friend, his name is Mr. Wilson and he's about to get a little bit too intimate with your brains if you don't give me some sort of solid proof that you won't go to the police" tilføjede han med et skuldertræk, uden at lade sit smil forlade hans ansigt på noget tidspunkt. "Now I know what you're gonna say alright, you're gonna ask 'how do i do that?' and that's very simple. You can't. It's a trick. I'll blow out your brains no matter what - I'm crazy in case you didn't notice. Got a doctor's note"

(( Noice c: og undskyld forsinkelsen btw, min computer fuckede lige lidt op og slettede mit næsten-færdige svar ewe'' ))

Fox nåede knapt nok at reagere. Pludseligt kunne han mærke et stykke koldt metal blive trykket i mod sin tinding og lugten af olie og krudt fyldte hans næse. Først gav det et ryk i ham, men vampyrens hårde greb fik ham til at fryse. Alting gik i stå. Han var blevet truet med pistoler før, han havde sådan set oplevet lidt af det hele i sit 19-årige lange liv, men aldrig havde han haft en trykket mod tindingen. Hele hans krop blev stiv, og han kunne mærke blodet forlade sit ansigt. Vampyrens ord kom langvejs fra. Der var ikke nogen form for flugt i det sludder, som han lukkede ud. Skør? Ja, det var der vist ingen tvivl om!
Fox lukkede sine øjne. Han kunne ikke dø nu. Ikke nu! Der var meget tilbage, han skulle prøve i sit liv. Mange ting han havde drømt om. Han sank en klump og fokuserede på armen omkring sine skuldre i stedet for pistolen, der blev trykket mod hans tinding. Det var nemmere at forholde sig til smerten i det hårde greb end døden i det kolde metal.
"Vær sød ikke at slå mig ihjel," hviskede han hæst. Der var intet at spore af den sædvanlige kækhed, som plejede at stråle ud af ham. Han havde stadig lukkede øjne. Det var ikke fordi, at han var decideret bange for døden, men hele hans krop skreg efter at leve. Livet var for godt til at afslutte så tidligt.
"Jeg vil gøre, hvad end du siger. Hvad som helst." Han hviskede stadig hæst, men der var ikke noget jamrende eller tiggende over ham. Bare en stille bøn om at få lov til at leve.

(( Det er okay, var ved at dø af nysgerrighed, efter du skrev noget med at han blev crazy xD Og ja tak, stakkels Fox! ))

Gabriel lo lavmeldt da drengen begyndte at bede for sit liv "You're looking a little pale kid, don't fain on me, I wanna see your reaction when I actually pull the trigger" Det var alt for underholdende at kunne rive en person direkte ud af deres vante hverdag, og true med at tage alt fra dem, bare ved at stikke et våben i ansigtet på dem. We've been through the same thing though, and reacted just about the same and that wasn't funny, was it? var der en lille stemme som pippede bagerst i hans hoved. "Shut up[b]" mumlede han, lavmeldt og pressede spidsen af pistolen hårdere imod drengens hoved.
[b]We should kill him and get it over with, nobody will miss him, right? var der en anden som tilføjede, og Gabriel nikkede overvejende til det den sagde. "He has a point" tilføjede han lavmeldt, og satte sin finger over triggeren. Why do you we always insist on using violence, he's done nothing wrong! Look at him, he's practically pissing his pants - even if he wanted to go to the police, he'd be too scared of you to actually do it. Stemmen var mere påtrængende end normalt. Normalt blev den overdøvet af de andre stemmer, men nu var den klar og tydelig, med en form for autoritet over sig. Det var virkeligt underligt.
"Well, I did kind of just jump him out of nowhere" Og med det, trak han pistolen væk, men beholdte sit faste greb om ham. "Alright kid, I changed my mind so here's your choices. We're either gonna go for a little walk - and you give me some sort of proof that I can trust you, and that you won't get me in trouble. Or Imma test out if you'll bounce like a bouncy ball when I throw you off a very tall building in the middle of Terre where everyone can see it - and my bet is, that you won't be feeling well afterwards. So how's it sound, eh? Little walk with me or bungee jumping off a tall building without the bungee cord? Tik-tok the time is running"

Fox knyttede sine rystende hænder, da pistolen blev trykket endnu hårdere i mod hans tinding. Åh gud. Skulle det her virkeligt være det? Han lyttede til den halve samtale, som vampyren lod til at føre med sig selv. Pistolen bevægede umærkeligt, og Fox var ikke i tvivl om, at manden havde lagt fingeren over aftrækkeren. Det skulle åbenbart være det. Han mærkede sorgen vælte ind over sig, sorgen over sin egen død, men pludseligt blev pistolen fjernet fra hans tinding. Han åbnede øjnene, hvis pupiller var store af skræk, og tog en gispende indånding. Hele hans krop rystede, og hans hjerte føltes som om, at det var ved at hoppe ud af hans bryst.
Vampyren begyndte at snakke om at gå en tur eller smide ham ud fra en bygning. Fox rettede sit skrækslagne blik mod ham. Bevis på at han ikke ville gå til politiet. Lige nu var hans hjerne tom, han havde ingen anelse om, hvad det skulle være. Men hellere tage en gåtur med ham og måske få en mulighed for at stikke af, end at blive slæbt op på en høj bygning og ryge ud over kanten.
"En gåtur lyder som en god idé," sagde han næsten uhørligt. Han fugtede sine læber og så væk igen. Han følte sig dårlig og forsøgte at lade være med at hyperventilere. For fuck sake, han kunne ikke huske, at han nogensinde havde set døden SÅ dybt i øjnene før. Han nev sig selv i benet for at være sikker på, at han stadig var i live. Smerten sendte et lille lyn op igennem ham og han følte sig beroliget. Han var her vist stadig. Vampyren havde stadig et godt greb i ham, hvilket Fox næsten ikke kunne tage. At være fanget var noget af det værste, Fox vidste. Fælder, små lukkede rum og hårde greb stred i mod hans indre vilde ræv og det var altid vildt ubehageligt. Men lige nu ville han hellere være klemt end at mærke pistolen mod sit hoved igen.

"Good choice" sagde Gabriel, da han fik det svar han ventede på, og puttede dernæst sin pistol i lommen. Han anede egentlig ikke om hvor vidt fyren ville ende med at komme uskadt derfra, eller om han ville slå ham ihjel når det endeligt kom til stykket. Så langt havde han ikke planlagt endnu, men den bro ville han krydse når han nåede til den. Indtil da kørte han den bare på gefühlen.
"Now, having blood on your clothes isn't that great of a look when you're out in public, even less so if you're carrying a lot of weapons, so do me a favour here, and zip up my hoodie. I would do it myself, but I feel like if I let go of you, you'll run away." Han trak på skuldrene og afventede ellers fyrens reaktion. Formentlig ville det blive et skrigende nej, men han prøvede også lidt at lokke fyren til at fucke op. Hvis han gjorde det havde han en undskyldning for at slå fyren ihjel. Ikke en så god undskyldning, men nok til at kunne ignorere stemmerne i hans hoved.

(( Sorry det blev lidt kort ))

Fox følte sig iskold og kunne ikke holde op med at ryste. Det var lidt som om, at hans hjerne var stået af, der skete ikke så meget. Vampyrens ønske om at han skulle lyne hans hættetrøje fik ham til at sende ham et meget kort vantro blik. Men han protesterede ikke, det turde han ikke. Det ville nok være det aller dummeste han kunne gøre i nuværende situation.
Så med de rystende hænder tog han fat i lynlåsen og fik efter et par forsøg sat den ene side fast i låsen og trukket op. Det var ikke helt let, siden vampyrens arm stadig lå rundt om hans skulder, men det kunne da lade sig gøre. Hans hånd snittede et eller andet af de våben, der hang på vampyrens krop, og han sank en klump, mens han kastede et hurtigt blik på vampyrens ansigt. Lige så snart han havde lynet op slap han hurtigt trøjen og lod armene falde ned igen.
Han kunne ikke slippe følelsen af, at han var prisgivet, lige meget hvad han gjorde. At vampyrens tænder pludseligt ville sidde i hans hals eller lyden af et skud ville ringe melle væggene. Han kunne næsten mærke døden ånde sig i nakken. Lyden af hans hjerte, der stadig slog voldsomt, brusede igennem hans ører og han knyttede hænderne igen, da han ikke kunne lide fornemmelsen af, at de rystede. Han tog et par halvdybe vejrtrækninger i et forsøg på at få ro på sig selv. Men vampyrens berøring gjorde det svært.

"Aww, don't look so scared friend, I'm not gonna hurt you as long as you play along" sagde han så med et stort smil om sine læber, mens fyren lynede hans trøje op. "And you're doing great okay? I'm not gonna kill you... Yet." Det sidste blev sagt med et drillende glimt i øjnene, mens han begyndte at føre fyren videre. "Let's talk a bit, get to know each other, so I can make a well-educated decision later." Han gav fyrens skulder et venligt klem.
"Now, what are you called? No need for full name and everything, 'cause I won't tell you mine. Makes tracking me down more difficult, y'know? So, call me Gabe, that's what my friends call me" Mens han snakkede fik han også taget et ordenligt kig på fyren. Han så ikke ud til at være meget ældre end han selv var, da han blev forvandlet, og umiddelbart havde han ikke noget tæt forhold til sin familie. Folk som havde nære forhold plejede at bruge det til at skabe medlidenhed, men det gjorde ham her ikke. Han havde bare bedt for sit liv, formentlig fordi det var alt hvad han havde når det kom til stykket. Meget lig ham selv - men det var vist også der hvor lighederne endte.

Fox kunne ikke gøre andet end at følge med ham, da han begyndte at gå. Selvom vampyren forsøgte at berolige ham på sin egen ikke-beroligende måde, slappede Fox ikke af. Alle hans sanser var på sit yderste. Det venlige klem føltes bare truende for Fox. Hans blik flakkede rundt, mens hans hjerne, der stadig var lidt sløv af skræk, selvom adrenalinen pumpede igennem hans system, forsøgte at finde en udvej. Han skævede til Gabe, som vampyren åbenbart hed, da han bad om hans navn. Fox' mund og hals var helt tørre, så han måtte rømme sig, inden han svarede.
"Fox. Jeg hedder Fox." Han turde ikke kigge for meget på vampyren i skræk for at provokere ham. Men det han havde set, havde ikke beroliget ham. Det sindssyge udtryk i øjnene, blodet og det vanvittige smil.
Mørket omkring dem var tomt, der var ikke nogen og Fox følte sig utroligt alene, som han gik ved siden af døden. Selvom han stadig var skrækslagen, var det som om, at de stille skridt, der bar ham fremad, beroligede ham lidt. Det var noget, han kunne forholde sig til. Han fokuserede på sine muskler, der bevægede sin under cowboystoffet. Et skridt af gangen. Et skridt af gangen, stille og roligt. Det var underligt at gå med en arm rundt om skulderen, han var ikke vant til fysisk kontakt på nogen måde. Han endte med at stirre lige ud i mørket, stadig koncentreret om at mærke sine skridt og fange hvert ord, som vampyren sagde. Hvorfor skulle han også lige tale engelsk? Fox var skrækslagen for at misse noget vigtigt, som kunne blive forskellen mellem liv og død.

Gbairle hævede et øjenbryn da han hørte hvad fyrens navn åbenbart var. Ikke helt normalt, men det var nok også mere et kaldenavn. "Fox, huh? Well, nice to meet you I suppose. So, fox, what brings you to this part of the city. I bet you regret coming here now, but are there anyone who's... anticipating your presence anywhere?" Det var mere for at sikre sig at fyren ikke ville blive meldt savnet nogle steder, eller at der ville komme nogen for at redde ham ud af en uheldig situation.
"You sure are something y'know. Most people panic a lot more than you, and try to wrestle me off - and those people rarely get out alive, but you're smart. You wait it out, probably planning out how to get out without me noticing, or at least in a way so I won't catch you. I like that. But running off really won't help. I'm pretty fast and you've already seen a few of weapons. If you keep being smart about this, I'll keep the crazy down on a bearable level, and I probably won't kill you" han snakkede overvejende, mens han førte fyren rundt, uden noget egentlig mål. Måske ville han lede ham ind i en gyde og slå ham ihjel. Måske ville han følge ham til Terre og lade ham gå. Hvem vidste? Ikke Gabriel, det var helt sikkert.

We should get out of here fast. We still have blood on our hands and if anyone sees us-
Aww, live a little! Besides the kid is funny, I wanna see if we can make him cry
Or we could fight him. See what he's made of. If we're lucky we'll die

"Shut up. You're making me sound depressed and suicidal" mumlede han med rynket pande. Det var sjældent at den tredje stemme deltog i samtaler, men når den gjorde... Tja, så omhandlede det oftest hans død. We ARE depressed and suicidal påmindede en af stemmerne, hvilket han bare trak på skuldrene til.

Fox lyttede omhyggeligt til, hvad Gabriel sagde. Hurtigt overvejede han, hvad han skulle svare til hans spørgsmål. Var det smart at lyve og sige, at der var nogen, der ventede på ham? Ja, helt sikkert. Men var det smart at lyve? Ville vampyren kunne mærke det? Fox var i vildrede, men valgte at tage chancen. Han var god til at lyve.
"Ja, jeg er på vej til en aftale.." Han var lige ved at tilføje noget med en stor, farlig ven, men tænkte, at det nok ville lyde som en løgn. Så han holdt der. Hans blik faldt til hans fødder, lige nu virkede det ikke som om, at der var nogen vej væk. Vampyrens tale omkring, at han ikke skulle forsøge at flygte, at han var hurtig og at han havde våben fik Fox' ukontrollerbare mund til at spytte en svar ud.
"Jeg er nu ellers ret hurtig," mumlede han meget stille. Gabriels svar til noget, som han åbenbart var ved at snakke med sig selv om, fik Fox til hurtigt at skæve til ham. Selvmorderisk og deprimeret. Ja, det skulle ikke undre Fox, manden ved hans side virkede som om, at han hørte til på en galeanstalt. Låst inde i et rum, hvor nøglerne til døren var smidt væk.

Gabriel blinkede et par gange. Så Fox havde nogen som ventede på ham. Huh. Det komplicerede jo ting en smule.
Kill both of them
WHAT?
It was just a suggestion

"I like that plan. Alright kiddo, I'm sorry to say this, but if you don't behave properly I'll have to kill both you and your friend-o. Give 'em a message that you're late or something - and don't think I won't see what you're doing~" sagde han dernæst med et smil, som nok kunne have set meget sødt, venligt og imødekommende ud... Hvis han ikke havde blod i ansigtet og han ikke lige havde haft en pistol peget imod Foxs ansigt. Men det var småting i forhold til hvad han ellers kunne finde på.
"Yeah, but I'm a vampire sweety. What I don't have in strength, I make up for in speed and personality" Og med de ord trak han på skuldrene. "But if you wanna we can play a game of catch. The catch is- get it, catch? wow I'm hilarious! Anyway, I'll kill you if I get my hands on you, but if I don't, well, I guess you'll go free. But then again, can't risk you running off, since you still haven't convinced me i won't get in trouble... So I guess it'll have to wait until some other time- if you survive today, that is"

Fox bandede i sit stille sind. Tage kontakt til nogen, der ikke var der? Og hvordan, han havde ikke en mobil. Hvilket jo også var lige meget, han havde ikke nogen at ringe til. Hans blik flakkede lidt, mens han forsøgte at regne ud, hvad han skulle gøre. Der var vel ikke så meget at gøre, andet end at fortælle, at han ikke havde en mobil. Og satse på, at vampyren ikke tilbød ham at bruge hans, for så var Fox på røven.
"Jeg har ikke en mobil," sagde han med en stadig skælvende stemme. Vampyrens fysiske nærhed lagde stadig et ekstra ubehag over denne situation og Fox forsøgte at holde sig så langt væk fra ham som muligt, med det faste greb, vampyren havde om hans skuldre.
Gabriels ord om fangeleg fik Fox til at synke en klump. Han var ikke i tvivl o, at vampyren nok var hurtigere end ham. Han kunne mærke fortvivlelsen vælte ind over ham, og han fik tårer i øjnene. Skulle han dø nu? En krog af hans hjerne var i gang med at tænke over, hvordan han kunne overbevise vampyren om, at han ikke ville melde ham til politiet. Han kom i tanke om sit indbrud ved den der engle-betjent og det gav et lille sæt i ham.
"Jeg går ikke til politiet. Politiet leder efter mig." Der var lidt håb i hans stemme.

Gabriel stoppede op og så på Fox med et meget mistroisk blik. "You expect me to believe that a human-like creature, such as yourself, does not own a phone in this day and age, when you have a friend waiting for you? I'm not an idiot y'know, those two statements don't go together in an area like this" han rullede med øjnene for at understrege sin mistro. "Normally I would've killed people for lying to be, but i'm going to assume that you're an idiot who thinks lying won't be found out in the end, and let it slide for now, and until otherwise proven, I'm also gonna assume that both of the statements you made are lies. You have a phone, but no friends to help you out of a tight situation"
Det næste Fox sagde fangede dog Gabriels interesse. "You're wanted by the police? How come?" Fyren virkede jo som en ret normal type i Terre. Måske lidt af en paphjerne og ikke helt clean, men udover det, så ret normal. "And please don't say you shoplifted once and they caught you on camera, because that's stupid. Go turn yourself in and bring some donuts to feed the pigs, they'll let you off with a warning. Anything less than homicide is barely a crime in my eyes"

Fox måtte også stoppe, siden Gabriel ikke havde sluppet ham. Mistroen i vampyrens blik var skræmmende. Selvfølgelig troede han ikke på, at Fox ikke havde en mobil, der var ikke ikke mange, der ikke havde det mere. Men Fox havde ikke en mobil, og han så ind i Gabriels øjne for et øjeblik.
"Jeg har ikke en mobil. Hvad skal jeg med sådan en?" Det var lidt.. spøjst.. at vampyren byttede om på de to sandheder og løgne.
Fox ville have været meget fornærmet, hvis han vidste, at Gabriel ikke mente, at han var helt clean. Han havde aldrig taget stoffer, og han drak sjældent ret meget. Begge dele var for sløvende for hans sanser, som han følte sig ret afhængig af i denne farlige verden fyldt med psykopatiske mordere. Han flyttede blikket fra Gabriels øjne og så væk. Butikstyveri. Jo, det havde han da også en del gange. Han vidste egentligt ikke, om der var nogen, der havde et billede af ham. Eller hans fingeraftryk for den sags skyld. Eller hvad engle-betjenten havde gjort, efter Fox var stukket af fra ham.
Selvom han stadig rystede af skræk og hans tanker knapt var sammenhængende, gav de her lange udtalelser fra vampyren ham tid til at falde lidt til ro. Han trak svagt på skuldrene.
"Hvis de først får fat i mig, finder de sikkert ud af, at jeg har gjort lidt mere end at stjæle i en butik." Han flyttede lidt på sig, så hans krop uvægerligt stødte i mod vampyrens. "Jeg var uheldig og blev taget, da jeg ved et uheld brød ind i en politibetjents hjem.." han løftede den ene hånd, hvor han havde en eller anden ting, han havde taget fra et eller andet sted på Gabriels krop (du bestemmer lige hvad og hvorfra) uden at blive opdaget. "... og jeg er sikkert blevet spottet et par gange, efter at have tømt folks lommer.." Han vidste ikke, om vampyren nu ville slå ham ihjel for at han havde taget noget fra ham, men det var den eneste måde, han kunne komme i tanke om, hvorved han kunne bevise, at han var i politiets søgelys.

"Kid, even I have a phone, and I'm not all that social. In this day and age you need a phone to function properly in society" mens han snakkede løftede Gabriel sin frie hånd op for gnide sin næseryg, tydeligvis frustreret over Fox's handlinger. Han havde tænkt sig at være god i dag, for han havde drukket blod for nyligt, og han skulle bare dræbe en enkelt person for at få sit job overstået. Men nej, den her fyr skulle absolut være besværlig.
"Okay you know what, never mind, we didn't have this conversation. I'll just assume you don't have friends to help you, okay? Okay." Enhver som kendte Gabriel bare lidt kunne godt se at han havde fat i de sidste strå af hans tålmodighed. Og de personer ville også vide at det var meget farligt at være i nærheden af Gabriel når han valgte at sige fuck it, og i stedet valgte at hærge området, og de personer som desværre var i nærheden af ham når det skete.

Han stivnede dog synligt da Fox havde trukket en kniv ud af hans lomme uden at han faktisk havde opdaget det før den var kommet til side. Dog var det hans heldige dag, for det han havde, som kunne dræbe en vampyr var godt gemt væk, så man ikke bare kunne få fat i det og bruge det imod ham. Var det farligt alligevel? Naturligvis. Havde han tænkt sig at lade være med at have det for en sikkerheds skyld? Absolut ikke. Men det betød absolut ikke at han var vred over at Fox havde forsøgt sig med at stjæle fra ham og derefter gned det i ansigtet på ham. Så uden yderligere varsel, greb han fat om Foxs hals og hamrede ham ind i den nærmeste mur.
"Whatcha gonna do with that, huh? Stab me in the side to see if I'm ticklish? I'm not human, in case ya didn't notice, kid. Normal knives won't work on me" Gabriel var ikke ligefrem blid i det han pressede sin hånd ind imod Foxs hals, som var fanget mellem ham og muren. Det var nok til at Fox nok blev lidt svimmel, og at kanterne af hans syn blev lidt slørede, men ikke helt nok til at kvæle ham. Ikke endnu i hvert fald.

Fox var alt for hylet ud af den af angst og paniske tanker til at bemærke, at Gabriel var begyndt at virke irriteret. Og selvom han havde opdaget det, havde han stadig taget kniven ud af lommen på ham - hvordan skulle han ellers bevise, at han var i politiets søgelys?

Lige i det øjeblik, hvor han viste Gabriel kniven, vidste han, at han havde begået en ret stor fejl. Vampyren var så svær at forudse, så han kunne lige så godt have syntes, at det var sjov. Men desværre var det det stik modsatte. Fox nåede ikke at gøre hverken fra eller til, før han hårdt blev hamret ind i en væg, hvilket fik ham til at miste pusten og tabe kniven, som han overhovedet ikke havde tænkt sig at bruge. Han vidste godt, at den slags våben var nyttesløse mod vampyrer.
Han sprællede hjælpeløst i vampyrens stærke greb, og han gispede desperat efter vejret. I sin angst forsøgte han at sparke til Gabriel. Han havde grebet fat om vampyrens håndled med begge hænder og rykkede uden effekt, for at få ham til at slippe.

"Ville ikke.. ville bare.. vise.. politi.." Han fik presset ord ud igennem sin lukkede hals, mens han så med meget store skræmte øjne på Gabriel. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, og han kunne næsten se døden kunne rundt hjørnet. Pludseligt væltede tårerne op i hans øjne.
"Undskyld.. vær sød.. ikke dø.." Det var begyndt at sortne lidt for hans øjne og han kunne ikke sige mere, men bare gispe efter luft. Hans bevægelser blev svagere.

Et smil brød frem på Gabriels læber, og det eneste man kunne beskrive det som var nok makabert. Hans skarpe tænder var pludseligt synlige og hans øjne skiftede fra deres normale kongeblå farve til en dyb blodrød, som nok kunne få selv voksne mænd til at pisse i bukserne af skræk. Man kunne roligt sige at han var en ulv i fåreklæder.
"Oh you just wanted to show me how good a boy you are? Isn't that nice of you. Too bad I didn't like your little trick, huh baby boy?" Som om at der var en streng der var sprunget, rent mentalt, grinte han lavmeldt, lige op i ansigtet på Fox, og strammede grebet om hans hals en lille smule, bare så han rigtigt kunne mærke at han rent fysisk var overmandet, uden de store problemer. Og hans grin blev kun højere af at drengen begyndte at tigge om ikke at blive dræbt.

"Ahh, the sound of begging for ones life, it's like music to my ears, and it warms my cold, dead heart" Gabriel sukkede dramatisk for effekt, og lukkede øjnene et kort øjeblik, inden de skarpt vendte tilbage mod Fox. "It almost makes it up for your little stunt, but not completely. So how's about this. I'll let you go, and you run as fast as you can. If you get away from me, and stay hidden for the rest of the night, you'll get to live." Han trak på skuldrene, som om at det var ingenting, inden han fortsatte.
"But if I catch you, I'm gonna break whatever bone in your body I feel like breaking. Maybe it'll be your arm. Maybe your neck. And then we'll start over and I'll let you run away again. Then if I catch you again, I'll break another bone in your body. We'll repeat over and over until you get away, or can't run anymore. And when we get to the point where you can't run anymore, I'll be nice and rid you of all the pain really quickly by snapping your head clean off" Han afsluttede hele sin lange monolog med et skuldertræk, som om at det var ingenting.

"I'll even let you get a headstart. I'll count to ten, then I'll come find you" Og med det gav han slip på Fox og tog et par skridt tilbage. "One... Two... The clock is ticking, kid. Three..."

Fox gispede stadig efter vejret. Gabriels forandring fik ham til at slås endnu mere for at komme fri, men lige meget hjalp det. Vampyren var alt for stærk i forhold til Fox, og der var intet han kunne gøre. Hvis Gabriel havde valgt at slå ham ihjel lige der, ville han kunne have gjort det uden problemer.

Han lyttede med store skræmte øjne til, hvad vampyren sagde. Løbe? Kunne han slippe væk fra vampyren? Selvom Fox var hurtig, vidste han godt, at vampyrer var super hurtige, og han ville formentligt ikke have en chance. Overhovedet.

Selvom logikken sagde ham alt dette, skreg hele hans krop efter at løbe. Løbe og gemme sig. Panikken rasede igennem ham og han kunne stadig ikke få vejret, især ikke efter at han havde strammet grebet. Pludseligt slap vampyren ham, og han gispede hostende efter vejret. Han tøvede kort, men da Gabriel begyndte at tælle, startede han med at løbe.

Han løb et par skridt, inden han skiftede til ræv - de fire ben ville bære ham meget hurtigere frem end to. Selvom hans lunger brændte, og han næsten ikke kunne få luft ned igennem halsen, løb han for sit liv. Ved første mulighed drejede han ned af en gyde. Der var et trådhegn for enden, men han vidste, at der var et lille hul i hjørnet. Uden at sænke farten ret meget, smøg han sig igennem og styrtede af sted på den anden side. Hans pelsede poter var lydløse, som han spænede ind over en parkeringsplads og ned af en anden gade. Panikken slørede hans tanker, så han løb på rent instinkt. Han kendte området ret godt og drejede endnu en gang for at tage endnu en smutvej igennem en baggyde og under et plankeværk.

Han blev nødt til at stoppe og gemme sig, han kunne næsten ikke trække vejret, og hans lille hjerte kunne ikke følge med. Som ræv ville han snart overophede, hvis han ikke tog en pause. Den tykke pels var ikke skabt til temperaturerne i det her klima. Han smuttede ind under en skraldecontainer og pressede sig helt ind i hjørnet, mens han halsede efter vejret med tungen ud af munden, så stille som muligt.

"... Four... Five... Ten, ready or not, here I come" Gabriel vendte sig i den retning, som Fox var løbet og tog et par dybe indåndinger gennem sin næse, inden han satte afsted. Han løb igennem diverse gyder, over et trådhegn, hen over en parkeringsplads igennem en baggyde og over et plankeværk. Han måtte indrømme at drengen var god, med de mange sving og genveje, men Gabriel var hurtigt-tænkende trods de flestes umiddelbare tanker om ham, og hans sanser var knivskarpe. Han havde blot fulgt hans fært, og så var han løbet.

Noget han dog ikke havde forudset var den stank der pludseligt nåede hans næse, da han sprang over plankeværket. "Ugh gross" han tog hånden op og holdt sig for næsen, tydeligvis ikke særligt tilfreds med at få nogle af sine sanser svækket. Han så rundt, og gik lidt frem og tilbage mens han prøvede at finde ud af hvor mon den lille ræv var smuttet hen.
"Fuck this bullshit" brummede han. Han vandrede frem og tilbage, og kørte frustreret den hånd, som havde holdt for hans næse, igennem sit hår. Hvis han ikke fandt ud af hvor Fox var smuttet hen, ville han risikere at tabe sit eget spil - og var der en ting Gabriel hadede, så var det at tabe. "If I was Fox, where would I go? Fuck, I don't know, he's so stupid, I can't even comprehend it" brummede han, hvilket syntes at få stemmerne i hans hoved til at sige sin mening.

Maybe we should just let him run. He's scared shitless, and we've had this game going on for too long now.
But then we'll lose! What if he goes about telling everyone that he got away like that?
"Excellent point. I don't want my reputation to be ruined by some... kid."
He knows we're called Gabe, but for all he knows, that could be a lie. And who would he tell anyway? At most he'll cry to his friends about being traumatized by us
"Stop being logical, I'm trying to kill someone, I don't need your stupid advice"
Seems like we need it.
We are a bit insane.
"Why am I stuck with a voice of reason, another voice that never sticks to one side and yet another one, that constantly tries to get me to commit suicide?"
Someone in this head needs to be sensible, and since no one helse is taking that role, I'll have to do

"If you were a person, I would kill you. Now shut up, I need to think" Og med det så han rundt efter nogle spor, som kunne lede ham på vej til hvor Fox mon havde valgt at smutte hen, så han kunne få færten igen.