En mørk aften (Gabriel)

Fox kunne høre Gabriel komme på lang afstand og krøb endnu mere sammen. Han stoppede med at puste og forsøgte at være så lydløs som mulig. Det gik op for ham, at stanken fra skraldecontaineren over ham forstyrrede vampyrens lugtesans. Nu var det bare med ikke at bevæge sig, så han ikke kunne høre ham.

Hvis ikke det havde været for situationens alvor, kunne Fox have grinet af vampyrens samtale med sig selv. Han hørte åbenbart stemmer. Tre, så vidt det lige lød til. Fox var ikke overrasket over, at manden var sindssyg, det kunne man se i hans øjne. Han havde fuldstændigt tabt spanden.

Selvom adrenalinen kørte igennem Fox' krop og angsten stadig gav ham kvalme, var det blevet bedre. Den korte, hurtige løbetur havde forløst lidt af det - og nu var han i gang med noget af det, han gjorde bedst. At løbe og gemme sig. Han kunne ikke slås, men han havde perfektioneret det at stikke af. Og han huskede alle steder, han havde været, hvert eneste lille smuthul og genvej. Havde han været der én gang før, kunne han huske hele området i hovedet som et indre kort. Med prikker for gemmesteder, gode skraldespande, farlige steder og alt andet, der var vigtigt for en, der levede på gaden.

Lige nu var der ikke andet at gøre end at finde ud af, om Gabriel kunne finde ham eller ej. Hvis han ikke kunne og gik videre ville Fox blive liggende, indtil han følte sig tryg nok til at gå ud. Hvis Gabriel fandt ham.. det turde Fox ikke tænke nærmere over.

Gabriel gik et stykke væk, så containeren ikke længere påvirkede hans lugtesans for meget og snusede lidt rundt i forskellige retninger for at se om han kunne fange hans fært, men da det ikke lykkedes, gik han tilbage, og da han gjorde det, hørte han pludseligt en hurtig hjerterytme, samt vejrtrækning. "So you are around here, huh?" spurgte han så ud i luften, mens han begyndte at kigge lidt rundt omkring efter den lille ræv. "Well I guess I just gotta turn every single object to find you" og sandt som det var sagt, begyndte han at rumstere rundt. Først ved at vælte en nærtliggende skraldespand, og dernæst rykke rundt på alt som han kunne gemme sig bag.
Til sidst kom turen til containeren. Gabriel rynkede på næsen af lugten, og åbnede den først for at se om der skulle være en ræv nede i den, hvorefter han simpelt nok tippede hele containeren op imod muren bag den, så han kunne se hvad der var nedenunder. "Well would you look at that. I found a rat in the trash" sagde han blot med et stort smil om sine læber. "Let me give you some advice, run as fast as you can, before I come and get you~" han sang nærmest til sidst i sin sætning, hvorefter han væltede containeren på siden, så Fox ikke længere ville kunne gemme sig.

Fox skulle lige til at være lettet, da vampyren begyndte at gå væk, men det lod til, at siden han ikke kunne finde Fox's fært længere fremme, vendte han tilbage igen. Shit. Der var ikke meget, Fox kunne gøre. Han var lukket rimeligt godt inde i hjørnet, men det var det sikreste sted, han kunne finde.

Vamyren begyndte at flytte rundt på ting og Fox gjorde sig klar til at løbe. Han var opdaget. Forbandet være vampyrers hørelse! Hans hjerne arbejdede på en flugtrute, samtidigt med at han var spændt som en fjeder, klar til at sætte af. Frygten for at blive fanget fik hans hjerte til at sætte farten op igen.

Pludseligt blev der skubbet til containeren og vampyren så ind på ham. Hans blik fik Fox til at fryse for et øjeblik, men lige så snart containeren blev væltet, satte han af. Så hurtigt han kunne sprang han forbi Gabriels ben. Hvis vampyren ikke havde helt til at sparke til ham eller på andre måder stoppe ham, ville han fortsætte ned af gyden, dreje til højre ned af gaden og spæne mod et område med barer. Han ville føle sig mere tryg i blandt andre, så hvis han kom frem, ville han skifte til menneske igen og mase sig ind i en fyldt bar.

Gabriel kunne ikke lade være med at grine da ræven løb afsted alt hvad den kunne for at slippe væk fra ham, og han satte hurtigt efter ham... Men ikke vildt hurtigt. Han var lidt ligesom en kat. Han ville gerne lege med sit bytte før han slog til, og det var hvad hele den her leg gik ud på.

Men inden han besluttede sig for at springe på Fox, og brække hans ben, skiftede han pludseligt over til menneske, og smuttede ind i en bar. Gabriel stoppede brat op, og rynkede lidt på panden. Han hadede barer, og generelt steder med mange personer. Det fik hans klaustrofobi til at gå i overgear, og når det skete... ja, han var ikke så stor og skræmmende når han var bange. Okay, måske lidt skræmmende, men det var nok fordi at han blev mere utilregnelig end han allerede var. Han kredsede lidt frem og tilbage, overvejende. Måske var der ikke så mange indenfor?
Et kig ind af et vindue til bygningen slog den tanke ud af hans hoved. Der var propfyldt.

Maybe this is our cue to stop pippede den ene stemme i hans hoved.
Yeah, I don't want our anxiety to get the better of us
"Maybe he'll come out sometime soon?" mumlede han, og kløede sig lidt i håret.
When he realizes we won't go in, he'll stay in there until the sun comes out
"I hate it when you're right"

Fox maste sig igennem de folk, der var i baren. Han forsøgte at se tilbage mod døren, men var ikke høj nok til at se noget. Det endte med, at han slog sig ned i et hjørne, gispende efter vejret og stadig rystende af angst og anstrengelse. Lige nu kunne han kun håbe på, at vampyren ikke fulgte med ind. Det var ret risikabelt at angribe nogen midt i en fyldt bar. Selvom ingen sikkert havde planer om at redde Fox, var der ofte nogen, som ikke så pænt på, at andre væsner forsøgte at slå folk ihjel.
Hans sanser var spændt til det yderste, men "Gabe" dukkede ikke op. Måske han var sluppet væk?

Heldigvis for Fox var det en bar, der havde åbent hele natten, og selvom solen kun gjorde himlen lysere, da Fox blev nødt til at forlade den, da den lukkede, følte han sig mere tryg. Vampyren var forhåbentligt taget hjem i sikkerhed for solen.
Åh, han skulle bare hjem i sin trygge hule og have noget søvn! Han havde været på toilettet og kigget sig selv i spejlet. Der var ved at komme blå mærker rundt om hans hals, der hvor vampyren havde haft fat. Shit, det havde været alt for tæt på! Bare han aldrig nogensinde mødte den vampyr igen!

Der gik en times tid hvor Gabriel prøvede at overtale sig selv til at gå indenfor, men hver gang han så ind i gennem vinduet nopede hele hans krop til et punkt hvor han ikke kunne trække vejret og til sidst gav han op. Han ventede i en lille halv time mere, i håb om at Fox kom ud igen, men da der ikke skete noget, tog han hjem, dybt skuffet over hvordan hans nat var endt, da han egentlig havde set frem til at have noget at lave hele natten uden at det var et job han skulle fuldføre. Fox havde været sjov at lege med, selvom han ikke var helt skarp på øverste etage.

// Done, I guess? xD //