Is it a victim or a new friend? ~ Bailey ~

Sted: Terre ~ Lejlighederne
Tid: 20:48
Vejr: Lunt, selv efter solen var gået ned.

Endelig kunne dagen starte for Fredric, godt nok havde han mørklægnings gardiner, men det er altså sjovere at kunne bevæge sig væk fra lejeligheden. Han hoppede hurtigt ned af trapperne fra 2. sal. Han var lige flyttet hertil, så det kunne ikke gå hurtigt nok for ham, at se sig omkring.
Idet han åbner han hoveddøren til hans bygning, modtager han en besked på hans mobil telefon. Han tog den hurtigt op af lommen og sukkede. "God damit.." mumlede han til sig selv. Det lod til at være hans flyttemænd, der skulle levere hans nye dyre sofa og madres, var forsinket. De havde hans længe ventet vaser og designer skulptur med.. nu når han alligevel skulle flytte ind i et ny istandsat hjem, kunne han ligeså godt brugt bruge penge på.. ja stort set alt nyt - han ville alligevel ikke mærke det på hans konto.
Han lage sin telefon væk og så omkring sig. Han fik hurtigt øje på en bænk ikke så langt fra hans indgang. Imens han gik over til bænken, greb han om sin anden lomme og hev en smøg frem fra cigaret etuiet - og tændte med hans sølv graveret zippo ligther, som han vandt fra et væddemål. Han tog en dyp inhalering af hans cigaret og satte sig tungt på bænken og udhalere en let hvid røg. Han lagde armene op på rygstykket og lænede sig langt tilbage imens hans blik var på himlen.
Nu var der ikke andet for at vente på de forbandet flytte mænd, som skulle have været her for længst.

Det havde været en virkelig langdag for Bailey, en ret så ensom dag kunne man vel godt sige. Han havde været helt alene i den store lejlighed, da Leetha var bortrejst angående noget forretning halløj, som han alligevel ikke hørte efter på. Han hadet dog at være alene med kun sine tanker, det var altid som om tiden gik utroligt langsomt og ikke på den gode måde.
Han havde skrevet til den ene og det anden veninde hele dagen, i håb om at en af dem ville pjække fra arbejdet eller skolen. Han havde bare ikke haft noget held med sig, før en af dem skrev blot et par timer før
*kom og hav noget tøssehygge på baren.. xoxo* havde en af hans veninder skrevet.
Bailey kunne ikke skynde sig nok ned i en sort stram kjole, og et par højhælede sorte sko som passede til. Han greb sine nøgler og mobil mellem sine hænder, før han skynde sig ud af lejligheden. Det tog ikke langtid før han stod nede på gaden, og blot nød den friske luft som ramte ham i ansigtet.
Han gik blot ned af gaden og gav et hvert venligt ansigt et smil, mens han bevægede sig hen mod baren. Som han gik ned af en gaderne, fik han øje på en mand som sad på en bænk. Røgen som stod ud af hans lufthuller, som afslørede ham lidt på afstand at han røg.
Som han kom tættere og tættere på manden, fangede han sig selv i at beundre hans ansigtform og ikke mindst hans lange krop *ikke dårligt* røg igennem hans tanker, og et sødt smil var til at blive fundet på hans læber.
Andre piger/kvinder ville nok bare gå videre, for gud skulle jo mødes med veninder. Bailey var bare ikke helt den veninde som man kunne stole på, når det kom til at faktisk at møde op eller blot være en del af tøssehyggen.
Han stoppede bare op et par meter fra ham, og lag sit hoved lidt på skrå så det lange hår faldt ned af skulderen på ham "hvad siger du mon og tænker på?" sagde han med en lys og ret så kvindelig stemme.

Fredric slappede blot af på bænken og var en smule irriteret på flyttemændene. De havde overskrevet deres tid igen, imens han havde siddet og ventet. Han tog et hvæs mere af hans cigaret og blevet forstyrret af en anden stemme. Han rettede sig op på bænken, kørte en hånd igennem håret og pustede røgen ud. Helt bevidst smile han til den flotte pige som stod foran ham. "Jeg sidder og tænker på, hvor heldig man kan være at møde en som dig" sagde han med hans score smil. Han tog endnu en hvæs at sin cigaret og smed den væk - imens han puste røgen ud.
Han greb om sin lomme igen, og fik fat i en tyggegummi pakke. Han tog et stykke og kastede ind i munden og begyndte at tygge. Han så op på hende og rejste sig. "Tyggegummi?" sagde han og rakte pakken imod hende og udtrykte sin charmerende. Fredric lod aldrig et bytte komme væk, men når et bytte så så godt ud, kunne han lige så godt få sig en happy ending - inden han greb sin buffet.
Fredric plejede altid at have held med de piger han mødte, han kunne faktisk ikke huske hvornår han mødte en pige, uden at vide hvordan de så ud - nøgne.
I det de stod og så på hinanden kom der er en mini lastvogn og dyttede. "oh.. lige til at ødelægge den gode stemning" sagde han og blinkede til hende. Han gik over til vognen og klappede på siden af den, som en hentydning at de bare kunne læsse af. Begge flytte mænd kom ud og åbnede vognen. Han åbnede hoveddøren op til hans bygning. "Det er 2. sal til højre" sagde han utaknemlig til mændene, som så ud til at være pressede i deres tidsplan.

Bailey havde aldrig været bange for at flirte med mænd, som faktisk ikke viste hvad der gemte sig mellem hans ben. Det var jo ikke fordi han nød at de viste det, for det meste kiggede de på ham med et andet blik. Han nød jo ligefrem at få det blik som afslørede at de var tiltrukket af ham, også selv om det hurtigt kunne forandre sig. Han havde i sine tidligere år som kvinde, både prøvet at blive mishandlet på den ene og den anden måde, blot fordi han følte sig som en kvinde. Det havde bare på et eller andet punkt gjort ham stærkere, som om de afskylige kommentar ikke skadet ham længere. Han havde heller ikke lyst til at ende med at være en af de kvinder, som er bange for hver eneste mand som går på gaderne.
Han kunne også have valgt ikke at forstyrre denne mand, bare gået videre til sine veninder og uden at risikere noget som helst. Han havde dog valgt at stoppe op, havde valgt at komme med den lille kommentar og sende ham et smil. det strejfede ham heller ikke en eneste chance, hvad der kunne ende med at ske med ham.
Der kom et let grin ud mellem hans læber, som han hørte den charmerende kommentar som han fik tilbage "heldigt og heldigt? ja måske lidt" svarede han og gav et lille ryk med sit hoved, mens hans smilte kort lidt større i det. Hans blik fulgte kort cigaretten som blev smidt væk, før hans blik rettede sig lige så hurtigt mod hans ansigt igen.
Han tog et lille skridt tættere på ham, før han tog imod et stykke tyggegummi "tak som tilbyder" sagde han og rakte sin tunge lidt ud, før han placerede tyggegummiet på den og lod den ryge ind i hans mund med tungen igen. Han træk vejret roligt igennem næsen, og kunne ikke lade være med at lægge mærke til den mandelige duft som kom fra ham.
Han fik et lille chok af den dytten som kom fra lastvognen, og vende hurtigt sit blik mod den "ja det var en skam" svarede han og gav et lille grin fra sig, før han vende sit blik mod ham igen og lod det følge efter ham som han gik.
Han viste ikke helt om han skulle blive stående eller bare gå sin vej, manden var jo ved at flytte ind så det ud til? at være lidt til besvær? tja hvorfor ikke!!
Bailey gik bare roligt over mod ham atter igen "så du er ny i byen?" spurgte han bare roligt om, og så bare hvordan flyttemændene prøvede at skynde sig med at bære tingene op.

Af alle de damer som Fredric havde været ovre, var det altid ham som startede en samtale. Han kunne ikke lade være med at synes om hende, især hendes selvsikkerhed. Han var overbevidst om hun ville ham, og han ville især også hende. Hvad skal man med held når hende her dukker op. Fredric stod og holdte døren for flyttemændene da hans opmærksomhed pegede tilbage til hende.
"Ja, jeg er faktisk netop lige flyttet ind. Jeg fik nøglerne forleden, men jeg havde ikke fået mine møbler endnu.. så det er faktisk min første aften her. Vil du med op?" sagde han og blinkede til hende, da de var ved at bære hans nye madras op af trappen som et lille hint om, at sengen var ubrugt. Imens hans 'If you know what i mean' - ansigts udtryk kom frem.
Fredric kørte hånden igennem håret.  "Undskyld.. det er uhøfligt at invitere en dame indenfor, hvis man ikke engang kender hendes navn.. Mit navn er Fredric. Hvad er dit navn? Udover smukke?" spurgte han og grinte et kort grin. Godt nok havde Fredric ventet hele dagen på at det skulle blive mørkt for at han kunne komme udenfor, men om han ville gå glip af et stykke dame, lå ikke i kortene.
Flyttemændene kom tilbage og tog det sidste fra vognen, som var en solid papkasse hvor der stod 'pas på' og 'denne side op' på siden af kassen. De kom hurtigt ned og Fredric skrev under på et stykke papir, som de gav ham. De hoppede ind i deres bil igen og videre kørte de. "Så, nu er vi også alene" sagde han og grinte.

Bailey havde ikke noget imod at starte en samtale ud, han havde nok selvtillid til at gøre det og ikke være bange for at blive afvist. Hvorfor lade som om man var en af de piger som spillede kostbar? når man lige så godt kunne gå op til ansigtet på en fyr, også viste det ansigt til ansigt. Bailey var også en af de piger som kunne kigge på noget, og bare ville af opmærksomheden og den måtte han jo kæmpe om en gang imellem.
Han havde lagt sine øjne på denne mand, og hans tanker skreg efter at få hans opmærksomhed. Selv om det ville slå ham lige i brystet senere, når han går hjem mod den tomme lejlighed atter igen. Han ville komme til at fortryde bare at snakke med ham, at give ham sin opmærksomhed. Der var jo kun en som fortjente at få den, den eneste person som virkelig elskede ham.
Hans blik fulgte efter flyttemændene som de kom ud af døren, og gik ind af den lidt efter igen "jamen så velkommen til byen" svarede han og lod sit blik vende sig mod ham "ja, hvorfor ikke" svarede han bare og gav et lille grin fra sig, da han fik øje på madrassen som var på vej ind af døren. *Dumt! Dumt! Dumt!* skreg hans hjerte, mens hans hjerne bare slog det fra.
Han hævede sit ene øjenbryn en lille smule, mens han lytte på den muntre latter "Fredric" gentog han og nikkede en enkel gang "mit navn er Bailey" svarede han kort også selv om det ikke var hans rigtige navn, men det var det navn han havde taget til sig da han besluttede sig for at blive kvinde.
"hav en god aften" små råbte han efter flyttemændene som de kørte væk i deres bil, og han sådan rigtigt kunne vende sin opmærksomhed mod Fredric atter igen "jamen... så lad os se hvordan din lejlighed ser ud" sagde han og gav et lille fnis fra sig, før han bevægede sig op in af døren og op af trapperne.
Døren stod stadig på klem efter flyttemændene, og Bailey lag bare en finger på døren for at skubbe den op før han tråde ind i lejligheden.

Fredric kunne godt lide hvor dette bragte ham hen. Det hele virkede for godt til at være sandt, men det havde han slet ikke tid til at tænke på. "Bailey.. sikke et skøn navn" svarede han og gav hende et dét smil. Alt gik efter hvad han kunne ønske sig, hun skulle bare vide hvad han havde af beskidte tanker om hende, både dem man kunne søge efter på nettet 'after dark' og dem man hørte om i nyhederne. *orh stakkels pige..mmh* tænkte han da hun gik forbi ham. Han fulgte hende med blikket da hun gik op af trappen. Det var som at se en slowmotion klip, med hendes bløde balder som vuggede fra side til side. - snart ville han bide i de balder, måske ikke kun for blod. Han perverse tanker fik ham til at smile og bide sig i læben, det var lige før de godt kunne skippe forspil.
Hurtigt hoppede han op af trapperne efter hende og stod helt tæt op af hende, da døren gik op foran hende. Han tog en dyp indånding af hendes parfume, den var sød - måske som hendes pige blod.
Da døren var åbnet helt op, var der ikke så meget at se endnu. Det første var hans indgang hvor der var et stort skab til højre. Væggene var sandfarvede med et lyst trægulv som gik udover det hele, på nær køkkenet som var fliser - ligesom på badeværelset. Køkkenet var helt nyt og tilpas stort. Stuen havde en lav udsigt over fælles haven. Soveværelset var ved siden af stuen som havde en stor 2-dørs størrelse. Lige ved siden af soveværelset havde han sit badeværelse, som indeholdte en bruser med massage - karbad med spa og selvfølgelig toilet med stor håndvask med enormt spejl og uendeligt skabsplads. Lejeligheden var ca. 100kvm, han kunne nemt have råd til større og vildere, men nu ville han lige holde en pause med hans flytning.
Fredric stod bag hende og ventede på en reaktion. "hvad synes du?" spurgte han. Godt nok var hans sofa pakket ind i plastisk, ligesom hans madras. Men hvor der er vilje er det vej, hans køkkenbord fejlede jo ikke noget?

Bailey kunne næsten mærke hans krop mod sin, så tæt som han stod bag ham. Det gjorde ham bare ikke noget, han nød det jo ligefrem også selv om han ikke helt ville indrømme det. Han tog et par skridt indenfor, og betragtede hver eneste lille detalje af den alt for rene lejlighed "ikke dårligt" svarede han og bevægede sig længere ind i lejlighed, ind i stuen og lod sine fingre glide hen over plastikken som dækkede sofa'en til "du kan jo ligefrem slå en ihjel her inde" sagde han som han vende sig om mod ham og kom med et lille grin, som afslørede at han bare jokede.
Bailey havde altid været en pige med en stor smag for det fine og dyre, også selv om han aldrig selv havde haft mange penge. Så var det jo altid der man skulle finde sig en rig elsker, og det havde han også udnyttet flere gange. Hans gamle lejlighed var jo også bare noget lort, som kun en anden person nogensinde havde fået lov til at se. Han nød derfor også at se lejligheden og de nye indpakkede ting, som kun få mennesker havde rørt ved.
Bailey betragtede ham bare som han stod der og lod sine fingre køre frem og tilbage på plastikken, der var noget mystisk ved denne mand. Men! mere mystisk blev det jo heller ikke, når de mødte hinanden på gaden "hvor boet du så før henne?" spurgte han om og fangede sig selv i at kigge på hans læber, som så vildt bløde og ligefrem perfekte ud. Han bed sig let i underlæben, mens han rettede sit blik op mod hans øjne atter igen. Spørgsmålet var han ret så ligeglad med, men viste bare ikke helt hvad han ellers skulle sige? eller måske endda fortælle...

Fredric fulgte hende gå længere ind. Han gik indenfor, lukkede døren og låste den lydløst - så vidt muligt. Han betragtede hende gå rundt. Han elskede når ting var nye og urørt, det var fantastiske ved at havde vadede rundt i penge, som bare pokker. Det var en stram kjole hun havde på.. Fredric kunne ikke lade værre med at tænke på, om det var en dyr kjole - det var sådan en skam at han ville rive den i stykker, det vidste hun selvfølgelig ikke endnu.
Han fniste og gik langsomt hen imod hende. "Ved du hvad?.." sagde han og kom helt tæt på. Han vendte hende så de stod foran hinanden. Han tog om hendes arme og så hende intenst inde i øjne. "..Jeg tror du er ret ligeglad med hvor jeg boede før" afsluttede han sin sætning. "Jeg ville sige undskyld.. tingen er bare.. jeg føler ikke skyld" sagde han og bed sig i læben. I en hurtig bevægelse tog han fat i hendes kjole og rev den op. Fredric var ikke kræsen af typen, og piger med mindre bryster skulle ikke stoppe ham, fordi Bailey havde en fantastisk røv. Han tog den ene arm om hende og den anden op til hendes kind og så hende dybt ind i øjnene. "Skræmmer jeg dig?" spurgte han og havde sit smøret smil på.

Der kom et let gisp ud mellem hans læber, når han sådan blev taget fat i. Det var ikke fordi han havde noget imod det, han nød jo virkelig mænd som turde at være mænd og ikke var bange. Han kiggede bare dybt ind i hans grønne øjne, og rystede svagt på hovedet "så ligeglad" hviskede han næsten lydløst, næsten tryllebundet af de grønne øjne som Fredric havde.
Han hørte knap nok efter på hvad han sagde "fo..." han fik ikke sagt mere før han mærkede, hvordan hans kjole løsnede fra hans krop og den kølige luft ramte hans krop som ellers var varm.
Han trådte et lille skridt væk fra ham, og lod sit blik falde ned på den ødelagt kjole. Hvis det havde været på hvilket som helst andet tidspunkt, så havde han fløjet i skinnet på personen og forlanget en ny kjole. Bailey gik jo efter det dyreste og det pæneste, også selv om hans pengepung aldrig havde været særlig stor.
Der var bare et eller andet frækt ved at få hevet tøjet af, som kunne det ikke gå hurtigt nok for ham. Han vende atter sit blik op mod ham, når han mærkede de bløde fingre mod sin kind. Han gispede let i det igen, før han bed sig kort i underlæben "burde jeg?" hviskede han også selv om der var nogle sanser inde i ham, som skreg at han bare skulle stikke af og aldrig se sig tilbage. Han lagde blidt sine fingre på hans hofter, før han gik lidt op på sine tæer. Han lod sine læber mødes med hans læber i et kys, og bed ham en enkel gang i underlæben, blot for at vise sin lyst til ham.

Fredric var kort forhekset over det utrolige kys. Han greb om hendes arme igen og trak hende væk i en hurtig bevægelse. Han så på hende med et blik, som om han var blevet forrådt. Han ville ikke indrømme for sig selv at han han elskede at kysse, han vidste faktisk ikke noget bedre end når to læber mødtes og alt blev mørkt omkring et rigtigt kys. Det store sus han ville få i et kys, som at springe ud fra et fly - helt uforberedt. Han bed hårdt sammen så man kunne se hans kæber bulede. Han ville ikke indrømme for sig selv at kys, var det han savnede.. men han havde ikke kysset siden..hende.... en tid han væmmes ved at huske på.
Han ville ikke forklarer sig selv hvorfor han stoppede kysset. Han slap grebet, trådte et skridt tilbage og hev til. Kjolen var nu rundt om hendes kønne ankler. "vend dig om.. buk dig" befalede han imens han begyndte at hive i sit bælte for at åbne det. Fredric var klar til at nedlægge sit bytte. Han kunne mærke hvordan hans hugtænder begyndte at presse på, hvor var de typisk.. Liderlig og sulten, heldigvis var hans buffet ikke langt fra ham.
Hans bukser faldt til jorden og han hev sine boxe-shorts ned.. og frem slog der en stor sabel-skygge på hans sandfarvet vægge.

Bailey havde altid nydt at kysse en anden person, det var en særlig nærhed som man ikke kunne andet end at nyde. Det var en særlig måde at blive bekræftet på, ligesom når man snakkede om sex og den særlige bekræftelse som man fik ud af den. Det var heller ikke nogen undtagelse når han kyssede med Fredric, de bløde læber mod sine egne var bare skønt. Han var også overbevist om at Frederic nød deres lille kys, indtil han selv stoppede det op og træk sig væk fra Bailey.
Han skulle lige til at spørge hvad der var galt, når hans kjole blev hevet mere op så den faldt ned om anklerne på ham. Han viste ikke om han skulle fortælle om sin hemmelighed, eller bare lade ham finde ud af det ham selv. Hvad skulle han overhovedet sige? han følte sig jo som en pige eller han var en pige! Hvorfor skulle den del ændre noget som helst?
Han valgte derfor at tage den farlige vej, og vende sig langsomt om. Han kunne ligefrem høre hvordan han åbnede sine bukser, og Bailey lukkede bare sine øjne lidt hårdt i. Han bukkede sig langsomt forover, og lod sine fingre glide hen under kanten af hans trusser. Han tog roligt en dyb indånding, før han valgte at trække dem ned.

Fredric elskede magt, han kunne ikke få nok. Han kunne dog ikke andet en beundre hendes fornuftige beslutning ved ikke at stille spørgsmål, men at hun blot gjorde som der blev sagt. Det var som slowmotion igen, da hun vendte sig om om og hev fat i hendes trussekant. Han følte sig heldig, nye møbler, ny dame og et frisk måltid - hvor var alt dog perfekt. Han stod nu med sine bukser om anklerne og sine boxershorts lige hevet ned så de sat under røven. Han ville ikke tage andet tøj af, da det ikke kom hende ved hvordan han så ud, inde bag skjorten - og desuden stod hun med ryggen til, så længe hans udsigt var i orden.
Han lod en fingre rører hendes ryg og fører den ned af hendes ryg og hev ned i hendes trusser. Han tog fat om hendes hofter med den ene hånd og tog den anden hånd om hans lem for at fører i den rigtige retning.
Fredric fandt noget andet. Det var som om alt frøs til is omkring ham. Han fik kuldegysninger og hans rejsning faldt med det samme. Han fandt ikke en kvindelig indgang, men et hankøns juveler. Han skubbede til ham så han ville falde ned på den plastik dækkede sofa. Han hev sine boxershorts op og greb hurtigt om hans bukser, for at hive dem op. Han lukkede sit bælte i en fart. Fredric var rasende. Han havde et ondskabsfuldt blik og imens man mindst ventede det, begyndte han at grinte. Et monoton og ensartet grin imens han havde sit vrede blik. "Du er god.. du er god" sagde han vredt. Han satte sig hårdt ved siden af ham og tog fat om kæben med sine ene hånd og stirrede på ham. "Du narrede den forkerte" sagde han dystert imens han holdte stramt. Han tog fat om hans hals med den anden hånd og gav slip med den anden, og strammede sin hånd. "Jeg burde kvæle dig.. INGEN skal lave numre med mig!" sagde han og kastede ham væk fra sig. "nå.. ingen fisse i aften.. godt du kan bruges til noget andet" sagde han og rejste sig. Han så ned på ham og tog hårdt fat om hans ene ben og begyndte at trække. Han trak ham ud på badeværelset, slap hans ben og smed ham op i sit karbad. Han havde selvfølgelig slæbt ham her ud, da han ikke ville grisse sin nye lejelighed med en masse blod, derfor han skulle ligge i karbadet. Han låste døren og tog nøglen ned i sin lomme og vendte sig langsomt om. Hans hugtænder var meget synlige nu. "Har du et sidste ønske?" spurgte han og var rasende.

Bailey skulle lige til at vende sig om, når han blev skubbet ned i sofaen. Han satte sig hurtigt op og kravlede over i det ene hjørne af den, så hans trusser faldt helt af sammen med resten af hans kjole. Der var en svag frygt at blive fundet i hans øjne, da han indså hvad han selv havde udsat sig for.
Han prøvede at ryste på hovedet af hans ord, det var jo ikke fordi han prøvede at narre nogen som helst. Han var jo en pige! var bare blevet født ind i den forkerte krop, og det var der ikke mange der forstod. Hvorfor! Hvorfor troet han at Fredric var anderledes? alle mænd var jo stort set ens!
Hans vejtrækninger blev tungere og hurtigere, mens han holde sit blik stift på ham. Hvorfor skulle han få ham overbevist om at han ikke prøvede at narre ham?
Han greb med det samme fat i hans håndled med begge sine hænder, når han mærkede taget om sin hals *fuck!* røg der flere gange igennem hans tanker, mens han forbandt sig selv for at tro på at der fandtes nogle mænd som var anderledes.
Inden han nået at blinke, lå han pludselig på gulvet og tog sig lidt til sin albue "av" kom der svagt fra ham. Han så hurtigt hen mod ham igen, som han hørte ordene som kom ud mellem hans læber. han prøvede at skubbe sig væk fra ham, men blev hurtigt taget fat i igen "slip mig!" råbte han flere gange som han blev trukket ud på badeværelset.
Badekaret var iskoldt, og han havde ikke nogle steder at flygte hen. Han stirrede bare på ham med et stift blik, mens han krop begynde at ryste svagt i det. Hvad var der galt med hans tænder? var han en af freaks som troet de var en vampyr? Han lukkede sine øjne hårdt i, blot for at få sine ord ud "jeg prøvede ikke at snyde dig!" råbte han og åbnede sine øjne atter igen "jeg er en pige! du ville have mig før, inden du opdagede min fejl!" råbte han og så lige så vred ud, også selv om der kun lå frygt bag det "jeg er som alle andre piger" sagde han og vende blikket væk fra ham.
Han lukkede atter igen sine øjne hårdt i, ventede på smerten! ventede på at blive slået og hvad ellers Frederic kunne finde på.

Fredric så på ham. Hvor så han ynkelig ud, han så endda meget bange ud. Han havde ikke mødt sådan én før. "Vi kan tale bagefter" sagde han og gned sig i ansigtet. Da han fjernede sine hænder havde han et ansigt som et modbydeligt monster, hans hugtænder var lange og skarpe og hans øjne blev røde og sorte. Han nærmede sig Bailey og satte sig på kanten af karret. Han greb fat ud efter hans arm og holdte stramt med begge hænder. Han slikkede på hans albueled, der ville det være nemmest at drikke fra, plus at det stoppede blødningen hurtigere bagefter, så det ikke blev et være gris. "Sig farvel" stønnede han og gabte over hans arm og satte sine tænder i ham. Straks begyndte han at suge til sig og blodet kom strømmede. Meget af det løb ved siden af. Fredric var ikke typen at holde hemmeligheder fra, og det havde Bailey vidst også lært.. gik han ud fra. Han greb mere vildt i hans arm, og klemte. Efter cirka en liter blod trak han tænderne til sig. Han slikkede hans store sår og fjernede hans greb fra ham.
Han lod sig falde ned ved siden af karret og stønnede meget udmattende. Det var som at blive helt høj og skæv.
Han greb fat på kanten af karret og trak sig selv op. Han tørrede sig om munden og slikkede resterne af blodet af hænderne. Han sukkede højlydt og gav sig til at lede. I en af hans papkasser lå der stakkevis af håndklæder. Han greb et af hans mange røde håndklæder og kastede et par stykker hen på Bailey. "Dæk dig selv til.." sagde han passivt. Han var blevet langt mere rolig og hans ansigt var blevet normalt igen og hans hugtænder var ikke til at se.

Tale bagefter? hvad fanden var det lige han mente med det? som om Bailey havde lyst til at snakke efter, han ville da bare helst stikke af så hurtigt som muligt og aldrig se sig tilbage.
Han vende hurtigt sit blik mod ham igen, når han mærkede hvordan det blev taget fat i hans albue. Han ventede jo på smerter, og ikke blive taget fat i på den måde. Hans øjne fløj dog så meget om som de kunne, når han mærkede tænderne som borede sig ned i huden på ham. Han skreg så meget som hans lunger kunne bære, og tåre begynde at komme frem i hans øjne og trillede ned af hans kinder.
Hvad var der galt med denne mand? hvem fanden bider så hårdt? va... var han virkelig en vampyr?! Bailey kunne mærke panikken som sprede sig hen over hans krop, og han prøvede at hive sin arm til sig, mens den anden prøvede at skubbe hans hoved væk "stop" skreg han flere gange, mens tårene forsatte ned af hans kinder. Han ville så meget heller blive slået, så blev smerten i det mindste fordelt og ikke forblev et sted.
Det var som om det varede en evighed før Fredric gav slip på hans arm, og han kunne ligefrem mærke hvordan hans kræfter svækkede lidt.
Han blev bare helt stille og træk langsomt sin arm til sig, og dækkede sin albue til med sin anden hånd.
Hans øjne var røde og der dryppede stadig tåre ned fra hans kinder, mens hans snøftede en gang imellem. Han lag sine arme omkring sine ben, og gemte sit ansigt dybt ned mellem sine knæ. Der dryppede et par dråber blod mellem hans fingre, og man kunne høre en svag hulken fra ham.

Fredric så ned på ham, han græd meget. Han gik hen til håndvasken og tændte for vandet. Han tog vand i hovedet og vaskede sig om munden og sine hænder. Han tørrede sit ansigt og så hen på Bailey. Han lignede en som aldrig havde set en som ham før, hvad nu hvis han var den første vampyr? Måske kunne han bilde ham alt muligt ind, eller det var måske også at tage det hele lidt for langt.. Han satte sig på kanten af karret. "Har du mødt en vampyr før?" spurgte han og så forundret på ham. "Du burde ikke holde hemmeligheder for mig.. Ellers kan vi ikke være venner" sagde han og smilte til ham. Fredric var måske ikke så seriøst om venskabet han talte om, men Bailey havde en egenskab at hypnotisere mænd, det kunne han godt bruge på casino. "Du er meget overbevisende.." sagde han og nikkede, som om det skulle lyde som en kompliment. "Jeg synes du skal tænke på mig, næste gang du siger ja til at møde en fremmeds hjem" sagde med en lille latter i stemmebåndet og blinkede til ham. Han rejste sig og låste døren op og gik ud. Han låste døren efter sig og kom tilbage få minutter efter, lukkede døren og låste.. han kom med en af hans lange grå t-shirt og Baileys trusser. Han lagde tøjet på kanten af karret og satte sig ved siden af. Han så på ham, som om intet var sket. "Skal vi lukke det sår inden du forbløder?" sagde han passivt.

Bailey ville bare gerne hjem i sin tygge seng, og bare glemme denne nat så hurtigt som muligt. Hans ord sende kuldegys ned af hans ryg, og han kunne ligefrem mærke hvordan hans nakkehår rejste sig op. Han valgte dog bare at ryste på hovedet, og havde ikke engang lyst til at se på ham. Han var et monster! ikke andet end et forbandet monster!
Bailey kunne mærke hvordan vreden begynde at komme tilbage i ham, hemmeligheder? Bailey havde sgu ingen hemmeligheder!! og hvem sagde at han overhovedet ville være venner med et monster som ham? hvad fanden var der galt med ham?! Han var et monster som de fleste andre mænd, monstre som kun mente at man var en kvinde, hvis man havde en fisse!
Han rystede svagt i kroppen, som kulden begynde at omringe ham. Han ventede bare på at han fik besked på at forsvinde, helst så hurtigt som muligt! men det skete bare ikke. Han hørte hvordan døren blev åbnet og lukket og låst 2 gange, mens vreden bare begynde at koge oppe i ham.
Det boblede først over, når Fredric valgte at være venlig som om han blev tvunget til det.
Han vende lige så hurtigt sit blik mod ham, mens tårene stadig trillede ned af hans kinder "hvorfor skulle jeg være venner med dig? du er et monster! et monster som alle andre mænd" sagde han med en vred stemme, mens han stadig trykkede sine fingre mod sin albue "det er ingen hemmlighed! jeg er en pige, ligemeget hvad jeg er født som, så er jeg en pige!" sagde han med den samme vrede stemme, også selv om hans stemme knækkede et par gange. Han vende kort sit blik væk fra ham og sukkede kort "du har jo ikke lyst til at hjælpe mig, du ser mig bare som noget der burde have blevet slået ihjel for længes siden" hviskede han.
Det var jo ikke fordi dette var første gang han havde blevet afvist.
Fordi han var en syg `dreng´ som bare spillede som en pige, som bare prøvede at lokke mænd ned i sengen hos ham og også gøre dem syge. Det havde han fået fortalt flere gange, den gang han stadig boet sammen med sin mor.
Han prøvede at rejse sig op, men mærkede svimmelheden med det samme han kom op på sine knæ. Han støttede sig hurtigt mod kanten af badekaret, før han satte sig ordenligt ned igen. Han var jo ikke ligefrem van til at miste så meget blod, eller miste noget blod overhovedet sådan set. Han tog sine trusser og fik dem med lidt besvær på atter igen, før hans blik faldt på den grå t-shirt. Han overvejede at tage den, men var ikke helt sikker på at han faktisk turde gøre det.

Fredric løftede sine øjnbryn imens han lukkede øjnene. "Ej hvor du råber" sagde han irritere. Han åbnede øjne og tog sin til panden. "Fordi du vil ikke ønske mig som fjende" svarede han ham. Bailey gjorde sig klog med at holde sig på god fod med Fredric, hvis han opførte sig sådan og han stadig var interesseret i kontakt, skulle han ikke drømme om hvad han kunne gøre med ham hvis Bailey blev hans fjende, hvert fald den værste. "Hov hov.. inden du gir skylden på mig.. så var du pænt villig til fremmed sex.. tvang jeg dig måske her op?" vrissede Fredric, han havde lidt ret i hvad han sagde, han var ikke i gang med voldtægt, det var frivilligt - at han så blev voldelig var en anden side af historien. "Fint.. du er en tøs.. bare du stopper med at råde.. det pisser mig af" svarede han og gav ham det kolde blik. Han så hvordan Bailey prøvede at rejse sig op, det så ret så ynkeligt ud. Det lignede at han lige skulle overveje om han ville tage t-shirten. Fredric tog fat i blusen og rakte over til ham. "Havde du måske tænkt dig at gå hjem i undertøj? Fordi det skal da nok gå godt.. hmm" sagde han, og Bailey måtte da næsten give ham ret, hvad havde han forstillet sig? At gå hjem halvnøgen og blive voldtaget eller tæsket for at være anderledes, var Fredrics omgang ikke nok?
"Hør.. lad mig ordne det sår.. Ellers dør du.. og jeg vil gerne bruge dig.. sig mig.. er du lige så glad for penge som jeg er? Så burde du holde kontakten med mig" sagde han og blinkede. Han håbede at få ham overtalt.

Ligemeget hvad Fredric sagde så troet Bailey ikke på ham, hvorfor skulle han stole på denne mand? han havde jo ingen grund til det. Bailey lag bare sit hoved lidt på skrå "nej gjorde du ikke, men du var lige så villig som mig.. til jeg havde mine fejl" sagde han og kunne mærke hvor meget han faktisk savnede Leetha, den eneste man der aldrig havde set anderledes på ham ligemeget hvad. Han havde prøvet alt for mange gange at få det blik som Fredric gav ham, og hver eneste gang knækkede han mere og mere indeni.
Han rystede kort på hovedet af hans ord "du mener jo slet ikke dine ord, jeg er en dreng i dine øjne og ligemeget hvor meget jeg kæmper, så vil du aldrig se noget andet" sagde han og havde aldrig oplevet at der nogensinde havde været en person som havde ændret mening, og derfor tvivlede han også på at Fredric gjorde eller nogensinde ville gøre.
Han tog bare roligt imod t-shirten "tak" mumlede han og legede lidt med den mellem sine fingre, før han valgte at tage den på "tja, lidt ligemeget" sagde han og træk på skulderne, og var ret så ligeglad med hvad han gik hjem i.
Han hævede sit ene øjebryn lidt af ham, og rakte roligt sin arm hen til ham "så ordne det!" sagde han og havde næsten ikke lyst til at svare på resten, han havde jo ikke lyst til at ses med denne vampyr nogensinde igen? "bruge mig? synes du ikke du har brugt mig nok?" spurgte han om og rystede svagt på hovedet.

Fredric rystede på hovedet, Bailey var ret så irriterende. Godt at Fredric var mæt, ellers havde han fået en tur til og.. ja hvis han skulle bruge ham ville det nok hjælpe at være en smule loyal, eller noget der minder om det hvert fald. "Hmm.. det du fortæller mig er at.. Du vil ikke blive dømt.. men du dømmer og sætter mig i en 'boks' fordi jeg ikke ville knalde dig ... fordi jeg er heteroseksuel.. Er du ikke lidt dobbelt moralsk lige nu? og desuden.. kan du ikke være pisse ligeglad med hvad andre synes om det.." sagde Fredric med en irriteret stemme. Hvor vågede han at dømme ham, når han nemt dømte lige tilbage i hovedet for ham. Fredric var voldelig, men sådan var han bare - men han var også ligeglad med hvad andre syntes om ham alligevel. Da Bailey rakte hans arm imod ham tog han begge hænderne fra og holdte fra sig.. "rooolig nu putte.. ikke al det vrede.." sagde han og rejste sig. Han begyndte at lede i sine kasser, *hmm, de er ikke herinde.. godt hoveddøren er låst* tænkte Fredric og rettede sig op. Han sukkede dybt og gik hen til døren for at låse op og åbne. Han kiggede tilbage på ham med et seriøst blik, som om han sagde 'bliv der' med øjnene.
Han fandt en anden kasse som var ude i stuen. Han kunne ikke finde sit klorhexidin. *så må vi bruge alkohol* tænkte han og gik over til køleskabet. Når man var indenfor hele dagen, var det altid alkohol.. noget skulle han jo lave.
Han kom tilbage og havde fundet vatrondeller, klude, vodka, nål og hospital tråde. Han stilte tingede med håndvasken og hentede en stol. Han satte stolen ved siden at karret. "Sæt dig tæt som muligt.. tag et af håndklæderne jeg gav dig.. brug dem til at bide i.. og ja skrige i.. jeg får nok klager i morgen med al dit skrigeri.." sagde han og prøvede at lave en joke ud af det.. men det var nok lidt tidligt.
Han greb fat i hans arm, fast uden at gøre det hele værre. "bid i håndklædet.." sagde han og tog kluden og hældte over med vodka. "okay.. tag en dyp indånding" sagde han og hældte vodkaen ned i hans næsten åbne arm. Derefter holdte han kluden over og klemte om såret. "Det skal renses først" sagde han og gav ham et kold udtryk.

Det gjorde ret så ondt inde i ham, når Fredric fortalte at han var heteroseksuel. Det afslørede jo bare hvordan han så på Bailey, og det var det som gjorde ondt. Selvfølgelig kunne han vælge at være ligeglad med hvad alle tænkte, men det var svært når man altid blev dømt så meget. Han gav bare et lille suk fra sig, og træk svagt på sine skulder "ligemeget" mumlede han bare og vende sit blik kort væk fra ham.
Han vende hurtigt sit blik mod ham igen, når han blev kaldt for putte af ham. Han hævede sit ene øjebryn en lille smule, og følte sig lidt forvirret over den mand. Det ene øjeblik kunne han være fræk og sød, og det næste iskoldt som nordpolen. Han stirrede bare mod døren som Fredric forlod ham atter igen, hvis bare han viste at han stadig havde alle sine kræfter. Han blev dog bare siddende og sukkede lidt for sig selv, hvad var det han havde rodet sig selv ud i?
Han følte sig bare så udmattet, smerten, vreden og ikke mindst hans blodtab.
Han fulgte bare Fredric med sine øjne, som han atter igen kom ind på badeværelset. Han sagde ikke noget, gad ligefrem ikke at sige noget! det endte jo alligevel bare med at de diskuterede.
Han gjorde bare hvad han fik besked på, tog et af håndklæderne og bed roligt i noget af den. Han holde hele tiden sit blik på Fredric, han ville bare følge med i hver eneste lille ting den mand gjorde.
Bailey hævede atter igen sit ene øjebryn, når han hørte den alt for dårlige joke. Selv om han selv ville have haft at han fik klager for de skrigende lyd, pågrund af noget bedre og mere dejligt.
Han tog bare en dyb indånding når han fik besked på det, han kunne bare ikke holde luften særlig længe inde før han igen mærkede smerten. Han skreg! men prøvede hele tiden at trykke håndklædet mod sin mund for ikke at larme alt for meget. Det var som om smerten gik helt fra huden af ham og helt ind i knoglerne, og brænde som bare pokker. Han prøvede at trække sin arm til sig, selv om hans kræfter ikke viste det særlig meget. Han valgte dog at holde sit blik på Fredric's ansigt, og blikkede kun meget få gange.

Fredric holdte øjenkontakten med Bailey så længe han kunne. Han kom i tanke om at det nok var smart at give ham noget vand eller måske en sodavand, så han ikke ville besvime eller blive dårlig. Han holdte stadig kluden om hans arm og det begyndte at dryppe røde dråber fra kluden. Han slap blikket og løftede kluden for at undersøge. "Du klarer det flot.. Hold over kluden med din egen hånd.. jeg bliver nød til at hente noget til dig" sagde han og slap grebet fra hans arm. Han gik fra Bailey og endnu engang ud fra badeværelset. Han gik ud i sit køkken og fandt 2 glas frem. Han kiggede engang i sit køleskab og fandt en uåbnet dåse cola. Han tog tingende med og satte ved håndvasken med de andre ting. Han hældte vodka op i det ene glas og Cola op i det andet. Derefter begyndte han at sætte nål og tråd sammen. "Jeg laver indvendig sting.. det er pænest.. plus du skal ikke tænke på at fjerne dem senere.. de opløser sig selv inden for en måned" sagde Fredric, man kunne undre sig over hvorfor han havde hospital grej henne, men Fredric udnyttede hans damer og fik sine egene fordele. En dame som var sygeplejeske, var for eksempel én af dem, men han havde mange rundt omkring han blot kunne ringe til, og så fik han hvad han skulle bruge. Han lagde nålen og den lange tråd ned i glasset med vodka. Han så hen på Bailey. "Hvordan har du det? .. smerte mæssigt.. og.. vil du ha noget at drikke? Cola? .. vand?" spurgte Fredric og så seriøs ud med et lille venligt smil.

Det hjalp et eller andet sted at bare stirre på ham, som om smerten ikke var lige så slem også selv om den stadig var stor. Det var heller ikke fordi han havde regnet med at hans aften ville ende sådan, at han ville møde sin første vampyr og ville ende med at sidde i et badekar og skulle lappes sammen.
Han gjorde bare som han fik besked, og tog fat i kulden og trykkede den mod sin arm. Han lod bare sit blik følge efter ham ud af badeværelset døren, det var som om det tog en evighed før han var tilbage igen. Smerten begynde at blive alt for stor, og han var flere gange tæt på at bare give slip på kluden. Han skreg blev svagere og svagere, som luften forsvandt fra hans lunger og han havde det svært med at trække vejret.
Bailey hørte ikke rigtigt efter på ham, som han fortalte hvad han havde tænkt sig at gøre. Hans blik var bare stift på nålen, da han jo udmærket godt viste at det ville slå alle smerter som han havde oplevet denne aften.
Han følte sig også bare mere forvirret over denne mand, hvordan han kunne ændre sig så hurtigt. Der måtte da gemme sit et hjerte et eller andet sted i den mand, også selv om han ikke var sikker på hvor stort det hjerte faktisk var.
Han vende sit blik op mod hans ansigt igen, han tog håndklædet ud af sin mund og træk lidt på skulderne "fra en skala fra 1 til 10.. 500" svarede han også selv om det var at overdrive, men nu var Bailey heller ikke den største fan af smerte. Han nikkede svagt i det "en lille tår" svarede han bare og rakte sin hånd hen mod ham.

Der var måske et hjerte derinde et sted, men Fredric ville ikke selv indrømme det. Det var knust og koldt og meget ødelagt. Han ville aldrig have folk tæt på sig igen, han ville ikke lade sig narrer eller gøre sig afhængig af følelser som hun gjorde ved ham.. dengang.
Fredric kunne godt fornemme at Bailey ikke var helt ved sine fulde fem, måske tog han for meget af hans lille krops størrelse. Han smilte hurtigt da han hørte hans svar på hans smertetærskel. Fredric kendte også til smerte, men han havde lært at tolerere det og så blev det også nemmere da han var vampyr, men det har han jo ikke været hele livet. Fredric fik ikke lige fat i hvilken drink han ønskede sig, men han rakte ham cola glasset. "Du kommer muligvis til at besvime imens jeg syr i dig.." sagde han med et koldt udtryk. Heldigvis var det bare et ordenligt bid som han skulle lappe sammen, så det burde ikke tage alt for lang tid.
Bailey kunne bare sætte glasset på den anden side af karret, der var nemlig plads til at stille shampoo - men der var tomt da han ikke var så langt med hans indflytning.
Fredric vaskede hænder og fandt nogen latex handsker og tog dem på med det samme. Han fiskede nålen op af glasset med to fingre og den lange sytråd. Han tog nålen imellem to fingre, inden han skulle bruge det. Han rakte ud efter hans arm og løftede kluden langsomt af og smed den over i håndvasken. "Du skal se væk imens jeg gør det her.. sig til hvis du besvimer så jeg ikke får hevet i noget jeg ikke burde" sagde Fredric og slog hårdt ned på såret med den anden hånd. Det gjorde han for at lamme nerverne. Han strammede grebet om hans håndled for at holde ham på plads. "kig væk" sagde han koldt og startede med at lave hans første sting.